Østre Landsrets dom
af 23. oktober 2000
15. afdeling B-1681-97, B-1682-97 og B-1683-97, 1. del

Parter

Anpartsselskabet H1 under konkurs v/kurator advokat Peter Stilling
(Kammeradvokaten v/advokat Thorbjørn Sofsrud)

mod

B-1681-97
1) A
(Advokat Svend Olhoff)

2) F1 Bank A/S
(Advokat Ole Lund-Thomsen)

og

B-1682-97
A

mod

1)Statsautoriseret revisor R1
(Advokat Mogens Gaarden)

2)F2 Bank A/S
(Advokat Per Magid)

og

B-1683-97
F1 Bank A/S

mod

1)B
(Advokat John W. Böndergaard)

2)
Statsautoriseret revisor R2.

Afsagt af landsdommerne

Kroman, Kaspar Linkis og Talevski (kst.)

Sag nr. B-1681-97, der er anlagt den 11. juni 1997, drejer sig om erstatningsansvar for skattevæsenets tab ved salg af et overskudsselskab. Sagen omhandler alene spørgsmålet om et eventuelt ansvar for sælgeren af selskabet efter bestemmelsen i § 84, stk. 5, i den dagældende anpartsselskabslov. Sagsøgeren i sagen, Anpartsselskabet H1 under konkurs (i det følgende også kaldet selskabet eller overskudsselskabet), er det solgte selskabs konkursbo. Sagsøgte, A, er sælgeren af selskabet.

I sag nr. B-1682-97, der også er anlagt den 11. juni .1997, har A adciteret sin rådgiver, statsautoriseret revisor R1, og sin bankforbindelse, F2 Bank A/S.

I sag nr. B-1683-97, der ligeledes er anlagt den 11. juni 1997, har F1 Bank A/S, der er bankforbindelsen på købersiden, adciteret B og R2. B var bestyrelsesmedlem og direktør i køberselskabet, mens R2 var bestyrelsesmedlem og revisor i køberselskabet. B indtrådte endvidere som direktør i det købte selskab, mens R2 blev revisor for dette selskab.

Parterne har nedlagt følgende endelige påstande:

Selskabets (konkursboets) påstand:

1.	A tilpligtes til selskabet at betale 197.870,30 kr.
2.	A skal endvidere anerkende at være forpligtet til at dække samtlige endeligt godkendte krav i selskabet i henhold til konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, og § 94, nr. 3 og 4.

I sit påstandsdokument af 27. juli 2000 har selskabet redegjort for sammensætningen af påstanden og bl.a. anført følgende:

"De sagsøgte [A og F1 Bank A/S] har taget bekræftende til genmæle over for den i sagsøgers processkrift af 16. juni 2000 nedlagte påstand om betaling af kr. 420.064,- med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker ... og har den 13., 26. og 27. juli 2000 betalt i alt kr. 529.840,70. Beløbet på kr. 420.064,- udgør selskabets skyldige selskabsskatter for skatteårene 1989/90, 1992/93 og 1993/94.

Beløbet i påstand 1, kr. 197.870,30, udgør selskabets skyldige selskabsskatter med tillæg af kontrollovstillæg efter selskabsskattelovens § 28 (kr. 10.000,-) og renter efter selskabsskattelovens § 30 til og med juli måned 2000 med fradrag af det af de sagsøgte betalte beløb. Påstandsbeløbet fremkommer således:

Skatteåret 1989/90	kr.	4.382,00
Skatteåret 1992/93	kr.	234.026,00
Skatteåret 1993/94	kr.	191.656,00
Renter efter selskabsskattelovens § 30 til og med juli 1990	kr.	297.647,00
I alt	kr.	727.711,00
Betalt af [A og F1 Bank A/S]	kr.	529.840,30
Til rest	kr.	197.870,30

Påstand 2 omfatter det tab, der ikke dækkes af sagsøgtes betaling i medfør af den nedlagte påstand 1, dvs. konkurs- og likvidationsomkostninger samt retsafgift, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, og § 94, nr. 3 og 4."

Da A og F1 Bank således til selskabet har indbetalt et beløb svarende til de skyldige selskabsskatter på 420.064 kr. med procesrente fra sagens anlæg, skal landsretten i forholdet mellem selskabet og F1 Bank herefter alene tage stilling til spørgsmålet om sagsomkostninger.

