Vestre Landsret
Den 19. november 1999
9. afdeling B 1474-96

Parter:


Anpartsselskabet SI under konkurs v/kurator, advokat Erik Malberg (Kammeradvokaten ved advokat Jacob Pinborg)
mod
A1 (Advokat Lars Junge) og A2 (Advokat Lars Junge)

Afsagt af landsdommerne:
Torben Geneser, Chr. Bache og Anne Rode (kst.)

Under sagen har sagsøgeren, Anpartsselskabet SI under konkurs v/kurator, advokat Erik Malberg, nedlagt påstand om tilbagebetaling af selskabsmidler eller erstatning under påberåbelse af omstændigheder, hvorunder de sagsøgte, A1 og A2, har afhændet det senere fallerede, sagsøgende selskab, der er tømt for midler uden dækning af skattekrav. De sagsøgte har bl.a. bestridt, at der er grundlag for sagsøgerens krav.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Principalt: 1. De sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren in solidum at betale kr. 4.882.967,- med tillæg af 0,6% pr. påbegyndt måned af kr. 2.669.016,- fra den 1. juli 1999 til betaling sker.

2. De sagsøgte skal herudover anerkende at være forpligtede til at dække samtlige endelig godkendte kreditorkrav i Anpartsselskabet SI under konkurs, jf. konkurslovens §§ 93-98, som ikke dækkes af de sagsøgtes betaling i henhold til denne påstands 1. led.

Subsidiært: De sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren in solidum at betale kr. 2.669.016,- med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Det er oplyst, at renter er beregnet med 1 % pr. måned til og med den 31. oktober 1998 og derefter med 0,6% pr. måned til og med den 30. juni 1999.

De sagsøgte har påstået principalt afvisning, subsidiært frifindelse. Mere subsidiært har de sagsøgte nedlagt påstand om, at de alene dømmes til at betale et mindre beløb. Mest subsidiært har de sagsøgte nedlagt påstand om betaling af 2.151.072 kr. Med hensyn til renter har de sagsøgte nedlagt påstand om, at der alene tillægges renter efter rentelovens § 5 fra sagens anlæg.

Sagsøgeren har i tilknytning til sine påstande afgivet følgende proceserklæring:

"Som anført i påstandsdokumentet har sagsøgeren egentlig krav på tilbageførsel af samtlige selskabets midler kr. 16.826.706,- med tillæg af rente efter den dagældende anpartselskabslovs § 84, stk. 4.

Sagsøgerens principale påstande er udtryk for, at sagsøgeren alene vil kræve tilbageførsel af et beløb tilstrækkelig til dækning af kreditorkrav i sagsøgeren.

Såfremt de sagsøgtes betaling i henhold til den principale påstand 1 samt skattemyndighedernes indbetaling af ambitilbagebetalingskrav til konkursboet måtte føre til, at der efter betaling af omkostninger, retsafgift, og dækning af alle kreditorkrav m.v. i henhold til konkurslovens regler herom, herunder særligt H 93-98, måtte fremkomme et overskud i konkursboet, erklærer saqsøgeren, at et sådant overskud vil blive udbetalt til de sagsøgte."

De sagsøgte drev, oprindeligt i et interessentskab, senere i anpartsselskabsform, virksomhed med køb, herunder import, og salg af delikatessevarer. Anpartsselskabet SI blev stiftet til dette formål den 30. juni 1984 og hed oprindeligt NN ApS. De sagsøgte ejede alle anparter i selskabet med hver halvdelen. Selskabets regnskabsår var fra den i. juli til den 30. juni. Selskabet havde ingen bestyrelse.

Ifølge revideret regnskab for Anpartsselskabet SI for regnskabsåret 1989/1990 var selskabsskat af årets resultat beregnet til 1.234.480 kr.

Ved salgsaftale af 20. september 1990 overdrog Anpartsselskabet SI, der da endnu bar navnet NN ApS, pr. i. juli 1990 alle sine aktiver, herunder en fast ejendom, og passiver til et til formålet af de sagsøgte anskaffet anpartsselskab, hvis navn senere er forandret til NN ApS. Anparterne i NN ApS, der fortsatte den hidtil drevne virksomhed, ejedes ligeledes af de sagsøgte med halvdelen hver.

Efter aftalen af den 20. september 1990 skulle der udstedes 2 gældsbreve på hver 3,3 mio. kr. Det hedder herom i aftalen bla. :

"...

Gældsbrevene afdrages lineært over 10 år, og forrentes med 9% p.a.. Afdrag og renter forfalder hvert år 30/6 og 31/12. 1. gang 31/12 1990.

..."

Ved ekstraordinær generalforsamling den 31. december 1990 blev det vedtaget at ændre det oprindelige selskabs navn til Anpartsselskabet SI. Samtidig blev det besluttet, at selskabet trådte i likvidation. Revisionsfirmaet R blev valgt til ny revisor, og advokat B blev valgt til likvidator.

Selskabets hidtidige revisor, registreret revisor C, ..., blev revisor for det fortsættende selskab, NN ApS.

Af sammenskrevet resumé fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen, udskrevet den 28. januar 1991, fremgår det, at Anpartsselskabet SI pr. den 31. december 1990 tegnedes af likvidator, advokat B, alene.

Det er oplyst, at det engagement, herunder en driftskredit (nr xxx.x05), som Anpartsselskabet SI havde haft i Unibank A/S, den 31. januar 1991 blev overtaget af det fortsættende selskab, NN ApS.

Ved meddelelse i Statstidende den 9. februar 1991 indkaldtes kreditorer hos Anpartsselskabet SI til at anmelde deres krav, idet det oplystes bl.a., at selskabet havde solgt sin virksomhed.

