Dato for udgivelse
04 jul 2006 09:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 dec 2005 11:41
SKM-nummer
SKM2006.452.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
8. afdeling, B-2762-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Inddrivelse + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Eftergivelse, skat, bolig, datter
Resumé

Sag vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne under klagebehandling af ansøgning om gældseftergivelse kunne undlade at medtage en udgift til bolig, når skatteyderen under 1. instans behandlingen havde oplyst at bo gratis og først under klagesagen oplyste at betale for leje af husrum hos sin datter. Østre Landsret udtalte, at det var tvivlsomt, hvorvidt skatteyderen reelt beboede værelset og betalte leje og lagde i øvrigt vægt på det tidsmæssige sammenfald mellem skattemyndighedernes afslag på gældseftergivelse i 1. instans og oprettelse af lejekontrakt. I det der i øvrigt ikke var begået sagsbehandlingsmæssige fejl, blev skattemyndighederne frifundet.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 73 C, jf. § 73 B

Opkrævningsloven § 15, stk. 1

Henvisning
Inddrivelsesvejledning 2006-2 H.7

Parter

A
(advokat Mikael Erntoft Kruger, besk. (prøve))

mod

Skatteministeriet Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Dueholm)

Afsagt af landsdommerne

Sanne Kolmos, Ina Steincke og Peter Thønnings (kst.)

Under denne sag har sagsøgeren, A, nedlagt principal påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren er berettiget til gældseftergivelse i henhold til kildeskattelovens § 73 C, jf. § 73 B og opkrævningslovens § 15, stk. 1, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos sagsøgte.

Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos sagsøgte.

Sagens omstændigheder

Ved brev af 3. august 2003 modtaget den 19. september 2003 indsendte sagsøgeren ved sin fuldmægtig, SP, en ansøgning til ToldSkat om eftergivelse af skattegæld på i alt 132.632 kr. fra årene 1992 og 1993. Af det udfyldte ansøgningsskema fremgik bl.a., at sagsøgeren er født i 1931 og folkepensionist, at han var separeret og havde adresse .... Der var vedrørende månedlige udgifter intet anført ud for "Husleje". Endelig fremgik det, at sagsøgeren havde været erklæret konkurs i 1982. Ansøgningen var underskrevet af sagsøgeren og under strafansvar om rigtigheden af de afgivne oplysninger.

Den 23. september 2003 indsendte sagsøgeren et tillæg til ansøgningsskemaet, og heri var bl.a. anført:

"...

Husleje, incl. varme (ikke vedr. ejerbolig - jf. nedenfor)

Rubrikken er ikke udfyldt af A, da han ingen udgifter har af denne art. As boligsituation er således, at han har fast (og gratis) bopæl hos sin datter på ovennævnte lokalitet (adresse: ...).

..."

ToldSkat kvitterede ved brev af 29. oktober 2003 for modtagelsen af ansøgningen og oplyste herunder, at ansøgningen var sendt til høring i ... Kommune. Svaret fra kommunen af 26. november 2003 var sålydende:

"Den samlede skatterestance udgør d.d. kr. 113.136,00 (heraf er kr. 13.301,00 indregnet i forskud 2003), hvilket vil sige at den reelt udgør kr. 99.835,00.

Restancen afvikles med lønindeholdelse på 20% i pensionen, hvilket p.t. svarer til kr. 1.106,00 mdl. Herudover indregnes der i fuldt omfang i forskud. Der er dog ved en fejl ikke sket indregning i forskud 2004.

Der er i budget oplyst at der ingen udgifter er udover tlf., samt transport. Telefon anerkendes med kr. 100,00 mdl. Transporten må afholdes af underholdsbeløbet der sættes til kr. 3.200,00 mdl. Pgl. har udbetalt kr. 4.424,00 efter træk af 20% + indregning i forskud.

Indstilling

Det ansøgte ikke imødekommes, da der er en betalingsevne og restancen umiddelbart kan afvikles inden for 3 - 4 år. Lønindeholdelse på 20% fastholdes og at der igen fra 2005 vil ske indregning i forskudsregistreringen."

Der blev ikke sendt kopi af svaret til sagsøgeren.

