København Byrets dom
af 7. oktober 1999
sag nr. 4A 2616-97, nr. 2645/97

Parter

(sag nr. 4A 2616-97)
F A/S under konkurs (tidl.F II A/S) v/ kurator advokat Klaus Fiala

mod

X-Bank A/S

og

(sag nr. 2645/97)
X-Bank A/S

mod

Advokat A
Statsaut. revisor B
Investeringsselskabet G ApS og
C

I. Påstandene

1. Sagsøgeren, F A/S under konkurs v/kurator, advokat Klaus Fiala (tidligere F II A/S), har endeligt påstået, at sagsøgte, X-Bank A/S, skal betale 113.318,25 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 13. marts 1997.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

2. Sagsøgte har den 14. marts 1997 adciteret advokat A, statsautoriseret revisor B, Investeringsselskabet G ApS og C. Over for de adciterede har sagsøgte påstået, at de skal friholde X-Bank A/S for ethvert beløb, som denne måtte blive idømt at betale sagsøgeren i hovedsagen.

Advokat A har principalt påstået frifindelse, subsidiært, at han dømmes til at betale et mindre beløb end påstået.

Overfor de medadciterede B, Investeringsselskabet G ApS og C, har A påstået, at de in solidum skal friholde ham for ethvert krav, herunder renter og omkostninger, som han måtte blive dømt til at betale sagsøgte.

Over for Bs friholdelsespåstand har A påstået frifindelse.

Statsautoriseret revisor B har principalt påstået frifindelse, subsidiært at han dømmes til at betale et mindre beløb end påstået.

Over for de medadciterede har B påstået, at han i den indbyrdes regres skal friholdes fuldt ud, herunder med hensyn til renter og sagsomkostninger.

Investeringsselskabet G har ikke indleveret adcitationssvarskrift, og sagen er den 29. maj 1997 optaget til udeblivelsesdom, der afsiges ved dom i sagen i øvrigt. Stævningen er ikke forkyndt, jf. dagældende retsplejelov § 350, stk. 2.

C har påstået frifindelse.

Sagsøgeren udtog oprindeligt stævning for 320.074, der var en skønsmæssig ansættelse af skatten for året 1993-94 ansat på grundlag af købekontrakten mellem F I A/S som sælger og adciterede Investeringsselskabet G ApS, som køber af overskudsselskabet F II A/S. Sagsøgeren nedsatte kravet til det nu krævede beløb i begyndelsen af domsforhandlingen, idet sagsøgeren redegjorde for, at skatteforvaltningen havde overset, at der var sket omlægning af regnskabsåret, og at der for overgangsperioden 1. maj 1990 - 31. marts 1992 skulle være anvendt skatteåret 1992-93. Da fristen for ny ligning er overskredet, er det nu fremsatte krav i overensstemmelse med skatten af den af F A/S under konkurs (tidligere F II A/S) selvangivne indkomst for 1992-1993. Det er herved anerkendt, at der ikke består et skattekrav for 1993-94, idet der ikke var indkomst i selskabet i dette år.

Den af F A/S selvangivne indkomst for 1992-93 medfører et skattekrav på 172.444 kr. Dette beløb er nedsat med dividende udbetalt fra sælgerselskabet F I A/S' konkursbo. Sælgerselskabet har været adciteret af sagsøgte, men adcitationssagen er hævet.

II. Sagsfremstilling

Af købekontrakt af 13. marts 1992 fremgår bl.a.

"Underskrevne sælger:

F I A/S

x-vej 41

......

overdrager herved samtlige vores aktier i "F II A/S, A/S-reg.nr. ......., der er under navneændring til "F A/S", til medunderskrevne:

Investeringsselskabet G ApS

y-vej 73

......

 

1. Overdragelsen sker således, at pålydende aktier kr. 300.000 overdrages den 2. marts 1992.

2. Købesummen er aftalt til den beskattede egenkapital, med et tillæg på 51 % af den latente skat. Købesummen fremkommer således:

Egenkapital pr. 28/2-92

kr.

531.569,00

Selskabsskat pr. 28/2-92 kr. 320.087,00

Tillæg 51 % af kr. 320.087,00

kr.

163.244,37

Købesum ialt

kr.

694.813,37

3. Handlen afvikles via banknoterede checks.

4. Sælger udleverer sine aktier i selskabet, nominelt kr. 300.000 til køber, tillige med dispositionsret over selskabets midler når købesummen er til disposition for sælger som ovenfor beskrevet.

5. Handlen er gennemført på grundlag af perioderegnskabet for tiden 1/5 1991 - 28/2 1992, udarbejdet af statsautoriseret revisor B, Revisionsfirmaet B,......

.....

12. I forbindelse med overdragelsen afholdes ekstraordinær generalforsamling i selskabet, hvor det besluttes at likvidationen skal ophæves, ligesom der træffes beslutning om valg af en ny direktion, bestyrelse og revisor. Endvidere træffes beslutning om ændring af hjemsted og forretningsadresse, samt evt. formålsbestemmelse.

....

F.s.v.a. køber:

F.s.v.a. sælger

(sign.)

(sign.)

C

advokat A

likvidator

(sign.) PJ, (sign.) A

F I A/S"

Det fremgår af kontoudtog hos sagsøgte for køberselskabet, Investeringsselskabet G ApS, at der den 12. marts 1992 blev købt en check på købesummen 694.833,37 kr. Checken blev købt i sagsøgtes Ishøj Bycenter afdeling. Den 13. marts blev indsat en check på 819.209,00 kr., som køberselskabet fik udbetalt i forbindelse med handlen. Det fremgår af kontoudskriften, at der på køberselskabets konto var dækning til køb af checken på 694.833,37 kr. Der er ikke betalt gebyr til sagsøgte i forbindelse med transaktionen.

Posteringerne for køb og indsættelse og check og de forud for købet anførte posteringer ser således ud:

"28.02

Fra sidste udskrift

33.160,00

03.03

INDBETALING

04.03

2.513.210,17

2.546.370,17

03.03

15391

04.03

2.287.891,80 -

258.478,37

10.03

INDBETALING

11.03

5.575.737,00

5.834.215,37

10.03.

INDBETALT VED CHECK

11.03

5.050,00

5.839.265,37

10.03

150391

10.03

4.968.190,00 -

871.075.37

10.03

GEBYR

10.03

6.000,00 -

865.075,37

12.03

KØBT CHECK

12.03

694.833,37 -

170.242,00

13.03

INDBETALT VED CHECK

16.03

819.209,00

989.451,00

Sagsøgeren har dokumenteret instruksskrivelser vedrørende investeringsselskabet G ApS' køb af selskaber den 2. marts 1992 og den 10. marts 1992, der beløbsmæssigt svarer til posteringerne på kontoen den 3. marts og 10. marts 1992.

Det fremgår endvidere af sagen, at Den Danske Bank, ...... Afdeling, til kredit for konto xxxxxxx249 vedrørende F II A/S fremsendte en check på 32.941,39 kr. udstedt for F II A/S. Det fremgik af checken, at "Beløbet er overført på foranledning af vor kunde". Ifølge sagsøgtes kvittering er beløbet indbetalt på konto nr. xxxxxxx249 tilhørende F II A/S. Sagsøgte fik den 13. marts 1992 fra "F og E" A/S tilsendt telefax bilagt tegningsudskrift for F II A/S i likvidation. Ved skrivelse af 17. marts 1999 bad C sagsøgte ved PF om at opgøre kontoen og overføre pengene til konto xxxxxxx874(køberselskabets konto). Sagsøgtes medarbejder noterede på skrivelsen "17/3-92 Stilles i bero indtil videre iflg. tlf. aftale m. C."

Sagsøgeren har dokumenteret instruksskrivelser vedrørende Investeringsselskabet G ApS' køb af selskaber den 2. marts 1992 og den 10. marts 1992, der beløbsmæssigt svarer til posteringerne på kontoen den 3. marts og 10. marts 1992.

F II A/S' konto hos sagsøgte blev først opgjort den 5. marts 1993. Selskabet var den 16. oktober 1992 trådt i likvidation. Likvidator var direktør AI, som har kvitteret for opgørelsen af kontoen.

Sagsøgte har i påstandsdokumentet redegjort således for sit engagement med adciterede C og køberselskabet:

"2.1. Kontakten til Bankierfirmaet Z A/S og C

2.1.1. I forbindelse med en i Nykøbing Falster Afdelingen kontoførende kundes overdragelse af et selskab i juli 1991 fik banken kontakt til C, der repræsenterede køberen, Investeringsselskabet H A/S.

Det af bankens kunde overdragne selskab var kontoførende i Den Danske Bank A/S. X1-Bank A/S, Nykøbing Falster gennemførte ekspeditioner på anmodning af C Investeringsselskabet H A/S som kontoførende institut for køberen.

