Parter

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

mod

A
(advokat Poul G. Jensen)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 13. afdeling den 22. november 1999.

Afsagt af højesteretsdommerne

Hornslet, Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Jørgen Nørgaard og Børge Dahl.

Appellanten, Skatteministeriet, har gentaget sin påstand om frifindelse.

Indstævnte, A, har påstået stadfæstelse.

Der er til brug for Højesteret tilvejebragt yderligere oplysninger og afgivet en ny forklaring.

Ved lov nr. 491 af 24. juni 1992 § 1, nr. 8, indsattes følgende bestemmelse i den dagældende kursgevinstlov:

"§ 7 A. Gevinst på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler, jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentlig omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de pågældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse."

I ikræfttrædelsesbestemmelsen til denne lov - § 11 - hedder det bl.a.:

"Stk. 7. § 1, nr. 8 ..., har virkning for fordringer, som er erhvervet senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der efter § 1, nr. 8, skal medregne gevinst på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. ..."

I forarbejderne, Folketingstidende 1991-92, tillæg B, sp. 2525 ff, anføres bl.a.:

"Ændringsforslagene er nødvendiggjort af, at der udbydes skattearrangementer baseret på kroneobligationer, der opfylder mindsterenten, p.t. 8 pct. (blåstemplede obligationer), og som erhverves for lånte midler. Arrangementerne giver underskud før skat, men overskud efter skat som følge af, at hele renteudgiften er fradragsberettiget, hvorimod kursgevinsten på blåstemplede obligationer er skattefri for private.

...

De stillede ændringsforslag er udarbejdet på baggrund af forslaget i Skattelovrådets betænkning om kursgevinster og kurstab (betænkning nr. 1050/1985, side 124-125). Ændringsforslagene indebærer en mulighed for at beskatte kursgevinster på fordringer, som erhverves for lånte midler. Forslagene foreligger i en sådan form, at det alene vil medføre en beskatning, såfremt der indgår skattespekulation i det pågældende arrangement.

Derimod forekommer der en række situationer, hvor personer uden skattemæssig begrundelse eller fordel erhverver obligationer for lånte midler. Der kan f.eks. være tale om, at man for at udnytte en aktuel gunstig lånemulighed optager et obligationslån og indtil videre beholder obligationerne med henblik på at dække et fremtidigt kapitalbehov.

En særbestemmelse, hvis sigte er at hindre skattearbitrage, bør ikke gribe ind i dispositioner af ovennævnte karakter. Det indgår derfor i ændringsforslagene, at beskatning af kursgevinster på fordringer, som erhverves for lånte midler, ikke finder sted, hvis de fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af fordringerne. I tilfælde, hvor en skattepligtig optager et almindeligt obligationslån i et realkreditinstitut og beholder obligationerne, overstiger de fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet kun de skattepligtige indtægter af obligationerne med bidraget til realkreditinstituttet. Bidraget er af uvæsentligt omfang set i forhold til den skattepligtige renteindtægt af obligationerne, og situationen vil derfor ikke være omfattet af beskatning efter ændringsforslagene.

Beskatning efter ændringsforslagene finder heller ikke sted, hvis lånet og fordringerne ikke giver positivt resultat efter skat ved beskatning efter mindsterentereglen. Provision, stempelafgift m.v. medregnes i denne forbindelse. Det er netop karakteristisk for de arrangementer, som ændringsforslagene er rettet mod, at der før skat er et negativt resultat, men efter skat et positivt resultat. Hvis en skattepligtig person optager et kontantlån baseret på blåstemplede obligationer og opkøber de underliggende obligationer, så personens nettoudgift til rente og bidrag overstiger nettoafkastet af obligationerne, vil situationen ikke være omfattet af ændringsforslagene.

...

Ændringsforslagene ... har virkning for gevinster, som realiseres efter lovforslagets 2, behandling, og har alene virkning for fordringer, som erhverves indtil den 31. december 1993. For gevinster på fordringer m.v., som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, gives der dog den skattepligtige adgang til ved opgørelse af skattepligtig gevinst at anvende fordringens m.v.s aktuelle værdi i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Derved sikres, at alene gevinster, som vedrører perioden efter lovforslagets 2. behandling, omfattes af ændringsforslagene."

Højesterets bemærkninger

De obligationer, som A havde erhvervet for lånte midler, udløb den 30. september 1992. 1992-ændringsloven indebar for A, at kursgevinsten blev omfattet af kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1, for så vidt angår gevinsten vedrørende tiden efter den 16. juni 1992. Udelukkende for at modvirke den heraf følgende beskatning, jf. herved § 7 A, stk. 3, 2. pkt., blev værdipapirerne solgt 6 dage før udløbsdatoen på vilkår, der skabte et samlet resultat vedrørende lånet og værdipapirerne, som under et var negativt efter skat selv uden beskatning efter § 7 A, stk. 1. Salget havde således ikke noget forretningsmæssigt formål, men var en følge af interessen i opnåelse af den nævnte skattemæssige position. Der er herefter ikke grundlag for i medfør af § 7 A, stk. 3, 2. pkt., at anse kursgevinsten for undtaget for beskatning efter § 7 A, stk. 1. Formålet med undtagelsesbestemmelsen er nemlig alene at undtage tilfælde, hvori der ikke indgår skattespekulation.

Som følge af det anførte tager Højesteret Skatteministeriets påstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal indstævnte, A, inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 50.000 kr. til appellanten, Skatteministeriet.