Ved skrivelse af 5. december 2003 afslog ToldSkat at imødekomme ansøgningen om eftergivelse af skyldig skat. Man henviste til regelgrundlaget og anførte videre blandt andet:

"...

Der kan ifølge disse retningslinier bevilges eftergivelse hvis det godtgøres, at skyldneren ikke inden for de nærmeste år har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og forholdene og omstændighederne taler for det.

Ved vurderingen af om forholdene og omstændighederne taler for eftergivelse, skal der navnlig lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller overvejende har gæld i form af skatte- told og afgiftsrestancer, skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne ved gældens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under eftergivelsessagen.

ToldSkat finder ikke, at den objektive betingelse for eftergivelse er opfyldt, da det på grund af den konstaterede betalingsevne må lægge til grund, at A har mulighed for at betale gælden indenfor de nærmeste 3-4 år. Restancen afvikles med lønindeholdelse på 20% i pensionen.

Der findes dermed på nuværende tidspunkt ikke grundlag for eftergivelse.

..."

Sagsøgeren klagede den 1. marts 2004 over afslaget til Told- og Skattestyrelsen. I klagen anførtes det bl.a., at afgørelsen af 5. december 2003 var truffet på et ulovligt grundlag, da sagsøgeren ikke var gjort bekendt med kommunens høringssvar. Endvidere argumenterede sagsøgeren for, at han opfyldte betingelserne for gældssanering. Sagsøgeren vedlagde bilag, hvoraf det bl.a. fremgik: "... nye udgifter som følge af afgørelsen den 05.12.2003 ... Husleje (...) 2.000 kr." Endvidere var vedlagt en sålydende aftale indgået den 1. januar 2004 mellem sagsøgeren og dennes datter, BA:

"...

At der efter behov vil være husly og natlogi på .... Det er en aftale at dette kun kan lade sig gøre for mindst 2.000 kr. pr. mrd. Beløbet skal falde den første i hver mrd."

Efter at have fået afslag fra ToldSkat på eftergivelse søgte sagsøgeren kommunen om henstand med lønindeholdelsen. I den anledning svarede kommunen den 25. marts 2004:

"I forbindelse med klage over ToldSkats afslag på eftergivelse af personlig skatterestance, har du anmodet om henstand med lønindeholdelse indtil der foreligger afgørelse i sagen. I den forbindelse kan jeg oplyse, at klage ikke har opsættende virkning, hvorfor lønindeholdelse ikke stilles i bero.

Da der i samme forbindelse er kommet nye oplysninger omkring de økonomiske forhold er der foretaget en fornyet vurdering af betalingsevnen.

Betalingsevnen er vurderet til kr. 3.543,00 mdl. Kopi af beregningen vedlægges.

Lønindeholdelse med 20% (p.t. kr. 1.373,00 mdl.) fastholdes. Herudover vil der blive indregnet i forskudsskatten i det omfang betalingsevnen rækker. Der er dog ved en fejl ikke sket indregning i år.

Huslejeudgiften kan ikke anerkendes, idet man ved en udgående udlægsforretning har fået oplyst, at du ikke har værelse til rådighed og ejendele heller ikke forefindes på adressen. Der er kun tale om enkelte overnatninger i ny og næ. Udgifter til mad i denne forbindelse må afholdes af underholdsbeløbet.

...

Kopi af denne skrivelse er sendt til ToldSkat.

..."

I den i skrivelsen nævnte kopi af beregningen fremgik, at man ikke godkendte en huslejebetaling på 2.000 kr. månedligt.

På høring fra Told- og Skattestyrelsen vedrørende ansøgningen om eftergivelse af skatterestancen svarede ToldSkat den 26. marts 2004 blandt andet:

"...

Det fremgår af ansøgningen af 3.8.2003 og 23.9.2003 og det medsendte budget, at der ikke er udgifter til husleje mv., da klager har fast (og gratis) bopæl hos sin datter på adressen ....

...

I forbindelse med klage, anmodes der samtidig om frafald af lønindeholdelse med henvisning til nye budgetoplysninger. Dette spørgsmål er behandlet af kommunens restanceafdeling. Vedlagt kopi af kommunens brev.