Hvis A og F1 Bank solidarisk skal betale sagsomkostninger til selskabet for så vidt angår denne del af sagen, skal der desuden tages stilling til den indbyrdes fordeling af sagsomkostningsbeløbet mellem A og F1 Bank.

As påstand over for selskabet (konkursboet).

Frifindelse.

A er enig i den beløbsmæssige opgørelse af selskabets påstand, ligesom det ikke bestrides, at skattevæsenet - over for selskabet - har krav på selskabsskatterenter m.v.

Parterne er enige om, at købet af overskudsselskabet blev finansieret af dettes egne midler, således at forbudet mod selvfinansiering i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, herved blev overtrådt. Parterne er også enige om, at tilbageførsel af selskabets midler efter anpartsselskabslovens § 84, stk. 4, er udelukket.

As påstand over for R1 og F2 Bank A/S:

R1 og F2 Bank A/S tilpligtes in solidum, alternativt hver for sig, at friholde A for ethvert beløb, som han måtte blive tilpligtet - eller har været forpligtet til - at skulle betale til Anpartsselskabet H1 under konkurs ud over 194.168 kr. med tillæg af procesrente fra hovedsagens anlæg.

Beløbet på 194.168 kr. udgør As berigelse (overkurs og likviditetsfordel) ved salget af overskudsselskabet. Parterne er enige om at lægge dette beløb til grund. F2 Bank har i den forbindelse anført, at banken ikke er enig i de principper, som berigelsen er beregnet ud fra.

R1s påstand over for A:

Frifindelse mod betaling af 37.609 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

R1s påstand over for F2 Bank A/S:

F2 Bank A/S tilpligtes at friholde R1 for ethvert beløb, incl. renter og omkostninger, ud over 37.609 kr. med tillæg af procesrente, som R1 måtte blive tilpligtet at betale til A.

Beløbet på 37.609 kr. udgør 1/3 af det beløb, som A har betalt til Anpartsselskabet H1 under konkurs, fratrukket berigelsen på 194.168 kr. Parterne er enige om størrelsen af beløbet.

F2 Bank A/S' påstand over for A:

Frifindelse.

F2 Bank A/S' påstand over for R1:

R1 tilpligtes at friholde F2 Bank A/S for ethvert beløb, herunder renter og sagsomkostninger, som F2 Bank A/S måtte blive pålagt at betale til A i forbindelse med salget af anparterne i Anpartsselskabet H1 til administrationsselskabet G1 ApS.

F2 Bank A/S' påstand over for R1s påstand om friholdelse:

Frifindelse.

F1 Bank A/S' påstand over for B og R2:

B og R2 tilpligtes in solidum, subsidiært alternativt, at friholde F1 Bank A/S for ethvert beløb, herunder renter og sagsomkostninger, som banken har betalt eller måtte blive dømt til at betale til Anpartsselskabet H1 under konkurs.

Bs påstand over for F1 Bank A/S:

Principalt:	Frifindelse.
Subsidiært:	Frifindelse mod betaling af 1,2813% af det påstævnte beløb.
Mest subsidiært:	Frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte.

B, der har fri proces uden retshjælpsforsikring, fik gældssanering ved kendelse af 24. juni 1996 fra Skifteretten i Varde, hvorved hendes gæld stiftet inden den 31. maj 1994 blev nedsat til 1,2813%. F1 Bank er enig i, at et eventuelt krav mod B er omfattet af kendelsen om gældssanering og derfor er nedsat til 1,2813%, jf. konkurslovens § 226.

R2s påstand over for F1 Bank A/S:

Adcitationsstævningen blev forkyndt for R2 personligt den 31. august 1997. Han har ikke afgivet svarskrift eller andre processkrifter. Han har heller ikke været mødt til domsforhandlingen.

F1 Bank har anmodet om, at der afsiges udeblivelsesdom efter bankens påstand.

Sagens omstændigheder

Anpartsselskabet H1 blev stiftet den 25. juni 1984 under navnet H1 ApS med en anpartskapital på 80.000 kr. Selskabets formål var at drive handel og industri. Direktør for og tegningsberettiget i selskabet var A, der også var eneanpartshaver i selskabet. Revisionsfirmaet R3 A/S blev revisor for selskabet den 26. juni 1990, og den 31. januar 1992 skiftede selskabet navn til Anpartsselskabet H1.