I den følgende tid modtog likvidator, advokat B, i alt 4 henvendelser om køb af selskabet.

Det fremgår således af en skrivelse 11. februar 1991 fra advokat B til selskabets revisor, statsautoriseret revisor D, revisionsfirmaet R, ...., at B den 10. februar 1991 havde fået en telefonisk forespørgsel fra advokat OS, ...., om køb af selskabet for en "klient, som opkøber selskaber i likvidation for at foretage skattepligtig udlodning".

I en skrivelse af 11. februar 1991 fra TK ApS, ...., til advokat B hedder det bl.a.:

"...

I stedet for at De afslutter likvidationen, tilbyder vi at købe selskabet kontant.

Aktionærerne opnår den kontante fordel og undgår, at der i likvidationsperioden eventuelt sker en skærpet lovgivning vedrørende likvidation af selskaber.

Ved en endelig likvidation frem til den 1 april 1991 skal der afsættes 50% i skat.

Ved vort køb vil vi acceptere, at der afsættes 40%, således at egenkapitalen derved øges.

..."

I en skrivelse af 14. februar 1991 fra FB, ...., til advokat B hedder det bl.a.:

"...

Er De interesseret i at sælge selskabet, kan vi måske tilbyde Dem en pris i størrelsesordnen 100 - 105% for egenkapitalen, 20 - 50% for investeringsfonds, skat i uafsluttet regnskabsår, m.m. og markedspris for skattemæssigt underskud.

..."

Ved en skrivelse af 7. marts 1991 til advokat B bekræftede vekselerer og bankier SK, ...., i fortsættelse af telefonsamtale sin interesse i at erhverve selskabet.

Den 24. maj 1991 fremsendte statsautoriseret revisor D et udkast til regnskab for Anpartsselskabet SI for perioden 1. juli til 31. december 1990, benævnt "Regnskab for 1990 ved likvidationens indtræden", til advokat B "til gennemsyn og godkendelse".

I udkastets afsnit om "Ledelsens beretning (likvidator)" hedder det bl.a.:

"...

Selskabet trådte den 31. december 1990 i solvent likvidation. Årsagen til likvidationsbeslutningen er en følge af, at selskabet pr. 1. juli 1990 har afhændet sin hidtidige virksomhed med dertil hørende anlægsaktiver og derfor ikke længere driver virksomhed i henhold til selskabets formålsparagraf i vedtægterne.

Selskabet forventer at afslutte likvidationen i løbet af 1991."

"Værdipapirer  
Nom. kr. 466.000 8 pct. Nykredit 3.s. 2017 a 82

382.120 

Nom. kr. 1.535.000 7,5 pct. Danmarks Skibskreditfond S.K. 1992 C a 95,4

1.464.390 

Nom. kr. 1.535.000 9 pct. Nobel Industri Sweden AB 1993 a 94,8

1.455.180 

Nom. kr. 3.500.000 12 pct. Nykredit 2.s. 2010 a 100,8

3.528.000 

Nom. kr. 10.000 Kryolitselskabet Øresund a 85

8.500 

Nom. kr. 585.000 I.D. Balance a 148,5

868.725 

Nom. kr. 6.270.000 gældsbrev a 80

5.016.000 

FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER

12.722.915 

ANLÆGSAKTIVER I ALT

12.722.915 

Tilgodehavende renter

80.688 

Tilgodehavende merværdiafgift

11.786 

Pengedebitor

3.097.546 

TILGODEHAVENDER

 3.190.020 

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT

3.190.020 

 AKTIVER I ALT

15.912.935"

Passiverne er anført således:

"Anpartskapital

80.000 

Likvidationskonto

13.100.612 

EGENKAPITAL

13.180.612 

Kreditorer

255.263 

Skyldige boomkostninger

54.050 

I Selskabsskat

2.423.010 

Gæld

2.732.323 

PASSIVER I ALT

15.912.935"

Ved telefaxskrivelse af 27. maj 1991 til revisionsfirmaet R, ..., gjorde advokat B nogle bemærkninger til regnskabsudkastet, og anførte herunder, at han ville foretrække, at der i regnskabet blev sat navn på gældsbrevsdebitor og pengedebitor.

I en skrivelse af 29. maj 1991 fra advokat B, stilet til NN ApS, hedder det bl.a.:

"Som bekendt er der kommet 3 henvendelser fra interesserede, som ønsker at købe selskabet.

D har undersøgt spørgsmålet, om der kan vindes noget ved et salg af selskabet, og han har i går meddelt mig, at der kan tjenes ca 450.000 kr ved et salg, der sker den 30. juni 1991.

Jeg er herefter gået i gang med at afslutte udarbejdelsen af skødet.

....

Jeg sender en genpart til D for at han kan vurdere, om spørgsmålet har nogen betydning for et eventuelt salg af selskabet."

I en skrivelse af 30. maj 1991 fra revisionsfirmaet R, Skatteafdelingen, ...., underskrevet E, til IE A/S, Århus, hedder det:

"Vedr.: Overskudsselskab - Anpartsselskabet SI i likvidation.

Vedlagt fremsendes regnskab med specifikationer og skatteopgørelse pr. 31. december 1990 for ovennævnte selskab, hvori anparterne ønskes afhændet.

Selskabet har beskæftiget sig med import og salg af delikatesser.

Det er oplyst, at egenkapitalen pr. dags dato stort set svarer til det i vedlagte regnskab anførte, hvilket vil sige ca. kr. 13,1 mio.

Skatten af indkomsten for perioden 1. juli 1990 til 30. juni 1991 forventes at udgøre ca. kr. 1,5 mio. Skatter til betaling 20. november 1991 udgør kr. 1.230.930.

