- Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.
- Der skal være påført det offentlige et tab på grund af culpøs adfærd, jf. ovenfor.
- Virksomheden skal være ophørt som insolvent med restancer til SKAT, fx A-skat, AM-bidrag, moms eller punktafgifter, eller tab skal være konstateret i forbindelse med akkord eller lignende.
- Den erstatningspligtige skal derudover have haft en væsentlig økonomisk interesse og/eller en bestemmende indflydelse i selskabets anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse forudsætninger samtidig er opfyldt af flere personer. Det er ikke afgørende, om de pågældende helt eller delvist ejede selskabets kapital.
Domstolene stiller imidlertid strenge krav til bevisførelsen, og bedømmelsen af, om der har foreligget culpa, er strengere ved erstatning end ved nulstilling.
Der lægges bl.a. vægt på, hvornår det regnskab, som udviste det dårlige resultat, har foreligget for selskabet ledelse, og om denne trods et kendt dårligt resultat har haft berettiget grund til at tro på, at igangværende forhandlinger om overdragelse af virksomheden eller tilførsel af ny kapital ville have kunnet hindre virksomhedens økonomiske sammenbrud, se UfR 1985, 377 HD.
Hvis der slet ikke foreligger noget regnskab, vil dette som oftest tolkes som culpøs adfærd fra ledelsens side. Domstolene lægger endvidere vægt på, om selskabet har været pålagt forkortet afregning, og om opkrævningen har været effektiv, jf. UfR 1985, 209 HD.