Dato for udgivelse
29 nov 2001 14:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
5. oktober 2001
SKM-nummer
SKM2001.590.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
1. afdeling, B-0278-99
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Skattekrav, forældelse, suspension, udlægsforretning, afbrydelse
Resumé

Sagen drejede sig om, fra hvilket tidspunkt den 5-årige forældelse i medfør af 1908-loven skulle regnes fra, samt om et restskattekrav var forældet, eller om der inden forældelsesfristens udløb var foretaget forældelsesafbrydende skridt i medfør af 1908-loven. Restskatten var pålignet efter afsigelse af en højesteretsdom, hvori det blev fastslået, at kommanditisterne i et anpartsprojekt ikke var bundet af den indgåede tegningsaftale.

Vedrørende tidspunktet, fra hvilket den 5-årige forældelsesfrist skulle regnes, udtalte landsretten, at skatteyderen ikke kunne støtte ret på, at ToldSkat havde oplyst, at forældelsesfristen skulle regnes fra tidspunktet, hvor Sø- og Handelsretten som 1. instans havde afsagt dom i en retssag. Forældelsesfristen begyndte således først at løbe på tidspunktet, hvor Højesteret havde afsagt dom i sagen. For så vidt angår forældelse fandt landsretten, at der inden for den 5-årige forældelsesfrist var foretaget forældelsesafbrydende foranstaltninger i form af udlægsforretninger hos skatteyderen.

Reference(r)

Forældelsesloven § 1, stk. 1, nr. 4 
Forældelsesloven § 2
Processuelle regler 2001 N.2.1.3 og N.2.1.4

Redaktionelle noter
Dommen er anket til Højesteret

Parter:
A
(advokat Arne Skovbo)
mod
Skatteforvaltningen, Told- og Skattestyrelsen ved Århus Kommunes Inkassokontor
(Kammeradvokaten ved advokat Per Michael Klausen).

Afsagt af landsdommerne:
Kirsten Thorup, Karen Foldager og Peter Toftager (kst.)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt en restskat for indkomståret 1987, der i september 1994 blev pålignet sagsøgeren, A, er forældet.

Under sagen, der er anlagt den 8. februar 1999, har sagsøgeren som sin endelige påstand påstået sagsøgte, Skatteforvaltningen, Told- og Skattestyrelsen ved Århus Kommunes Inkassokontor, tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens restskat for indkomståret 1987 på 15.284 kr. er forældet pr. den 9. april 1997, og at den overskydende skat som følge af påstandens første led skal tilbagebetales med godtgørelse og eventuelle renter efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 4.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsøgeren har fået meddelt fri proces til sagen. Der er ikke tegnet retshjælpsforsikring.

Sagens omstændigheder er følgende:

I sagsøgerens selvangivelse for indkomståret 1987 indgik et underskud og en renteudgift på ialt 33.121 kr. vedrørende sagsøgerens deltagelse i anpartsprojektet K/S Løgstør Hotel- og Kursuscenter. Ved Højesterets dom af 18. maj 1993, der var en stadfæstelse af Sø- og Handelsrettens dom af 9. april 1992, blev det fastslået, at kommanditisterne i projektet ikke var bundet af den indgåede tegningsaftale. Som følge heraf meddelte Skatteforvaltningen i Århus ved skrivelse af den 20. december 1993 sagsøgeren, at man - som varslet i en skrivelse af 27. august 1993 - havde ændret hans skatteansættelse for indkomstårene 1987-1992, idet han herefter ikke havde fradrag for underskud, renter og afskrivninger i forbindelse med kommanditselskabet.

Sagsøgeren klagede over den ændrede ansættelse for 1987 og gjorde gældende, at skattekravet var forældet i henhold til den 5-årige forældelsesfrist. Told- og Skatteregion Århus meddelte herefter i en skrivelse af 17. maj 1994 sagsøgeren, at det var regionens opfattelse, at forældelsesfristen havde været suspenderet indtil den 9. april 1992, hvor Sø- og Handelsrettens afgørelse forelå, hvorefter sagsøgerens påstand om, at skatteansættelsen for bl.a. 1987 skulle være forældet, ikke kunne imødekommes.

Som en konsekvens af den ændrede ansættelse for indkomståret 1987 udskrev skatteforvaltningen den 2. september 1994 en ny og ændret årsopgørelse for dette indkomstår. Sagsøgeren, der tidligere var pålignet en restskat for indkomståret 1987, som var betalt, fik herved pålignet en yderligere restskat på 19.284 kr. der forfaldt i 3 lige store rater på 6.428 kr. den 1. oktober 1994, den 1. november 1994 og den 1. januar 1995. Raterne blev ikke betalt som fastsat. Den ændrede ansættelse af de øvrige indkomstår, hvor sagsøgeren havde selvangivet overskud/underskud, renteudgifter etc. vedrørende anpartsprojektet, medførte ligeledes restskatter.

