Parter:
A
(advokat Arne Skovbo)
mod
Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen ved Århus Kommunes Inkassokontor.
(Kammeradvokaten ved advokat Per Michael Klausen).

Afsagt af landsdommerne:
Kirsten Thorup, Karen Foldager og Peter Toftager (kst.)

Under denne sag har sagsøgeren, A, ved stævning modtaget i Vestre Landsret den 2. marts 1999 nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen ved Århus Kommunes Inkassokontor, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren hos sagsøgte skal godskrives 19.714 kr. pr. 17. juli 1992, subsidiært et mindre beløb, og at sagsøgte som følge af påstandens første led skal tilbagebetale 19.714 kr., subsidiært et mindre beløb, med godtgørelse og eventuelle renter efter kildeskattelovens § 62A, stk. 4.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgeren har fået meddelt fri proces til sagen. Der er ikke tegnet retshjælpsforsikring.

Sagsøgerens påstand bygger på, at sagsøgte i 1998 - efter sagsøgerens opfattelse uberettiget - har forhøjet en grundkonto vedrørende sagsøgerens skattegæld med 19.714 kr.

I en årsopgørelse af 9. marts 1990 blev sagsøgerens restskat for 1988 opgjort til 13.629 kr. Af årsopgørelsen fremgår blandt andet, at sagsøgeren skulle betale restskatten i 3 rater af 4.543 kr. pr. 1. april 1990, 1. maj 1990 og 1. juli 1990.

I en årsopgørelse af 28. september 1990 blev sagsøgerens restskat for 1989 opgjort til 41.958 kr. Af årsopgørelsen fremgår, at 11.772 kr. af restskatten blev indregnet i forskudsskatten for 1991, og at restbeløbet på 30.186 kr. skulle betales i 3 rater af 10.062 kr. pr. 1. november 1990, 1. januar 1991 og 1. februar 1991.

Sagsøgeren overholdt ikke ratebetalingerne vedrørende restskatten. Efter forgæves inkasso afgangsførte Skatteforvaltningen i Århus den 6. februar 1992 på en intern grundkonto vedrørende sagsøgeren 9.652 kr. af restskatten for 1988 og 10.062 kr. af restskatten for 1989 som forældet. Afgangsførelsen skete af tekniske grunde, da skatteforvaltningen anså beløbene for uerholdelige. På grundkontoen blev beløbene - ligeledes af tekniske grunde - posteret som indbetalt, hvorved sagsøgerens totale restance faldt med 19.714 kr. til 23.630 kr.

Den 4. juni 1992 meddelte Århus Skatteforvaltning, Inkassokontoret, sagsøgeren, at 6.188 kr. af restskatten for 1988 var modregnet i hans overskydende skat for indkomståret 1990. Sagsøgeren fik herefter ikke udbetalt overskydende skat for 1990.

Den 17. juli 1992 meddelte inkassokontoret sagsøgeren, at restskat på 3.464,95 kr. for 1988 og restskat på 10.062 kr. for 1989 var modregnet i hans overskydende skat for 1991. På grund af modregningen fik sagsøgeren derfor udbetalt overskydende skat for 1991 med 27.628,05 kr.

På grundkontoen hos skatteforvaltningen blev der den 6. august 1992 posteret et beløb på 6.188 kr. og den 3. september 1992 posteret beløb på 3.464 kr. og 10.062 kr. som indbetalt ved inkasso. Sagsøgerens restance blev herved påny nedskrevet med i alt 19.714 kr. På kontoen blev der den 11. september 1998 posteret et beløb på 19.714 kr. som "afskrevet nu indgået". Herved blev sagsøgerens totale restance tilsvarende forhøjet fra 17.156 kr. til 36.870 kr. Formentlig i slutningen af 1998 fik sagsøgeren udleveret en udskrift af grundkontoen.

I sagen er der fremlagt kopi af en række årsopgørelser vedrørende sagsøgeren for årene 1987 til 1997, udskrift af grundkontoen vedrørende sagsøgeren for perioden 20. september 1988 til den 11. september 1998, oversigt af 14. november 1996 vedrørende restancer til inddrivelse samt kopi af et af Århus Kommunes Inkassokontors indbetalingskort til sagsøgeren. Af oversigten vedrørende restancer fremgår, at der efter modregningerne i 1992 ikke er restancer vedrørende sagsøgeren for årene 1988 og 1989. Indbetalingskortet er forsynet med en påskrift om, at overskydende skat tilbageholdes som ekstraordinært afdrag på restancen.