Bankens medarbejder PF foranstaltede, at ekspeditionerne blev forelagt telefonisk for daværende kontorchef i Bankens centrale Kreditafdeling HT, der så vidt PF erindrer ikke havde bemærkninger til det oplyste. HT, der fortsat er ansat i banken, har idag ingen erindring om denne henvendelse.

Denne overdragelse var den første overdragelse, som X1-Bank A/S, Nykøbing Falster Afdelingen ekspederede for Investeringsselskabet H A/S. X1-Bank A/S beregnede sig ikke noget gebyr for sit arbejde med denne overdragelse, og banken ydede ikke kredit til brug for Investeringsselskabet H A/S' erhvervelse af selskabet.

2.2. Etablering af engagement.

2.2.1. Baggrunden for, at Investeringsselskabet H A/S, der på daværende tidspunkt havde adresse i København, oprettede et engagement med X1-Banks Nykøbing Falster Afdeling var, at C havde været tilfreds med bankens håndtering af ekspeditionerne i forbindelse med den nævnte overdragelse.

Den medarbejder, der forestod denne første kontakt var PF, der fortsat er i banken, idet daværende afdelingsbestyrer, PL var bortrejst på tidspunktet.

På anmodning fra C blev der den 4. juli 1991 oprettet en konto i afdelingen for Investeringsselskabet H A/S, konto nr. xxxxxxx232.

I forbindelse med oprettelse af denne konto oplyst C for X1-Bank A/S, Nykøbing Falster Afdeling, at han tillige var kunde i Den Danske Bank A/S. Efter de for X1-Bank A/S foreliggende oplysninger blev dette engagement opretholdt under hele den periode, hvor der eksisterede et engagement med X1-Bank A/S.

Videre fik X1-Banks medarbejdere forevist et sammenskrevet resume af 6. juni 1991 til dokumentation for tegningsretten i selskabet. Det fremgik heraf, at selskabet tillige bar binavnet Bankierfirmaet Z A/S.

Der blev udfærdiget sædvanlig fuldmagtsblanket, der blev underskrevet af bestyrelsen for investeringsselskabet H A/S, C, HS og HK. C havde i henhold hertil fuldmagt til at disponere over kontoen.

2.2.2. Den oprettede konto var en anfordringskonto, hvortil der ikke var knyttet kreditfaciliteter af nogen art.

Eftersom X1-Bank A/S ikke stillede kreditfaciliteter til rådighed for selskabet, modtog X1-Bank A/S ikke og har heller ikke anmodet om at modtage regnskaber eller andre oplysninger om selskabets økonomiske stilling.

2.2.3. Udover den under ovenfor omtalte forelæggelse for Kreditafdelingen i København, blev transaktionerne vedrørende den omtalte første overdragelse forelagt daværende kreditchef i den regionale kreditafdeling i Næstved efter disses gennemførelse. Ved denne lejlighed blev det aftalt internt i banken, at hver aftale og instruks i fremtiden skulle sendes til kreditafdelingen i Næstved til godkendelse.

Sådan godkendelse er ikke på noget tidspunkt nægtet.

Baggrunden for, at hver enkelt overdragelse skulle forelægges den regionale kreditafdeling i Næstved var for at sikre en intern afklaring i tilfælde af, at eventuelle valørmæsssige overtræk skulle opstå. Sådanne valørmæsssige overtræk er ikke en kreditfacilitet, og forelæggelserne for den regionale kreditafdeling skete derfor ikke med henblik på en kreditvurdering eller anden vurdering.

2.3. Efterfølgende overdragelser - Investeringsselskabet H A/S.

Efter gennemførelsen af den første overdragelse ekspederede X1-Bank A/S, Nykøbing Falster Afdeling for Investeringsselskabet H A/S pengeoverførsler i forbindelse med yderligere fire overdragelser, der alle blev gennemført over den under 2.2.1. nævnte konto.

X1-Bank A/S, Nykøbing Falster Afdeling oppebar ikke noget gebyr for sit arbejde hermed.

2.4. Møde mellem X1-Bank A/S, Nykøbing Falster Afdeling og C.

2.4.1. Efter den sidste af disse efterfølgende overdragelser rettede C henvendelse til Nykøbing Falster Afdelingen med henblik på at indgå aftale med afdelingen om bistand i yderligere overdragelser.

På grund af denne henvendelse blev der afholdt et møde, formentlig primo november 1991, mellem C og PL fra X1-Bank A/S, Nykøbing Falster Afdeling. Herudover deltog AP fra X1-Banks regionale afdeling i Næstved. AP har ikke idag nogen erindring om, hvad der nærmere blev drøftet under dette møde eller udfaldet heraf.

Under dette møde blev blandt andet drøftet formålet med overdragelserne, idet C oplyste, at overskudsselskaberne skulle anvendes til skatteudligning ved sambeskatning med en række underskudsselskaber, som Bankierfirmaet Z A/S ejede. I denne forbindelse fik PL forevist et antal regnskaber for sådanne underskudsselskaber.

Det blev ikke under dette møde drøftet, hvilket engagement C havde med Den Danske Bank A/S.

Det blev aftalt under mødet, at X1-Bank A/S, Nykøbing Falster Afdeling fremover skulle oppebære et standardgebyr på kr. 3.000,00 pr. selskabsoverdragelse, som banken skulle assistere i forbindelse med. Gebyret modsvarede bankens gennemsnitlige tidsforbrug i sagen, svarende til 2-3 timers arbejde for to medarbejdere, ialt cirka 6 timer, til bankens dagældende timetakst kr. 450.00.

2.4.2. I forbindelse med tilrettlæggelsen af rammerne for de følgende overdragelser fik Nykøbing Falster Afdelingen forevist nye tegningsudskrifter. Det fremgik heraf, at Bankierfirmaet Z A/S nu var blevet etableret som et selvstændigt selskab, og at C havde enetegningsret i Bankierfirmaet Z A/S.

Der blev udfærdiget en ny fuldmagtsblanket, hvoraf fremgik, at C fortsat havde fuldmagt til konto nr. xxxxxxx232, tilhørende Investeringsselskabet H

2.4.3. Der er ikke efter den 8. november 1991 gennemført overdragelser med Investeringsselskabet H som køber.

2.5. Bankierfirmaet Z A/S.

2.5.1. I perioden 18. november 1991 til 15. januar 1993 gennemførte X1-Bank A/S, Nykøbing Falster Afdelingen, pengeoverførlser i forbindelse med 18 overdragelser, hvor køberen var Bankierfirmaet Z A/S.

De til overdragelserne nødvendige pengeoverførsler blev afviklet over konto nr. 616-04-26053 i perioden 18. november 1991 til 31. december 1991. Denne konto blev oprettet den 15. november 1991.

Konto nr. xxxxxxxx053 var ligeledes en anfordringskonto, hvortil der ikke var knyttet eller blev ydet kreditfaciliteter af nogen art.

2.5.2. I perioden 1. januar 1992 til 15. januar 1993 blev transaktionerne afviklet over konto nr. xxxxxxx301, hvilken konto blev oprettet den 7. maj 1992.

Konto nr. xxxxxxx301 var en checkkonto, hvortil der ikke var knyttet eller blev ydet kreditfacilitetrer af nogen art.

2.6. Investeringsselskabet G ApS

2.6.1. I perioden 29. januar 1992 til 20. marts 1992 gennemførte Nykøbing Falster Afdelingen pengeoverførsler i forbindelse med seks overdragelser, hvor køberen var Investeringsselskabet G ApS.

For dette selskab var oprettet en konto xxxxxxx874, hvilken konto blev oprettet den 20. januar 1991. Kontoen er udgået den 16. september 1992.

Konto nr. xxxxxxx874 var ligeledes en anfordringskonto, hvortil der ikke var knyttet eller blev ydet kreditfaciliteter af nogen art.

2.7. Generelle forhold ved de gennemførte transaktioner.

2.7.1. Ydelserne er i langt de fleste tilfælde udvekslet således, at det overdragne selskabs likvide midler er overført til køberens konto med X1-Bank A/S, Nykøbing Falster Afdeling, og købesummen for selskabet er hævet på samme konto.

Grundlaget for transaktionerne var normalt en instruksskrivelse fra køberselskabet, underskrevet af C.

X1-Bank A/S, Nykøbing Falster Afdeling modtog normalt udover instruksskrivelsen tillige en kopi af overdragelsesaftalen.

På grundlag af instruksskrivelsen sendte X1-Bank A/S, Nykøbing Falster Afdeling normalt en skrivelse til sælgernes pengeinstitut til bekræftelse af de forestående overførsler.

2.7.2. I to tilfælde er ydelserne udvekslet ved banknoterede checks, der er indbetalt henholdsvis trukket på køberens konto, og ved een lejlighed har Nykøbing Falster Afdelingen alene modtaget en check lydende på selskabets midler, men har ikke udbetalt købesummen for selskabet.

2.7.3. I tre tilfælde er ydelserne udvekslet over nyoprettede konti tilhørende de overdragne selskaber.

2.7.4. De pågældende medarbejdere, der ikke fandt de fulgte fremgangsmåder usædvanlige eller alarmerende, var ikke under engagementets varighed bekendt med, at fremgangsmåden kunne være i strid med selskabslovgivningens forbud mod selvfinansiering.