ToldsSkat og kommunen kan ikke anbefale eftergivelse af gælden, men skal indstille at afgørelsen af 5. december 2003 fastholdes."

I skrivelse af 29. juni 2004 meddelte Told- og Skattestyrelsen sagsøgeren bl.a.:

"...

De anfører, at klagen består af 2 primærelementer, som dels vedrører manglende partshøring og dels bedømmelsesgrundlaget for en mulig eftergivelse.

I brev af 11. marts 2004 meddelte styrelsen, at Deres klage var sendt til udtalelse i ToldSkat. Videre oplyses det, at såfremt styrelsen skønner, at den indhentede udtalelse indeholder oplysninger, som De ikke er bekendt med i forvejen, vil sagen blive tilsendt Dem for at De kan komme med eventuelle kommentarer.

Told- og Skattestyrelsen har efter modtagelsen af TolsSkats udtalelse af 26. marts 2004 skønnet, at der ikke er oplysninger som De ikke er bekendt med i forvejen. Kopi af ToldSkats udtalelse vedlægges til orientering.

Det skal i forbindelse med Deres primærelement 1 oplyses, at det overfor styrelsen er oplyst, at De senere er blevet gjort bekendt med udtalelsen af 26. november 2003 fra kommunen.

As skatterestance udgør per dato

Vedr. indkomståret 1992

9.327 kr.

Vedr. indkomståret 1993

79.910 kr.

I alt

89.237 kr.

Told- og Skattestyrelsen har gennemgået alle sagens akter og fundet, at det ansøgte ikke kan imødekommes.

Afgørelsen er truffet under hensyn til de foreliggende oplysninger, herunder oplysningerne om årsagen til skatterestancens opståen - forkerte forskudsregistreringer.

De anfører i klagen, at det er svært som selvstændig erhvervsdrivende at forudse præcis, hvad indkomsten vil blive det næste år.

Styrelsen er ganske enig i, at det er og kan være svært, men det betyder imidlertid ikke, at det danner grundlag for, at eventuelle fremkomne restskatter vil blive eftergivet. Alt andet end lige har indtjeningen været højere end forventet, og skatteyderen har haft midlerne til rådighed og burde have taget højde for senere fremkomne restskatter.

Endvidere er en del af årsagen til skatterestancens opståen, at A ikke har betalt pålignede B-skatterater.

Endelig har styrelsen ved bedømmelsen af sagen henset til, at A - bedømt ud fra det fremsendte budget - har en betalingsevne af en sådan størrelse, at skatterestancen kan afvikles indenfor en kortere årrække.

..."

Den 28. september 2004 anlagde sagsøgeren denne sag, og samme dag blev der varslet en huslejestigning på 500 kr. pr. måned pr. 1. januar 2005 for sagsøgerens lejemål på adressen ....

Sagsøgeren har fremlagt et bilag, dateret 21. februar 2005 og underskrevet af sagsøgerens datter, med følgende ordlyd:

"...

Hermed kvittering for indbetalt husleje, i nedenfor nævnte perioder, af:

A

I henhold til lejeaftale af 01.01.2004(bilag 1) og med allonge af 28.09.2004 (bilag 2).

Perioden

01.01.2004 til 01.06.2004 indbetalt

12.000 kr.

Perioden

01.07.2004 til 01.12.2004 indbetalt

12.000 kr.

Perioden

01.01.2005 til 01.02.2005 indbetalt

5.000 kr.

For ovenstående indbetalinger af A bekræftes, udlejer:

(underskrift)

BA"