Selskabets revisor ved statsautoriseret revisor R1 korresponderede i begyndelsen af juni 1992 med advokat OJ vedrørende eventuel overdragelse af As anparter i selskabet. R1 telefaxede i den forbindelse til OJ et udkast til balance for selskabet pr. 12. juni 1992. Han telefaxede endvidere den 12. juni 1992 nogle håndskrevne rettelser på en kopi af en anden anpartsoverdragelsesaftale, som han havde modtaget til brug for en eventuel handel i sagen. På telefax-forsiden var anført, at sælgerens bankforbindelse var F2 Bank i ... ved direktør GJ.

Ved en anpartsoverdragelsesaftale af 15. juni 1992 solgte A herefter den samlede anpartspost til Administrationsselskabet G1 ApS. For køberselskabet blev aftalen underskrevet af R2, der den 8. april 1992 - bl.a. sammen med B - blev medlem af køberselskabets bestyrelse. B blev samtidig direktør for køberselskabet, som R2 havde været revisor for siden 5. december 1991.

I overensstemmelse med overdragelsesaftalens artikel 1.4 udarbejdede selskabets revisor en balance pr. 12. juni 1992. Balancen blev underskrevet af A i juni 1992, og revisionsfirmaet R3 A/S ved statsautoriseret revisor R1 havde påført balancen en revisionspåtegning af 23. juni 1992. Balancen blev den 26. juni 1992 sendt til OJ. Af revisionspåtegningen fremgår, at balancen var i overensstemmelse med selskabets bogføring, som revisionsfirmaet reviderede. Af balancen fremgår bl.a., at selskabet havde aktiver på i alt 3.250.790 kr., bestående af et tilgodehavende på 3.229.032 kr. vedrørende overdragelse af virksomhed og investeringsfondsbankkonti på 21.758 kr. Dette svarede til, hvad der var anført i overdragelsesaftalen, bortset fra, at beløbet på 3.229.032 kr. ikke bestod i kontantbeholdning, men i et tilgodehavende, jf. herom nedenfor. Selskabets passiver var opgjort til 3.250.790 kr., heraf selskabsskat på 431.914 kr., hvilket svarede til det, der var anført i overdragelsesaftalen. Af en påtegning på kontoudskrift af 12. juni 1992 vedrørende selskabets konto i F2 Bank fremgår, at et beløb på kontoen på ca. 3.079 kr. blev overført til "det nye H1 ApS", således at selskabets konto udviste en saldo på 0 kr. H1 ApS var det nye anpartsselskab, hvortil selskabets virksomhed blev overdraget pr. 1. marts 1992 med et tilgodehavende for selskabet, der ifølge den ovennævnte balance som nævnt udgjorde ca. 3.229.000 kr.Den 15. juni 1992 sendte advokat OJ et telefaxbrev til F1 Bank, ..., att. JT. I telefaxbrevet var der bl.a. anført følgende:"Vedr. : Køb af selskabet "Anpartsselskabet H1 ApS"I forbindelse med effektuering af købet af ovennævnte selskab skal jeg anmode F1 Bank om at foretage følgende overførsler:Kr. 2.978.876,00 ... bedes overført fra K1 A/S's konto xxxx tilF2 Bank A/S, ...., .... ..... til kredit for A, ....., ...... Kontaktperson: Direktør i F2 Bank, GJ.Overførslen skal være betinget af, at F2 Bank, ....., overfører kr. 3.250.790,00 ... til F1 Bank ...... Begge overførsler skal ske tirsdag den 16. juni 1992 - og med valør tirsdag den 16.6.1992. (evt. mandag hvis dette er muligt)Bekræft venligst at ekspeditionen gennemføres."Af F1 Banks påtegning af 16. juni 1992 på telefaxbrevet, som bl.a. JT efter det oplyste har underskrevet, fremgår følgende:"Vi bekræfter herved, at vi til F2 Bank i ..... overfører kr. 2.978.876,- pr. 17/6 1992. Overførslen er betinget af at vi fra F2 Bank modtaget ca. 3.230.000,- samme dato."I et internt skema, som F1 Bank efter det oplyste efterfølgende har udarbejdet til brug for Finanstilsynet, er der bl.a. anført følgende om de nævnte pengeoverførsler:

