Opkrævningsloven

Som nævnt i afsnit D.1.4.2.6.2 skal told- og skatteforvaltningen meddele pålæg om sikkerhedsstillelse efter OPKL § 11 ved rekommanderet brev. Brevet skal ifølge OPKL § 11, stk. 8, 2. pkt., indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed inden udløbet af den fastsatte frist, dvs. senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter det vil være strafbart at drive virksomhed efter OPKL § 17, stk. 3, ligesom ledelsen efter OPKL § 11, stk. 11, vil hæfte for virksomhedens skatter og afgifter m.v.

Stiller en virksomhed ikke sikkerheden rettidigt, skal told- og skatteforvaltningen ved et rekommanderet brev meddele den pågældende, at registrering er nægtet, jf. § 11, stk. 10. Det skal desuden gentages, at fortsættelse af virksomheden herefter er strafbar efter de ovenfor anførte bestemmelser, ligesom det skal oplyses, at ledelsen ved en fortsættelse af virksomheden hæfter for skatter og afgifter m.v., jf. OPKL § 11, stk. 11.

Efter de gældende regler skal virksomheden tilmelde sig registrering som indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag senest 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt.

Der kan således forekomme tilfælde, hvor en virksomhed, på trods af at den er nægtet registrering, i en kortere periode er såvel berettiget som forpligtet til at opkræve og afregne A-skat og AM-bidrag. Denne situation kan forekomme, hvor virksomheden med sine ansatte har indgået ansættelseskontrakter med længere opsigelsesvarsler, og der er derfor i opkrævningsbekendtgørelsens §  fastsat særlige regler for indbetaling mv.

Heraf fremgår, at virksomheden midlertidigt skal registreres som indeholdelsespligtig for A-skatter og AM-bidrag. I afviklingsperioden skal virksomheden redegøre og indbetale A-skat og AM-bidrag senest den 3. hverdag efter, at den enkelte afregningsperiode er udløbet. Told- og skatteforvaltningen fastsætter i hvert enkelt tilfælde længden af afregningsperioden.

StrafansvarDet følger af OPKL § 17, stk. 3, at sanktionerne for at drive registreringspligtig virksomhed, selv om registrering er nægtet, er bøde eller fængsel i indtil 2 år. For juridiske personer er bøde i sagens natur den eneste sanktion.

Hvis told- og skatteforvaltningen finder, at virksomheden skal strafforfølges, fordi den fortsætter med at drive uregistreret virksomhed, skal den tage på kontrol i virksomheden og på den baggrund foretage en ansvarsvurdering på samme måde som i andre tilfælde, hvor der drives uregistreret virksomhed.

Told- og skatteforvaltningen kan efter OPKL § 17, stk. 3, forelægge ordensbøder for en virksomhed, der er nægtet registrering, fordi den fortsat undlader at stille den krævede sikkerhed, selv om den redegør/angiver samt indbetaler skatter og afgifter. Dette kan forekomme, hvis virksomheden efter i en periode at have drevet uregistreret virksomhed stiller en mindre sikkerhed, end told- og skatteforvaltningen har krævet.

FogedforbudUafhængigt heraf bør told- og skatteforvaltningen, hvis den konstaterer, at en virksomhed fortsætter sine aktiviteter som uregistreret, overveje at foranledige fogedforbud nedlagt mod virksomhedens fortsatte drift for på den måde at stoppe virksomhedens ulovligheder. Dette sker med Kammeradvokatens hjælp. Se til eksempel afgørelsen i SKM2007.260.BR, der dog omhandler et fogedforbud på baggrund af en registreringsnægtelse efter den nu ophævede bestemmelse i OPKL § 11a.

Hæftelse for ledelsen Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter eller indleder driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget eller nægtet efter OPKL § 11, stk. 9, hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.

I OPKL § 11, stk. 11, er der hjemmel til ved en administrativ afgørelse at pålægge ledelsen en solidarisk hæftelse, hvilket indebærer, at SKATs pantefogeder kan foretage udlæg hos de personer, der er gjort hæftelsesansvarlige efter stk. 11, på baggrund af den udpantningsret, der eksisterer for de ikke betalte skatter og afgifter, jf. ►SKINDL ◄§ 1.

Momslovens § 62a

Konsekvensen af, at der ikke stilles sikkerhed som krævet af told- og skatteforvaltningen efter ML § 62a, jf. afsnit D.1.4.2.6.2, vil for virksomheder, der anmelder sig til registrering, være, at registrering nægtes. Det vil herefter være strafbart at fortsætte med virksomheden, jf. lovens § 81, stk. 3. Se tillige Momsvejledningens afsnit P.6.

Træskoregisteret

Virksomheder, som er blevet nægtet registrering, fordi de ikke har kunnet stille den krævede sikkerhed, skal registreres i told- og skatteforvaltningens såkaldte "Træskoregister", der er opkaldt efter sidste led i Trip-Trap-Træsko-modellen, som er omtalt ovenfor i afsnit D.1.4.2.6.

Formålet med registeret er at lette told- og skatteforvaltningens administration af virksomheder og personer, der er nægtet registrering. Registeret skal bl.a. sikre, at en virksomhed, som er nægtet registrering ved ét skattecenter, og som forsøger at blive registreret ved et andet skattecenter, også bliver nægtet registrering ved dette skattecenter og så fremdeles.

Der skal i registeret optages registreringsnægtelser, der er foretaget efter OPKL § 11 og ML § 62a.

Registeret må kun indeholde oplysninger om personer, der er nægtet registrering, samt personer, der med deres tilstedeværelse i den virksomhed, der er nægtet registrering, udløste kravet om sikkerhedsstillelse efter OPKL § 11, stk. 2. Registeret må indeholde identifikationsoplysninger og administrative oplysninger.

Af identifikationsoplysninger må registeret indeholde navne- og adresseoplysninger samt identifikationsnummer (CVR- og CPR-nr.) på juridiske og fysiske personer, der ejer enten en personlig virksomhed eller står bag et selskab, jf. ovenfor.

Af administrative oplysninger, der kan registreres, kan nævnes oplysninger om grundlaget for inddata til registret, såsom hvilket skattecenter, der har truffet afgørelse om registreringsnægtelsen med angivelse af skattecenterets identifikationsoplysninger og journalnummer samt oplysning om dato for afgørelsens virkning.

Hvis registreringsnægtelsen knytter sig til en manglende sikkerhedsstillelse efter OPKL § 11, stk. 2, skal told- og skatteforvaltningen i registeret således indsætte oplysninger såvel om selve virksomheden som om den eller de personer, der har udløst kravet om sikkerhedsstillelse.

Ifølge persondatalovens §§ 28-30 skal told- og skatteforvaltningen give sådanne fysiske personer oplysning om deres registrering i registeret, formålet med registreringen, den dataansvarliges og dennes repræsentants identitet samt alle yderligere oplysninger, der i den konkrete sag er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser.

Hvis virksomheden i forbindelse med registreringsanmodningen repræsenteres af den fysiske person, der udløser kravet om sikkerhedsstillelse, bør told- og skatteforvaltningen i selve den afgørelse, hvori registreringsnægtelsen meddeles, samtidig gøre opmærksom på, at personen registreres i "Træskoregisteret".

Oplysningerne skal slettes senest 5 år efter udløbet af det år, hvori afgørelsen om registreringsnægtelse har fået virkning.

Virksomheden skal dog straks slettes af registeret i de tilfælde, hvor virksomheden

  • senere stiller den krævede sikkerhed eller
  • får medhold i en klage over kravet om sikkerhedsstillelse og derfor kan registreres uden sikkerhedsstillelse.