Parter:
A
(advokat Jens Christian Larsen, Brønderslev)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken, København).

Afsagt af landsdommerne:
John Lundum, Lis Frost og Karen-Marie Christiansen (kst)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt et adoptivbarn, der - som følge af de indtil 1. januar 1957 gældende regler - ikke har legal arveret efter adoptantens slægt, skal betale tillægsboafgift på 25 % af arv fra adoptantens forældre.

Under sagen, der er anlagt den 21. juli 2000, har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at betale 18.726,77 kr. med procesrente fra sagens anlæg.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsøgeren har haft fri proces under sagen.

Sagens nærmere omstændigheder:

Sagsøgeren, der er født den 13. september 1955, blev ved adoptionsbevilling af 29. december 1956 adopteret af B og C. Bevillingen er ikke tillagt retsvirkninger efter adoptionsloven af 25. maj 1956.

Den 14. december 1993 afgik B ved døden. C overtog ægteparrets fællesbo til hensidden i uskiftet bo med sagsøgeren og ægteparrets to biologiske fællesbørn, D og E. Den 26. juli 1995 afgik Bs moder, F, ved døden uden at have oprettet testamente. Ved skiftet af boet efter denne var der mellem arvingerne enighed om, at sagsøgeren skulle arve på lige fod med sine søskende, D og E.

Boet efter F, der blev skiftet privat, blev opgjort med den 4. december 1995 som skæringsdag, og i boopgørelsen var boafgiften af sagsøgerens arv beregnet efter boafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. stk. 2, litra a, med 15 %, svarende til 2.630,69 kr.

Den 14. december 1995 meddelte Skifteretten i Brønderslev, at sagsøgeren tillige skulle betale tillægsboafgift på 25 %, svarende til 18.726,77 kr. Denne afgørelse blev påklaget til Told- og Skattestyrelsen, der den 30. juli 1996 fastholdt skifterettens afgiftsberegning.

Efter at Højesteret i en kendelse af 11. marts 1999 (Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side 963) havde truffet afgørelse om, at et bortadopteret barn, der arvede sin biologiske mor i kraft af testamente, ikke skulle betale tillægsboafgift, anmodede sagsøgeren den 21. februar 2000 Told- og Skattestyrelsen om at tilbagebetale tillægsboafgiften på 18.726,77 kr.

Den 22. maj 2000 meddelte Told- og Skattestyrelsen afslag på at genoptage afgiftsberegningen, da det var styrelsens opfattelse, at afgiftsberegningen var korrekt.

