Dato for udgivelse
27 dec 2001 16:41
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23. november 2001
SKM-nummer
SKM2001.660.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
236/2000
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Renteudgifter, forfaldstidspunkt, periodisering, virksomhedsordningen, indskud, renter, gæld, omgørelse
Resumé

Af en investeringslåneaftale fremgik, at renter skulle anses for forudforfaldne, at der hver 6. måned skulle tilskrives renter for den følgende 6 måneders periode, samt at der i låneperioden skulle foretages beregning og tilskrivning af renters rente. Lånebeløbet med tilskrevne renter kunne først kræves betalt den 30. juni 1995. Højesteret fandt i overensstemmelse med landsretten, at renterne efter parternes aftale og i overensstemmelse med almindelig sprogbrug først kunne anses for forfaldne på dette tidspunkt, jf. ligningslovens § 5, stk. 1.

Da der ikke forelå bogføringspligt i henhold til bogføringslovens bestemmelser, kunne der ikke foretages periodisering af renterne i medfør af ligningslovens § 5, stk. 5. En efterfølgende ændring i virksomhedsordningen ved indskyldelse af privat gæld og renter heraf ville indebære en faktisk hævning fra virksomhedsordningen og kunne derfor ikke ske, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, og den tidligere gældende administrative praksis.

Reference(r)

Ligningsloven § 5, stk. 1, 5 og 7
Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2 
Virksomhedsskatteloven § 6, stk. 2 
Ligningsvejledningen 2000 A.E.1.1.2.E.G.2.2.2.2

Parter:
A,
B og
C
(advokat Poul G. Jensen)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Tidligere instans:
Østre Landsrets dom af 5. maj 2000, 13. afdeling

Afsagt af højesteretsdommerne:
Wendler Pedersen, Torben Melchior, Peter Blok, Per Walsøe og Børge Dahl.

Appellanterne, A, B og C, har gentaget deres påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Højesterets bemærkninger. 

Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

Thi   kendes   for   ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanterne, A, B og C, hver betale 15.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.