Ved en tilsigelse dateret den 28. maj 1993 blev sagsøgeren tilsagt til udlægsforretning på Århus Kommunes Inkassokontor den 7. juni 1993 for restskatter mv. for indkomståret 1991 på i alt 36.133 kr. Ved en tilsigelse dateret den 11. november 1994 blev sagsøgeren tilsagt til udlægsforretning på Århus Kommunes Inkassokontor den 17. november 1994 for restskatter mv. på ialt 14.916 kr. Af udskrift af Århus Kommunes Inkassokontors udlægsprotokol for den 15. november 1994 fremgår, at sagsøgeren var mødt og erklærede sig ude af stand til at betale, hvorefter der blev foretaget forgæves udlæg for restskat for 1991, 1992, 1990 og 1989 og 1. rate 1987 med i alt 26.221 kr. inclusiv retsafgift på 420 kr. Det beløb, der blev foretaget udlæg for, blev ikke nærmere specificeret ud på de enkelte år.

Af udskrift af Århus Kommunes Inkassokontors udlægsprotokol for den 14. november 1996 kl. 13.10 fremgår, at sagsøgeren var mødt og erklærede sig ude af stand til at betale, hvorefter der foretoges forgæves udlæg for restskat for årene 1991, 1992, 1993, 1994, 1990, 1987 og 1989 med ialt 46.145 kr. uden nærmere specifikation på de enkelte år.

Sagsøgeren har under sagen fremlagt en udskrift trukket den 14. november 1996 kl. 13.29 over skattevæsenets interne oversigt over restancer. Sagsøgeren har oplyst, at han fik udskriften udleveret, da han mødte til en udlægsforretning den 29. november 1996 for restskatter for 1994 og 1995 opgjort til 27.299 kr. Af udskriften fremgår, at den samlede restance er på 47.803 kr., der er nærmere specificeret på de enkelte indkomstår. Det fremgår, at restancen for indkomståret 1987 er opgjort til 17.684 kr.

Sagsøgeren har fra oktober 1996 til januar 1999 afdraget i alt 18.800 kr. på sine restskatter. Afdragene er sket ved kontinuerlige månedlige afdrag afbrudt af få perioder uden betaling. Der er mellem parterne enighed om, at der på restskatten for indkomståret 1987 er afdraget i alt 4.000 kr. med afdrag på 800 kr. og 400 kr. fra oktober 1996 til marts 1997.

Som svar på sagsøgerens henvendelse ved en skrivelse af 7. september 1998 meddelte Skatteforvaltningen i Århus ved en skrivelse af 16. september 1998 sagsøgeren, at de pålignede skatter for bl.a. indkomståret 1987 ikke var forældede. Der blev i skrivelsen henvist til, at forældelsesfristen havde været suspenderet frem til den 9. april 1992, og at forældelse efter denne dato bl.a var afbrudt ved inddrivelsesskridt og ved indgåelse af afdragsaftaler. Sagsøgeren indbragte denne afgørelse for Told- og Skatteregion Århus, der i en svarskrivelse af 8. december 1998 ikke kunne imødekomme sagsøgerens påstand om, at restskatten for indkomståret 1987 var forældet, da der inden udløbet af 5-årsfristen, der angives at løbe fra den 9. april 1992, var sket afbrydelse af fristen ved afdragsaftaler og forgæves udlæg den 7. juni 1993 og den 15. november 1994. Regionen bemærkede i sin afgørelse, at afgørelsen kunne indbringes for landsretten inden 3 måneder.