Artikel 1-2 i overdragelsesaftalen havde følgende ordlyd:
"Artikel 1 - Overdragelsens genstanden
1.1.	Sælgeren overdrager ved nærværende aftale til køberen den samlede anpartspost i SELSKABET, der nominelt udgør kr. 80.000.
1.2.	SELSKABET har inden overdragelsen standset sin aktive virksomhed og har afhændet erhvervsaktiver. SELSKABET er således inden overdragelsen renset for aktiver og passiver bortset fra de i nærværende aftale anførte.
	Selskabet har et fremførbart underskud opstået ved handel med aktier, hvorfor underskuddet alene kan "anvendes" i forbindelse med avancer ved handel med aktier og anparter.
1.3.	SELSKABET's balance pr. overtagelsesdagen forventes at have ca. følgende indhold:
	AKTIVER:
	Kontant beholdning (inclusive inv.fonds-konti)	kr.	3.250.790
	PASSIVER:
	Egenkapital
	Indskudskapital	kr.	80.000
	- overført resultat	kr.	2.738.876
		kr.	2.818.876
	Beregnet skat af resultat indeværende og tidligere regnskabsår	kr.	431.914
	Passiver i alt	kr.	3.250.790
1.4.	Der udarbejdes af SELSKABETS revisor for SÆLGERS regning en revideret balance pr. overtagelsesdagen. Balancen underskrives af sælger og af revisor. Når denne balance, som skal foreligge senest 20 dage efter overtagelsesdagen, foreligger, reguleres bestemmelserne i nærværende kontrakt i forhold hertil. Balancen skal indeholde angivelse af det fremførbare underskud vedrørende aktietab.
1.5.	Overtagelsesdagen er aftalt til den 12. juni 1992.
Artikel 2 - Købesummen og dens betaling
2.1.	Vederlaget for den i artikel 1 definerede anpartspost købesummen - vil være at fastlægge efter følgende principper:
	Et beløb svarende til 100% af egenkapitalen - med tillæg af kr. 160.000.
2.2.	Under anvendelsen af det i pkt. 2.1. anførte princip og de i pkt. 1.3. anslåede balanceposter kan købesummen opgøres til kr. 2.978.876.
2.3.	Den nøjagtige fastlæggelse af købesummens størrelse afgøres på baggrund af den af SELSKABETS revisor pr. overtagelsesdagen udarbejdede balance - jfr. pkt. 1.4.
2.4.	De i forbindelse med overdragelsen forbundne ekspeditioner, i form af udfærdigelse af erklæringer, dokumenter, m.v., der er nødvendige for at udarbejde den i pkt. 1.4. forudsatte balance, udfærdiges af SÆLGER og for SÆLGERS regning.
2.5.	Købesummen erlægges kontant pr. overtagelsesdagen, dog senest den 18.6.1992.
	Købesummen - ansat til kr. 2.978.876,00 overføres via nationalbankoverførsel til en af SÆLGER anvist konto i SÆLGERS pengeinstitut. Købesummen overføres på betingelse af at SELSKABETS kontante midler - ansat til kr. 3.250.790 - straks herefter og med valør samme dag via nationalbankoverførsel overføres til SELSKABETs konto i et af KØBER anvist pengeinstitut.
	Den endelige overdragelse af anpartsposten er betinget af købesummens erlæggelse som ovenfor anført.
2.6.	Regulering af købesummen jfr. pkt. 2.3. finder sted så snart den forudsatte balance pr. overtagelsesdagen foreligger."

"BESKRIVELSE AF KUNDEFORHOLDET OG SAGSFORLØBET
KUNDE:	K1 A/S		...
SAGS NR.1		BANKENS ROLLE:	KØB
INVOLVEREDE		F1 Bank, ..... (K)
PENGEINSTITUTTER		F2 Bank, ..... (S)
PERSONKREDS BAG		Advokat OJ
HANDLERNE		A, sælger
INVOLVEREDE SELSKABER		K1 A/S (køber)
		Anpartsselskabet H1 (solgt)
SAGSFORLØB:
DATO	15 06 92	Telefax fra OJ om at foretage følgende overførsler via Nationalbanken. Ifølge tegningsudskrift kan OJ ikke tegne selskabet alene.
	16 06 92	Modtage tDKK 3.251 fra F2 Bank til K1 A/S' konto nr. xxxx.
		Overføre tDKK 2.979 til As konto i F2 Bank fra K1 A/S' konto nr. xxxx .
...	KUNDEFORHOLDET:
DATO FOR OPRETTELSE AF KUNDEFORHOLD:		Selskabet er oprettet med revisor DB, ..... som direktør og OJ som fuldmagtshaver til kontoen.
13 06 91		Vi har forstået det således, at selskabet er oprettet til lovlig handel (køb/salg) med selskaber."