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han arbejdede på et jernstøberi og hos en entreprenør, før han blev selvstændig entreprenør, hvilket han var i ca. 20 år, indtil han i 1982 gik konkurs. Han oprettede et anpartsselskab, men på grund af et "nedrigt fif" fra skattemyndighedernes side blev han personligt ansvarlig for en stor skattegæld. Ved gode venners hjælp købte han og hans hustru deres hus tilbage fra boet i slutningen af 1980'erne. Huset er købt i hustruens navn. Han blev separeret, og da hustruen hørte, at der kunne være risiko for, at hun mistede huset igen, hvis han boede der, bad hun ham om at flytte. Herefter flyttede han i begyndelsen af 1990'erne hen til en søn, hvor han boede gratis i 5-6 år. Derefter flyttede han ind hos datteren BA, hvor han har boet siden. De første år boede han gratis, men da BA havde brug for penge, tilbød han hende, hvad han kunne klare at betale. Herefter har han siden 1. april 2004 betalt 2.000 kr. om måneden til BA i husleje og fra 1. januar 2005 2.500 kr. Han må låne af sine drenge for at kunne betale de 2.500 kr. Han har betinget sig at have et sted, hvor han kan sove og blive vasket. Han har ikke medbragt indbo, idet hustruen overtog alt. Han har sit barbergrej og lidt tøj. Det er alt, hvad han ejer. Han har ikke indrettet værelset, idet han regnede med at skatteeftergivelsen ville blive meddelt meget hurtigt, således at han kunne flytte tilbage til huset. Han bor ikke andre steder, men det hænder, han overnatter, hvor han er på besøg. Han overnatter ikke hos sin tidligere hustru. "Det må jeg jo ikke".

Hans pension indgår på hans konto, og herfra hæver han normalt hele beløbet, hvorefter han betaler lejen kontant. Han taler jævnligt med sin hustru, og de er mere knyttet til hinanden nu, og så snart han er gældfri, kan han flytte hjem.

BA har forklaret bl.a., at hun er uddannet kok og arbejder hos G2. Desuden driver hun med ægtefællen restauranten "G1". Hendes far flyttede ind hos hende for ca. 5 år siden. Han har fået gæsteværelset med en sofa og et klædeskab stillet til rådighed. Hun er ikke meget hjemme og holder ikke øje med, hvor meget faderen opholder sig i hendes hjem. På et tidspunkt var hun presset økonomisk, og derfor aftalte hun med sin fader, at han skulle betale for at være der. Han færdes i huset som de øvrige beboere. Han spiser ikke med hver dag. Han deltager ikke fast i husholdningen og betaler ikke til den.

Hun husker udlægsforretningen, hvor to kvinder fra kommunen mødte op og spurgte efter hendes fader. Han var ikke hjemme, men de ville ind. Det ville hun ikke tillade, men sagde til dem, at de måtte komme igen en anden dag. På et tidspunkt drøftede hun med faderen, at huslejen måtte stige, og det enedes de så om. Hun har fået pengene kontant hver måned. Hun giver ikke kvittering, da det er unødvendigt. Det værelse, faderen har fået, bliver kun benyttet af ham. Hun gør ikke rent derinde, da hun ikke vil snuse rundt. Hun ved derfor heller ikke, hvad han har af ejendele i værelset.

Procedure

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 26. september 2005, der har følgende indhold:

"Til støtte for den principale påstand, gøres det gældende,

at

der er et eklatant misforhold mellem sagsøgers betalingsevne og gælden,

 

at

med den nuværende gældsafvikling vil gælden tidligst være afdraget om 6 1/2 år - selv om indeholdelsen i sagsøgers pension er på maksimalt niveau,

 

at

sagsøger er folkepensionist - og der er derfor ikke udsigt til nogen indtægtsfremgang eller erhvervsmuligheder i øvrigt,

 

at

indtægtsforholdene som følge af sagsøgers status som folkepensionist er væsentligt lavere end almindeligt,

 

at

sagsøgers månedlige rådighedsbeløb på nuværende tidspunkt med den foretagne indeholdelse i sagsøgers pension reelt er negativ,

 

at

sagsøgers generelle udgiftsprofil er særdeles rimelig og lav,

 

at

en indeholdelse i sagsøgers pension på grund af den negative betalingsevne i øvrigt er uacceptabel,

 

at

gælden blev etableret i 1992 og 1993 og derfor er "gammel",

 

at

sagsøger er blevet folkepensionist (lang tid) efter gældens pådragelse,

 

at

sagsøger således inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser,

 

at

gælden primært skyldes forkerte forskudsopgørelser og således ikke er pådraget på strafbar eller svigagtig vis,

 

at

gælden er pådraget under uskyldige omstændigheder,

 

at

sagsøger således opfylder samtlige betingelser for gældseftergivelse,

 

at

grundlaget for at nægte gældssanering fra sagsøgtes side udelukkende synes at være, at sagsøger ikke skulle have haft en bolig til rådighed,

