Østre Landsrets dom
af 22. november 1999
13. afdeling, B-0831-97

Parter

A
(Advokat Poul Gunnar Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Ka. v/advokat Lars Apostoli).

Afsagt af landsdommerne

Ulla Rubinstein, M. Stassen og Eva Vester Andersen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 21. marts 1997, har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, principalt at sagsøgerens kapitalindkomst for indkomståret 1992 skal nedsættes med 219.150 kr., subsidiært at sagsøgeren ved opgørelse af den skattepligtige kursgevinst får fradrag for den kurtage, der efter Østre Landsrets bestemmelse kan accepteres som normal.

Mere subsidiært har sagsøgeren påstået sagen hjemvist til fornyet behandling hos de lokale skattemyndigheder til opgørelse af hvilken kurtage, der kan anses som normal.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen angår spørgsmålet, om en af sagsøgeren i forbindelse med afviklingen af et arrangement med køb af obligationer for lånte midler betalt kurtage kan fragå i opgørelsen af det samlede resultat ved arrangementet i medfør af den dagældende kursgevinstlov § 7A, stk. 3, 2.pkt..

Landsskatteretten har den 23. december 1996 afsagt følgende kendelse, hvori det om spørgsmålet hedder:

".....

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Kapitalindkomsten

  

Kursgevinst beskattet i henhold til
kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1

219.150 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren den 11. maj 1992 har indgået aftale med F1 Bank A/S om tegning for nominelt 30 mio. kr. 8% rentebærende værdipapirer udstedt i danske kroner af Bank of Ireland International Finance Ltd. Værdipapirerne blev anskaffet til kurs 98,9800 med valørdato den 12. maj 1992 og med udløbsdato den 30. september 1992. Samtidigt har klageren den 11. maj 1992 indgået en låneaftale om lån i Dresner Bank, Luxemburg S.A. til finansiering af værdipapirerne. De købte værdipapirer er lagt til sikkerhed for lånet. Ifølge låneaftalen løber låneperioden fra den 12. maj 1992 til den 30. september 1992. Lånet kan opsiges af begge parter.

Klageren har valgt at afslutte det samlede arrangement pr. 24. september 1992. Det er oplyst, at F1 Bank i forbindelse med salget af værdipapirerne har beregnet en kurtage med 2 1/2 0/00 eller 74.970 kr.

Såfremt kurtagen på 74.970 kr. indregnes ved opgørelsen af det økonomiske resultat af arrangementet er resultatet negativt. Omvendt bliver det økonomiske resultat positivt, såfremt kurtagen på 74.970 kr. ikke medregnes.

Ved opgørelse med afståelsesdato den 24. september 1992 uden medtagelse af kurtagebeløbet bliver det økonomiske resultat således:

Salgsværdi obligationer (kurs 99,96)

29.988.000 kr.

Købsværdi obligationer

29.694.000 kr.

Skatteforvaltningen har efter en lineær kursopskrivning beregnet den skattepligtige kursgevinst i henhold til kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1, på følgende måde:

Kursværdien på obligationerne pr. 16.6.1992:

antal rentedage til 16.6.92 = 34

x(100-98,98)+98,98 = 99,2295
samlet løbetid i rentedage = 139

Klageren har vedlagt selvangivelsen følgende opgørelse over det økonomiske resultat "obligationer (30 mio. kr.) købt 12. maj 1992 indfriet 24. september 1992":

Samlet kursgevinst

294.000 kr.

Renteindtægter

900.000 kr.

Kreditprovision

64.733 kr.

Renteudgifter

1.276.494 kr.

Nettorenteudgift

441.227 kr.

Skatteværdi af 441.227 (ved 50%)

220.614 kr.

Samlet kursgevinst

294.000 kr.

Samlet økonomisk resultat

+ 73.387 kr.
 

Indfrielsesbeløb den 24.9.1992 nom. 30 mio. =

29.988.000 kr.

Beregnet lineær kursværdi pr. 16.6.1992
på nom. 30 mio. obl. kurs 99,2295 =

29.768.850 kr.

Kursgevinst til beskatning

219.150 kr.
 

"Renteindtægter

900.000 kr.

Renteudgifter

-1.276.494 kr.

Stiftelsesprovision

+    64.734 kr.

Kursgevinsten er ikke skattepligtig efter kursgevinstlovens § 7 A, jfr. stk. 3:

Samlet fradragsberettiget beløb

441.228 kr.
 

Skatteværdi af fradrag max 50%

220.614 kr.

  

Kontant indbetalt

222.195 kr.

  

Underskud

1.581 kr.

"

Ligningsrådet,har i henhold til kursgevinstlovens § 7 A, stk. 4, tilladt, at der ved deltagelse i omhandlede arrangement sker beskatning af kursgevinst i henhold til kursgevinstlovens§ 7 A, stk. 1.

