Ophævelse af gældssaneringskendelseGældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordringshaver ophæves af skifteretten efter reglerne i KL § 229, stk. 1, 

  1. hvis det oplyses, at skyldneren under gældssaneringssagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold,
  2. hvis skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge gældssaneringskendelsen. 

Misligholder skyldneren gældssaneringsordningen i forhold til en kreditor, kan denne søge afdraget inddrevet ved fogedretten. Kun hvis misligholdelsen af afdragsordningen skyldes manglende betalingsvilje eller lignende groft forhold fra skyldnerens side, genoplives den urealistiske del af gælden. Fra retspraksis kan nævnes UfR 1987, 742/2 Ø (da skyldneren under gældssaneringssagens behandling havde været klar over, at han ville få tilbagebetalt et større beløb som for meget betalt skat, et beløb som han ikke ønskede skulle komme kreditorerne til gode, var betingelserne for ophævelse af kendelse om gældssanering til stede, men da kreditorerne ikke ville protestere mod gældssanering, hvis beløbet blev fordelt mellem dem, og da skyldneren nu var indforstået hermed, blev kendelsen ophævet, og sagen hjemvist til fortsat behandling i skifteretten).

Flytning til udlandet hindrer ikke behandling af begæring om ophævelse af gældssanering, jf. U 1989.856.

Svigagtigt forhold - KL § 229, stk. 1, nr. 1Skifteretten kan ophæve en kendelse om gældssanering, hvis skyldner under gældssaneringssagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold. At der skal være tale om svig, betyder, at skyldner skal have afgivet bevidst urigtige oplysninger eller bevidst have fortiet oplysninger for skifteretten om forhold, som skyldner måtte indse havde væsentlig betydning for skifterettens afgørelse om gældssanering.

At skyldner påbegynder selvstændig erhvervsvirksomhed efter gældssaneringen, uanset skifteretten ved afgørelsen havde forudsat, at skyldneren ernærede sig som lønmodtager, kan ikke i sig selv begrunde ophævelse af en gældssaneringskendelse. Hvis skyldner derimod allerede under gældssaneringssagen havde til hensigt at påbegynde selvstændig erhvervsvirksomhed efter gældssaneringen og fortiede dette, kan dette dog begrunde ophævelse.

Fortielse om fremtidige indtægter af en vis størrelse kan også begrunde ophævelse af gældssaneringen, Jf. VLK B 1781-01 (ophævet, da skyldner over for skifteretten havde fortiet indtægt i form af honorarer på ca. 950.000 kr, samlet gæld ca. 1,2 mio. kr). Se endvidere UfR 1997,1101 VLK (ikke ophævelse, selvom skyldners indtægt væsentligt oversteg det forudsatte, da dette bl.a. skyldtes ændringer i heldbredsmæssige forhold) og UfR 1995,685 VLK (ophævelse efter karakteren af skyldners medvirken ved tilvejebringelsen af gældssaneringsforslaget, hvor der var givet urigtige oplysninger om skyldners indkomstforhold). Hvis skyldner fx fortier oplysninger om forventede store lønstigninger, kan dette begrunde ophævelse. Det samme kan gøre sig gældende, hvis skyldner fortier oplysninger om falden arv, hvis han var bekendt med, at der herved ville tilfalde ham et større beløb. Hvis skyldner under gældssaneringssagen har kendskab til mulighed for udbetaling af overskydende skat, men fortiet dette for skifteretten, kan dette også begrunde ophævelse, jf. UfR 1987, 742 ØLK. Hvis skyldner derimod ikke reelt havde kendskab til muligheden for udbetaling af overskydende skat, kan gældssaneringen ikke ophæves. Ved Østre Landsrets kendelse af 21. januar 2005, der er gengivet i SKM2005.74.ØLR, ophævedes en gældssaneringskendelse, idet skyldneren havde afgivet urigtige oplysninger om bl.a. sine boligudgifter. ►I UfR 2006, 1338 VLK blev en gældssaneringskendelse ophævet pga. svigagtigt forhold. Andragerne havde givet oplysning om et fast besluttet overgangstidspunkt til efterløn, hvilket dog ikke blev overholdt. Andragerne havde ikke haft til hensigt at snyde kreditorerne og havde fortsat deres indbetaling af det høje gældsaneringsafdrag fastsat ud fra deres arbejdsintægter indtil den enes uventede sygdom.◄ 

Karakteren af skyldners medvirken ved tilvejebringelse af gældssaneringsforslag, hvorved der var givet urigtige oplysninger om skyldnerens indkomstforhold, medførte i UfR 1995, 685 V ophævelse af gældssaneringskendelsen, og her var der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter det kun i undtagelsestilfælde bør pålægges skyldneren at betale sagsomkostninger til kreditorerne.

Nævnes kan også UfR 1997, 1101 V (ikke ophævelse selvom skyldnerens indtægt væsentligt oversteg det forudsatte, da dette skyldtes ændringer i helbredsmæssige forhold og ikke fortielser om erhvervsevnen eller anden svigagtig adfærd under sagen).