Sagsøgeren har forklaret, at hun er adopteret af sin morbror og dennes ægtefælle. Hun fik først som 12-årig at vide, at hun var adopteret. Hun fortsatte med at betragte sin biologiske mor som en faster. Indtil hun var omkring 21 år, boede hun sammen med sine adoptivforældre i samme hus som sin adoptivmormor.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren ikke skal betale tillægsboafgift, idet bestemmelsen i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a, skal fortolkes således, at den omfatter samme personkreds, som efter den tidligere gældende arve- og gaveafgiftslov var omfattet af afgiftsklasse A. I arve- og gaveafgiftslovens § 2, stk. 2, var det bestemt, at adoptivforhold ved afgiftsberegning skulle sidestilles med ægte slægtskabsforhold i alle arveklasser. Det forhold, at der ikke i boafgiftsloven findes en tilsvarende bestemmelse, medfører ikke, at beregning af boafgift herefter skal følge de adoptionsretlige regler, hvorefter sagsøgeren ikke har legal arveret efter sin adoptivmormor. Formålet med boafgiftsloven var at lempe afgifterne ved arv og gave, og det følger af bemærkningerne til boafgiftsloven (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 3838 og 3844, venstre spalte), at det ændrede afgiftssystem skulle medføre, at arv til de personer, der var omfattet af afgiftsklasse A, alene skulle pålægges en boafgift på 15 %. Denne fortolkning støttes tillige af Højesterets præmisser i kendelsen af 15. marts 1999 (Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side 963), hvori Højesteret lægger vægt på, at det i bemærkningerne til boafgiftsloven udtales, at "den personkreds, som alene pålægges en boafgift på 15 %, svarer til den personkreds, som efter arveafgiftsloven var omfattet af afgiftsklasse A". Det har derfor ingen betydning, når det senere i bemærkningerne til boafgiftsloven (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 3844, højre spalte) anføres, at en arv omfattes af den afgiftssats, der følger af den arveret, som adoptionslovene giver den pågældende arving. En sådan retstilstand ville i givet fald medføre en utilsigtet og urimelig forskelsbehandling af adopterede afhængig af, om de er adopteret før eller efter 1. januar 1957. Denne forskelsbehandling findes ikke i andre afgiftsmæssige sammenhænge som eksempelvis aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og dødsboskattelovens § 37, stk. 1, der sidestiller alle adoptionsforhold med naturligt slægtskabsforhold. Da sagsøgte har anlagt en forkert fortolkning af boafgiftslovens regler om tillægsboafgift, har sagsøgeren krav på at få tilbagebetalt den af hende erlagte tillægsboafgift på 18.726,77 kr.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at sagsøgeren skal betale tillægsboafgift af sin arv efter F, da hun ikke er ikke af omfattet af ordlyden af boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a. Hun er ikke afdødes afkom, stedbarn eller disses afkom. Udtrykket "afkom" omfatter sprogligt alene afdødes biologiske efterkommere. En adopteret efterkommer kan kun sidestilles med en biologisk efterkommer, hvis den adopterede efter adoptionslovgivningen har legal arveret efter afdøde. Det har sagsøgeren ikke, da hun er adopteret af afdødes datter i medfør af adoptionsloven af 27. marts 1923, der i § 13 alene tillægger en adopteret arveret efter adoptanterne og ikke efter f. eks. adoptivbedsteforældrene. Ved adoptionsloven af 25. maj 1956 blev der i § 13 tillagt adoptivbørn legal arveret også efter adoptivbedsteforældrene, men sagsøgerens adoptionsbevilling er ikke blevet tillagt retsvirkninger efter denne lov. I den tidligere gældende arve- og gaveafgiftslovs § 2, stk. 2, var det udtrykkeligt fastsat, at adoptivforhold skulle sidestilles med "ægte" slægtskabsforhold. Denne bestemmelse var årsagen til, at det ikke tidligere var afgørende, om et adoptivbarn havde legal arveret eller ej. I boafgiftsloven er der ikke medtaget en tilsvarende bestemmelse, fordi det var hensigten, at afgiftsberegningen fremover skulle være afhængig af, om der var legal arveret. Denne forståelse af boafgiftsloven støttes af bemærkningerne til boafgiftsloven (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 3844, højre spalte), hvori det anføres, at ved "adoptionsforhold er adoptionslovene gældende, således at arv mellem adoptivbarn og adoptant og adoptivbarn og dets virkelige slægt omfattes af den afgiftssats, der følger af den arveret, som adoptionslovene giver den pågældende". For så vidt angår de dele af bemærkningerne til boafgiftsloven (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 3838 og 3844, venstre spalte), som sagsøgeren har henvist til, anføres her udtrykkeligt, at der er tale om persongrupper omfattet af afgiftsklasse A. Derimod tages der ikke stilling til persongrupper sidestillet med afgiftsklasse A. Afgørelsen truffet af Højesteret den 11. marts 1999 er ikke relevant for denne sag, da sagen vedrørte en anden problemstilling end den foreliggende, idet Højesteret tog stilling til, om et adoptivbarn skulle betale tillægsboafgift af arv efter sin biologiske mor.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Ved boafgiftslovens gennemførelse blev arve- og gaveafgiftslovens § 2, stk. 2, hvorefter adoptionsforhold ved afgiftsberegningen skulle sidestilles med ægte slægtskabsforhold, ophævet, og der blev ikke indsat en tilsvarende bestemmelse i boafgiftsloven. Det fremgår direkte af boafgiftslovens § 1, stk. 2, at der skal betales en tillægsboafgift på 25 % af de værdier, som tilfalder arvinger, der ikke er nævnt i bestemmelsen. Adoptivbørn er ikke nævnt. Det fremgår endvidere udtrykkeligt af bemærkningerne til boafgiftsloven (Folketingstidende 1994-95, Tillæg A, side 3838), at bestemmelsen skal forstås således, at "arv til alle andre arvinger end dem, der er omfattet af ... arveafgiftsklasse A ... " i arve- og gaveafgiftsloven, skal pålægges tillægsboafgiften på 25 %. I bemærkningerne opregnes udtømmende den personkreds, der tidligere var omfattet af arveafgiftsklasse A. Adoptivbørn, der efter den særlige bestemmelse i arve- og gaveafgiftslovens § 2, stk. 2, alene blev sidestillet med personkredsen i afgiftsklasse A, nævnes ikke. Endelig fremgår det af bemærkningerne (side 3844), at "ved adoptionsforhold er adoptionslovene gældende således, at arv mellem adoptivbarn og adoptant og adoptivbarn og dets virkelige slægt omfattes af den afgiftssats, der følger af den arveret, som adoptionslovene giver den pågældende". Det følger heraf, at udtrykket "afkom", der efter en naturlig sproglig forståelse alene omfatter biologiske efterkommere, skal fortolkes udvidende, således at udtrykket også omfatter adopterede efterkommere, dog forudsat disse har legal arveret i henhold til adoptionslovgivningen.

Efter landsrettens opfattelse er det ikke muligt uden lovændring at udvide begrebet "afkom" yderligere. Sagsøgeren, der ikke er legal arving efter sin adoptivmormor, kan herefter ikke henføres til den personkreds, der er omfattet af boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a.

Som følge heraf tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagens omkostninger skal statskassen betale til sagsøgte med 7.630 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.