Den 15. juni 1992 skrev OJ til R1. Brevet var vedlagt anpartsoverdragelsesaftalen underskrevet af køberselskabet, og brevet blev afsluttet med en oplysning om, at OJ havde "instrueret Banken om effektueringen".

Samme dag sendte R1 en telefax til F2 Bank, att. direktør GJ. Det anføres i telefaxen, som i alt bestod af 4 sider (incl. forsiden), at den vedrører A, og det hedder videre bl.a.:

"I henhold til aftale uddrag af anpartsoverdragelsesaftale. Deres assistance udbedes vedr pkt. 2.5."

I en telefaxmeddelelse af 16. juni 1992 fra direktør GJ, F2 Bank, til JT, F1 Bank, har F2 Bank anført bl.a. følgende om transaktionerne:

"Vedr. Køb af "Anpartsselskabet H1"

Vi bekræfter herved, at vi overfører:

	kr.	3.250.790,00
%	kr.	11.250,00	investeringsfond nr . ...
%	kr.	10.508,46	-  ...
i alt	kr.	3.229.031,54

via Nationalbanken den 18. juni d.å. til kredit for Deres konto xxxx xxxx, med valør 18/6 1992.

Overførslen er betinget af, at vi fra Dem modtager kr. 2.978.876,- pr. samme dato."

Det fremgår af en kontoudskrift af 30. juni 1992 fra F2 Bank vedrørende As personlige bankkonto, at der den 17. juni 1992 blev indsat 2.978.876 kr. på kontoen, mens der den 18. juni 1992 blev hævet 3.229.131,54 kr., svarende til selskabets midler excl. investeringsfondskonti. Det fremgår endvidere af en kontoudskrift vedrørende K1 A/S' bankkonto i F1 Bank, ....., at der den 17. juni 1992 blev hævet 2.978.876 kr., således at kontoen fik en negativ saldo på 1.187.851 kr., og at der den 18. juni 1992 blev indsat 3.229.031,54 kr. på kontoen (beløbet 3.229.131,54 kr. fratrukket bankens gebyr på 100 kr.).

Af nota om kreditopgave af 17. juni 1992 fra F2 Bank til A fremgår, at F2 Bank har krediteret hans konto med 2.978.876 kr. med valør den 17. juni 1992. I notaen er anført, at det er sket "På foranledning af K1 A/S", og at F1 Bank er ordregivende bank.

I nota om debetopgave af 18. juni 1992 fra F2 Bank til A er anført, at F2 Bank for et gebyr på 100 kr. med valør den 18. juni 1992 har debiteret hans konto 3.229.131,54 kr. I notaen er også anført, at beløbet er indsat på kontonr. xxxx xxxx, i F1 Bank, ....., dvs. K1 A/S' konto. Det er endvidere anført i notaen, at debiteringen er sket på foranledning af "Dem selv".

Den 18. juni 1992 blev B direktør for selskabet i stedet for A. Selskabet fik samtidig statsautoriseret R2 som revisor i stedet for R3 A/S.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmodede den 21. juli 1993 Skifteretten i ... om at opløse selskabet, idet selskabet ikke havde indleveret årsregnskab for perioden 1. oktober 1991 til 30. september 1992. Selskabet blev erklæret konkurs den 23. september 1993.

Administrationsselskabet G1 ApS blev erklæret konkurs den 11. januar 1994. K1 A/S er under navnet K3 A/S erklæret konkurs den 7. april 1994.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, R1, JT, GJ og B.

A har forklaret, at han er uddannet smed. Han startede med at drive selvstændig virksomhed i 1980. Der var tale om en kombineret VVS- og smedevirksomhed. De var 5 ansatte til at starte med, men blev 10 i 1984. Han arbejdede ikke som håndværker i firmaet. Det har han ikke gjort, siden han var 22 år. Han tog sig af de administrative opgaver i firmaet og var dets daglige leder. Han havde også kontakten til firmaets revisor.

Han forlod firmaet i 1984, idet han stiftede det selskab, som sagen drejer sig om. I det nye selskab var de 4 ansatte til at begynde med, men på et senere tidspunkt var de 10-12. Ligesom i det tidligere firma skulle han også her tage sig af de administrative opgaver. Selskabets tidligere revisor ophørte med at drive virksomhed og anbefalede revisionsfirmaet R3 A/S som ny revisor for selskabet. På den måde lærte han statsautoriseret revisor R1 at kende. Han havde normalt kun kontakt til revisor i forbindelse med det årlige revisionsarbejde, og når han overvejede at købe eller sælge biler.

