Klagen skyldes, at regionen ikke har imødekommet klagerens anmodning om toldgodtgørelse.   

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse stadfæstes. 

Sagens oplysninger

Klageren er en virksomhed, der sælger robotter til overfladebehandling af forskellige produkter. Klageren har oplyst, at man i 2002 var i Hong Kong for at sondere terrænet for afsætning af disse robotter. I 2003 var man til et møde med en person, der bl.a. havde en cykelfabrik beliggende i Kina. Der var tale om fremstilling af såkaldte klapcykler af en ganske god kvalitet. Ejeren af fabrikken udtrykte interesse for køb af klagerens robotter. Klageren blev ved samme lejlighed forespurgt, om klageren kunne afsætte nogle af cyklerne i Danmark.

Klageren undersøgte herefter markedet i Danmark, og fandt ud, at der kunne være muligheder for afsætning af cyklerne. Klageren udarbejdede derfor en priskalkulation over, hvor billigt man kunne sælge cyklerne, så det blot løb rundt. Herved fandt man ud af, at man kunne sælge cyklerne til halvdelen af prisen som tilsvarende cykler blev solgt for i Danmark. 

Klageren fik herefter kontakt til et firma, der ønskede at aftage 800 cykler.    

Klageren har endvidere oplyst, at forinden denne import startede, kontaktede klageren medio januar 2004 regionen og forespurgte om de toldmæssige forhold ved en sådan import. Det blev af regionen meddelt, at tolden ville udgøre 15 %, hvilket kunne reduceres til 10,5 %, hvis der ved levering medfulgte oprindelsescertifikat og et GSP-certifikat Form A.      

I foråret 2004 indførte klageren 800 cykler fra Kina og senere yderligere 125 stk. Varerne blev angivet under toldposition 8712 0030 00. Ved indførslen blev varerne pålagt antidumpingtold på 30,6 % i henhold til Rådets forordning nr. 1524/2000 af 10. juli 2000. Forordningen blev offentliggjort i EF-Tidende den 14. juli 2000.

For så vidt angik den telefoniske oplysning fra regionen indgav klageren den 2. september 2004 og 11. november 2004 anmodning om erstatning til Told- og Skat, idet regionen havde beklaget den pågældende fejl, som betød, at klageren nu måtte sælge cyklerne med tab.

Told- og Skattestyrelsen svarede ved brev af 21. december 2004, hvoraf fremgår følgende:

"De har ved mail af 11. november 2004 rejst krav om erstatning som følge af opkrævet antidumpingtold på cykler importeret fra Kina.

Told- og Skattestyrelsen kan ikke imødekomme Deres ønske om erstatning, fordi der efter styrelsens vurdering ikke foreligger et ansvarsgrundlag på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler.

Med hensyn til eventuel erstatning efter toldkodeksens art. 220 og 239 har Told- og Skattestyrelsen ikke taget stilling, idet kompetencen hertil henhører under ToldSkat X

De har importeret et parti cykler fra Kina. De har oplyst, at De telefonisk forespurgte Toldskat region Y om tolden. De fik oplyst, at tolden ville udgøre 15 pct. De foretog priskalkulation herudfra. Efterfølgende meddelte regionen, at der også var en antidumpingtold på 30,6 %. Antidumpingtolden har frataget Dem så godt som hele den kalkulerede fortjeneste.

ToldSkat er på samme måde som alle andre virksomheder og personer ansvarlig for sine handlinger og dermed også erstatningspligtig, såfremt ToldSkat har begået fejl, der har medført tab. Det er Dem, der har pligten til at opgøre og dokumentere størrelsen af tabet.

Told- og Skattestyrelsen kan oplyse, at den omstændighed, at en myndighed har begået en fejl, ikke i sig selv medfører, at myndigheden også ifalder et erstatningsansvar. Krav om erstatning af offentlige myndigheder (herunder ToldSkat) skal som udgangspunkt bedømmes efter dansk rets almindelige regler om erstatning.

Hovedbetingelsen for at ifalde et sådant ansvar er i korte træk, at der fra det offentliges side er begået en ansvarspådragende fejl, som har været adækvat (d.v.s. påregnelig) årsag til et konstateret tab. Fejlen vil kun være ansvarspådragende, hvis myndigheden har handlet culpøst, d.v.s at fejlen kan tilregnes myndigheden som forsætlig eller uagtsom.

Ud fra de foreliggende oplysninger er der ikke lidt et tab, men fortjenesten er på det nærmeste udeblevet. Efter dansk rets almindelige regler kan der uden for kontraktforhold alene erstattes dokumenterede tab, medens eventuelt mistede avancer ikke kan godtgøres.

Endvidere finder Told- og Skattestyrelsen ud fra de foreliggende oplysninger ikke holde punkter for, at fejlen kan tilregnes ToldSkat X, region Y som forsætlig eller uagtsom. Fejlen forekommer at være hændelig, som ikke er ansvarspådragende.

Af disse grunde er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger et erstatningsansvar.

Told- og Skattestyrelsen kan derfor ikke imødekomme Dem den ønskede erstatning.

For så vidt angår behandling af Deres krav efter toldkodeksens art. 220 og 239 henhører den stedlige og saglige kompetence under Toldskat X. Told- og Skattestyrelsen har derfor ikke taget stilling til kravets eventuelle berettigelse i henhold til toldkodeksens art. 220 og 239. Regionens afgørelse herom kan påklages til Landsskatteretten.

