I en konkurssituation fremkommer kravet på løn i opsigelsesperioden normalt ved, at lønmodtagerne fritstilles af arbejdsgiveren ved konkursens indtræden.

Som eksempel kan nævnes en konkurs den 1. december 1998, hvor en lønmodtager, der har krav på 3 måneders opsigelse, fritstilles den 30. november 1998. Lønmodtageren har erhvervet ret til erstatning for løn i opsigelsesperioden for december 1998 samt januar og februar 1999 med tillæg af den heraf beregnede feriegodtgørelse.

I TfS 1984, 111, brød Landsskatteretten med det tidligere anvendte retserhvervelsesprincip, idet dette princip i den konkrete sag førte til en helt urimelig forskydning af indkomstgrundlaget til det år, hvor skatteyderen mistede sin stilling. Landsskatteretten henførte derfor udbetalingen til de år, hvor den naturligt hørte hjemme. Siden denne afgørelse er udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond periodiseret på samme måde som den indtægt, den træder i stedet for, hvis indtægten var blevet udbetalt på normal vis.

Dette resultat støttes også af sammenhængen mellem KSL § 46, stk. 2, om stiftelsestidspunktet for A-skat, KSL § 83 om udbetaling af A-indkomst gennem Lønmodtagernes Garantifond og kildeskattebekendtgørelsens § 20 om beskatningstidspunktet. A-skat modregnes i slutskatten, jf. KSL § 60, stk. 1, litra a, og derfor kræves samtidighed mellem beskatningstidspunktet og indeholdelsestidspunktet.