I 1992 ønskede han at få penge i hånden, og R1 rådede ham i den forbindelse til at afhænde anparterne i selskabet. Han drøftede ikke spørgsmålet om salg af anparter med F2 Bank og fik ikke råd fra banken herom. Han drøftede ikke køberemner med R1, som fandt frem til køberen. Han fik på et tidspunkt forelagt den kontrakt om overdragelse af anparterne, som han underskrev. Han hæftede sig i den forbindelse ikke ved de enkelte punkter i aftalen, og han interesserede sig ikke for køberen. Han overlod det hele til sin revisor. Han gik dog ud fra, at pengene ville være i gode hænder, når overførslen skulle ske gennem Nationalbanken. Han fuldte ikke med i, hvordan overførslen rent praktisk skulle foregå. R1 orienterede ham ikke om de efterfølgende ekspeditioner, men han fik afslutningsvis at vide, at handelen var endeligt færdig. Han var ikke bekendt med selvfinanseringsforbudet i anpartsselskabsloven.

Mens han var på R1s kontor engang i 1992, formentlig lige efter handlen, overhørte han en telefonsamtale mellem R1 og F2 Bank. Det fremgik af telefonsamtalen, at selskabets penge skulle have været overført til en forkert konto. Han drøftede ikke dette spørgsmål nærmere med R1, for det var en sag mellem ham og banken. Han hørte først om problemerne, da han blev ringet op af advokat Stilling i efteråret 1993. Han blev nærmest "overfaldet" af Stilling, der sagde, at han havde medvirket i en transaktion, der ikke var lovlig, og at hans revisor havde medvirket i tilsvarende transaktioner og derfor ikke var "fin i kanten". Han talte med R1 om det og fik at vide, at der ikke var problemer, og at R1 ville tage sig af advokat Stilling.

Han havde en personlig konto i F2 Bank. Selskabet havde også en konto i banken, som han havde dispositionsretten over. Kontoudskriften af 30. juni 1992 vedrører hans personlige konto. Han ved ikke, hvorfor transaktionerne skete på hans personlige konto. Han har ikke nærmere kendskab til transaktionerne, og han har ikke været i kontakt med køber eller fået oplyst et kontonr., som selskabets midler skulle overføres til. Andre personer kunne kun disponere over hans konto, hvis de havde fuldmagt fra ham. Han har ikke talt med F2 Bank om pengeoverførslerne, idet det skulle foregå gennem R1.

R1 har forklaret, at A havde anparterne i selskabet i godt 7 år. Han rådgav i sådanne tilfælde generelt om at overføre aktiviteterne til et andet selskab og likvidere det gamle selskab. Herved kunne man dels få penge ud af det gamle selskab, dels slippe for et eventuelt erstatningsansvar fra det gamle selskabs kunder. Han fortalte derfor A, at det kunne være en god ide at overføre aktiviteterne til et nyt selskab og derefter likvidere det gamle selskab. Aktiviteterne blev i overensstemmelse med hans rådgivning overført til et nyt selskab, og der blev lavet et gældsbrev om det gamle selskabs tilgodehavende over for det nye selskab. Det gamle selskab blev imidlertid ikke likvideret, sådan som det oprindelig var tanken. Det skyldtes, at der dengang var personer, som gennem annoncer i aviser, tidsskrifter m.v. informerede om, at de købte overskudsselskaber for en merpris i forhold til egenkapitalen. Han mente, at han måtte orientere A herom. De drøftede risikoen for erstatningssager ved ikke at likvidere selskabet. A vurderede, at der ikke var nogen risiko. Han blev herefter bemyndiget til at sælge anparterne. Han havde kontakt til flere udbydere, herunder OJ, som han fik kontakt til gennem en partner i revisionsfirmaet. Det var OJ, som kom med et udkast til overdragelsesaftale, idet han var jurist. Han rettede udkastet til, så godt han kunne. Han interesserede sig ikke for køberselskabets forhold, og kun i generelle vendinger fik han at vide, at det var muligheden for at afskrive og for at udskyde betaling af skatter, som begrundede, at køberselskabet ville give en merpris i forhold til egenkapitalen. Han lagde vægt på, sådan som det fremgik af aftalens pkt. 2.5, at selskabets midler skulle overføres til en konto i selskabets navn.