Vi skal snarest udbede os et tilbud om køb af anparterne i selskabet. Tilbuddet bedes udarbejdet med en reguleringsklausul for så vidt angår afvigelser i egenkapitalen og årets skatter."

I en skrivelse af 31. maj 1991 fra IE A/S, underskrevet MT A/S, RP, til revisionsfirmaet, att. E, hedder det herefter bl.a.:

"... skal vi herved fremkomme med følgende købstilbud.

Selskabet overtages til egenkapitalen pr. en given overtagelsesdato med tillæg af 32 % af de pr. denne dato afsatte skyldige og udskudte skatter for perioden 1/7-90 til overtagelsesdatoen.

Vore normale betingelser og garantier som er Dem bekendt skal være gældende.

..."

MT A/S var efter det oplyste et datterselskab af IE A/S.

I en telefaxskrivelse af samme dato fra E til RP, MT A/S, hedder det bl.a.:

"...

Jeg finder nu tilbuddet i underkanten. Jeg overvejer at spørge TK, der uopfordret har henvendt sig.

..."

Efter årsregnskab dateret den 2. juni 1991 for IE A/S for regnskabsåret 1. januar til 31. december 1990 var årets resultat et overskud på ca. 2 mio. kr. Efter regnskabets balance pr. 31. december 1990 udgjorde aktiverne ca. 6,5 mio. kr., heraf anlægsaktiver ca. 2,9 mio. kr. og mellemregning med datterselskaber ca. 2,5 mio. kr. Egenkapitalen udgjorde ifølge balancen ca. 3,3 mio. kr.

I en skrivelse af 3. juni 1991 fra RP, MT A/S, til revisionsfirmaet, København, att. E, forhøjedes tilbuddet af 31. maj 1991 således, at tillæg vedrørende skatter var 35%.

I en skrivelse af 6. juni 1991 fra advokat B, stilet til NN ApS, hedder det bl.a.:

"I det regnskab, som R har udarbejdet for anpartsselskabet SI i likvidation, fremgår, at De skylder et beløb på kr. 3.097.546,00.

Revisoren har oplyst, at beløbet er mellemregning fra købet pr. 01.07.1990, og at der ikke er truffet nogen aftale om forrentning.

Som likvidator i anpartsselskabet er Jeg nød til at forlange, at der sker forrentning, og jeg beder Dem venligst meddele mig, om De er indforstået med, at beløbet forrentes med 12% p.a.

..."

I en skrivelse af 10. juni 1991 fra statsautoriseret revisor D, stilet til NN ApS hedder det bl.a.:

"Hoslagt fremsendes 2 stk. kopier af tilbud fra MT A/S på køb af selskabet, som refereret pr. telefon den 10. juni d.å.

I bedes venligst returnere det ene eksemplar i underskrevet stand som udtryk for, at I accepterer tilbuddet."

Det er oplyst, at de nævnte 2 kopier begge angik skrivelsen af 3. juni 1991, og at advokat B blev orienteret om denne skrivelse ved telefaxmeddelelse af 10. juni 1991 fra D, men ikke om D's skrivelse af 10. juni 1991 til NN ApS.

Ved telefaxmeddelelse af 11. juni 1991 fra E, revisionsfirmaets skatteafdeling, til advokat B fremsendtes et udkast, dateret 1. maj 1990, til aftale om overdragelse af selskabskapital, som revisionsfirmaet havde modtaget fra IE A/S.

I udkastet, hvor aftaleparterne ikke er angivet, hedder det bl.a.:

"...

7. SÆLGERS GARANTIER

7.1. Sælger garanterer og indestår for, at Selskabets kontante egenkapital pr. overtagelsesdagen andrager kr.

7.2. Sælger garanterer og indestår vedrørende Selskabets forhold for følgende:

a. At de til Køber udleverede balancer m.v. giver et retvisende billede af Selskabets økonomiske forhold.

b. At alle aktiver, der er optaget i balancen pr. tilhører Selskabet.

c. At der ikke påhviler selskabet nogen forpligtelse, som ikke er medtaget i balancen pr.

d. At Selskabet er lovligt registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under reg. nr.

e. At Selskabets vedtægter af

som udleveres til Køber og som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er de sidst vedtagne og at der ikke overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er anmeldt ændringer i Selskabets vedtægter eller i Selskabets forhold i øvrigt i forhold til den udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Sælger udleverer til Køber.

f. At der ikke påhviler Selskabet kautioner eller eventualforpligtelser.

At Selskabet ikke deltager i noget interessentskab eller noget interessentskabslignende forhold.

h. At samtlige de af balancen omfattende aktiver er frie og ubehæftede

i. At der ikke påhviler Selskabet garanti - eller serviceforpligtelser af nogen art.

At Selskabet ikke er part i nogen form for kontraktsforhold eller andre aftaleforpligtelser og at der ikke i Selskabet er ansatte.

k. At der ikke påhviler Selskabet forpligtelser i relation til immaterielle rettigheder overfor trediemand

l. At Selskabet ikke er part i retssager.

m. At der ikke henstår uopfyldte forhold fra den af Selskabet hidtil drevne virksomhed.

n. At der ikke vedrørende tiden indtil aftalens indgåelse verserer skattesager eller eksisterer forhold, der måtte give anledning til påtale fra skatte-, told-eller andre offentlige myndigheder.

o. At Køberen modtager alle oplysninger af betydning for bedømmelsen af værdien af de overdragne aktier.

7.3. Sælger er fuldt indforstået med, at de af ham afgivne garantier jvf. 7.1. og 7.2. er frit overdragelige og kan således af Køber og ethvert senere omsætningsled videreoverdrages i forbindelse med et salg af selskabet.

..."

Efter selvangivelse af 17. juni 1991 for Anpartsselskabet SI for skatteåret 1991/92 udgjorde selskabsskat af årets resultat, excl. en skattegodtgørelse, 1.234.440 kr.