Bankens medarbejdere havde ikke kendskab til og undersøgte ikke, om C, Bankierfirmaet Z A/S eller koncernforbundne selskaber, herunder Investeringsselskabet H, havde midler indestående i andre pengeinstitutter.

2.7.5. De medarbejdere i X1-Bank A/S' Nykøbing Falster Afdeling, der har haft med engagementet at gøre var daværende afdelingsbestyrer PL, PF og SL, der alle fortsat er ansat i banken."

Sagsøgtes advokat har under domsforhandlingen erklæret, at det kan lægges til grund, at sagsøgte har bistået C med 29 handler inden den konkrete handel. Sagsøgeren har ved fremlæggelse af 11 instrukser i tiden 7. november 1991 til 10. marts 1992 til sagsøgte underskrevet af C på Bankierfirmaet Zs brevpapir dokumenteret, at disse handler alle ifølge instrukserne skulle foregå over køberselskabets konto, således at det købte selskabs midler blev indsat på køberselskabets konto, hvor købesummen blev hævet samme dag.

Den 6. marts 1992 skrev adciterede B bl.a til Bankierfirmaet Z, att: C:

" Det bemærkes, at der i perioderegnskabet er optaget et tilgodehavende hos moderselskabet, F I A/S på kr. 819.209. Dette tilgodehavende vil blive indbetalt i forbindelse med overdragelse af aktierne i F II A/S i likvidation.

....

Jeg henleder tillige opmærksomheden på, at der i overensstemmelse med tidligere telefonisk aftale bør ske ændringer i punkterne 6 til 10 i overdragelseskontrakten, således at sælger blot erklærer sig om, at være i god tro om de nævnte forhold"

Den 11. marts 1992 skrev adciterede B bl.a. til adciterede A:

"Ved brev af 9. ds. har vi udbedt os Deres kommentarer til det samtidigt fremsendte forslag til kontrakt om overdragelse af aktierne i ovennævnte selskab til Investeringsselskabet G ApS udarbejdet af Bankierfirmaet Z v/ C.

Vi har konkret udbedt os Deres holdning til, om sælger burde skrive under på en kontrakt med denne ordlyd."

Den 12.03 1992 svarede adciterede A bl.a.:

"Jeg skal efter en gennemgang af den med Deres nævnte skrivelse fremsendte kontrakt meddele, at kontrakten er i overensstemmelse med de drøftelser og aftaler, der har ligget forud for handlen, og jeg kan således anbefale, at overdragelsen af selskabet sker på de i kontrakten anførte vilkår.

Jeg skal særligt bemærke, at overdragelsen af aktiekapitalen og overdragelsen af købesummen bør ske igennem sælgers pengeinstitut, således at ydelserne udveksles samtidig."

Af meddelelse fra Den Danske Bank til "F og E" A/S fremgår bl.a, at check stor 819.209 kr. udstedt til Investeringsselskabet J er hævet på "F og E" A/S's konto xxxxxxx808. Håndskrevet på meddelelsen står "Mellemregning F I".

III. Forklaringer

Der er afgivet partsforklaringer af A, C og B. Sagsøgtes vidner PL, PF og SL, og adciterede As vidne KA har afgivet forklaring.

1. A har bl.a. forklaret, at "F og E" A/S er en entrepenørvirksomhed, der blev stiftet i 1976. Han har været rådgiver for virksomheden siden 1980 og har også siddet i bestyrelsen. Virksomheden har en omsætning på 300 mio kr. - 400 mio kr. Det blev besluttet at samle indtjeningen i et selskab og lægge aktiviteterne i et datterselskab. Det gjorde man to gange. I F II A/S havde man brugt af pengene, således at man stod med et selskab med ca. 1 mio kr. På generalforsamlingen i september 1991 blev det besluttet at likvidere selskabet, idet man ville nøjes med F I A/S som pengetank. Det blev slet ikke drøftet at sælge F II A/S som overskudsselskab. A fik to henvendelser fra selskabskøbere. Han sendte dem videre til B. Efter 14 dage til 3 uger fik han svar, at det af tekniske grunde ikke var af interesse. Virksomheden blev orienteret om købstilbudene og Bs indstilling. B var selskabernes valgte revisor. Der var en forholdsvis præcis opdeling mellem A og B. Revisor tog sig af det regnskabsmæssige og det skattemæssige. A tog sig af det juridiske. A hørte om det omhandlede salg første gang, da han fik en henvendelse fra KA. KA var ansat i forbindelse med, at selskabets direktør PJ ønskede at trække sig lidt tilbage. KA havde fået en henvendelse om køb af F II A/S. A videresendte købstilbudet til B. Derefter har der formentlig været en drøftelse mellem B og KA. A har ikke nogen erindring om, at han har haft kontakt med køberen eller X1-Bank. Han fik tilsendt kontraktudkast fra revisoren den 9. marts 1992 og den 11. marts 1992 en telefax i en præcis tone fra revisoren. Han kiggede derefter kontraktudkastet igennem. Det, der lå ham på sinde, var at sikre sig, at man fik pengene for varen samtidig med leveringen. Det burde derfor være sælgers pengeinstitut Den Danske Bank, der stod for udvekslingen af penge. Endvidere hæftede han sig ved sælgers oplysninger for at sikre, at man ikke havde påtaget sig for mange forpligtelser. Han har ingen erindring om, under hvilke omstændigheder kontrakten blev underskrevet. Han har skrevet i sin dagbog den 13. marts 1992 ".... underskrift af dokumenter kl. 10.00". Selve mødet erindrer han ikke. Han var på virksomheden stort set dagligt. Det var en blandt mange ekspeditioner. Han kan ikke huske, hvem der var tilstede. Han kan ikke huske, at han har set C. Han har ingen erindring om udveksling af checks. Han har deltaget i 4 handler med overskudsselskaber. Dette var første gang. Han havde ingen viden om, hvad køberne ville med selskaberne, men han havde en teori om, at de skulle bruges til udligning af skat ved sambeskatning med selskaber, der ville generere underskud. Han så det som en pendant til den handel med underskudsselskaber, der var almindelig. Han reflekterede ikke nærmere over det. Han hæftede sig ved, at provenuet var bedre end ved likvidation. Han kendte reglerne om selvfinansieringsforbud. Han foranstaltede ingen undersøgelser af købers betalingsevne.

2. C har bl.a. forklaret, at han, der er bankuddannet, blev ansat i 1990 af HK, der havde opkøbt overskudsselskaber i mange år. Første gang C havde kontakt til X1-Bank Nykøbing Falster afdeling var ved købet af Investeringsselskabet J. Dengang havde C fuldmagt for køberselskabet. Sælgers advokat foreslog, at han blev tegningsberettiget, da det ville være enklere. Efter denne handel havde C en handel med X1-Bank i København. Han spurgte Nykøbing Falster afdelingen, om de var interesserede i at gennemføre handler. De sagde ja, og så kørte det. I starten blev der ikke betalt gebyr for ydelserne. Der blev holdt et møde med Nykøbing Falster afdelingen - vist nok i anden anledning - men spørgsmålet om gebyr blev taget op, og gebyret blev fastsat til 3.000 kr. Det var billigt i forhold til, hvad andre pengeinstitutter tog. Investeringsselskabet G ApS havde et indestående i Den Danske Bank. Det var et rent tilfælde, at pengene til det omhandlede køb blev hævet i X1-Bank. Han ville have betalt fra Den Danske Bank. Han plejede at passe det sådan, at køber og sælgers bank var den samme, men nåede ikke at overføre penge til Den Danske Bank. Han gik i stedet ind i X1-Bank Ishøj afdeling og fik en check. Nykøbing Falster afdelingen var slet ikke involveret. Der blev ikke sendt en instruksskrivelse til Nykøbing Falster afdelingen. De var helt uvidende om handlen. Derefter tog han til "F og E"s virksomhed i ....... Han kan ikke huske, hvem der var tilstede Der blev udvekslet checks. Han fik en check udstedt til køber og satte den efterfølgende ind i en X1-Bank afdeling. Beløbet er bogført på moderselskabets koncernkonto, hvilket er i henhold til instruks fra Told og Skat. Der var intet krav om en konto for de enkelte datterselskaber. Han har ingen erindring om de 32.941,39 kr. Hvis han har ønsket at hæve beløbet, har X1-Bank sikkert ønsket at kontrollere, at han var tegningsberettiget. Det kan være, at X1-Bank i den forbindelse har fået udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og kontrakten. Han var involveret i 27-30 handler. Ideen med opkøbet af overskudsselskaber var at konvertere skattebyrden til investering i produktionen i et landbrug, som HK havde. Det var det C fik at vide. HK havde en af Danmarks største kvægbesætninger og ønskede en tilsvarende svinebesætning. Der var imidlertid miljøproblemer. C fandt først ud af i sommeren 1992, at det ikke lykkedes. Han fik at vide, at han skulle fratræde, men han ønskede at blive og rydde op. Han begyndte at lave likvidationsregnskaber. Han brugte Den Danske Banks Århus afdeling. Han har aldrig brugt Solrød Afdelingen. Det var likvidator, der oprettede konto der. Likvidator boede i Solrød. Beløbet på 32.941,39 kr. havde han glemt, og pengene findes formentlig først ved udarbejdelse af likvidationsregnskabet. Det genererede overskud ved opkøb af selskaber blev fra Den Danske Bank sendt til ...... Der kom også penge fra ......, hvis der var behov. Det skete flere gange i 1992. Han har nogle gange skrevet en check på selskabets konto i X1-Bank og indsat beløbet i Den Danske Bank. Nogle gange gav han besked til X1-Bank om overførsel til Den Danske Bank. Han har lavet andre handler, hvor der udveksledes banknoterede checks. Der har altid været dækning på kontoen for hævningerne.

