Viborg Byrets dom
af 28. november 2000
BS -855/1999

Parter:
H1 A/S under konkurs v/kurator Jesper Høy
mod
Told- og Skatteregion Viborg

Under denne sag, hvor dommen er affattet i henhold til retsplejelovens § 366 a, stk. 2, har sagsøgeren, H1 A/S under konkurs v/kurator advokat Jesper Høy, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Told- og Skatteregion Viborg, dømmes til at betale 1.801.999 kr. med renter fra den 7. august 1999 til betaling sker.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb med tillæg af procesrente fra sagens anlæg og indtil betaling sker.

Det fremgår af sagen, at H1 A/S drev engros virksomhed med salg af frugt og grønt og derudover havde en ikke ubetydelig cateringvirksomhed. Selskabet havde i årene 1994, 1995 og 1996 nettoomsætninger på godt 39 mio, 48 mio og knap 59 mio kr. Egenkapitalen var opgjort til for de samme år at være 550.000 kr., 952.000 kr. og 1.384.000 kr. Selskabet havde ikke betalt momsen for 2. kvartal 1997 rettidigt og efter møder mellem selskabet og sagsøgte, blev der i perioden 8. oktober til 10. november betalt ialt 1.818.732,50 kr. til sagsøgte. Det drejer sig om 300.000 kr. den 8. oktober, 300.000 kr. den 10. oktober, 300.000 kr. den 17. oktober, 346.598,50 kr. den 24. oktober, 327.559 kr. den 27. oktober, 61.017 kr. den 4. november og 183.558 kr. den 10. november. Af disse beløb vedrører 1.571.842,50 kr. skyldig moms for 2. kvartal 1997 medens et beløb på 230.156,50 kr. drejer sig om betaling af løbende tilsvar til normal forfaldstid.

H1 A/S anmeldte betalingsstandsning den 19. november 1997 og selskabet blev taget under konkursbehandling den 8. april 1998.

Der er under sagen afgivet forklaring af 3 vidner, der er ansat ved Told- og Skatteregion Viborg, nemlig specialkonsulent Steen Dahl Christensen, fuldmægtig Lars Dalgaard Rohde og fuldmægtig Kjeld Mundholm.

Sagsøgeren

har til støtte for sin påstand gjort gældende

at de foretagne betalinger er omstødelige, jf. Konkurslovens § 67,

at indbetalingerne afgørende har forringet H1 A/S' betalingsevne og må anses at have været likviditetsinvaliderende,

at indbetalingerne ikke fremtrådte som ordinære,

at indbetalingerne er omstødelige, jfr. Konkurslovens § 71 eller dennes analogi,

at indbetalingerne er sket på baggrund af udlæg og trussel om udlæg, at indbetalingerne er omstødelig i medfør af Konkurslovens § 74,

at Told & Skat var eller burde være bekendt med, at betalingerne ville forringe de øvrige kreditorers muligheder for fyldestgørelse,

at indbetalingerne skal ses samlet ved vurderingen af, hvorvidt betalingerne er omstødelige

Sagsøgte har blandt andet anført følgende:

Overordnet set gøres det gældende, at de af sagsøgte i perioden fra den 8. oktober 1997 og frem til den 10. november 1997 modtagne betalinger, i alt kr. 1.801.999,00 kr. ikke er omstødelige efter reglerne i konkurslovens kapitel 8, herunder konkurslovens § 67 og konkurslovens § 71 og/eller konkurslovens § 74.

I tilknytning hertil gøres det gældende, at betalingerne er modtaget af sagsøgte som et naturligt led i sagsøgtes virksomhed som oppebørselsvirksomhed for skatter og afgifter, og at sagsøgte hverken forud for den 8. oktober 1997 eller på noget tidspunkt under afdragsordningens afvikling frem til den 10. november 1997 har haft nogen nærmere indsigt i H1 A/S' økonomiske forhold, herunder nogen oplysninger, der kunne antyde, at H1 A/S er insolvent i konkurslovens forstand, jf. KL § 17.

Det gøres endvidere gældende, at kr. 230.156,50 ud af det påstævnte beløb ikke er betaling af gæld, men derimod betaling af henholdsvis importmoms/told til normal forfaldstid samt betaling af momsafregning for perioden 1. juli til 30. september 1997 til normal forfaldstid.

I relation til de af sagsøger påberåbte bestemmelser gøres følgende nærmere gældende:

Ad konkurslovens § 67

Det gøres gældende, at der, for så vidt angår kr. 230.156,50 ud af det påstævnte beløb, er tale om betaling af løbende tilsvar til normal forfaldstid. For så vidt angår restbeløbet kr. 1.571.842,50, er der her tale om skyldig moms for 2. kvartal 1997, dvs. perioden 1/4-30/6 1997. Det gøres gældende, at betalingen ikke har været udtømmende for sagsøgers likviditet, herunder at sagsøger ikke under sagen har dokumenteret, at betalingerne hverken samlet set eller hver for sig har udtømt sagsøgers likviditet i den pågældende periode.