I en skrivelse af 20. juni 1991 fra advokat B til revisionsfirmaet, att. E, skatteafdelingen, hedder det bl. a.:

"...

Skødet fra Anpartsselskabet SI i likvidation er endnu ikke tinglyst, og det skal fremgå af den kontrakt, som A2 og A1 indgår om salg af anparter, at køberen af selskabet skal medvirke til tinglysning af skødet, hvis der skulle opstå tinglysningsmæssige problemer.

..."

I en skrivelse af 25. juni 1991 fra advokat B til revisionsfirmaet, ..., hedder det bl.a.:

"Jeg har forstået på mine samtaler med A2, A1 og statsautoriseret revisor D, at R's skatteafdeling står for kontraktsudformningen.

Jeg går naturligvis ud fra, at R's skatteafdeling også har sikret sig, at A2 og A1 får den billigste løsning hvad angår skat."

Ved telefax af 26. juni 1991 fra sagsøgte A2 til advokat B fremsendtes bl.a. en af revisionsfirmaet udarbejdet udateret opgørelse, hvori det hedder:

"NN APS.

TILGODEHAVENDE HOS A1 OG A2 KR. 16.826.706

er udlagt således:

Nom. kr.

461.000

8 pct. Nykredit 3.s. 2017

414.971

Nom. kr.

1.535.000

7,5 pct. Danmarks Skibskreditf. S.K. 1992 C

1.502.765

Nom. kr.

1.535.000

9 pct. Nobel Industri Sweden AB 1993

1.508.905

Nom. kr.

3.069.000

12 pct. Nykredit 2.s. 2010

3.097.543

Nom. kr.

1.500

Kryolitselskabet Øresund

7.800

Nom. kr.

585.000

I.D. Balance

931.613

Nom. kr. 5.940.000 NN ApS, gældsbrev

4.752.000

 

 

 

12.215.597

Tilgodehavende renter

116.561

Tilgodehavende merværdiafgift

27.846

Tilgodehavende hos NN ApS

4.823.775

Kreditorer

255.263

 
Skyldige omkostninger

92.415

 
Aktieafgift

9.395

-             357.073

 

16.826.706"

I skrivelse af 28. juni 1991 fra IE A/S, underskrevet af RP, til advokat B hedder det bl.a.:

"Iflg. aftale med hr. skattekonsulent E, rev. fa. R i København, fremsendes hoslagt udkast til anpartsoverdragelse vedr. ovennævnte selskab i 2 eksemplarer.

Af praktiske hensyn har vi underskrevet aftalerne.

....

Vi beder Dem særligt notere aftalens pkt. 7.4.

Jeg har forstået på E, at selskabet afregnes således:

....    
Selskabets kontante midler kr.

16.842.549

Købspris for selskabet jfr. overdragelsesaftale af 1. juli 1991, kr.

14.675.634

Differencebeløb vedlægges på check kr.

2.166.915

...."    

Den 30. juni 1991 underskrev de sagsøgte som direktører et af statsautoriseret revisor D, revisionsfirmaet R, revideret regnskab af samme dato for Anpartsselskabet SI for regnskabsåret 1. juli 1990 - 30. juni 1991. I ledelsens beretning hedder det bl.a.:

"...

Da selskabet i mellemtiden har fundet mulighed for fortsat drift, er det besluttet at ophæve likvidationen."

I regnskabets balance pr. 30. juni 1991 er under aktiver kun anført to poster, nemlig dels tilgodehavende udbytteskat med 15.843 kr. og dels "Tilgodehavende, A1 og A2" med 16.826.706 kr. De samlede aktiver udgjorde således 16.842.549 kr. Under passiver er den eneste gældspost selskabsskat med 2.669.016 kr. Egenkapitalen udgjorde således 14.173.533 kr. Ifølge en note fordelte selskabsskatten på i alt 2.669.016 kr. sig på 1.234.440 kr. for skatteåret 1991/1992 og 1.434.576 kr. for skatteåret 1992/93.

I en skrivelse af 2. juli 1991 fra revisionsfirmaet, skatteafdelingen, til advokat B hedder det bl.a.:

"...

Der skal ifølge overdragelsesaftalen af 20. september 1990 udstedes 2 gældsbreve å nom. kr. 3.300.000 til det sælgende selskab.

...

Det foreslås at gældsbrevene udformes således, at gælden anføres som oprindelig nom. kr. 3.300.000 og pr. 30. juni 1991 nedbragt til kr. 2.970.000. Herved opnås det, at der er en naturlig sammenhæng mellem gældsbrevene og overdragelsesaftalen, ligesom skattemyndighederne næppe vil kunne gennemføre en påstand om, at tilgodehavendet på grund af tidsforløbet fra virksomhedsoverdragelsen har ændret karakter til et anfordringstilgodehavende.

Endvidere bør forrentnings- og afdragsvilkårene efter vor opfattelse anføres som gældende fra 1. juli 1990.

Udstedelsen af gældsbrevene bør kombineres med en aftale om overdragelse af det omhandlede tilgodehavende i henhold til salgsaftalen af 20. september 1990 fra Anpartsselskabet SI til de to anpartshavere.

2. Betaling for selskabet

Efter drøftelse med RP fra IE A/S om købesummens berigtigelse foreslås det, at differenceafregningen fremsendes pr. check den 4. juli 1991 sammen med et følgebrev med følgende tekst:

"Hoslagt følger selskabets kontante midler kr.

17.842.549

idet jeg dog har modregnet salgssummen for anparterne, jfr. overdragelsesaftalen af . juli 1991 kr.

14.675.634

Difference kr.

2.166.915

     
Vedlægges i check."    