3. B har bl.a. forklaret, at han har været revisor for "F og E" koncernen i 20-22 år. F II A/S havde ikke længere nogen aktiviteter. Det var blot en udgift at lave årsregnskab. I september 1991 blev det besluttet at likvidere selskabet. I oktober 1987 kom der en henvendelse fra A om, at der var interessede købere til selskabet. Køberne var "K og F". En pris blev ikke drøftet. B kunne ikke se ideen med et salg. I februar 1992 modtog han en henvendelse fra KA, der var økonomisk konsulent på ad hoc basis for virksomheden. KA var statsautoriseret revisor. KA lagde blot frem, at F II A/S skulle sælges. Han spurgte ikke. B havde ikke forinden drøftet salgshenvendelsen med nogen - heller ikke med A. KA bad B udarbejde perioderegnskab med overtagelsesdagen som skæringsdag. Perioderegnskabet blev lavet i udkast, men det blev aldrig endeligt. B har aldrig selv talt med køber, men det har en ansat, statsautoriseret revisor NF. I forbindelse med kontrakten hæftede B sig kun ved sælgers erklæring. Men han overlod spørgsmålet om kontrakten til A. Den 9. marts 1992 sendte han regnskab og kontrakt til A og bad ham tage sig af det videre fornødne. Han sendte også regnskab til Bankierfirmaet Z. Derefter havde han ikke mere med sagen at gøre. Hans opgave var kun af revisionsmæssig karakter. Han formodede, at køber ville lægge aktiviteter ind i selskabet. De 51 %, der blev betalt ud over egenkapitalen for skatten, var småpenge i koncernen. Det har ikke været afgørende for salget. B var bekendt med selvfinansieringsforbudet, men berigtigede ikke handlen. Han har ikke handlet overskudsselskaber. Han har ikke nogen ide om, hvilke midler de 32.941,39 kr. er.

PL, PF og SL har i vidt omfang forklaret som det fremgår af sagsøgtes sagsfremstilling i påstandsdokument, som er refereret ovenfor under punkt II.

4. PL har yderligere forklaret, at han er bankuddannet og blev ansat i X1-Bank i 1988. I marts 1992 blev han filialdirektør i X1-Bank Nykøbing Falster afdeling. Afdelingen var nystartet, og opgaven var at gøre den rentabel på så kort tid som muligt. Det eneste, afdelingen gjorde for C, var at gennemføre pengetransaktioner. Der var ingen kreditter tilknyttet. X1-Bank kontrollerede, at fuldmagtsforholdene var iorden. Vidnet havde ikke kendskab til selvfinansieringsforbudet. De sikrede sig, at transaktionen mellem sælger og køber skete samme dag. C kontaktede typisk afdelingen om køb af et selskab. De fik dokumentation for, hvor sælger hørte hjemme bankmæssigt. Derefter sket pengeoverførslerne over Nationalbanken. Vidnet mener kun, at de fik tilsendt instruksskrivelse. Han mener ikke, de fik tilsendt kontrakterne. På mødet i november viste C dem et regnskab for et underskudsselskab i Spanien. X1-Bank Nykøbing Falster afdeling var ikke involveret i den konkrete handel. Kontoudtog sendes til kunden. Det er ikke noget, banken følger med i. Der er ikke noget usædvanligt i at modtage en check på ca. 32.000 og sætte den ind på en konto. Han kan ikke huske nogen kontakt til Den Danske Bank. Den Danske Bank må dog have haft oplysningerne om F II A/S' kontonummer et sted fra. Det er formentlig i forbindelse med oprettelsen af kontoen, at man har fået tilsendt tegningsudskriften. Det er GH, der har påtegnet Cs skrivelse af 17. marts 1992, hvor han beder om af få overført de indestående midler hos F II A/S til Investeringsselskabet G ApS' konto. Det genererede overskud på Investeringsselskabet G ApS konto blev stående på kontoen eller hævet. Investeringsselskabet G ApS var en pænt stor kunde. Der er ingen intern instruks om, hvorledes man skal forholde sig ved udstedelse af en banknoteret check på en konto, hvor der er dækning.

5. PF har yderligere forklaret, at han blev ansat hos X1-Bank i 1980. I marts 1992 var han souschef i Nykøbing Falster afdelingen. Han var bankuddannet og varetog administration samt erhvervssager. Da C ønskede et samarbejde, tog vidnet kontakt til HT i hovedsædet. De drøftede, om en kreditbevilling var nødvendig. Konklusionen blev, at det var den ikke, idet der primært kunne blive tale om valørmæssige overtræk. Det blev efterfølgende aftalt, at alle transaktioner skulle forelægges kreditafdelingen i Næstved. Nykøbing Falster afdelingen modtog normalt en instruks om, hvorledes handlen skulle afvikles, en købekontrakt og, når det var nødvendigt, tegningsudskrifter. Det hele blev sendt til kreditafdelingen i Næstved. Pengene blev clearet over Nationalbanken. Køberselskaberne havde en konto. Normalt blev en check fra sælgeren indsat på køberselskabets konto. Det var mest investeringsfondshenlæggelser, der blev indsat på en konto i sælgerselskabets navn. I 99 % af handlerne var det beløb, køberselskabet modtog, større end det, der blev betalt. Undtagelsen kunne være, når der var investeringsfondskonto. Han vidste, at de købte selskaber havde skattegæld. Han mener ikke, han vidste, at der blev købt skattegæld. X1-Bank brugte kontrakten til at sikre, at der ikke kunne opstå modkrav, så pengene skulle retur. PL havde fået en forklaring om nogle underskudsselskaber hjemmehørende på Gibraltar, som kunne bruges til modregning af skat. Det er normal bankforretning at udveksle beløb samtidig. Han har nok haft kendskab til selvfinansieringsforbudet fra bankskolen, men han var ikke klar over, at det var det, der foregik. Han har ikke nogen konkret erindring om den omhandlede selskabsoverdragelse. Han tror ikke, at han har set den. C har hævet en check i en anden afdeling, da der var dækning på kontoen, og derefter sat en check ind.

6. SL har yderligere forklaret, at hun er uddannet sparekasseassistent og blev ansat i X1-Bank i 1988. I 1992 var hun uddannet. Hun varetog almindelig kundebetjening. De var næsten altid 2 om transaktionerne for C. Hun tog sig af det bogføringsmæssige. Det er hende, der har bogført checken på 32.941,39 kr. Af kvittering for opgørelse af konto for F II A/S kan man kun se, at kunden har været tilstede og har accepteret opgørelsen.

7. KA har forklaret, at han tiltrådte som økonomichef i "F og E"s holdingselskab i november 1991. Han var ansat på prøve og fik et fast månedligt honorar. Han kan huske omstændighederne omkring det omhandlede selskab, men ikke selskabets navn. Han fik en telefon ind, hvor en person tilbød at købe selskabet. Den person, der mødte til overdragelsen, ligner C. Så det var nok ham. Den pågældende havde vist snakket med nogen i selskabet før. Vidnet spurgte PJ, om det var af interesse. PJ henviste vidnet til PP. PP var nervøs for, at der kunne opstå krav. Det var et byggeselskab i likvidation. Der blev derfor i kontrakten indføjet en begrænsning for, hvor længe sælger kunne mødes med krav. Det var PJ, der traf afgørelsen om salg. C ringede flere gange. Papirerne blev lavet. Vidnet husker ikke af hvem. Vidnet kan ikke huske, hvilket opdrag B fik. Vidnet forstod ikke selv fidusen ved salg af overskudsselskaber. Han kendte til handlen af underskudsselskaber. Han har nok rejst spørgsmålet over for B og nogle af sine kolleger. Han spurgte C. C svarede, at man kunne åbne selskaberne igen. Vidnet tænkte ikke dybere over det og har ikke drøftet det nærmere med B eller A. Han husker det, som kun han og C deltog i mødet, hvor checkene blev udvekslet. Han kan ikke huske, om A var der, men han havde været der om formiddagen og underskrevet kontrakten. Han kan have stukket hovedet ind. Det var et meget kort møde. Vidnet mener, at den check, han modtog, var trukket på en sparekasse sydpå. Han undrede sig, fordi C kom fra København. C fik også en check. Vidnet kan ikke huske, om C fik en eller to checks. Han kan ikke huske, hvorledes checken var kommet til veje. Vidnet kunne ikke udskrive checks. Det kunne PP og regnskabschefen i økonomiafdelingen. Han ved ikke hvad checken på 32.941,39 kr. vedrører. Han ved ikke, hvordan F II A/S' kontonummer er blevet oplyst til Den Danske Bank.