Landsskatteretten afsagde den 25. januar 1996 kendelse i en lignende dag. Af kendelsen fremgår bl.a.:

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at den påklagede ansættelse stadfæstes. Til støtte herfor er bl.a. anført, at vurderingen af, om denne type arrangementer er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i kursgevinstlovens § 7 A, stk. 3, 2. pkt., skal foretages på grundlag af den oprindelige aftale, hvorfor efterfølgende dispositioner ikke skal indgå i beregningen af om det samlede resultat under et er negativt. Betænkningens formulering, hvorefter bedømmelsen skal foretages for den samlede ejer- henholdsvis skyldnerperiode, er således alene begrundet i at man har villet afskære arbitragemuligheder ved at etablere et arrangement over 2 indkomstår. Videre er anført, at såfremt man kommer til det resultat, at der kan tages hensyn til efterfølgende dispositioner, må den omhandlede "kurtage" anses for en usædvanlig omkostning, der ikke kan indgå ved den den økonomisk opgørelse. Det er dertil anført, at den beregnede kurtage må anses at ligge væsentligt højere end det normale, og der er i den forbindelse henvist til et Styrelsen nyligt afgivet svar fra Finansrådet, hvoraf fremgår, at en kurtage ved handel med ikke noterede udenlandske obligationer andragende 1 til 1,25 0/00 af nominelle beløb over 3 mio. kr. kan anses for retningsgivende. Videre er anført, at der i øvrigt kan herske tvivl om, hvorvidt omkostningerne kan kvalificeres som sædvanlig kurtage, idet kurtage normalt opfattes som et mæglerhonorar for køb og salg af værdipapirer, hvortil er bemærket, at klageren har oplyst, at beløbet er fastsat af Bank of Ireland som kompensation for, at obligationerne kunne indfries før det fastsatte udløbstidspunkt. Det er således Styrelsens opfattelse, at den fastsatte "kurtage" ikke følger sædvanlige markedsvilkår, og at klagerens accept af de høje omkostninger alene er begrundet i ønsket om at bringe sig ud af bestemmelsen om beskatning af den opnåede kursgevinst, hvorfor omkostningerne ikke bør tillægges skattemæssig betydning. Endelig er anført, at nærværende sag må anses for sammenlignelig med Landsskatterettens kendelse af 8. juni 1995, offentliggjort i TfS 1995.542, der omhandlede et skattearrangement af lignende karakter, og hvor en forhøjelse af renteudgiften ikke blev anerkendt.

Skatteankenævnet har anset en kursgevinst på 219.150 kr. for skattepligtig i henhold til kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1. Nævnet har herved anført, at det som "kurtage" benævnte beløb ikke skal indgå i opgørelsen efter § 7 A, stk. 3, 2. pkt., hvorfor det samlede resultat af arrangementet hermed ikke bliver negativt.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der ikke skal ske beskatning af en kursgevinst i henhold til kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1.

Til støtte herfor har han henvist til, at ifølge kursgevinstlovens § 7 A, stk. 3, skal der ikke ske beskatning af kursgevinsten, hvis det "samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat."

Han har bestridt, at kurtagen ikke er fastsat ud fra normale forretningsmæssige principper.

Landsskatteretten skal udtale

Efter bestemmelsen i kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1, medregnes gevinst på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler. Efter bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., finder beskatning efter stk. 1 dog ikke sted, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

Når henses til bestemmelsens ordlyd samt forarbejderne til bestemmelsen, finder retten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at vurderingen efter § 7 A, stk. 3, 2. pkt., udelukkende skal foretages på grundlag af den oprindelige aftale. Retten finder således, at der ved opgørelsen af det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne skal tages hensyn til efterfølgende ændringer i arrangementet.

Med hensyn til det som kurtage benævnte beløb finder retten imidlertid, ud fra en samlet bedømmelse af dispositionerne i forbindelse med afviklingen af arrangementet sammenholdt med bl.a. Finansrådets udtalelse i forbindelse med Landsskatterettens kendelse af 25. januar 1996, at måtte lægge til grund, at beløbet ikke er fastsat ud fra normale forretningsmæssige principper, men med henblik på at undgå beskatning efter § 7 A, stk. 1. Da der endvidere ikke har været modstridende interesser mellem parterne med hensyn til fastsættelsen af beløbet, finder retten, at denne del af arrangementet ikke kan lægges til grund i skattemæssig henseende. Det som kurtage benævnte beløb kan således ikke indgå i opgørelsen efter § 7 A, stk. 3, 2. pkt., af det samlede resultat af arrangementet. Ligeledes kan beløbet ikke indgå ved opgørelsen af kursgevinsten i henhold til kursgevinstlovens § 8. Da resultatet herefter ikke bliver negativt, skal der ske beskatning af kursgevinsten i henhold til kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1.

