Udlevering på anmodning til ægtefælle uden skifte kan efter § 22, stk. 1 i dødsboskifteloven ske, når to betingelser er opfyldt.
- Skifteretten kan umiddelbart konstatere, at der intet bliver at skifte, når efterlevende ægtefælle har gjort sine særlige rettigheder gældende. Den efterlevende ægtefælle har altid ret til af boet at udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med dennes boslod, arvelod og særeje udgør indtil 150.000 kr. De materielle regler herom findes nu i arvelovens §§ 7A og 7B, hvortil dødsboskiftelovens § 22, stk. 1, henviser .
- Ægtefællen påtager sig ansvaret for afdødes gæld.
Selv om ægtefællen har påtaget sig gælden efter ovennævnte § 22, kan denne ægtefælle bakke ud af forpligtelsen. Hvis man nemlig efterfølgende antager, at boet er insolvent, kan den pågældende ægtefælle eller en kreditor i boet anmode skifteretten om at tage boet under egentlig behandling ved bobestyrer.
Finder skifteretten, at boet er insolvent, jf, dødsboskiftelovens § 69, stk. 1, og opfylder ægtefællen sin forpligtigelse til at tilbagelevere det modtagne eller tilsvare berigelsen, jf. samme lovs § 104, frigøres ægtefællen fra hæftelsen, uanset § 22.
Bestemmelsen (§69) finder anvendelse, selv om der har været fuldstændigt særeje i ægteskabet. Det er kun efterlevende ægtefælle eller registreret partner, som kan påberåbe sig bestemmelsen, ikke samlever, arvinger eller kreditorer.
►Hvis boet er insolvent, og den efterlevende ægtefælles gæld overstiger hans aktiver, kan hensynet til boets kreditorer føre til, at boet ikke udleveres til den efterlevende ægtefælle. Se f.eks. U.2007.876Ø. ◄