IV. Procedure

1. Sagsøgeren har anført, at sagsøgte er erstatningsansvarlig over for sagsøgeren ved at have ydet bistand til en selvfinansieret selskabshandel, i strid med aktieselskabslovens § 115, stk. 2, hvorved selskabet F A/S blev ude af stand til at betale selskabsskatten. Aktieselskabslovens § 115, stk. 2, yder en absolut beskyttelse af selskabets formue ved aktieoverdragelse. Det er en klar overtrædelse af aktieselskabslovens § 115, stk. 2, når selskabets midler udloddes i forbindelse med en aktierhvervelse. Det er ikke en forudsætning for, at aktieselskabslovens § 115, stk. 2, er overtrådt, at de midler, der stilles til rådighed for erhververen er de samme midler, som anvendes til købet. Det udelukker heller ikke selvfinansiering, at der udveksles checks. Selskabstømmerne blev rigere og rigere. På et tidspunkt blev de i stand til at købe selskaber med midler taget fra andre selskaber, men det indebar ikke i sig selv, at aktieselskabslovens § 115, stk. 2, ikke var overtrådt. Sagsøgerens krav støtter sig på dansk rets almindelige erstatningsregel. Skadevolderen er ansvarlig for skade, som kan tilregnes skadevolderen som forsætlig eller uagtsom. F A/S blev tømt for midler, bortset fra 32.941,39 kr., som C glemte. Sagsøgte burde have indset, at sagsøgte ved fortsætte engagementet med C, bistod denne med at tømme selskaber for midler. Kontoen hos sagsøgte var til køberselskabets fri rådighed. De indestående midler var i realiteten resterne af de afsatte midler til betaling af opkøbte selskabers skat. Der var ikke nogen indskudskapital. Sagsøgte har bistået køberselskabet med opkøb af selskaber, som efterfølgende er tømt systematisk. Selskabernes midler er udbetalt direkte til køber, og købers konto er efterfølgende lidt efter lidt overført til Den Danske Bank. Tømningen af selskaberne skete for øjnene af sagsøgte. Sagsøgte vidste, at der ikke var andre finansieringskilder til opkøb af et selskab end overskud fra andre handler. Sagsøgte vidste, at der blev betalt overkurs for skat. Sagsøgte vidste, at de købte selskabers midler, herunder midler afsat til skat, blev brugt til at finansiere købesummen af det omhandlede selskab. Sagsøgte har pligt til ikke at medvirke til ulovligheder. Sagsøgtes erstatningsansvar kan ikke bedømmes alene på grundlag af den konkrete handel. Men sagsøgte modtog udskrift for Erhvervs- og Selskabstyrelsen vedrørende F II A/S under likvidation ved telefax af 13. marts 1992 fra sælger. Sagsøgte burde da have indset, at C var i færd med at opkøbe et nyt selskab. Samme dag sendte sælgers bankforbindelse en check til kredit for F II A/S under likvidation. Denne check forsøgte C ved instruks af 17. marts 1992 at overføre til køberselskabets konto. Der var en forbindelse mellem sagsøgte og handlen, idet KA kendte til en forbindelse mellem C og en sparekasse sydpå. Køberselskabet havde ved handler den 3. marts og 10 marts 1992 "scoret" 800.000 kr., der satte selskabet i stand til at købe F II A/S. Forud for den omhandlede handel havde sagsøgte bistået C med 29 andre selvfinansierede handler. Det var sagsøgtes velvilje over for køberselskabet, der gjorde det muligt at tømme selskaberne for midler. Sagsøgte fortsatte engagementet med C til 1993. Sagsøgte burde have indset den tabsrisiko, engagementet med C udsatte skattevæsenet for. Sagsøgte medvirkede til opkøb af selskaber for millioner, men undersøgte aldrig om køber var i stand til at betale. Selvfinansiering var i realiteten en betingelse for sagsøgtes medvirken, idet der ikke var bevilget køberselskabet overtræk. Det har ikke nogen betydning for bedømmelsen af sagsøgtes erstatningsansvar, at sagsøgtes medarbejdere ikke kendte loven. Sagsøgte har ikke bestridt sagsøgerens tab. Indsigelser mod opgørelsen af skattekravet vedrører derfor kun adcitationssagen. Det er fastslået ved Tfs 1999 nr. 198, at skattekrav i konkursboer ikke kan prøves af domstolene. Kurator har undersøgt om 32.941,39 kr fortsat er indestående i boets navn. Det er de ikke, også dette beløb er tabt, hvilket er anerkendt af sagsøgte.

1.1. Sagsøgte har anført, at købet af F II ikke er sket ved selvfinansiering. Køberselskabet havde egne midler og fik en check udstedt. Sagsøgte har ikke ydet kredit til købet, hverken formelt eller valørmæssigt. Sagsøgte blev ikke gjort bekendt med overdragelsesaftalen og modtog ingen instruktion. Køberselskabet hævede en check i en anden filial i overensstemmelse med de sædvanlige regler for at kunne hæve en check. Senere blev en anden check indsat i en filial. Sagsøgte var ikke bekendt med, at der blev handlet et selskab. Den omstændighed, at sagsøgte modtog en check til indsættelse til kredit for F II A/S gav ikke anledning til særlige overvejelser, om hvorvidt der skete handel af et selskab, eller hvorvidt der skete selskabstømning. Sagsøgte har ikke haft mulighed for at sige fra over for køberselskabet. Den omstændighed, at køberselskabet havde en konto hos sagsøgte, sagde intet om, hvor mange midler selskabet i øvrigt havde. Der er ikke særlige ansvarsregler for banker. Interne regler sikrer, at kun den tegningsberettigede kan disponere. I 1992 var det ikke kendt, hvad der foregik. I samme periode bevilgede skatteforvaltningerne omlægninger af regnskabsperioden i stort tal. Kontoudtog er til brug for kunden. Sagsøgte fulgte ikke med i kontoudtogene. Sagsøgte havde ikke nogen positiv viden om, hvad der skete. Den omstændighed alene, at sagsøgte havde et engagement med køberselskabet, kan ikke bebrejdes sagsøgte. Sagsøgte var ikke forpligtet til en juridisk kontrol af kundernes transaktioner. Det er revisor og advokat, der har kontrolmyndighed over for kunden. Sagsøgte var ved den omhandlede handel ikke klar over, at der foregik en handel. I sagsøgtes Nykøbing Falster afdeling modtog man kun en check til kredit for F II A/S. I forbindelse hermed fik man en tegningsudskrift for F II A/S. Da C ville have overført pengene til køberselskabets konto, kunne han ikke få det, fordi han ikke var tegningsberettiget. Pengene forblev indestående på F II A/S' konto og blev først hævet i forbindelse med, at dette selskab trådte i likvidation. Under disse omstændigheder var der ikke tale om en selvfinansiering, som sagsøgte kunne have været bekendt med. Sagsøgte opkrævede ikke gebyr i forbindelse med handlen. Sagsøgte havde ikke mulighed for at varetage skattevæsenets interesser. Sagsøgte er ikke alene på grundlag af sin eventuelle viden om tidligere handler, ansvarlig for kontante midlers bevægelse på køberselskabets konto. Sagsøgeren har under alle omstændigheder fortabt kravet ved passivitet. Sagsøgeren må identificeres med told- og skattevæsenet. Told- og skattevæsenet blev bekendt med forholdene i marts- maj 1993. Alligevel blev stævning først udtaget den sidste dag, før forældelse indtrådte. Selvom sagsøgte måtte tabe sagen, bør sagsøgeren pålægges at betale omkostninger til sagsøgte, da sagsøgeren så sent som ved domsforhandlingen har nedsat kravet til 1/3 af det oprindelige krav.

2. Over for de adciterede har sagsøgte anført, at kravet rejses over for samtlige adciterede, men således, at de adciterede A og B bør friholdes af Investeringsselskabet G ApS og C. Kravet mod B og A støtter sig ikke på et rådgiveransvar, men på et ansvar uden for kontrakt, svarende til det sagsøgeren har rejst over for sagsøgte. A og B burde ligesom sagsøgte, hvis sagsøgte dømmes, have opdaget, at køberen tømte selskabet for midler. Er der flere skadevoldere hæfter de solidarisk. Såvel advokat som revisor har pligt til at påse, at deres klient ikke medvirker til lovovertrædelse. Der består i modsætning til, hvad der gjaldt for sagsøgte, en egentlig handlepligt.