A fortalte ham den 11. juni 1992, at han skulle tale med direktør GJ, F2 Bank. Den 12. juni 1992 fortalte han OJ, at A havde F2 Bank som bankforbindelse, og hvem der var kontaktperson i banken. Dette blev samme dag telefaxet til OJ. Den 15. juni 1992 kontaktede han telefonisk for første gang GJ i F2 Bank. Han fortalte GJ, hvad sagen drejede sig om, og at GJ kunne forvente at blive kontaktet fra købersiden. Han vidste ikke på daværende tidspunkt, hvem der var køberens bank, eller hvilket kontonr. pengene skulle overføres til. Han havde ikke tidligere medvirket til anpartsoverdragelser, men havde hørt om brutto- og nettobeløb, og at handlen skulle foregå ved overførsel af bruttobeløb via Nationalbanken. Han tænkte ikke da på selvfinansiering. GJ sagde, at banken havde prøvet det før, hvilket han opfattede således, at banken tidligere havde medvirket dels til anpartsoverdragelser dels til pengeoverførsler via Nationalbanken. GJ ønskede at få noget skriftligt materiale. Han faxede derefter - efter aftale med A - de tre første sider af anpartsoverdragelsesaftalen til GJ og bad om bankens bistand. Samme dag modtog han en telefax fra OJ om, at OJ har instrueret banken om effektueringen. Han regnede med, at OJ hermed havde instrueret køberbanken om at kontakte As bank. Bortset herfra har han ikke været involveret i pengeoverførslerne, som han anså som et bankanliggende, han ikke havde noget at gøre med. Tre dage senere fortalte GJ ham telefonisk, at transaktionerne var faldet på plads. Han gik da ud fra, at selskabets midler var overført til en ny konto i selskabets navn, således som det fremgik af anpartsoverdragelsesaftalens pkt. 2.5. Han har ikke talt med F1 Bank om pengeoverførslerne.

Han lærte A at kende i foråret 1990. A havde ringet til revisionsfirmaet og blev stillet ind til ham. A oplyste, at han ønskede at skifte revisor, fordi hans daværende revisor ikke var god nok. A var en yderst professionel forretningsmand, som havde fuld styr på økonomien i selskabet. A havde forudsætningerne for at forstå, hvad der foregik. A forstod simpelt hen det meste, og som revisor kunne han ikke lave fejl ved revision af selskabets regnskaber, uden at A opdagede det. Han har været revisor for A til oktober 1995, og A har ikke bebrejdet ham noget i denne sag.

Den telefonsamtale med F2 Bank, som A havde overhørt, fandt sted, efter at advokat Stilling havde henvendt sig til A. Samtalen gik på placeringen af pengene i F2 Bank og ikke på overførslen af pengene til køberens bank. Han var på dette tidspunkt ikke klar over, at pengene var overført til en forkert konto i køberens bank.

JT har forklaret, at han i 1992 var filialchef i F1 Bank, ...... Der var 3 1/2 medarbejdere i afdelingen. Han har i den såkaldte Satair-sag afgivet forklaring om sin forbindelse med OJ og K1 A/S, og denne forklaring kan han vedstå. Det var en revisor, som var F1 Banks overbo, der havde givet OJ fuldmagt til at disponere over K1 A/S' bankkonto i F1 Bank.

Han har skrevet under på den bekræftelse, der er påtegnet OJs instruks til F1 Bank af 15. juni 1992 om pengeoverførslerne. Han havde ikke modtaget nogen kopi af anpartsoverdragelsesaftalen, og han var ikke opmærksom på, at de penge, som han skulle modtage fra F2 Bank, var selskabets penge. Han formodede, at OJs instruks skulle forstås ligesom de andre handler, dvs. at de penge, han modtog fra sælgerbanken, skulle ind på samme konto som de penge, der var overført til sælgerbanken. Han anså ikke transaktionen for usædvanlig, idet han som sagt tidligere havde lavet sådanne transaktioner for OJ. Overførsler via Nationalbanken kræver, at der angives kontonr. og registreringsnr.

