Landsskatterettens afgørelse

ToldSkat har fra den 1. juli 2004 anset klageren for pligtig til at svare arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatteretten stadfæster ToldSkats afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren, der er dansk statsborger og bosiddende i Danmark, er ansat ved Den Østrigeske Handelsdelegation her i landet.

Det er ToldSkats opfattelse, at klageren omfattes af pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag fra den 1. juli 2004, jf. lov nr. 468 af 9. juni 2004.

Af et brev dateret den 15. marts 2005 fra Den Sociale Sikringsstyrelse til ToldSkat fremgår bl.a. følgende:

"Det fremgår af sagen, at A er dansk statsborger, bosat i Danmark. Hun er ansat af Den Østrigeske Handelsdelegation i Danmark. I den anledning har Den Sociale Sikringsstyrelse i brev af 25. februar 2005 spurgt Østrigs sociale sikringsmyndighed om, hvorvidt man betragter den pågældende som værende omfattet af østrigsk lovgivning om social sikring efter EF-forordningens regler om social sikring.

Den østrigeske myndighed har i brev af 7. marts 2005 meddelt, at A ikke er omfattet af Østrigsk lovgivning om social sikring. (...)

Efter artikel 13, stk. 2, bogstav a) i EF-forordning nr. 1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere mv. er en person i lønnet beskæftigelse omfattet af lovgivningen om social sikring i det land, hvor den lønnede beskæftigelse udføres, selv om personen er bosat på en anden medlemsstats område, og selv om arbejdsgiveren har sit hjemsted på en anden medlemsstats område.

Efter oplysningerne om, at A udelukkende udfører sit arbejde i Danmark, er pågældende under arbejdet omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

(...)"

ToldSkats afgørelse

Klageren er fra den 1. juli 2004 anset for pligtig til at svare arbejdsmarkedsbidrag.

Bidragspligten efter § 7 stk. 1, litra a, i lov om en arbejdsmarkedsfond, påhviler også efter lovændringen af 9. juni 2004, personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 som har lønindkomst fra beskæftigelse her i landet.

Det fremgår af bemærkningerne til den oprindelige lov nr. 448 af 30. juni 1993, at det som udgangspunkt er uden betydning for bidragspligten om arbejdsgiveren er hjemmehørende her i landet.

Med lov nr. 468 af 9. juni 2004 er der indført hjemmel til, at lønindkomst, der optjenes her i landet i ansættelsesforhold til virksomheder eller institutioner, der ikke har hjemting eller fast driftssted i Danmark, jf. kildeskattelovens § 44, litra b, skal medregnes ved opgørelsen af bidragsgrundlaget, jf. § 8 stk. 1, litra a, i lov om en arbejdsmarkedsfond. Bidraget opkræves på foranledning af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af selvangivelse og med virkning fra indkomståret 2005 tillige ved forskudsvis ansættelse.

Der er i sagen påstået fritagelse med henvisning til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Østrig. Arbejdsmarkedsbidraget betragtes imidlertid ikke som en skat, jf. Skatteministeriets udtalelse af 17. december 1993, gengivet i SkatUdland 1994.5. Der er heller ikke noget i dobbeltbeskatningsaftalens artikel 1, stk. 4, nr. 2, hvoraf fremgår de skatter aftalen gælder for, der fører til andet resultat.

ToldSkat har forespurgt Den sociale Sikringsstyrelse, hvorvidt klagerens ansættelsesforhold har betydning i forhold til reglerne om social sikring, jf. EF-forordning 1408/71. Sikringsstyrelsen har fra de østrigske myndigheder modtaget en udtalelse om, at klageren i sit ansættelsesforhold ikke anses for omfattet af østrigsk lovgivning om social sikring som tjenestemandsansat eller lignende, jf. forordningernes artikel 13, stk. 2, litra d. Sikringsstyrelsen har på det grundlag udtalt, at klageren efter forordningerne er underlagt dansk lovgivning om social sikring, idet en person i lønnet beskæftigelse er omfattet af lovgivningen om social sikring i det land, hvor den lønnede beskæftigelse udføres, selv om personen er bosat på en anden medlemsstats område, og selvom arbejdsgiveren har sit hjemsted på en anden medlemsstats område, jf. forordningernes artikel 13 stk. 2 litra a.    