2.1. Advokat A handlede som professionel rådgiver for sælger og som likvidator. Likvidator træder i stedet for selskabets ledelse, og A har underskrevet overdragelsen i denne egenskab. Han kendte til forbudet imod selvfinansiering. Alligevel undrede han sig ikke over, at køber betalte 163.000 kr. mere for selskabet, end det var værd, eller at handlen skulle afvikles ved udveksling af checks. Han undersøgte ikke nærmere køberselskabets formål med købet eller køberselskabets økonomi. Disse undersøgelser skulle være iværksat, og A er derfor ansvarlig på linje med sagsøgte. I modsætning til sagsøgte havde A mulighed for at påvirke indholdet af aftalen. Hans rolle er derfor langt væsentligere end sagsøgtes, hvorfor han skal friholde sagsøgte for krav mod sagsøgte.

2.1.2. Statsautoriseret revisor B var ligeledes bekendt med selvfinansieringsforbudet. Der har været telefoniske drøftelser mellem Bs kontor og C. B gennemgik kontrakten. Som revisor burde han have påset, at selvfinansieringsforbudet ikke blev overtrådt. Heller ikke han undrede sig over overkursen. Heller ikke han undersøgte købers økonomiske forhold. Han samtykkede i, at overdragelsen blev gennemført på de aftalte vilkår ved at udføre sin del af arbejdet. Han er ikke fri for ansvar, fordi der også medvirkede en advokat.

2.1.3. Over for C har sagsøgte anført, at han er dømt i straffesagen og også blev pålagt at betale erstatning til ToldSkat. De bør også være ham, der friholder sagsøgte og de adciterede for hele beløbet.

2.2. Om opgørelsen af sagsøgtes regreskrav har sagsøgte anført, at der efter det af sagsøgeren anførte under alle omstændigheder er et tab for sagsøgeren på 172.444 kr. på grund af manglende betaling af skat for skatteåret 1992/93. Det er en realitet, at det kontante beløb på 32.941,39 kr. var forsvundet ud af boet, da F A/S blev taget under konkursbehandling. Sagsøgte har ikke haft nogen berigelse. Sagsøgte har end ikke modtaget gebyr. Der er derfor ikke grundlag for at nedsætte sagsøgtes regreskrav. Hvis sagsøgte frifindes, har det således som sagsøgeren har valgt at udtage stævning, ikke været uberettiget, at sagsøgte har adciteret, hvorfor sagsøgte heller ikke i så tilfælde skal pålægges at betale sagsomkostninger til de adciterede.

2.A.1. Adciterede advokat A har anført, at hverken sagsøgeren eller sagsøgte kan rejse krav mod adciterede A, når sagen mod sælgeren er hævet. Kun sælger kunne have et krav mod A. Sagsøgte vidste på tidspunktet for handlen intet om A. A var ikke rådgiver for sagsøgte og havde ingen forpligtelser i forhold til sagsøgte. Adciterende var kontraktmodpartens medhjælper. A kan således ikke have handlet ansvarspådragende i forhold til sagsøgte. Sælger havde ikke et tab, der kunne gøres gældende mod A, idet sælgers eventuelle krav måtte opgøres således:

Adciterede A har i øvrigt henholdt sig til adciterede Bs indsigelser vedrørende regreskravet.

Der er hverken causalitet eller adækvans mellem en af A eventuelt begået fejl og sagsøgtes tab. Sagsøgte har eventuelt bistået med tømning af et selskab, men dette var ikke påregneligt for A. Det var ikke overvejelser vedrørende skat, der var årsag til, at F II A/S blev taget under likvidation. A fik de traditionelle henvendelser fra "K og F", hvilket A orienterede sin klient om. A frarådede salg. Det var sælger selv, der i marts 1992 tog initiativet til et salg. Sælger var et selskab med en årlig omsætning på 300-400 mio. kr. Sælger kunne godt selv træffe sine beslutninger. KA var idemanden på sælgers side. Han drøftede det med den reelle ejer direktør PJ. Overdragelsesaftalen blev til i samarbejde mellem C, KA og adciterede revisor. A blev først inddraget den 10. marts 1992, hvor kontraktens indhold allerede var forhandlet. Det fremgik udtrykkeligt af kontrakten, at handlen skulle afvikles via banknoterede checks. Der kunne under de omstændigheder ikke være tale om selvfinansiering. A har ikke gjort sig skyldig i fejlrådgivning på dette punkt. Den omstændighed, at A var likvidator, gjorde ikke noget skridt taget af ham særligt dadelværdigt. Det er likvidators opgave at lede selskabet. Det er udenfor likvidators bemyndigelse at sælge selskabet. Det var kun ejerens bemyndigelse. Det er derfor helt uden betydning for bedømmelsen af forholdet, at A underskrev kontrakten som likvidator. Selve pengeoverførslen var ikke As opdrag. Det er ikke dadelværdigt, at han anbefalede at ordne pengeoverførslen via sælgers bank. Den omstændighed, at der blev betalt 51 % af den afsatte selskabsskat er ikke alene ansvarspådragende for A. A havde ikke handlet overskudsselskaber. Det var i foråret 1992 ikke almindeligt kendt, at der kunne være et problem med disse handler. Han var klar over, at der var et marked for overskudsselskaber og gik ud fra, at selskaberne blev brugt til sambeskatning med andre selskaber, således at skatten blev elimineret. Hvis der skal tages stilling til en eventuel ansvarsfordeling mellem sagsøgte og A må henses til, at sagsøgte serieproducerede transaktioner, der førte til selskabstømning. Sagsøgte kendte kontrakterne, instruktionsskrivelserne og antallet af handler. Sagsøgtes medarbejdere burde have haft kendskab til selvfinansieringsforbudet, og de vidste, hvad der foregik. A skal derfor ikke i forhold til banken bære nogen del af ansvaret.

2.A.2. Adciterede statsautoriseret revisor B har som adciterede A anført, at sagsøgte ikke kan fremføre krav mod rådgiverne. Adciterede B har videre anført, at han ikke kan gøres ansvarlig som arbejdsgiver for andre ansatte revisorers handling, idet den ansvarlige indehaver er et aktieselskab. B frarådede ved en tidligere henvendelse fra likvidator salg af F II A/S. Sælger rettede først henvendelse til B efter at have truffet beslutning om at sælge. B skulle udarbejde perioderegnskab, hvilket han påtog sig. Cs henvendelse til kontoret var begrundet i denne opgave. B er ikke på noget tidspunkt blevet bedt om at vurdere kontrakten. Den juridiske gennemgang blev overladt til advokat A. Alle beslutninger om salg blev truffet i sælgerselskabet. Den interne rådgiver var KA. KA kunne ikke huske at have rådført sig med B. En eventuel undersøgelse af købers forhold lå uden for Bs opgaver. Det, B så, gav ikke anledning til, at han skulle iværksætte undersøgelser. Den omstændighed at sælger modtog en banknoteret check, udelukkede, at der skete selvfinansiering. B var ikke og burde ikke være bekendt med en tabsrisiko for skattevæsenet. Han havde ikke handlet overskudsselskaber. Sælger solgte ikke i spekulationshensigt. Der var dengang notorisk utallige muligheder for at udnytte udskudte skatter. Sagsøgte havde medvirket i 29 handler og havde nøje kendskab til kontrakter m.m. Hvordan skulle B, på det grundlag han havde, have indset, at skattevæsenet blev udsat for tabsrisiko, når sagsøgte ikke gjorde det. Hvis B havde undersøgt købers forhold, ville han have konstateret, at køberselskabet havde et tilstrækkeligt stort indestående kontant beløb til betaling af selskabet. Sagsøgte burde have indstævnet ejeren af F I A/S. Det er ikke rimeligt at forsøge at få godtgjort hos revisor den berigelse, som sælger skulle betale. Et krav mod B maksimeres under alle omstændigheder af, hvad sagsøgte med rette kunne dømmes til at betale. Det må derfor komme sagsøgte til skade, at sagsøgte ikke har gjort indsigelse imod betaling af det beløb, der kunne være dækket af F II A/S' kontante indestående, der indestod på selskabets konto et år efter handlen. Det er fastslået i retspraksis, at sælgerne ikke skal betale omkostningerne ved konkursbehandlingen. Omkostningerne skal derfor ikke fradrages i et eventuelt kontant indestående hos konkursboet. Endvidere må det komme sagsøgte til skade, at sagsøgte ikke har gjort indsigelse mod det opgjorte skattekrav. Sagsøgeren har oprindeligt nedlagt krav om betaling af skatter for skatteåret 1993/94. Taksation og agterskrivelse vedrører i det hele skatteåret 1993/94. Det nu under domsforhandlingen rejste krav rejses for skatteåret 1992/93 på grundlag af den selvangivne indkomst. Imidlertid må det antages, at der ikke foreligger en skatteansættelse for skatteåret 1992/93 hos skattemyndighederne. Der er da heller ikke rejst krav i konkursboet for skatteåret 1992/93. Det nu rejste krav er derfor en forhøjelse, der ikke gyldigt kan fastsættes, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1. F II A/S fik tilladelse til at omlægge regnskabsåret, og ved omlægningen kunne skattegrundlaget ændre sig helt. Det er adciteredes opfattelse, at kravet er en nullitet, der hverken kan gøres gældende mod sagsøgte eller de adciterede. I det indbyrdes forhold bør adciterede C og Investeringsselskabet G ApS endeligt betale. I det indbyrdes forhold mellem B og A, bør A endeligt pålægges at betale erstatningen, idet Bs rolle var beskeden i forhold til As. Ved fastsættelse af sagsomkostninger skal der under alle omstændigheder tages hensyn til, at sagsøgeren har nedsat sit krav til ca. 1/3. Sagsøgeren vil i relation til sagens omkostninger under alle omstændigheder være den tabende part.