Han plejede ved sådanne transaktioner at tage kopi af instruksbrevet og sende kopien til sælgerens bank med anmodning om bekræftelse, men han kan ikke huske, om denne fremgangsmåde også er anvendt i denne sag. De håndskrevne numre, der er påført OJs instruksbrev, er F2 Banks telefon- og telefaxnr. Han har således været i telefonisk kontakt med F2 Bank, og han har formentlig også telefonisk givet F2 Bank det kontonr. i F1 Bank, som pengene skulle overføres til. F2 Bank bekræftede transaktionerne ved telefax af 16. juni 1992. Han kan ikke huske, om han med F2 Bank drøftede spørgsmålet om oprettelse af en ny konto i selskabets navn. Dette var imidlertid undtagelsen ved sådanne handler, idet pengene normalt blev overført til K1 bankkonto. Denne konto blev negativ med ca. 1.187.000 kr., da købesummen blev overført til sælgerens bank den 17. juni 1992, men det var ikke noget problem, fordi F2 Bank havde bekræftet, at et beløb på over 3 mio. kr. ville blive overført til denne konto den 18. juni 1992.

GJ har forklaret, at han er 63 år og pensionist. Han har tidligere været filialdirektør i F2 Bank, hvor han ophørte med at arbejde i 1997. A havde bedt ham om bistand med transaktionerne og fortalt ham, at han ville høre nærmere fra As revisor, R1. Han opfattede det sådan, at A gav ham mundtlig fuldmagt til pengeoverførslen, og at han ville høre nærmere om fremgangsmåden fra R1.

R1 ringede til ham om transaktionerne, herunder om hvilke beløb der skulle sendes og modtages, og han bad R1 om skriftligt materiale. Derefter modtog han telefaxen med de 3 sider fra anpartsoverdragelsesaftalen. Han var således klar over, at der var tale om salg af anparter. Han havde ikke tidligere medvirket hertil, men han havde dagligt at gøre med pengeoverførsler via Nationalbanken. Da han sagde til R1, at han havde prøvet det før, sigtede han således alene til, at han havde prøvet at overføre penge via Nationalbanken før. R1 ringede ham op, da han modtog faxen, og bad ham kontakte F1 Bank, ....., om transaktionen. Herfra og ikke fra R1 fik han et kontonr., som pengene skulle overføres til, men han kan ikke huske, om han spurgte, om der var tale om selskabets konto. Han bad ikke F1 Bank om at bekræfte, at der var tale om en ny konto for selskabet. Han tænkte ikke i de baner dengang. Han gik ud fra, at det var selskabets konto. Han kan ikke huske, om han har modtaget en kopi af OJs instruksbrev af 15. juni 1992 til F1 Bank. Der har været en vandskade i F2 Banks afdeling i ....., og bilagsmateriale fra denne sag og andre sager er blevet ødelagt. En eventuel kopi af brevet findes derfor ikke i sagen.

Den konto i F2 Bank, som pengene blev overført fra/til, var As personlige konto. Selskabet havde også en konto i banken, men A bad ham om at overføre selskabets midler til sin egen konto, idet det beløb, som blev tilbage, når transaktionerne var gennemført, ville være hans. Når det i nota af 18. juni 1992 er anført, at debetopgaven er udført på foranledning af "Dem Selv", skyldes det, at A som nævnt havde anmodet ham om udføre transaktionerne. De tjekkede to gange det kontonr., som pengene skulle overføres til, men de var ikke klar over, at det var K1 A/S' konto. Det er F1 Bank, som på nota af 17. juni 1992 om kreditopgaven i øverste højre hjørne har anført, at opgaven er udført på foranledning af "K1 A/S".

B har forklaret, at hun ikke har nogen regnskabsmæssig uddannelse eller økonomisk indsigt. Hun har arbejdet som ekspedient i FDB. Hun har vært gift med R2, som er statautoriseret revisor. De blev separeret i 1996 og skilt i 1998. De boede uden for ...., og han drev selvstændig revisionsvirksomhed i .....

R2 drøftede ikke med hende, at hun skulle ind i direktionen for det handlede selskab eller i bestyrelsen eller direktionen for køberselskabet. Han fik hende blot til at skrive papirer under, og da hun bad om en forklaring, fik hun at vide, at den ville hun få senere. Hun fik imidlertid aldrig en forklaring. Dokumenterne blev underskrevet hjemme i forbindelse med R2s frokostpauser. Hun læste ikke, hvad hun skrev under på, for hun stolede på sin tidligere ægtefælle. Hun kan ikke huske, hvor mange dokumenter, hun skrev under på. Hun har ingen indsigt i anpartsselskabsforhold og vidste ikke, hvad der foregik. Hun har ikke fået nogen økonomisk gevinst ud af det.

Fortsæt til 2. del af dommen