Vestre Landsrets dom af 25. juni 2001, 9. afdeling, a.s. S-0568-01

Afsagt af landsdommerne :
Deleuran, Chr. Bache og Helle Fløystrup (kst.)

Parter:
Anklagemyndigheden
mod:
T
(v/adv. Hans Sylvestersen)

----------

Ribe Byrets dom af 16. februar 2001, 1.25035/00

Under denne sag tiltales

T

ifølge anklageskrift af 21. september 2000 fra Politimesteren i Ribe til straf for overtrædelse af

Olieafgiftslovens (lovbkg. nr. 701 af 280998) § 25, stk. 1, nr. 2 og nr. 4 , jfr. stk. 3, jfr. § 1, stk. 7
ved

i perioden fra den 24. januar 1997 til den 15. januar 1999 hos N.N. A/S, .... at have indkøbt og i sine virksomheder, A.A. Taxi og B.B. Transport, at have anvendt anden gas- og diselolie (fyringsolie) som brændstof i virksomhedernes motorkøretøjer i stedet for at indkøbe og anvende let dieselolie, hvorved der er unddraget betaling af kr. 142.321 i afgifter.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte, hvorom henvises til retsbogen.

Retten skal udtale:

Efter bevisførelsen, herunder særlig tiltaltes forklaring, finder retten ikke, at tiltalte har handlet forsætligt eller med grov uagtsomhed, da han anvendte fyringsolie som brændstof i sine biler i stedet for dieselolie. I denne forbindelse er der lagt vægt på tiltaltes forklaring om, at der på tankstationer udbydes både diesel- og fyringsolie uden at der er skiltet med, at fyringsolie ikke må bruges som brændstof i biler. Først den 1. december 2000 trådte bekendtgørelse nr. 987 af 1. november 2000 om tankstationers salg af visse olieprodukter i kraft.

På denne baggrund frifinder retten tiltalte.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T, frifindes.

Det offentlige betaler sagens omkostninger, herunder 2.000,00 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Hans Sylvestersen.

-----------

Vestre Landsrets dom af 25. juni 2001, 9. afdeling, S-0568-01

Ribe byrets dom af 16. februar 2001, 1.25035/00.

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

For landsretten har tiltalte fremlagt nogle fakturaer, der indeholder forskellige rabatsatser på miljødiesel.

Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret. som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af V.1, ...

Tiltalte har supplerende forklaret, at han startede som taxavognmand i 1991. Hans virksomhed brugte nok ca. 10.000 liter brændstof pr. måned. Der blev fyldt op ugentligt. Tanken blev stillet op omkring 1996. Han fik mere rabat ved at få fyringsolie, men han bad ikke om fyringsolie, men kun om mere rabat. Fyringsolie blev slet ikke drøftet. Han holdt op, da der kom kontrolbesøg. Han så først da, at der stod fyringsolie på fakturaerne. Han så ikke fakturaerne, da de kom ind. Han regnede med, at han fik den rabat, som han kunne få.

V.1 har forklaret, at han er distriktschef hos N.N. Man kan bruge fyringsolie som motorbrændstof. Han fik en forespørgsel fra tiltalte i 1997 om levering af fyringsolie. Han mener, at han blev spurgt under et besøg hos tiltalte. N.N. havde hidtil leveret miljødiesel til tiltalte. Man drøftede næsten altid priser og rabatter. Fra den dato blev leverancen ændret fra miljødiesel til fyringsolie. Som han husker det, blev han spurgt, om N.N. kunne levere fyringsolie, og det kunne man. Det er ikke tilsigtet, at fyringsolie skal anvendes som motorbrændstof, og det plejer han at sige. Der er mere svovl i fyringsolie. Han har nok sagt, at det ikke er den anvendelse, der er formålet med produktet oprindeligt. Man kunne tanke fyringsolie på visse benzintanke, vistnok kun C.C. og D.D., og påfyldningsstudsene kunne bruges på dieselbiler.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Tiltaltes forklaring om, at han bad om yderligere rabat og derefter af benzinselskabet fik leveret fyringsolie uden at vide det, og uden, at han så fakturaerne, stemmer ikke med vidnet V.1's forklaring og findes i sig selv at være så usandsynlig, at der kan bortses fra den. Det lægges herefter i overensstemmelse med vidnets forklaring til grund, at tiltalte selv har bedt om at få ændret leverancen til fyringsolie, og at han gjorde det for at spare penge, ligesom han, der drev erhvervsvirksomhed som taxavognmand, vidste eller bestemt formodede, at afgiften på fyringsolie var lavere end på diesel. Tiltalte findes herefter skyldig i tiltalen ved forsætligt at have overtrådt olieafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3, jf. § 1, oprindeligt stk. 5, nu stk. 7.

Straffen fastsættes efter de nævnte bestemmelser til en bøde på 90.000 kr. med en forvandlingsstraf på hæfte i 30 dage.

T h i   k e n d e s   for   r e t:

T straffes med en bøde på 90.000 kr. Forvandlingsstraffen er hæfte i 30 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.