Den påklagede ansættelse vil derfor være at stadfæste.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ikke har taget stilling til arrangementets realitet.

....."

Finansrådet har i en skrivelse af 7. maj 1998 til brug for en lignende sag i Landsskatteretten udtalt, "at der ikke foreligger sædvanlig pengeinstitutpraksis, idet kurtagen svinger mellem 0,5 og 2,5 promille." Af Landsskatterettens kendelse i den pågældende sag fremgår, at parterne havde indhentet oplysninger om størrelsen af kurtage i 1992 fra en række pengeinstitutter, hvoraf de i Finansrådets skrivelse anførte procentsatser fremgik.

Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at han foretog investeringen, fordi kursgevinsten da var skattefri. I forbindelse med lovindgrebet talte han flere gange i løbet af sommeren med F1 Bank om, hvorledes han kunne mindske sit tab mest muligt. Sidst på sommeren fremkom banken med tilbuddet om, at han kunne komme ud af investeringen før tiden. Med sin revisor drøftede han, om tilbuddet var lovligt og fordelagtigt, hvorefter han accepterede bankens tilbud. Han har ikke i detaljer drøftet tilbuddet, herunder størrelsen af den af banken krævede kurtage.

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at der ikke er hjemmel til at beskatte kursgevinsten. Kurtagen, der er aftalt mellem uafhængige parter, er inden for de rammer, der var gældende i 1992. Sagsøgeren har videre gjort gældende, at han var berettiget til at foretage dispositioner for at begrænse sit tab og for at undgå beskatning efter kursgevinstlovens § 7 A. Sagsøgeren har i den forbindelse anført, at skattemæssige overvejelser ikke medfører, at dispositionerne tilsidesættes.

Vedrørende de subsidiære påstande har sagsøgeren gjort gældende, at der ved opgørelse af den skattepligtige kursgevinst kan fradrages en normal kurtage.

Sagsøgte har gjort gældende, at der med rette ikke ved ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst er taget hensyn til den omhandlede kurtage. Sagsøgte har i den forbindelse anført, at sagsøgeren betalte beløbet i et forsøg på omgåelse af reglen i kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1, og at undtagelsesbestemmelsen i lovens § 7 A, stk. 3, 2. pkt., ikke finder anvendelse, når det negative resultat kun fremkommer som følge af dispositioner, der er foretaget uden forretningsmæssig begrundelse og alene med det formål at undgå beskatning. Sagsøgte har henvist til, at sagsøgeren solgte værdipapirerne seks dage før arrangementets udløb, og at han betalte en usædvanlig stor kurtage, samt at sagsøgeren og banken havde fælles interesse i den usædvanlige disposition.

Overfor sagsøgerens subsidiære påstande har sagsøgte gjort gældende, at der under de foreliggende omstændigheder, hvor kurtagen er betalt i et forsøg på omgåelse ved en disposition, der savner forretningsmæssig begrundelse, ikke er grundlag for hverken helt eller delvist at tage hensyn til beløbet. Sagsøgte har videre anført, at der ikke er grundlag for, at landsretten udmåler en normal kurtage.

Landsrettens bemærkninger

Efter Finansrådets udtalelse i skrivelsen af 7. maj 1998 lægges det til grund, at størrelsen af den af sagsøgeren betalte kurtage ikke var usædvanlig.

Det lægges efter sagsøgerens forklaring til grund, at han, der havde foretaget den omhandlede investering den 11. maj 1992, efter lovændringen, der trådte i kraft den 25. juni 1992, ønskede at mindske sit tab mest muligt. Afviklingen var således skattemæssigt begrundet. Uanset at det ikke kan udelukkes, at størrelsen af kurtagen blev fastsat af banken under hensyntagen hertil, finder landsretten ikke, at der foreligger omstændigheder, herunder et sådant interessefællesskab mellem sagsøgeren og banken, at den af banken krævede kurtage kan frakendes forretningsmæssig relevans.

På denne baggrund findes kurtagen at kunne indgå i opgørelsen efter § 7 A, stk. 3, 2. pkt., af det samlede resultat af arrangementet. Herefter og da det er ubestridt, at fradraget for den omhandlede kurtage medfører et samlet negativt resultat af investeringen, tages sagsøgerens principale påstand til følge.

T h i   k e n d e s  f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens, A, kapitalindkomst for indkomståret 1992 nedsættes med 219.150 kr.

Inden 14 dage betaler sagsøgte, Skatteministeriet, til sagsøgeren, A, 20.000 kr. i sagsomkostninger.