..."

I en skrivelse af 3. juli 1991 fra revisionsfirmaet, skatteafdelingen, til advokat B hedder det bl.a.:

"...

Efter aftale om D og RP fra IE A/S skal differencebeløbet til afregning ved salg af selskabet ændres til kr. 2.151.072. Ændringen skyldes, at selskabet bibeholder retten til den afsatte udbytteskat. Herved reduceres selskabets kontante midler til kr. 16.826.706.

Såfremt De ønsker ændringer i det senest udarbejdede kontraktsudkast, bedes de snarest kontakte RP fra IE."

I en skrivelse af 3. juli 1991 fra IE A/S til advokat B hedder det bl.a.:

"Hoslagt fremsendes 2. sæt aftaler som jeg har tilrettet.

Endvidere vedlægger jeg kopi af generalforsamlingsprotokol, vedtægter samt kopi af anmeldelse til Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

Jeg har fremsendt al originalmaterialet til Hr. direktør SP d.d. og bedt ham underskrive anmeldelsen, og iøvrigt fremsende en kopi af denne til Dem.

Desuden har jeg bedt ham om at fremsende en kopi af den nye tegningsudskrift når denne foreligger.

Da selskabet, som det fremgår af generalforsamlingsprotokollatet, har ophævet likvidationen den 3. juli 1991, skal der udfærdiges en erklæring jfr. anpartsselskabslovens paragraf 95 stk 2, om at selskabets indskudskapital nom. kr. 80.000,00 er i behold.

Jeg vil bede Dem om at foranledige, at revisionsfirmaet udfærdiger en sådan, idet denne også skal medsendes til Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

..."

Det anføres i den i skrivelsen omtalte generalforsamlingsprotokol, at der den 3. juli 1991 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i Anpartsselskabet SI i likvidation, at alene RP var til stede, og at direktør SP, ...., blev valgt som direktør. Det hedder i protokollen endvidere bl.a.:

"...

Det blev vedtaget, at lade selskabet genoptage sin virksomhed, idet der er indtrådt ny aktivitet i selskabet.

..."

Den 4. juli 1991 underskrev de sagsøgte en aftale om overdragelse af anpartskapitalen i Anpartsselskabet SI til IE A/S eller ordre. Det hedder i aftalen, der var underskrevet den 1. juli 1991 af IE A/S, bl.a.:

"...

1.1. Sælger overdrager med virkning fra den 1. juli 1991 hele selskabskapitalen i Selskabet nom. kr. 80.000 til Køber.

. . . . .

3.1. Overdragelsen sker på baggrund af en af Sælgers revisor udarbejdet balance pr. 30. juni 1991, hvilken balance udviser en egenkapital på kr. 14.173.533,00

3.2. Det forudsættes, at selskabets aktiver alene består af likvide midler og bankindskud.

3.3. Selskabet har ingen passiver udover afsatte skatter.

. . . . .

4.1. Købesummen er fastsat til kr. 14.675.634,00

. . . . .

5.1. Købesum betales til Sælger senest pr. 4. juli 1991.

. . . . .

6.1. Hvis det efter den i pkt. 4.1. fastsættelse af købesummen skulle vise sig, at nettoværdien af Selskabets aktiver og passiver pr. overtagelsesdagen er højere end angivet ovenfor, eller hvis nettoværdien er lavere som følge af, at Sælgers garantier i henhold til pkt. 7 svigter, reguleres købesummen op eller ned, således at den fortsat udgør nettoværdien af Selskabets aktiver og passiver pr. overtagelsesdagen med tillæg af 35% af de skyldige skatter for perioden i. juli 1990 til 30. juni 1991.

..."

Aftalen indeholder en række garantier, svarende til de garantier, der er gengivet ovenfor fra aftaleudkastet dateret den 1. maj 1991. Det hedder herefter i den underskrevne aftale bl.a.:

"...

7.4.Sælger har oplyst, at selskabet den i. juli 1990 har afhændet sin hidtidige virksomhed, med dertil hørende anlægsaktiver til et af aktionærerne nystiftet selskab. Salgsværdien for aktiverne er foretaget ud fra realistiske værdier, ligesom værdien af good-will er foretaget ud fra regler der kan godkendes af skattemyndighederne. Køberselskabet er forpligtet til at udstede gældsbrev til Anpartsselskabet SI. Denne ret har Anpartsselskabet SI overdraget til sælgerne.

. . . . .

Ligeledes den 4. juli 1991 overgav A2 til RP, IE A/S, en check på 2.151.072 kr., der var udstedt til IE A/S og trukket på driftskonto 306.505 i Unibank A/S, tilhørende det fortsættende selskab, NN ApS. Checken blev samme dag kl. 14.06 indsat på en konto nr. xxxxx64 tilhørende IE A/S i Aktivbanken A/S, .....

IE A/S lod sit datterselskab VJ A/S indtræde som køber af anparterne i ApS SI.

I tilknytning til kvittering fra Aktivbanken A/S vedrørende checken på 2.151.072 kr. er der udfærdiget et håndskrevet "Bogføringsbilag vedrørende VJ's køb af ApS SI i likvidation". Der er i dette bilag foroven anført:

"...

Købspris selskabet

14.675.63

Lånet fra ........ ("SI")

16.826.70

Indsat på konto xxxxx6-4 d 4/2-91  

..."

Nederst på bogføringsbilaget er der med anden håndskrift endvidere anført:

"K Mellemregning m/ ....... ("SI")

16.826.706

D Mellemregning m/ ........ ("VJ")

14.675.634

D Bank

2.151.072"

Der er fremlagt en kontoudskrift vedrørende konto nr. xxxxx64, tilhørende IE A/S, hvoraf fremgår, at saldoen var negativ med ca. 1,4 mio. kr. umiddelbart før krediteringen vedrørende checken på 2.151.072 kr.