Grov tilsidesættelse af gældssaneringskendelse - KL § 229, stk. 1, nr. 2Skifteretten kan endvidere ophæve en kendelse om gældssanering, hvis skyldner groft tilsidesætter sine pligter ifølge gældssaneringskendelsen. Ophævelse kræver en meget grov tilsidesættelse af gældssaneringens vilkår, hvorfor udgangspunktet ved skyldners misligholdelse heraf er, at gældssaneringen ikke ophæves.

At en skyldner udebliver med et enkelt afdrag i henhold til gældssaneringens vilkår om afdragsvis afvikling af den bestående del af gælden, kan således ikke bevirke ophævelse af gældssaneringen. Hvis skyldner derimod i længere tid undlader at betale i overensstemmelse med vilkårene, kan en ophævelse af gældssaneringen eventuelt komme på tale.

Hvis skyldner ved umådeholdent forbrug, ydelse af større gaver eller ved letsindig forretningsførelse bliver ude af stand til at betale forfaldne afdrag, kan dette eventuelt bevirke ophævelse af gældssaneringen.

Hvis skyldners manglende betalingsevne derimod skyldes generelle eller branche- bestemte konjunkturændringer, sygdom eller andre forhold, som skyldner reelt er uden indflydelse på, kan ophævelse ikke komme på tale.

Fra retspraksis kan nævnes UfR 1995, 923 V (selv om skyldner havde gjort sig skyldig i alvorlig tilsidesættelse af sine betalingsforpligtelser ifølge gældssaneringskendelsen, var der ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tilsidesættelsen kunne betegnes som grov, hvorfor kendelsen ikke blev ophævet i medfør af § 229, stk. 1, nr. 2) og UfR 1998, 342 V (gældssaneringskendelse ophævet, fordi skyldner groft havde tilsidesat sine forpligtelser bl.a. ved ikke at betale afdrag eller skaffe midler til udlodning og ved af skifte job, hvilket betød en indtægtsnedgang på 6.000 kr. pr måned).

Møde i skifterettenForinden skifteretten træffer afgørelse efter KL § 229, stk. 1, indkaldes skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet jf. KL § 229, stk. 2.

I en utrykt kendelse af 11. juni 1987 fra Østre Landsret blev det udtalt, at der ikke var hjemmel til at afvise en sag, hvor en bank havde fået tilsendt en kopi af brev til skyldneren, hvorved denne indkaldtes, stemplet »Kopi til underretning«, da banken ikke tilstrækkelig tydeligt var indkaldt til møde. Fra retspraksis kan nævnes UfR 1999, 297 V (det kunne ikke på forhånd udelukkes, at en påberåbt misligholdelse kunne føre til ophævelse af kendelse om gældssanering. Da dette ikke kunne vurderes uden afholdelse af møde med skyldnerne, jf. § 229, stk. 2, blev skifterettens forhåndsafvisning ophævet), UfR 2000, 1900 Ø (skifteretten afviste uden afholdelse af retsmøde at tage begæring om genoptagelse af gældssaneringssag på grund af betalingsmisligholdelse til følge; da det måtte anses for hensigtsmæssigt, at skifteretten indkaldte skyldneren til et møde med henblik på at vurdere, om der skulle afholdes møde efter § 229, stk. 2, blev sagen hjemvist til skifteretten) og UfR 2004,886 V (afgørelse om ophævelse af gældssanering kan ikke træffes uden forudgående indkaldelse af kreditorerne; da skifteretten ikke havde indkaldt kreditorerne, ville en fortsat behandling ved landsretten stride mod afgørende hensyn til de øvrige kreditorer; sagen derfor hjemvist til fortsat behandling ved skifteretten; ophævelse efter § 229, stk. 1, nr. 1, ikke udelukket, selv om skyldner var afgået ved døden). Skyldneren har ikke pligt til at besvare spørgsmål, jf. UfR 1999, 206 Ø.

Bortfald af sikkerhed m.m.I KL § 229, stk. 3, er anført, at dersom en kendelse om gældssanering ophæves, bortfalder en for denne af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution, medmindre tredjemand vidste eller burde vide, at de i stk. 1, nr. 1, beskrevne omstændigheder forelå, eller den pågældende har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine pligter som anført i stk. 1, nr. 2.

Ophævelse af en gældssanering bevirker, at denne i sin helhed bortfalder. Skyldner må således indgive fornyet begæring om gældssanering, såfremt han fortsat ønsker sin gæld bortsaneret. Gældssaneringen kan dog i disse tilfælde meddeles på samme vilkår som den ophævede gældssanering.

Ophæves en gældssanering, genopstår den ved gældssaneringen bortfaldne del af gælden. SKAT kan herefter søge sig fyldestgjort for hele deres krav mod skyldner ved udlæg, lønindeholdelse eller anden form for tvangsinddrivelse.