Sagsøgeren har i et retsmøde den 3. maj 2001 - til brug for såvel denne sag som en samtidigt behandlet sag - forklaret, at han er fabriksarbejder. På grund af anpartsprojekterne har han fået 24 forskellige opgørelser og reguleringer. Han har hele tiden overholdt sine aftaler med inkassokontoret. Han kom der højst en gang om året og altid efter tilsigelse. Der var altid kun diskussion om, hvad han betalte, ikke hvad han skyldte. Han vidste således aldrig, hvad han skyldte, når han indgik afdragsordningerne. Han har kun en gang klaget over selve ansættelsen. Det var i 1997/1998. Han har ikke kunnet få tilsigelserne til udlægsforretning den 7. juni 1993 og den 17. november 1994 til at stemme med beløb, han kendte. Først da han fik udskriften af grundkontoen i 1997/1998 fik han tilstrækkeligt overblik til at kunne se, hvor meget skattevæsenet mente, han skyldte. Han har således først under sagen set den fremlagte udskrift, hvorefter han var mødt til udlægsforretning den 15. november 1994, og kravet var opgjort. Det er jo inkassokontorets interne bilag. Han kan ikke huske at have været på inkassokontoret den 15. november 1994. Pantefogeden har den 29. november 1996 opgjort et skyldigt beløb på 27.299 kr., skønt det fremgår, at gælden den 14. november 1996 udgjorde 46.145 kr. Han har ikke forlangt sagen indbragt for fogedretten, for han vidste ikke, at muligheden bestod. Han fik ikke udbetalt restskat for indkomståret 1990, men for 1992 fik han udbetalt 27.628,05 kr. Han regnede med, at hans mellemværende så var udlignet. Af udskriften af grundkontoen fremgår, at posten på de 19.714 kr. har "flydt" i 7 år, og det var først, da det lykkedes ham at få en udskrift af grundkontoen, at han kunne se, hvordan tallene hang sammen. Han mener, han nu bliver afkrævet dette beløb, som han ikke vil betale. Det er jo allerede modregnet en gang.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren den 17. juli 1992 fik udbetalt restskat på 27.628 kr. og derfor har en berettiget forventning om, at der ikke var yderligere restskat for 1988 og 1989. Denne forventning er bestyrket af påskriften på indbetalingskortet, hvorefter overskydende skat tilbageholdes som ekstraordinært afdrag på restancen.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgte har været berettiget til at modregne overskydende skat i restskat for indkomstårene 1988 og 1989, ialt 19.714 kr. Beløbet er betalt ved modregning og er bogført korrekt hos sagsøgte. Sagsøgeren vil således ikke påny skulle opkræves dette beløb. Sagsøgte har ikke fortabt krav på betaling af restskatterne, forinden modregning blev gennemført, og Århus Kommunes Inkassokontor har ikke eftergivet sagsøgerens restskat for indkomstårene 1988 og 1989 ved afgangsføring af beløbet på sagsøgtes grundkonto for sagsøgeren, idet der alene har været tale om systemstekniske posteringer i forbindelse med, at inddrivelsen i en periode var sat i bero. Sagsøgerens restance den 17. juli 1992 var opgjort til 0 kr.

Rettens begrundelse og resultat:

Påstandsbeløbet fremkommer som summen af forfalden restskat for 1988, 6.188 kr. og 3.464,95 kr., og for 1989, 10.062 kr. Disse beløb er allerede modregnet i overskydende skat, hvorefter sagsøgeren i juli 1992 fik udbetalt 27.628,05 kr. Uanset at sagsøgeren fortolker sagsøgtes interne bogføringsbilag anderledes, er det ubestridt, at sagsøgeren ikke påny vil skulle afkræves dette beløb, og der ses ikke at være noget grundlag for at godskrive sagsøgeren beløbet. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen ved Århus Kommunes Inkassokontor, frifindes.

Sagens omkostninger skal statskassen inden 14 dage betale til sagsøgte med 8.000 kr.