Af kontoudskrift vedrørende driftskonto 306.505 i Unibank A/S, tilhørende NN ApS, fremgår, at saldoen den 3. juli 1991 var positiv med ca. 9,3 mio. kr. Den 4. juli 1991 blev der hævet to beløb på hver 3,6 mio. kr. Umiddelbart før debiteringen vedrørende checken på 2.151.072 kr. den 5. juli 1991 var saldoen positiv med 2.386.075 kr.

Ved skrivelse af 5. juli 1991 fremsendte advokat B kopi af den underskrevne overdragelsesaftale samt af skrivelsen af 3. juli 1991 fra IE A/S til revisionsfirmaet, ..... (R)

I en skrivelse af 30. juli 1991 fra IE A/S til direktør SP vedrørende Anpartsselskabet SI hedder det bl.a.:

"Hoslagt fremsendes følgende materiale:

...

2. stk udbytteattester. Du skal blot indsende disse til skattemyndigheden i .... og bede om at den tilbageholdte udbytteskat modregnes i den skat der skal betales den 20/11-91.

...

Kopi af vedtægter. Jeg går ud fra, at du har indsendt det fornødne materiale til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen således at der kan finde registrering sted, samt at du har fremsendt kopi af dette materiale til advokat B.

..."

Ifølge en aftale af 30. juli 1991 overdrog VJ A/S anpartskapitalen i Anpartsselskabet SI til RD+ ApS, ..... Aftalen er underskrevet på købers vegne af RP. Købesummen er aftalt til 15.034.278 kr. og overtagelsesdagen til den 30. juli 1991.

I en telefaxmeddelelse af 30. juli 1991 fra IE A/S til Aktivbanken A/S hedder det bl.a.:

"Vi har d.d. solgt et selskab, hvor købsprisen ønskes afregnet således:

Selskabets kontante midler kr.

16.826.706

med fradrag af vores salgspris for selskabet kr.

15.034.278

Differencen kr.

1.792.428

Bedes venligst overført fra vores konto hos Dem (xxxxxx6-4) til købers konto i Sparekassen Nordjylland i København.

..."

I forbindelse med kvittering fra Aktivbanken A/S vedrørende overførsel af 1.792.428 kr. den 30. juli 1991 fra IE's konto 1406064 til kredit for RD+ ApS er der udfærdiget et håndskrevet bilag, hvor følgende er anført:

"Mellemregning m/...... ("SI") D:

16.826.706

Mellemregning m/......   ("VJ") K:

15.034.278

Bank K:

1.792.428"

Ifølge kontoudskrift vedrørende kontoen nr. xxxxx64 var saldo i en den 29. juli 1991 umiddelbart før debiteringen den 30. juli 1991 af beløbet 1.792.428 kr. positiv med ca. 2,5 mio. kr.

Ved skrivelse af 23. august 1991 til advokat B fremsendte IE A/S en ikke tidligere afsendt skrivelse, dateret den 4. juli 1991, som man havde fundet ved en gennemgang af materiale vedrørende Anpartsselskabet SI. Det hedder i skrivelsen dateret den 4. juli 1991 bl.a.:

"... at den endelige køber af anparterne i

ovennævnte selskab er

VJ A/S

...

Vi beder Dem venligst meddele dette til sælgerne."

Ifølge aftale af 27. august 1991 overdrog RD+ ApS anpartskapitalen i Anpartsselskabet SI til LK, ..., med overtagelsesdag den 28. august 1991 for en købesum på 16.410.000 kr. Efter aftalen skulle købesummen betales til sælger senest den 28. august 1991.

Forskellen mellem den fastsatte købesum 16.410.000 kr. og det i balancen for Anpartsselskabet SI pr. 30. juni 1991 anførte tilgodehavende på 16.826.706 kr. udgør 416.706 kr. Ifølge en kvittering fra Aktivbanken, København, er et beløb på 416.706 kr. den 27. august 1991 overført fra en konto tilhørende Investeringsanpartsselskabet af 10. februar 1989 med adresse X-haven 109, Y-by, til en konto i Jyske Bank, tilhørende advokat BS.

Registreret revisor C og dennes medarbejder F underskrev den 27. september 1991 et revideret regnskab for perioden i. juli 1990 - 30. juni 1991 for det fortsættende selskab, NN ApS. I balancen pr. 30. juni 1991 er under langfristet gæld anført bl.a. "Gældsbrev Anpartsselskabet SI" med 5.280.000 kr. Under kortfristet gæld er bl.a. anført "Mellemregning ApS SI" med 12.047.423 kr. Balancen angiver ikke andre mellemværender med Anpartsselskabet SI.

Ifølge aftale af 1. december 1991 overdrog LK sine anparter i Anpartsselskabet SI til ApS-X, c/o LK, København.

Ifølge aftale af den 15. december 1991 overdrog ApS-X selskabskapitalen i Anpartsselskabet SI til ApS-Y, København.

Ifølge aftale af den 18. december 1991 overdrog ApS-Y selskabskapitalen i Anpartsselskabet SI til ApS-Z.

I en udbytteerklæring for Anpartsselskabet SI til Told- og Skattestyrelsen, der er underskrevet af LK den 15. januar 1992, er anført en udlodning på 14.000.000 kr. som vedtaget på generalforsamling den 15. december 1991, og en udbytteskat på 4.200.000 kr.

Af en udbytteattest for Anpartsselskabet SI, ligeledes af den 15. januar 1992 og underskrevet af LK, er anført en udbytteudbetaling på 14.000.000 kr., indeholdt udbytteskat på 4.200.000 kr. og udbyttemodtager som ApS-Y.

