Boet skal betale dødsboskat, hvis enten boets nettoformue på skæringsdagen eller boets aktiver på skæringsdagen overstiger 3.160.900 kr. i 2023 (3.070.100 kr. i 2022).
Ved bedømmelsen af om boet skal betale dødsboskat, skal:
- En ejendom, som boet kunne sælge skattefrit efter den såkaldte parcelhusregel i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, holdes uden for boets aktiver, hvis den ikke er solgt til andre end arvinger.
- En eventuel restskat eller overskydende skat for mellemperioden eller bobeskatningsperioden, holdes uden for både aktiver og nettoformue.
Hvis blot en af beløbsgrænserne er overskredet, skal boet betale dødsboskat.
Eksempel
Eksemplet viser, hvilke værdier der holdes ude ved bedømmelse af, om dødsboet er fritaget for at betale skat.
I eksemplet indgår restskat for bobeskatningsperioden (dødsboskat) og udlodning af en fast ejendom, der er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8.
Dødsdag den 1. august 2022
Skæringsdag den 1. december 2022 | Aktiver og
passiver på skæringsdagen | Aktiver | Nettoformue |
| Andre aktiver fx bank | 400.000 | 400.000 | 400.000 |
| Ejendom, der holdes udenfor | 3.000.000 | 0 | 3.000.000 |
| Aktiver, der afgør dødsboets skattefrihed | | 400.000 | |
| Gæld i ejendom | 500.000 | | 500.000 |
| Privat kassekredit | 75.000 | | 75.000 |
| Dødsboskat holdes udenfor i nettoformuen | 20.000 | | 0 |
| Nettoformue, der afgør dødsboets skattefrihed | | | 2.825.000 |
Når du beregner, om boet skal betale dødsboskat eller ej, skal du huske at bruge beløbsgrænserne for det år, som du lægger skæringsdagen i.
Nettoformuen er dødsboets aktiver minus dødsboets gæld. Skæringsdagen kan tidligst ligge på dødsdagen.
I et privat skiftet bo, er den seneste skæringsdag 1-årsdagen efter dødsdagen.
I et bobestyrerbo, er den seneste skæringsdag derimod 2-års dagen efter dødsdagen.
Læs mere i afsnittet Bobestyrerboer.
Med til formuen regner Skattestyrelsen alt, hvad der er i boet på skæringsdagen, samt det der allerede er udloddet som arv.
Når du opgør værdien af aktiverne, skal du ikke trække eventuel gæld fra.
Længstlevende ægtefælle
Når afdøde var gift, og der var fælleseje i ægteskabet, skal du kun regne afdødes boslod, og afdødes eventuelle særeje med, når du beregner henholdsvis aktiver og nettoformue. Du skal ikke medregne længstlevendes særeje.
Afdødes boslod er som udgangspunkt halvdelen af formuefællesskabet.
Skifte af et uskiftet bo
Når den længstlevende ægtefælle dør, og det uskiftede bo skiftes, skal begge ægtefællers bodele (delingsformue) opgøres. Halvdelen af hver bodel overføres til den anden ægtefælle. Det overførte bliver sammen med den halvdel, ægtefællen har beholdt, til det, der kaldes ægtefællens boslod. Hvis den ene ægtefælles bodel er negativ, skal der ikke overføres nogen del af denne gæld til den anden ægtefælle.
Reglen gælder også, når der sker skifte af et uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle stadig er i live.
Eksempel
Eksemplet viser, hvordan afdødes og længstlevende ægtefælles bodele (se ordlisten) lægges sammen.
I eksemplet indgår udlodning af en fast ejendom, der kunne sælges skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8.
| Afdødes bodel | Længstlevendes bodel | Formuefællesskabet |
| Andre aktiver fx bank | 1.000.000 | 2.000.000 | 3.000.000 |
| Ejendom, der holdes udenfor | 3.000.000 | 5.000.000 | 8.000.000 |
| Aktiver i alt | 4.000.000 | 7.000.000 | 11.000.000 |
| Gæld i ejendom | -1. 500.000 | -3.500.000 | -5.000.000 |
| Nettoformue i alt | 2.500.000 | 3.500.000 | 6.000.000 |
Ægtefællernes delingsformue - formuefællesskabet - udgør i alt 6.000.000 kr.
Førstafdødes boslod er halvdelen af formuefællesskabet, eller 3.000.000 kr.
Da førstafdødes delingsformue er på i alt 2.500.000 kr., skal der overføres 500.000 kr. fra længstlevende til afdøde. Det kaldes boslodsudveksling.
| Boslod | Afdøde |
| Halvdelen af aktiverne i formuefællesskabet | 5.500.000 |
| Halvdelen af ejendomme, der holdes udenfor | -4.000.000 |
| Aktiver, der afgør dødsboets skattefrihed | 1.500.000 |
| Nettoformue, der afgør dødsboets skattefrihed | 3.000.000 |
Ved bedømmelsen af om der skal betales dødsboskat, skal overskydende skat for mellemperioden eller bobeskatningsperioden, også holdes uden for både aktiver og nettoformue.
Hvis den ene ægtefælles bodel (nettoformue) er negativ, skal nettoformuen ikke deles med halvdelen til hver. Der kan kun ske boslodsudveksling af positiv formue.
Læs mere i Den juridiske vejledning afsnit C.E.3.1.5.1. Her er også eksempler med negativ formue og eksempler, når afdøde efterlader sig både særbo og fællesbo.