2.A.3. Adciterede C har anført, at sagsøgerens krav mod sagsøgte mangler saglighed. Sagsøgte kan ikke dømmes for forhold, som sagsøgte ikke har vidst noget om. I denne sag har køberselskabet ikke sendt hverken kontrakt eller instruks til sagsøgte. Det var en tilfældighed, at checken blev trukket i sagsøgtes Ishøj afdeling. Det var Cs hensigt at trække beløbet på køberselskabets konto i Den Danske Bank. Den eneste grund til, at det ikke skete, var at han ikke nåede at overføre penge til Den Danske Bank. C bad KA om at indsætte checken på 32.941,39 kr. i sagsøgtes Nykøbing Falster afdeling. Da C herefter anmodede sagsøgte om at overføre pengene til køberselskabets konto, blev C ringet op af medarbejder hos sagsøge, GH, der sagde, at det ikke kunne ske, da han ikke var tegningsberettiget.

V. Rettens bemærkninger

1. "F og E" A/S købte af Den Danske Bank en check på 819.209 kr., der blev udstedt til Investeringsselskabet G ApS. Checken vedrørte ifølge påtegning "Mellemregning F I". Checkens pålydende 819.209 kr. er identisk med F II A/S' tilgodehavende hos F I A/S. Sælger stillede ved den udstedte check F II A/S' midler til rådighed for investeringsselskabet G ApS i forbindelse med dennes erhvervelse af aktierne. Sælger overtrådte herved selvfinansieringsforbudet, jf. den dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 2.

2. Det lægges efter adciterede Cs forklaring og de i sagen foreliggende oplysninger til grund, at C på vegne Investeringsselskabet G ApS hævede en banknoteret check på selskabets konto i en anden afdeling end Nykøbing Falster afdelingen, hvor kontoen blev ført. Der var dækning på kontoen. Efter handlen var gennemført ved udveksling af checks, blev den check, C havde modtaget, indsat på kontoen. Sagsøgte så ikke kontrakten indgået mellem Investeringsselskabet G ApS som køber og F I A/S som sælger. Sagsøgte modtog ingen instruks i anledning af handlen. Sagsøgtes Nykøbing Falster afdeling modtog check af 13.03.1992 på 32.941,32 kr. til kredit for konto tilhørende F II og nægtede over for C at indsætte beløbet på Investeringsselskabet G's konto, da C ikke var tegningsberettiget for F II. Beløbet blev herefter indestående på F II's konto, indtil kontoen blev opgjort på foranledning af daværende likvidator AI. Sagsøgte tog på det tidspunkt, hvor Investeringsselskabet G ApS købte F II A/S 3.000 kr i gebyr for det arbejde, der var ved gennemførsel af Investeringsselskabet G ApS' køb af overskudsselskaber. Gebyr blev ikke opkrævet i forbindelse med den omhandlede handel. Retten finder under disse omstændigheder ikke, at det er bevist, at sagsøgte vidste, at der foregik en handel, eller hvad vilkårene for en handel var. Retten finder endvidere ikke, når henses til den måde hvorpå handlen foregik, at sagsøgte har haft mulighed for at gribe ind over for den konkrete handel. Sagen i forhold til sagsøgte drejer sig derfor for så vidt kun om, hvorvidt sagsøgte ved at have Investeringsselskabet G ApS som kunde den 13. marts 1992, er ansvarlig for det tab, sagsøgeren måtte have lidt. Sagsøgte havde været kontoførende for Investeringsselskabet H, hvor aciterede C havde dispositionsret i henhold til fuldmagt i tiden fra 4. juli 1991 til formentlig primo november 1991. Sagsøgte bistod dette selskab med pengeoverførsler i forbindelse med 4 overdragelser. Sagsøgte har endvidere været kontoførende for Bankierfirmaet Z A/S, som adciterede C var enetegningsberettiget for, fra den 15. november 1991. Fra den 29. januar 1992 var sagsøgte kontoførende for køberselskabet i denne sag, Investeringsselskabet G ApS, som adciterede C var enetegningsberettiget for. Samtlige konti var anfordringskonti, hvortil der ikke var knyttet nogen form for kredit. Samtlige pengeoverførsler blev forelagt for sagsøgtes regionale afdeling i Næstved for at sikre en intern afklaring i tilfælde af, at eventuelle valørmæssige overtræk skulle opstå. Der er ikke oplysninger i sagen, der godtgør, at sagsøgte var bekendt med, at køberselskaberne havde andre midler end de købte selskabers. Således har et eventuelt indestående hos Den Danske Bank været uden betydning for sagsøgtes beslutning om at indgå i engagementet med de selskaber, som adciterede C tegnede. Af det fremlagte kontoudtog for Investeringsselskabet G ApS fremgår, at indestående på kontoen fremkommer ved akkumulering af "overskud" ved indkøb af selskaber. Retten finder under disse omstændigheder, at det var en forudsætning for køberselskabets engagement med sagsøgte, at handlerne af overskudsselskaber blev afviklet ved selvfinansiering. Nykøbing Falster afdelingen så ifølge PFs forklaring købekontrakterne. Kendetegnende for købekontrakter i denne type handler var, at der blev betalt for beregnet skat. Sagsøgte burde under disse omstændigheder have indset, at engagementet med de af adciterede C tegnede selskaber medførte en risiko for, at skattevæsenet led tab. Herefter og når henses til det oplyste antal af pengeoverførsler, som sagsøgte havde påtaget sig ved selskabshandler forud for den omhandlede handel, finder retten, at sagsøgte ved på handelstidspunktet at have et fortsat engagement med et af C tegnet selskab på uforsvarlig måde har tilsidesat skattevæsenets interesser. Da sagsøgte har anerkendt sagsøgerens opgørelse af tabet, og da sagsøgeren ikke har fortabt sin ret ved passivitet, tages sagsøgerens påstand over for sagsøgte herefter til følge.

3. I forhold til rådgiverne A og B tiltrædes det, at sagsøgte kan rejse et krav over for disse på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregel.

3.1. Vedrørende regreskravets størrelse bemærkes i øvrigt foranlediget af A og Bs anbringender, at sagsøgerens krav over for sagsøgte er et erstatningskrav. Told- og skatteregion Korsør har den 6. oktober 1995 anmeldt et krav over for sagsøgeren på 369.924 kr. Dette beløb svarer til den i købekontrakten af 13. marts 1992 opgjorte selskabskat pr. 28. februar 1992 med tillæg af § 28 tillæg og renter. Til grund for købekontrakten lå et udkast til perioderegnskab for 1/5 1990 - 28/2 1992, hvor kortfristet gæld er opgjort til "selskabsskat 171.394 kr." og "selskabsskat, afsat 148.693 kr." Beløbet blev anmeldt over for sagsøgeren for skatteåret 1993/94, idet det ved skatteansættelsen blev overset, at F A/S (tidligere F II A/S) på adciterede Cs anmodning den 24. marts fik tilladelse til omlægning af regskabsåret. Skatteåret 1992/93 vedrørte efter omlægningen overgangsperioden 1/5 1990 til 31/3 1992. Selvangivelse for denne periode blev aldrig indgivet. B indsendte selvangivelse for F II A/S for perioden 1/5 1990 til 30/4 1990 (det indtil omlægningen af regnskabsåret gældende skatteår 1992-93) med en skattepligtig indkomst på 453.818 kr., svarende til en selskabsskat på 172.444 kr. Selvangivelsen blev modtaget af Ringsted kommunes skatteforvaltning den 10. juli 1992. Selskabsskat blev opkrævet hos F II A/S i henhold til den indgivne selvangivelse. Når henses til disse omstændigheder og til at sagsøgerens tab som følge af selvfinansieringen i hvert fald kan opgøres til det krævede beløb, tiltrædes det, at sagsøgeren gyldigt kan rejse det i påstanden anførte krav over for sagsøgte, og at sagsøgte kan gøre regres for kravet over for de adciterede.