I en påtegning, underskrevet af LK, på det tidligere omtalte regnskab for Anpartsselskabet SI for 1990/91 er anført bl.a.:

"Godkendt på selskabets generalforsamling den 9/3 1992."

I regnskab for perioden i. juli 1991 - 30. juni 1992 for det fortsættende selskab, NN ApS, revideret af C og F og dateret den 12. oktober 1992, er i balancen pr. 30. juni 1992 under langfristet gæld anført bl.a. 2 gældsbreve til henholdvis A1 og A2 med hver 2.310.000 kr. Under kortfristet gæld er bl.a. anført "mellemregning A2" med 3.335.327 kr. og "Mellemregning A1" med 3.348.062 kr. samt "Mellemregning ApS SI" med 0 kr.

I udateret selvangivelse for Anpartsselskabet SI for skatteåret 1992/93, underskrevet af LK, er anført en skattepligtig indkomst på 3.775.286 kr. og en egenkapital på 14.173.533 kr.

I en selskabsskatteopgørelse af 7. oktober 1992 vedrørende Anpartsselskabet SI er på grundlag af en "ansat indkomst" på 3.775.286 kr. beregnet en selskabsskat for skatteåret 1992/93 på 1.434.576 kr.

Det fremgår af en udskrift af udlægsbog, at der hos Anpartsselskabet SI den 27. januar 1993 forgæves blev søgt foretaget udlæg for selskabsskatten for 1991/92, 1.234.440 kr., og for 1992/1993, 1.434.576 kr., samt renter m.v. Det fremgår endvidere, at LK var til stede. Det hedder i udskriften bl.a.:

"...

UDLODNINGSSELSKAB.

DIREKTIONEN UDTRÅDT 21.11.92

INGEN AKTIVER

AFVENTER OPLØSNING.

..."

Skifteretten traf den 29. oktober 1993 beslutning om tvangsopløsning af Anpartsselskabet SI.

I et notat udarbejdet den 16. september 1994 af F, C ApS, registrerede revisorer, efter anmodning fra skattevæsenet hedder det bl.a., idet "aps nr. xxx.x78" betegner Anpartsselskabet SI og "aps nr. xxx.x76" betegner det fortsættende selskab, NN ApS:

"...

3. Fra 1/7 1990 drives NN videre i ApS-nr. xxx.x76.

Aps. nr. xxx.x78 består kun af gældsbreve og mellemregning fra handel (jvf. pkt. 2), samt værdipapirer som var erhvervet tidligere.

(vi har ikke regnskabet for ApS SI pr. 30/6 1991, idet A2 udleverede alt materiale til køber, og vi aldrig har haft det.

Kopi kan evt. rekvireres ved X-Revision, som har udarbejdet regnskabet.)

4. ApS SI sælger sine værdipapirer ca. 28/6 1991.

Provenuet overføres til NN ApS (ApS. nr. xxx.x76).

I h.t. regnskab pr. 30/6 1991 for NN ApS er mellemregning med ApS SI på kr. 12.047.423, som specificeres således:

Mellemregning i h.t. spec. X-revision

16.826.706 

 

Difference v/salg af værdipapirer 

+ 563 

 
Gældsbreve som ikke overtages af A1 & A2 ApS, men af A2 og A1 

- 4.752.000 

 
Tilgode moms, modtages juli kvt. 1991 

-27.846 

 
Saldo mellemregning 30/6 1991 

12.047.423 

 

5. 1. juli 1991 sælger A2 og A1 anparterne i ApS SI til IE for kr. 14.675.634.

(Se brev fra IE)

A2 og A1 indskyder kr. 14.675.634 minus anskaffelsessum for gældsbreve kr. 4.752.000 = kr. 9.923.634 på mellemregning i A1 & A2 ApS (ApS nr. xxx.x76)

6. NN ApS (ApS. nr. xxx.x76) overfører kr. 16.826.706 til ApS SI/IE (= indfrier mellemregningskonto).

..."

Den 8. december 1994 blev Anpartsselskabet SI taget under konkursbehandling. Som kurator valgtes advokat Erik Malberg. Selskabets sidst registrerede adresse forud for konkursen var c/o LK, København.

Told- og Skatteregion København 2 anmeldte ved skrivelse af 23. januar 1995 som simple krav selskabsskatten for skatteårene 1991/1992 og 1992/1993 med henholdsvis 1.234.440 kr. og 1.434.576 kr., i alt 2.669.016 kr. samt renter m.v. heraf, i alt 3.512.803 kr.

I en skrivelse af 9. juli 1996 vedrørende Anpartsselskabet SI under konkurs fra kurator, advokat Erik Malberg, til Kammeradvokaten hedder det:

"Idet jeg henviser til Deres skrivelse af 4. ds., skal jeg hermed bekræfte, at de samlede boomkostninger ikke anslås at overstige kr. 50.000.

Samtidig skal jeg for en ordens skyld bekræfte, at jeg som kurator har meddelt Dem fuldmagt til at udtage stævning på boets vegne."

I en skrivelse af 20. september 1996 vedrørende Anpartsselskabet SI under konkurs fra kurator, advokat Erik Malberg, til advokat B hedder det bl.a.:

"...

Forud for Kammeradvokatens udtagelse af stævning den 4. juli d.å. har jeg bemyndiget ham til på mine vegne at anlægge sagen. Jeg har bekræftet dette ved brev af 9. juli d.å., som vedlægges i kopi til Deres orientering.

..."

Den 25. november 1996 blev IE A/S og dettes datterselskab VJ A/S taget under konkursbehandling.