Idet sagen på det for Told- og Skattestyrelsen foreliggende grundlag ikke ses at være behandlet efter toldkodeksens art. 220 og 239, har styrelsen derfor oversendt kopi af sagens akter til ToldSkat X med henblik på behandling efter toldkodeksens art. 220 og 239.

         

Afgørelsen kan ikke påklages for anden administrativ myndighed. Afgørelsen kan indbringes for domstolene.

(...)"   

ToldSkat region Y's afgørelse

Regionen har ikke imødekommet klagerens anmodning om toldgodtgørelse.

Efter toldkodeksens artikel 239 skal der foreligge særlige omstændigheder, før der kan ydes toldgodtgørelse. Af det af EU-Kommissionen udarbejdede informationsdokument afsnit 2.1.2, punkt A, fremgår, at der kan ydes toldgodtgørelse, såfremt en fejl karakteriseres som en myndighedsfejl, som det må forstås efter toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b).

Af informationsdokumentets afsnit 1.1.2, punkt B, fremgår, at en telefonisk oplysning afgivet af en myndighed ikke anses som en fejl i toldkodeksens forstand. Der er således ikke grundlag for at yde toldgodtgørelse i den her omhandlede situation.    

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at han er berettiget til godtgørelse af den betalte antidumpingtold.

Regionen har afgivet forkerte oplysninger, forinden klageren startede med at importere cykler. Dette betød, at klageren stort ikke fik dækket sine omkostninger ved salg af cyklerne, da det var forudsat i prisen for cyklerne, at der skulle betales almindelig told, men ikke antidumpingtold på de 30,6 %, der blev opkrævet ved indførslen. Denne forudsætning hvilede på det, som klageren havde fået at vide af regionen. Regionen har således begået en klar fejl, som har kostet klageren en del ekstraomkostninger. 

Det forekommer urimeligt, at klageren henset til de faktiske forhold ikke kan få godtgjort den betalte antidumpingtold.  

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af EF's toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b), fremgår følgende:

"2. Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artikel 217, stk. 1, andet og tredje afsnit, foretages der ikke efterfølgende bogføring, når

(...)

b) det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter

(...)"

Af EF's toldkodeks artikel 236, fremgår følgende:

"Godtgørelse af import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.(...)"

Af toldkodeksens artikel 239 fremgår følgende:

"1. Godtgørelse af eller fritagelse for import- og eksportafgifter kan indrømmes i andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238,

-  som fastlægges efter udvalgsproceduren

- som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelsen eller fritagelsen kan undergives særlige betingelser.

2.  Godtgørelse af eller fritagelse for afgifter med de i stk. 1 omhandlede begrundelser indrømmes, hvis der fremsættes anmodning herom over for det berørte toldsted inden tolv måneder fra datoen for underretningen af debitor om de nævnte afgifter.

Toldmyndighederne kan i behørigt begrundede undtagelsestilfælde tillade, at nævnte frist overskrides."

Af EU-Kommissionens informationsdokument vedrørende anvendelsen af artikel 220, stk. 2, litra b), og artikel 239 i EF-toldkodeksen, fremgår følgende under afsnit 1.1.2., litra B), 2. led:

"B) Følgende anses ikke som fejl begået af toldmyndighederne efter betydningen i EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b):

(...)

- fejlagtige oplysninger, som gives mundtligt, også via telefon, da disse ikke binder den kompetente myndighed.

(...)"  

Af informationsdokumentet afsnit 2.1.2., litra A), 2. led, fremgår følgende:

"2.1.2  Eksempler på særlige situationer

(A) Følgende situationer, hvor den normale erhvervsrisiko er overskredet, kan betragtes som særlige situationer i henhold til EF-toldkodeksens artikel 239:

(...)

- fejl begået af toldmyndighederne efter betydningen i EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), (se punkt 1.1)

(...)"

Det kan udledes af EU-Kommissionens informationsdokument vedrørende toldkodeksens artikel 220, og 239, afsnit 1.1.2., litra B), 2. led, at det ikke kan anses som en fejl i toldkodeksens forstand, at regionen telefonisk har afgivet forkerte oplysninger om de omhandlede varers toldsats ved indførslen af disse til Danmark. I overensstemmelse hermed foreligger derfor ikke en fejl efter toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b).

Særligt for så vidt angår godtgørelse af tolden efter toldkodeksens artikel 239, skal der foreligge en særlig situation, dvs. der skal foreligge omstændigheder, der gør, at klageren er sat i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet, og såfremt disse omstændigheder ikke forelå, ville klageren ikke have lidt et tab som følge af efteropkrævningen af tolden. Det bemærkes hertil, at en særlig situation kan foreligge, når der foreligger en myndighedsfejl efter toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), jævnfør informationsdokumentets afsnit 2.1.2., litra A), 2. led. I forlængelse af ovennævnte konklusion kan dette imidlertid ikke være tilfældet her.

Der ses i øvrigt ikke at foreligge sådanne omstændigheder, at der på et andet grundlag foreligger en særlig situation. Det bemærkes ligeledes, at antidumpingtoldforordningen blev offentliggjort i EF-Tidende den 14. juli 2000. Klageren har som en erhvervsdrivende haft pligt til at orientere sig om indholdet af EF-Tidende, jævnfør herved bl.a. EF-domstolens dom af 26. november 1998 i sag C-370/96 (Covita AVE), præmis 33 og domskonklusion 2.  

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.