København Byrets dom
af 12. januar 1998
afdeling C, C 514/1994
Parter:
H ApS
(v/direktør A)
mod
Told- og skatteregion København 1 - City
(Kammeradvokaten v/advokat Kaspar Lehmann Bastian)
Under denne sag, der er anlagt den 7. juni 1994, og hvor dommen i henhold til retsplejelovens § 366 a, stk. 2, affattes uden fuldstændig sagsfremstilling, har sagsøgeren, H ApS, nedlagt følgende endelige påstande over for sagsøgte, Told- og Skatteregion København 1 (City):
- Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers restance vedrørende A-skat og moms pr. 10. marts 1994 udgør 554.555 kr.
- Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes forvaltningsakt af 10. marts 1994 var og er ulovlig, idet den strider mod grundprincipper i både gældende forvaltningsret og gældende aftaleret.
- Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes inddrivelsesskridt over for sagsøger baseret på sagsøgtes forvaltningsakt af 10. marts 1994 har været ubeføjede og dermed ulovlige.
- Sagsøgte tilpligtes at erkende sit ubetingede ansvar for den retsstridige forvaltningsakt af 10. marts 1994 og dermed sin fulde erstatningspligt for sagsøgers efterfølgende tab indtil tidspunktet, hvor sagsøgtes ulovlige forvaltningsakt af 10. marts 1994 annulleres - enten i form af tilbagekaldelse eller ved dom.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Den omhandlede forvaltningsakt af 10. marts 1994 angår er beslutning om ikke at ville fortsætte en tidligere indgået afdragsordning med sagsøgeren og om at ville genoptage inddrivelsen af et skyldigt beløb vedrørende især A-skat og moms. Sagsøgtes beslutning blev meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 10. marts 1994, der har følgende indhold:
"Foranlediget af tidligere skrivelser vedrørende afvikling af selskabets restance, har regionen nu modtaget og gennemgået årsregnskabet for 1992/93.
Regionen har endvidere modtaget selskabets telefax af 19 februar 1992, hvori selskabet knytter en del bemærkninger til regnskabets resultatopgørelse. Punkt 5 i bemærkningerne har regionen opfattet som en anmodning om fortsat at afvikle restancen med ca 20.000 kr pr måned.
I nævnte telefax henvises yderligere til en restanceopgørelse der imidlertid ikke var medsendt. Selskabets restance er derfor opgjort til følgende, pr 9 marts 1994:
Told/afgift | 338.877 kr |
Renter mv | 383.540 kr |
A-skat mv | 215.678 kr |
Selskabsskat | 50 kr |
Renter, selskabsskat | 2 kr |
I alt | 938.147 kr |
Selskabets seneste indbetalinger er foretaget den 10 og 12 januar 1994, ialt 25000 kr.
Den 26 april 1993 blev selskabet meddelt tilladelse til at afvikle en restance på 962.292 kr. med 25 000 kr pr måned i indtil 6 måneder.
Den 6 oktober 1993 præciserede regionen betalingsreglerne efter den meddelte afdragsordning, og anmodede selskabet om inden 19 oktober 1993 at indsende diverse regnskabsmateriale til belysning af den økonomiske situation.
Ved gennemgang af det fremsendte materiale kan regionen konstatere følgende forhold:
- Selskabets likviditetsproblemer anses ikke for værende midlertidige. Bl. a. er de 2 seneste regnskabsår afsluttet med et negativt resultat på hhv 922.000 kr og 559.000 kr.
- Af revisionspåtegningen på regnskaberne for både 1991/92 og 1992/93 fremgår, at selskabets egenkapital anses som tabt.
Regionen er i den forbindelse ikke bekendt med, hvilke tiltag der evt er foretaget for at retablere indskudskapitalen, eller om selskabet kan forventes opløst.
- Af revisionspåtegningen for regnskabsåret 1992/93 fremgår endvidere, at bogføringsloven ikke er overholdt, og at der tages forbehold for kreditorkrav revisionen ikke er gjort bekendt med.
På ovennævnte grundlag vil det ikke være muligt at kontinuere den pr 26 april 1993 meddelte afdragsordning, og inddrivelse af det skyldige beløb vil derfor blive genoptaget.
Regionens afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen. Eventuel anmodning herom bedes sendt til regionen. Opmærksomheden henledes på, at eventuel påklage ikke vil have opsættende virkning på inddrivelsen af skylden.
Med venlig hilsen | |
Erik Bank | Annette Sørensen" |
Der er afgivet forklaring af HP, Annette Sørensen, Erik Bank og Orla Kristensen.
Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøgtes skrivelse af 10. marts 1994 indeholder en fejlagtig opgørelse af sagsøgerens restance. På det foreliggende grundlag kan sagsøgeren alene anerkende rigtigheden af den angivne skyldige hovedstol, nemlig 338.877 kr. + 215.678 kr., i alt 554.555 kr. Det viste sig efterfølgende, at opgørelsen blev lavet på baggrund af en ompostering på i alt 231.072 kr., som sagsøgte havde foretaget den 5. februar 1994, jf. bilag 7. Sagsøgte må som offentlig myndighed være forpligtet til at overholde almindelige bogføringsregler og til af egen drift at underrette borgerne om væsentlige ændringer i beregningsgrundlaget, f.eks. ved udsendelse af kontoudtog, men dette skete ikke i denne sag. Sagsøgeren modtog alene tilladelsen til afdragsvis betaling af 26. april 1993 og afgørelsen af 10. marts 1994. Omposteringen blev foretaget i det skjulte, hvorfor sagsøgeren ikke havde nogen reel mulighed for at vurdere opgørelsen. Sagsøgte må være bundet af den opgørelse, der lå til grund for betalingsaftalen. Først da sagsøgeren protesterede mod opgørelsen fra april 1994, fremkom sagsøgte med oplysninger om, hvad der var foregået. Sagsøgeren kan ikke anerkende sagsøgtes opgørelse i sagens bilag K. Afgørelsen af 10. marts 1994 om ikke at forlænge afdragsordningen blev truffet på et forkert grundlag i forhold til sagsøgeren og må derfor være retsstridig. Da sagsøgte skulle vurdere, om afdragsordningen skulle fortsætte, så det ud som om, sagsøgeren alene havde nedbragt restancen med 20.000 kr. Sagsøgeren havde imidlertid i virkeligheden indbetalt 250.000 kr., hvilket viser noget om sagsøgerens likviditet. Sagsøgte har handlet i strid med både forvaltningsmæssige og aftalemæssige grundprincipper. Det er også kritisabelt, at sagsøgte efterfølgende i skrivelserne af 28. marts 1994 og 15. april 1994 til sagsøgerens daværende advokat fremkom med to forskellige forklaringer på opgørelserne. Da selve afgørelsen om at undlade at fortsætte afdragsordningen er ugyldig, er de efterfølgende inddrivelsesforanstaltninger også ugyldige. Sagsøgte er ansvarlig for, at det var nødvendigt for sagsøgeren at indstille driften pr. 10. marts 1994, og at det på grund af inddrivelsesforsøgene var umuligt senere at genåbne virksomheden. Sagsøgte må være erstatningsansvarlig for det tab, sagsøgeren har lidt i den anledning. Det kan ikke bebrejdes sagsøgeren, at der ikke fremkom en klar og forståelig forklaring, dels på opgørelsen af selve restancen, dels på afgørelsen om, at afdragsaftalen skulle ophæves.
Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgte har foretaget en korrekt opgørelse af sagsøgerens restance i sagens bilag K, og at opgørelserne i skrivelserne af 26. april 1993 og 10. marts 1994 er i overensstemmelse med bilag K. Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at opgørelserne er fejlagtige. Opgørelsen i afdragsaftalen af 26. april 1993 er ikke til hinder for, at der senere laves en ny opgørelse, der medtager yderligere påløbne renter og gebyrer, og som tager højde for ændringer i restancesystemet. Sagsøgeren er ikke blevet bibragt en berettiget forventning om at have modtaget en bindende opgørelse af restancen eller om, at noget beløb, herunder et enkelt gebyr på 500 kr., der var forfaldent før indgåelsen af afdragsaftalen, var blevet eftergivet.
Sagsøgte har endvidere bestridt, at der skulle være noget grundlag for at gøre sagsøgte erstatningsansvarlig. Det er ikke godtgjort, at der er sket fejl eller forsømmelser fra sagsøgtes side. Afdragsaftalen fra 1993 udløb efter sit indhold efter 6 måneder, hvorefter sagsøgte ikke var forpligtet til at indgå en ny aftale. Der er generelt temmelig snævre muligheder for at indgå afdragsordninger. Sagsøgte har foretaget en afvejning af de oplysninger, der forelå, inden afgørelsen af 10. marts 1994 blev truffet. Alle de momenter, der er anført i afgørelsen, er lovlige, og domstolene har ikke grundlag eller mulighed for at tilsidesætte det udøvede skøn. Sagsøgeren kan heller ikke have fået en forventning om, at afdragsordningen var blevet gjort permanent, da man så sent som den 19. februar 1994 fremsendte yderligere oplysninger til sagsøgte. Sagsøgeren har ikke dokumenteret at have lidt et tab, eller at der årsagsforbindelse mellem afgørelsen af 10. marts 1994 og et eventuelt tab.
Rettens bemærkninger:
Efter bevisførelsen findes der ikke grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes opgørelse af sagsøgerens restance i skrivelsen af 10. marts 1994. Der lægges herved vægt det foreliggende skriftlige materiale, herunder opgørelsen bilag K, sammenholdt med vidneforklaringen afgivet af Orla Rasmussen. Det fremgår bl.a. heraf, at der i februar 1994 skete en teknisk omlægning af forskellige kontosystemer hos sagsøgte, og at der samtidig skete yderligere rentetilskrivning.
Det fremgår endvidere af forklaringen, at skyldnerne ikke fik underretning om omlægninger og omposteringer, der alene var af teknisk art, idet der ikke der ved skete en forøgelse af gældsbyrden, men at skyldnerne automatisk fik underretning i det omfang, der i forbindelse med omlægningen blev debiteret yderligere renter. Som følge af det anførte frifindes sagsøgte for sagsøgerens påstand 1.
Efter bevisførelsen findes der af de grunde, sagsøgte har anført, heller ikke grundlag for at fastslå, at sagsøgte ved afgørelsen af 10. marts 1994 traf en ulovlig eller i øvrigt retsstridig afgørelse, eller at sagsøgte har pådraget sig erstatningsansvar over for sagsøgeren. Som følge heraf frifindes sagsøgte tillige for sagsøgerens påstande 2, 3 og 4.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, Told- og Skatteregion København 1 (City), frifindes.
Inden 14 dage skal sagsøgeren, H ApS, betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.