Sagsøgeren har i et retsmøde den 3. maj 2001 - til brug for såvel denne sag som en samtidigt behandlet sag - forklaret, at han er fabriksarbejder. På grund af anpartsprojekterne har han fået 24 forskellige opgørelser og reguleringer. Han har hele tiden overholdt sine aftaler med inkassokontoret. Han kom der højst en gang om året og altid efter tilsigelse. Der var altid kun diskussion om, hvad han betalte, ikke hvad han skyldte. Han vidste således aldrig, hvad han skyldte, når han indgik afdragsordningerne. Han har kun en gang klaget over selve ansættelsen. Det var i 1997/1998. Han har ikke kunnet få tilsigelserne til udlægsforretning den 7. juni 1993 og den 17. november 1994 til at stemme med beløb, han kendte. Først da han fik udskriften af grundkontoen i 1997/1998 fik han tilstrækkeligt overblik til at kunne se, hvor meget skattevæsenet mente, han skyldte. Han har således først under sagen set den fremlagte udskrift, hvorefter han var mødt til udlægsforretning den 15. november 1994, og kravet var opgjort. Det er jo inkassokontorets interne bilag. Han kan ikke huske at have været på inkassokontoret den 15. november 1994. Pantefogeden har den 29. november 1996 opgjort et skyldigt beløb på 27.299 kr., skønt det fremgår, at gælden den 14. november 1996 udgjorde 46.145 kr. Han har ikke forlangt sagen indbragt for fogedretten, for han vidste ikke, at muligheden bestod. Han fik ikke udbetalt restskat for indkomståret 1990, men for 1992 fik han udbetalt 27.628,05 kr. Han regnede med, at hans mellemværende så var udlignet. Af udskriften af grundkontoen fremgår, at posten på de 19.714 kr. har "flydt" i 7 år, og det var først, da det lykkedes ham at få en udskrift af grundkontoen, at han kunne se, hvordan tallene hang sammen. Han mener, han nu bliver afkrævet dette beløb, som han ikke vil betale. Det er jo allerede modregnet en gang.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgerens restskat for 1987 er forældet i medfør af 1908-lovens § 1, stk. 1, nr. 4. Forældelsesfristen begyndte at løbe den 9. april 1992, idet Told- og Skatteregion Århus over for sagsøgeren fastslog, at fristen var suspenderet indtil da, og sagsøgte er bundet af denne tilkendegivelse. Udlægsforretningen i november 1994 har ikke afbrudt forældelsen, da det ikke af tilsigelsen fremgår, hvilke skatterestancer tilsigelsen vedrører. Restancerne vedrørende 1987 kan ikke rummes i de restancer, der er opgjort ved tilsigelsen. Sagsøgte har ikke løftet bevisbyrden for, at sagsøgeren har modtaget tilsigelser vedrørende skatterestancen for indkomståret 1987. Sagsøgeren har gjort indsigelser over for udlæggene, bla. i 1994 og 1996. Sagsøgeren har ikke erkendt størrelsen eller eksistensen af 1987-restancen. Det fremgår af sagsøgtes indbetalingsoversigt, at sagsøgerens indbetalinger ikke er afskrevet på den tidligst forfaldne restskat. Der bør ikke levnes sagsøgte ekspeditionstid efter forældelsesfristens udløb.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at forældelsesfristen efter 1908-lovens § 1, stk. 1, nr. 4, har været suspenderet frem til det tidspunkt, hvor sagsøgte blev bekendt med de ændrede omstændigheder vedrørende sagsøgerens skatteansættelse for 1987, der var en konsekvens af Højesterets dom af 18. maj 1993, samt dommens betydning for netop sagsøgerens skatteforhold, hvilket tidligst skete i efteråret 1993. Der må således indrømmes sagsøgte en rimelig ekspeditionstid, før suspensionen af den 5-årige forældelsesfrist ophører. Subsidiært gøres det gældende, at forældelsesfristen begynder at løbe den 18. maj 1993, mere subsidiært den 9. april 1992. Told- og Skatteregion Århus tilkendegivelse herom er således ikke bindende for sagsøgte. Århus Kommunes Inkassokontor har foretaget forældelsesafbrydende skridt i form af forgæves udlæg hos sagsøgeren den 14. november 1996 for hele den aktuelle restskatterestance for 1987, og for så vidt angår 1. rate i form af forgæves udlæg den 15. november 1994. Sagsøgeren har ved indgåelse af afdragsordningerne med sagsøgte og ved ikke at anvise, hvorpå de indbetalte beløb skulle afskrives, betalt den pågældende skatterestance, ligesom sagsøgte har været berettiget til at afskrive indkomne beløb på den ældste del af skatterestancen. Sagsøgeren har løbende indgået aftale om afdragsvis betaling af den aktuelle restance, herunder restskattekravet vedrørende indkomståret 1987, og har herved erkendt eksistensen og størrelsen af den omhandlede restskat.

Rettens begrundelse og resultat:

Den 5-årige forældelsesfrist for opkrævning af yderligere restskatter for 1987 har været suspenderet, indtil der var faldet endelig dom i sagen om K/S Løgstør Hotel- og Kursuscenter, d.v.s. indtil den 18. maj 1993. Først på dette tidspunkt har skatteforvaltningen kunnet påligne sagsøgeren restskatter som følge af den ændrede vurdering af kommanditselskabet. Sagsøgeren kan således ikke støtte ret på, at skatteforvaltningen - ved flere lejligheder - fejlagtigt har tilkendegivet, at suspensionen ophørte allerede den 9. april 1992. Forældelsen er imidlertid under alle omstændigheder afbrudt, dels ved udlægsforretningen den 15. november 1994 for så vidt angår 1. rate, dels ved udlægsforretningen den 14. november 1996. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen ved Århus Kommunes Inkassokontor, frifindes.

Sagens omkostninger skal statskassen inden 14 dage betale til sagsøgte med 7.000 kr.