3.1.1. Endvidere bemærkes at selvfinansieringen var den tabsgivende disposition, idet F II A/S herved blev ude af stand til at betale de afsatte skatter. Skattevæsentes krav er ikke fortrinsberettiget i konkursboet. Herefter og da det efter det oplyste ikke har været muligt for kurator at inddrive nogen del af 32.941,39 kr., som blev indsat på en konto i X1-Bank tilhørende F II A/S, findes der ikke grundlag for at nedskrive sagsøgerens/sagsøgtes krav med nogen del af dette beløb.

3.1.2. Endelig bemærkes det, at sælgerselskabet F I A/S under konkurs ved udbetaling af dividende til sagsøgeren har anerkendt sin forpligtelse til at betale. Sagsøgte ville efter det foreliggende være blevet anset for ansvarlig for sagsøgerens tab solidarisk med sælgeren. Da sælgerselskabet ved konkursen har betalt, hvad der er muligt, var der ikke grundlag for at nedsætte sagsøgerens krav på sagsøgte ud over med den betalte dividende. Efter det anførte kan sagsøgtes regreskrav opgøres, som det beløb sagsøgte skal betale sagsøgeren

3.2. Det lægges efter de afgivne forklaringer af de adciterede A og B samt af vidnet KA til grund, at initiativet til salget af F II A/S var sælgerselskabet F I A/S'. Såvel A som B var bekendt med finansieringsforbudet og gik ud fra, at formålet med opkøbet af overskudsselskabet var en eliminering af skatten eventuelt ved sambeskatning med underskudsselskaber. Ingen af dem undersøgte nærmere køberselskabets forhold.

3.3. For så vidt angår adciterede B lægges det til grund, at han ved tidligere henvendelse fra likvidator ved lignende købstilbud havde frarådet at handle, uden at dette dog var begrundet med risikoen for selvfinansiering. Ved den konkrete handel blev han bedt om at udarbejde perioderegnskab. Han deltog også jf. sin skrivelse af 6. marts 1992 i et vist omfang i overvejelserne om kontraktens udformning. Men han overlod den endelige godkendelse af kontrakten til A. Selv om B muligt på grundlag af kontrakten kunne have indset, at udvekslingen af checks indebar en risiko for, at selskabets midler blev stillet til rådighed for køber, finder retten under hensyn til Bs begrænsede opgave ikke, at der er grundlag for at pålægge ham erstatningsansvar.

3.4. For så vidt angår adciterede A var han foruden at være rådgiver for F I A/S og medlem af dette selskabs bestyrelse likvidator i F II A/S. Likvidator træder i ledelsen og bestyrelsens sted. A var således enetegningsberettiget for F II og som sådan enerådig over selskabets midler. Selv om udbetalingen faktisk efter de foreliggende oplysninger skete direkte fra "F og E" A/S' konto ved en check udstedt til køberselskabet, som redegjort for ovenfor under punkt V.1., finder retten, at det påhvilede likvidator at påse, at F II A/S' midler ved salget ikke blev stillet til rådighed for køberen. Af denne grund og da A, der var bekendt med, at der blev betalt for skyldig skat og ikke havde gjort sig særlige overvejelser i den anledning, burde have indset, at salg ved selvfinansiering medførte en risiko for, at den skyldige skat ikke ville blive betalt, finder retten, at A på uforsvarlig måde har tilsidesat skattevæsenets interesser.

3.5. Adciterede C var enetegningsberettiget for køber, Investeringsselskabet G ApS, og tilrettelagde handlen af F II A/S således, at F II A/S' midler i strid med den dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 2, blev stillet til købers rådighed ved erhvervelsen. Uanset at C, som forklaret af ham, ikke på handelstidspunktet måtte have indset, at handlen udsatte skattevæsenet for tab, finder retten, at han som direktør i det købende selskab, når henses til at der blev betalt for skat, at handlen skete ved selvfinansiering, og at planen for eliminering af skat ikke var således konkretiseret, at den kunne realiseres, burde have indset, at han udsatte skattevæsenet for risiko for tab. Han har herved på groft uforsvarlig måde tilsidesat skattevæsenets interesser.

3.6. Da adciterede Investeringsselskabet G ApS ikke har svaret i sagen inden den af retten fastsatte frist den 21. maj 1997, dømmes denne adciterede i overensstemmelse med den i stævningen nedlagte påstand. Sagen blev forberedt skriftligt. Adciterede As friholdelsespåstand over for Investeringsselskabet G ApS blev nedlagt i adcitationssvarskrift af 20. maj 1997. Investeringsselskabet G ApS er under konkursbehandling. Kurator har meddelt retten, at konkursboet ikke ønsker at indtræde i sagen for så vidt angår friholdelsespåstanden. Adciterede As påstand tages således også til følge.

4. Sagsøgte og adciterede A findes at have udvist samme grad af uagtsomhed, således at de endeligt bør dække hver halvdelen af skattevæsenets tab. C findes endeligt solidarisk med Investeringsselskabet G ApS at skulle friholde sagsøgte og A.

5. Da det må antages, at sag også var nødvendig for at opnå betaling af sagsøgerens nedsatte krav, skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøgeren, der fastsættes med udgangspunkt i værdien af det nedsatte krav. Det er oplyst, at konkursboet ikke er momsregistreret, men at boet forventes engangsregistreret i forbindelse med boets afslutning, i overensstemmelse med Told &2; Skats praksis. Retten har på denne baggrund tillagt sagsomkosninger excl. moms. Sagsøgte skal betale sagsomkostninger til adciterede B. Sagsomkostninger til adciterede B fastsættes med udgangspunkt i værdien af friholdelsespåstanden, da denne blev nedlagt. De sagsøgte pålagte omkostninger er noget forhøjet under hensyn til forberedelsen og domsforhandlingens omfang. Adciterede A skal endeligt friholde sagsøgte for betaling af halvdelen af de sagsøgte pålagte sagsomkostninger i hovedsagen. I øvrigt hæves sagens omkostninger mellem A og sagsøgte. C og Investeringsselskabet G ApS skal efter påstandene solidarisk endeligt friholde sagsøgte for de omkostninger, sagsøgte er pålagt i hovedsagen. Endvidere skal C og Investeringsselskabet G ApS betale sagsomkostninger til sagsøgte. Disse omkostninger er fastsat på grundlag af sagens værdi. Vedrørende de C pålagte omkostninger bemærkes, at han under domsforhandlingen mødte selv, og at hans forhold under domsforhandlingen og under forberedelsen ikke kan begrunde en forhøjelse af sagens omkostninger. Da de mellem de adciterede B og A indbyrdes og overfor de medadciterede nedlagte friholdelsespåstande ikke kan antages at have haft særlig betydning for den anvendte tid til forberedelse og domsforhandling, har retten fundet, at sagens omkostninger de adciterede indbyrdes kan hæves.

Thi kendes for ret

Sagsøgte, X-Bank A/S, skal inden 14 dage betale sagsøgeren, F A/S under konkurs ved kurator Klaus Fiala, 113.318,25 kr. med tillæg af procesrente fra den 13. marts 1997 samt sagens omkostninger med 21.000 kr.

Adciterede, A, skal inden 14 dage betale sagsøgte (adciterende), X-Bank A/S, 56.659,13 kr. med tillæg af procesrente fra den 13. marts 1997 samt 10.500 kr. Sagens omkostninger mellem X-Bank A/S og A hæves.

Adciterede, B, frifindes. Sagsøgte (adciterende), X-Bank A/S, skal inden 14 dage betale B 32.000 kr. i sagsomkostninger.

De adciterede, C og Investeringsselskabet G ApS, skal i det indbyrdes forhold endeligt bære og dermed en for begge og begge for en friholde sagsøgte, X-Bank A/S, for hæftelsen 113.318,25 kr. med rente som angivet samt 21.000 kr. I det omfang adciterede, A, har friholdt sagsøgte (adciterende), X-Bank A/S, skal C og Investeringsselskabet G ApS én for begge og begge for én endeligt friholde A for dennes hæftelse 56.659,13 kr. med rente som angivet samt 10.500 kr. C skal inden 14 dage betale X-Bank A/S 18.000 kr. i sagsomkostninger. Investeringsselskabet G ApS skal inden 14 dage betale X-Bank A/S 5.500 kr. i sagsomkostninger.

Omkostninger iøvrigt som følge af de af de adciterede B og A nedlagte friholdelsespåstande hæves.

Krav i henhold til påstanden i hovedsagen uden dividendefradrag

172.444, 00 kr.

fradrag for sælgerens berigelse svarende til kurs 51 af skatten

163.238.00 kr.

hvorved fremkommer

9.206,00 kr.

fradrag for rente i 5 år af 163.238 med diskontoen i perioden 12. marts 1992 til 12. marts 1997

 

50.582.26 kr.

hvorefter fremkommer

- 41.376,26 kr.

fradrag for sparede likvidationsomkostninger anslået til

25.000.00 kr.

- 66.376.261 kr.