 
 

at    

sagsøger har haft en bolig til rådighed

     
 

at

dette må anses for dokumenteret,

     
 

at

der under alle omstændigheder er en formodning herfor, jfr. f.eks. principperne i servicelovens § 66,

     
 

at

sagsøgers udgifter i den forbindelse er relevante,

     
 

at

udgifterne er rimelige,

     
 

at

udgifterne er betalt,

     
 

at

sagsøger har dokumenteret dette,

     
 

at

sagsøgers boligudgifter således skal anerkendes,

 

at

såfremt Retten måtte finde, at sagsøgte kan medtage udgifter til bolig og [sagsøgeren] således opfylder betingelserne for gældseftergivelse i opkrævningslovens § 15, stk. 1, nr. 1, gøres det gældende, at der skal træffes afgørelse herom [af retten under denne sag], idet sagsøgte ved ikke at have godkendt sagsøgers boligudgifter har begået en egentlig juridisk fejl, der ikke er omfattet af den administrative skønsudøvelse,

 

at

en hjemvisning af sagen i øvrigt synes unødvendig i det foreliggende tilfælde, idet Told- og Skattemyndighederne har haft mulighed for at foretage et skøn af, om sagsøger opfylder betingelserne i opkrævningslovens § 15, stk. 1, nr. 1, og spørgsmålet er da også på generel vis strejfet i afgørelsen fra Toldskat ...,

 

at

sagsøgte således skal tilpligtes at anerkende, at sagsøger er berettiget til gældseftergivelse i henhold til kildeskattelovens § 73 C, jfr. C, og opkrævningslovens § 15, subsidiært at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos sagsøgte.

 

Til særskilt støtte for den subsidiære påstand gøres det i tillæg til ovennævnte anbringender gældende,

 

at

kommunen har truffet en selvstændig afgørelse om at afvise huslejeudgiften uden at overholde principper i forvaltningsloven ... [om] begrundelse ... [og] ... partshøring ...,

 

at

afgørelsen fra kommunen ikke indeholder en angivelse af, hvilke hovedhensyn der er lagt til grund og disses indbyrdes vægtning i forbindelse med skønsudøvelsen,

 

at

der ikke er sket partshøring i forbindelse med sagsbehandling hos kommunen,

 

...

 

at

selve beslutningen om at afvise huslejeudgiften således må være ugyldig, idet de helt grundlæggende forvaltningsretlige regler er tilsidesat,

 

at

afgørelsen fra kommunen i øvrigt under alle omstændigheder ikke kan tillægges betydning i forhold til den ... indgåede lejeaftale fra 1. januar 2004,

 

at

denne lejeaftale således ikke umiddelbart kan tilsidesættes,

 

at

sagsøgte således ikke gyldigt har kunnet lægge vægt på afgørelsen fra kommunen,

 

at

afgørelse af 29. juni 2004 ... tillige lider af en væsentlig formel mangel, idet der ikke er givet en som følge af sagsforløbet adækvat og acceptabel begrundelse,

 

at

der tilsyneladende ikke i afgørelsen er taget stilling til problematikken omkring huslejeudgiften (samt sagsøgers øvrige udgifter), som er særdeles central for vurderingen af sagsøgers betalingsevne,

 

at

der desuden ikke er taget stilling til Toldskats afgørelse af 5. december 2005, som ... [lægger] vægt på, at gælden kan afdrages inden for 3-4 år, hvilket er faktuelt forkert,

 

at

afgørelsen ikke indeholder en angivelse af de hovedhensyn, der er lagt til grund og disses indbyrdes vægtning i forbindelse med skønsudøvelsen,

 

at

der ikke i forbindelse med afgørelsen af 29. juni 2004 ... er repareret på de med afgørelsen fra kommunen forbundne mangler,

 

at

afgørelsen truffet den 29. juni 2004, hvorved sagsøgeren A nægtes gældseftergivelse, er ugyldig og

 

at

sagen derfor skal hjemvises til fornyet behandling hos sagsøgte.

..."