Det gøres i denne forbindelse i tilknytning hertil gældende, at sagsøger i perioden havde en kassekredit i Midtbank A/S med et maksimum på kr. 500.000,-, og at der i perioden fra den 1. oktober 1997 og frem til den 18. november 1997 på denne konto har været indsætninger og dermed fri likviditet med et beløb på kr. 13.333.996,92.

Det gøres gældende, at det er sagsøger, der har bevisbyrden for, at betalingerne har været likviditetsudtømmende, og at sagsøger ikke har løftet denne bevisbyrde.

Såfremt retten måtte nå frem til, at betalingerne samlet set eller hver for sig har været likviditetsudtømmende, gøres det gældende, at indgåelsen af afdragsordningen for sagsøgte er fremtrådt som helt ordinær.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at det for sagsøgte er et ordinært led i sagsøgtes virksomhed som ombørselsvirksomhed for skatte og afgivet, at indgå aftaler vedrørende restancer, at sagsøgte ikke forud for mødet primo oktober 1997 havde et forudgående kendskab til H1 A/S samt at H1 A/S i forbindelse med møderne på regionen den 8. og 10. oktober 1997 bibragte sagsøgte den opfattelse, at der var tale om en midlertidig og dermed forbigående likviditetskrise, der alene kunne begrundes i uenigheder med selskabets bank.

H1 A/S' oplysninger herom skal tillige ses i lyset af, at selskabet var villig til at indgå afdragsordning om afvikling af restancen på 1 måned, ligesom H1 A/S var i stand til at overholde den indgåede afdragsordning og samtidig betale løbende tilsvar vedrørende moms m.v. Det gøres således gældende, at omstændighederne omkring indgåelsen af aftalen med sagsøgtes øjne var ganske ordinære.

Ad konkurslovens § 71

I relation til konkurslovens § 71 gøres det gældende, at denne bestemmelse alene vedrører omstødelse af udlæg, og at der derfor ikke i bestemmelsen er hjemmel til at foretage omstødelse af de betalinger, der er indgået som et led i en mellem sagsøgte og H1 A/S indgået afdragsaftale.

Det bestrides endvidere, at der ud fra en analogi af konkurslovens § 71 kan ske omstødelse, idet afdragsordningens indgåelse og sagsøgers betaling af de pågældende afdrag ikke er af en sådan karakter, at de træder i stedet for foretagelse af udlæg eller kan antages at være fremtvunget ved udlægstruslen.

Ad konkurslovens § 74

Det bestrides, at omstødelse kan ske efter konkurslovens § 74. Til støtte herfor gøres det gældende, at sagsøgte uanset om sagsøgte måtte være blevet begunstiget på de øvrige kreditorers bekostning, enten kendte eller burde kende H1 A/S' insolvens eller de omstændigheder, der i givet fald gjorde betalingerne utilbørlige.

Det bemærkes her, at sagsøgte ikke havde noget tidligere kendskab til H1 A/S som restant, at sagsøgte på baggrund af møderne den 7. og 8. oktober 1997 havde grundlag for at tro, at der som tilkendegivet af virksomheden alene var tale om forbigående betalingsvanskeligheder, den indgåede afdragsordnings karakter og længde underbyggede sagsøgte i denne tro, at sagsøgers prompte og rettidige opfyldelse af den indgåede afdragsordning, herunder sagsøgers løbende, rettidige angivelse og betaling af løbende tilsvar i perioden har bestyrket sagsøgte i rigtigheden af de af sagsøger meddelte oplysninger, hvorefter der ikke var tale om insolvens men alene en forbigående midlertidig betalingsvanskelighed.

Rettens begrundelse og resultat

Indledningsvis bemærkes det, at der for så vidt angår et beløb på 230.156,50 kr. er betaling af løbende tilsvar til normal forfaldstid, hvorfor omstødelse ikke kan finde sted.

Vedrørende restbeløbet på 1.571.842,50 kr. bemærkes det i relation til Konkurslovens § 71, at sagsøgte ikke har foretaget udlæg hos H1 A/S i begyndelsen af oktober måned 1997. Da betalingerne heller ikke kan antages for at være fremtvunget ved truslerne om udlæg, findes der ikke grundlag for omstødelse i medfør af Konkurslovens § 71.

Vedrørende spørgsmålet om omstødelse efter Konkurslovens § 67 og § 74 bemærkes det, at H1 A/S ikke tidligere har været restant hos sagsøgte, der ikke havde grundlag for at tro andet, end at selskabets økonomiske problemer var af forbigående karakter. De betalinger der fandt sted i oktober og november måned, der hviler på en aftale mellem selskabet og sagsøgte, må herefter anses som et normalt led i sagsøgtes virksomhed med oppebørsel af afgifter, der alene vedrører et enkelt kvartal. Da samtlige betalinger herefter i situationen fremtræder som ordinære, og da der ikke kan statueres, at sagsøgte kendte eller burde kende selskabets mulige insolvens kan betalingerne ikke omstødes i medfør af konkurslovens § 67 og § 74.

Sagsøgtes påstand om frifindelse tages herefter til følge.

T H I   K E N D E S   F O R   R E T:

Sagsøgte, Told- og Skattestyrelsen, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, H1 A/S under konkurs, betale 70.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.