Da klagerens arbejde efter oplysningerne alene udføres i Danmark, er klageren omfattet af dansk lovgivning om social sikring, og dermed bidragspligtig, jf. lovens § 7, stk. 1, litra a.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at hun ikke er omfattet af pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag.

Klagerens lønindkomst for hendes arbejde ved Den Østrigste Handelsdelegation skal ikke anses for lønindkomst for arbejde udført i Danmark. Skatteretligt anses klageren således for at arbejde i Østrig, idet handelsdelegationen er diplomatisk territorium i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Østrig.

Efter art. 16 i den dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Østrig skal de ansatte ved Den Østrigske Handelsdelegation i Danmark behandles som om de var ansat i Bundeswirtschaftskammer i Wien. Østrig har derfor beskatningsretten til klagerens lønindkomst, udbetales fra og beskattes i Østrig, jf. art. 16.

ToldSkat anfører, at arbejdsmarkedsbidrag ikke anses for en skat. Ikke desto mindre figurerer arbejdsmarkedsbidraget på listen over indkomstskatter på Skatteministeriets egen hjemmeside.

I dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Østrig, jf. art. 1, er der foretaget en opregning af hvad der forstås ved skat i henholdsvis Østrig og Danmark. For Danmarks vedkommende er der tale om indkomstskat, formueskat, kommunal indkomstskat og lignende samt om folkepensionsbidrag.

Opregningen omfatter samtlige skatter og afgifter, der blev pålignet i Danmark på dette tidspunkt, og da dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke er ændret, vil tilsvarende opkrævninger i dag ikke have ændret status. Arbejdsmarkedsbidraget må på denne baggrund anses for at være en skat.

ToldSkats henvisning til EF-forordning 1408/71 kan ikke føre til et andet resultat

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Klageren er ubestridt omfattet af fuld skattepligt til Danmark. Klageren har endvidere udelukkende udført arbejde for Den Østrigske Handelsdelegation her i landet.

I henhold til art. 16 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Østrig har Østrig ubestridt beskatningsretten til klagerens lønindkomst fra Den Østrigske Handelsdelegation. Dette indebærer imidlertid ikke, at vederlaget for klagerens arbejde for handelsdelegationen kan anses for at være arbejde udført i udlandet. Klagerens arbejde anses derfor for udført i Danmark.

Med virkning fra den 1. juli 2004 blev personer, der har lønindkomst for arbejde udført i Danmark omfattet af pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag, selv om deres arbejdsgiver er udenlandsk. Dette fremgår af lov om en arbejdsmarkedsfondslov § 7, stk. 1, litra a.

Bidragspligten forudsætter dog, at klageren efter De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.fl. omfattes af dansk lovgivning, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 3.

Med henvisning til udtalelsen af 15. marts 2005 fra Den Sociale Sikringsstyrelse samt udtalelsen fra Hauptverband der Österreichischen Sozialversicherungsträger må det lægges til grund, at klageren er omfattet af dansk social sikring.

Klagerens løn fra Den Østrigske Handelsdelegation omfattes af bidragsgrundlaget, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1.

Art. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Østrig er bygget over art. 2 i OECD's modeloverenskomst. Af kommentarerne til OECD's modeloverenskomst fremgår bl.a., at "bidrag til sociale sikringsordninger, eller hvilke som helst andre bidrag, skal, hvor der er en direkte forbindelse mellem opkrævningen og de enkelte modtagne ydelser, ikke betragtes som "skatter af de samlede lønsummer"."

Landsskatteretten har ved en kendelse dateret 10. december 1999, TfS 2000.432, fastslået, at arbejdsmarkedsbidrag ikke omfattes af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig, idet der er en direkte forbindelse mellem opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag og de ydelser, bidragene skal dække.

Det er på denne baggrund Landsskatterettens opfattelse, at klageren omfattes af pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag, ligesom hendes vederlag fra Den Østrigske Handelsdelegation omfattes af bidragsgrundlaget. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.