Sagsøgeren har endeligt frafaldet et anbringende om, at kommunen her tilsidesat forvaltningsretlige regler ved ikke i sin afgørelse af 25. marts 2004 at medtage en klagevejledning.

Sagsøgte har tilsvarende i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 26. september 2005 med følgende indhold:

"Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at sagsøgtes afgørelse er lovlig og gyldig, og at den ikke er truffet på forkert grundlag.

Sagsøgtes afgørelse beror på en skønsmæssig afvejning, og skønnet er ikke udøvet på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag, og afgørelsen har ikke ført til et for sagsøgeren åbenbart urimeligt resultat.

Til støtte herfor gøres det gældende,

at

opkrævningslovens § 15 angiver betingelserne for gældseftergivelse af personskatter,

 

at

det er efter loven skyldneren, som skal godtgøre, at denne ikke er i stand til - og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til - at kunne opfylde sine gældsforpligtelser,

 

at

der i vurderingen af skyldnerens mulighed for at opfylde sine gældsforpligtelser inden for de nærmeste år indgår et skøn over hvilke udgifter, der kan anerkendes,

 

at

sagsøgte skønnede på baggrund af de oplysninger, sagsøger fremkom med, at denne inden for 3-4 år ville være i stand til at betale sin gæld, og

 

at

sagsøger på baggrund heraf ikke opfyldte betingelserne i opkrævningslovens § 15, stk. 1, nr. 1, for at opnå gældseftergivelse.

 

Angående sagsøgers boligudgifter gøres det gældende,

 

at

sagsøger ved indgivelsen af ansøgningen om eftergivelse af skattegæld den 3. august 2003 oplyste, at sagsøger boede gratis hos sin datter,

 

at

sagsøger efter at have fået afslag fra ToldSkat på eftergivelse af skattegæld, ændrede sin forklaring til, at han fra den 1. januar 2004 skulle betale kr. 2.000,00 pr. måned,

 

at

da aftalen blev indgået mellem sagsøger og dennes datter, og da aftalen ikke var en sædvanlig lejeaftale, måtte det bero på et skøn hos myndigheden, i hvilket omfang udgiften hertil kunne medtages,

 

at

sagsøgte vurderede, på baggrund af sagsøgers oplysninger i ansøgning om gældseftergivelse af 23. august 2003 ... om gratis ophold hos datteren, at sagsøger ikke kunne medtage den anførte udgift, bl.a. idet denne reelt ikke fik stillet en bolig til rådighed men kun havde mulighed for enkelte overnatninger hos sin datter,

 

at

sagsøger i en situation som den foreliggende, hvor sagsøger ved ansøgning om gældseftergivelse oplyste, at han boede vederlagsfrit hos sin datter, for under klagesagen derefter at indgå en aftale om betaling af leje, objektivt må sandsynliggøre, at der er tale om et reelt lejeforhold, hvor lejen reelt betales,

 

at

sagsøger er opfordret til at fremlægge dokumentation for betalingernes foretagelse - eksempelvis i form af kontoudtog af sagsøgers bankkonto, hvilket ikke er sket,

 

at

kvitteringen fra sagsøgers datter ... ikke udgør objektiv dokumentation for, at sagsøger reelt har betalt leje i perioden efter 1. januar 2004, og

 

at

sagsøgte ved vurderingen af, om udgifter til bolig kunne anerkendes, var berettiget til at skønne, at sagsøger ikke kunne medtage udgifter til bolig, da denne reelt ikke havde en bolig til rådighed.

Det bestrides, at årsagen til afslaget på at medtage boligudgifter skal findes i skrivelse af 25. marts 2004 fra kommunen ... . Høringssvaret fra kommunen er derimod brevet af 26. november 2003 fra kommunen til ToldSkat.

Det gøres til støtte herfor gældende, at skrivelsen fra kommunen ... vedrører sagsøgers ansøgning om henstand med lønindeholdelse. Afgørelsen fra kommunen vedrører således ikke spørgsmålet om eftergivelse af skattegæld, og afgørelsen indgik således ikke i det vurderingsgrundlag, som sagsøgte anvendte ved vurderingen af sagsøgers boligudgifter.

Brevet fra kommunen af 26. november 2003 ... indeholder alene faktiske oplysninger - eksempelvis størrelsen af den igangværende lønindeholdelse - som sagsøger utvivlsom måtte være vidende om tillige med, at disse oplysninger ville indgå i sagens behandling hos ToldSkat. Ej heller dette brev skulle der således have været foretaget partshøring på baggrund af.

Det bestrides herudover, at sagsøgtes afgørelse af 29. juni 2004 ... skulle være ugyldig som følge af, at der ikke skulle være givet en adækvat og acceptabel begrundelse.

Det gøres herunder gældende,

at

det fremgår af Told- og Skattestyrelsens afslag af 29. juni 2004 på gældseftergivelse ..., at afslaget var begrundet i det faktum, at sagsøger havde en betalingsevne af en sådan størrelse, og at restancen kunne afvikles inden for en kortere årrække,

 

at

det fremgår af Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 29. juni 2004 ..., at sagsøger havde modtaget skrivelsen af 26. marts 2004 fra ToldSkat ..., hvori der redegøres for, hvilke udgifter ToldSkat anerkendte og baggrunden herfor,

 

at

der således er givet en fyldestgørende begrundelse for, hvilke udgifter ToldSkat, godkendte, og

 

at

der således blev givet en fyldestgørende begrundelse for afslaget, idet sagsøger på baggrund af sagsøgtes begrundelse var i stand til at vurdere baggrunden for afslaget.

I anden række gøres det gældende, at uanset om retten måtte finde, at afslaget burde have været yderligere begrundet, har dette således ikke medført, at sagsøger ikke har kunnet varetage sine interesser, hvorfor en eventuel sagsbehandlingsfejl ikke har været konkret væsentlig.

For det tilfælde at landsretten måtte tilsidesætte sagsøgtes afgørelse som ugyldig, gøres det gældende, at sagen i overensstemmelse med den nedlagte subsidiære påstand bør hjemvises til fornyet administrativ behandling.

Afgørelsen om eftergivelse af skattegæld er baseret på en samlet vurdering af sagsøgers evne til at afvikle gælden samt omstændighederne i øvrigt.

Såfremt retten måtte komme til det resultat, at sagsøger opfylder betingelserne i opkrævningslovens § 15, stk. 1, må sagen derfor hjemvises, idet vurderingen af om skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt medfører, at der skal bevilges gældseftergivelse, bør foretages af det administrative system."

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagsøgerens principale påstand angår prøvelse af sagsøgtes afgørelse af 29. juni 2004, hvorved sagsøgeren blev meddelt afslag på en ansøgning om eftergivelse af skat. Landsretten finder ikke grundlag for at anfægte det ved afgørelsen udøvede skøn, herunder at der ved opgørelsen af sagsøgerens betalingsevne er set bort fra de af sagsøgeren opgjorte boligudgifter. Landsretten har lagt vægt på det tidsmæssige sammenfald mellem på den ene side ToldSkats afslag på gældseftergivelse med henvisning til sagsøgerens betalingsevne og på den anden side oprettelsen af aftalen om sagsøgerens betaling for dispositionsretten over værelset i datterens ejendom. Endvidere har retten lagt vægt på de uklare forklaringer om omfanget og karakteren af sagsøgerens påståede faktiske brug af dette værelse og den usikre dokumentation for sagsøgerens påståede betaling herfor. Der kan derfor ikke gives sagsøgeren medhold i den principale påstand.

Kommunens afgørelse af 25. marts 2004 til sagsøgeren angik sagsøgerens anmodning om henstand med lønindeholdelse. Det kan ikke lægges til grund, at denne afgørelse indgik i sagsøgtes vurderingsgrundlag for behandlingen af sagsøgerens ansøgning om gældseftergivelse. Herefter, og da det ikke i øvrigt er godtgjort, at sagsøgte har tilsidesat regler om partshøring og begrundelsespligt, kan der heller ikke gives sagsøgeren medhold i den subsidiære påstand.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsøgeren, der ikke har retshjælpsdækning, er meddelt fri proces. Ved afgørelsen om sagsomkostninger har retten lagt vægt på sagens karakter, forløb og udfald. Beløbet er til dækning af advokatudgifter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, frifindes.

Statskassen skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.