Ved cirkulæreskrivelser af 26. september 1997 har kurator i disse boer, advokat C. Søgaard-Christensen, oplyst, at aktiverne i konkursboet IE A/S inkl. en tvivlsom post for ansvarlig lånekapital udgør ca. 1,1 mio. kr. og passiverne ca. 60,5 mio. kr., heraf en anslået post på 60 mio. kr., der efter det oplyste angår regreskrav i forbindelse med selskabstømmersager, samt at aktiverne i konkursboet VJ A/S er anslået til 0 kr. og passiverne excl. konkursomkostninger til 60 mio. kr., svarende til de nævnte regreskrav i boet vedrørende IE A/S.

Af en kontoudskrift vedrørende selskabsskat af 19. november 1997 fra skattevæsenets edb-system udgør det samlede registrerede beløb vedrørende Anpartsselskabet SI for skatteår forud for 1993/94 2.669.016 kr.

Den 22. april 1998 udbetalte Told- og Skatteregion Vejle efter tidligere anmodning fra kurator om tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag (ambi) vedrørende Anpartsselskabet SI et beløb på 890.826 kr. samt rentegodtgørelse heraf, i alt 1.763.484 kr. med oplysning om, at ligningskommunen var underrettet herom.

Sagsøgeren har under sagens forberedelse opfordret de sagsøgte til at fremlægge dokumentation dels for eventuelle mellemregninger mellem de sagsøgte og det fortsættende selskab, dels for, at de sagsøgte efter overdragelsen af Anpartsselskabet SI fortsat skyldte selskabet 16.826.706 kr., samt endelig for, at det fortsættende selskab efter overdragelsen skulle have indfriet en gæld til Anpartsselskabet SI på 12.047.324 kr.

Sagsøgte A1

har forklaret, at Anpartsselskabet SI drev handel med delikatesseprodukter, særligt charcuteriprodukter, herunder gennem import. C var revisor, fra omkring 1980 for de sagsøgte, dernæst for Anpartsselskabet SI og senere for det fortsættende selskab. Man antog statsautoriseret revisor D, som man kendte i forvejen, med henblik på overdragelsen og likvidationen, som var en uvant opgave for C. Grunden til anskaffelsen af det fortsættende anpartsselskab var avancebeskatningsreglerne, der nødvendiggjorde en likvidation eller et salg af ApS SI. Sagsøgte har ikke selv at gøre med administration, som A2 står for. Sagsøgte er ....... statsborger og ikke helt inde i de danske skatteregler. Der var i Anpartsselskabet SI en pengebeholdning i form af værdipapirer. De sagsøgte havde aldrig trukket særlig mange penge ud af selskabet. D skrev vistnok salgsaftalen af 20. september 1990. Det var helt klart tanken, at likvidationen skulle være kørt til ende. D kom med forslaget om at sælge Anpartsselskabet SI i stedet for at likvidere det, idet der fremkom forskellige tilbud. D sagde, at de sagsøgte kunne få ca. 450.000 kr. mere ud af det på den måde. D fortalte ham, at køber skulle bruge selskabet til nogle leasingarrangementer, der kunne "slå skatten ned". D anbefalede IE A/S, som han havde lavet forretninger med før og derfor kunne stå inde-for. Sagsøgte fik dagen før eller samme dag at vide, at A2 skulle til Århus med en check den 4. juli 1991. De sagsøgte fik rådgivning af R, C og advokat B. Han husker ikke, om han har diskuteret indholdet af aftalen om salg til IE A/S med nogen inden underskriften. Han var nogenlunde klar over, hvordan købesummen var beregnet. Fra den ca. halve mio. kr., som de skulle have ud af det, skulle der trækkes renter af den afsatte skat. Han forstod, at hvis køberen havde leasingsprojekter, kunne det køre rundt. Han har ikke talt med B om skrivelsen af 28. juni 1991 fra IE A/S eller skrivelsen af 2. juli 1991 fra revisionsfirmaets skatteafdeling. Han forstod, at der var en skæringsdato, der skulle overholdes. Det undrede ham ikke, at der skulle betales til køber, idet han fik at vide, at det ikke kunne vente, og han overlod i øvrigt berigtigelsen til dem, der havde forstand på det. De sagsøgte fik udbetalt vistnok hver 1,8 mio. kr. efter skat, mens resten af købesummen stod i det nye selskab på mellemregning. Han regnede med, at handelen med betalingen af checken var komplet afviklet, og at de ikke skulle betale noget til Anpartsselskabet SI efter salget heraf. Han husker ikke, hvad der skete med de penge, der var i det solgte selskab. Han fik det med checken forklaret, og han fik at vide, at sådan skulle det være. B var udover likvidator også rådgiver for de sagsøgte. Såvidt han ved, havde E ikke fået til opgave at forhandle pris. Han har aldrig truffet ham eller snakket med ham. De sagsøgte havde dog bedt revisionsfirmaet at hjælpe sig med at sælge selskabet, efter at D havde henvendt sig om tilbudene.

Sagsøgte A2

har forklaret, at de sagsøgte startede deres samarbejde i interessentskabsform i 1978. Han tager sig af det administrative, og A1 tager sig af køb og salg. Det administrative omfatter for hans vedkommende også fakturering og bogføring, som tillige nogle ansatte er beskæftiget med. C tager sig udover revision også af momsberegninger og selvangivelser. Der blev ikke ved overdragelsen af virksomheden fra Anpartsselskabet SI til det fortsættende selskab oprettet nyt bogholderi. Der blev bogført på de samme konti. Mellemregningskonti bogføres af C ved årsafslutningen.

Det var efter annoncen om likvidationen i Statstidende, at han første gang hørte om muligheden af at sælge Anpartsselskabet SI i stedet for at gennemføre likvidationen. D skulle så undersøge dette. Han kendte ikke E på dette tidspunkt. D havde nævnt 400-450.000 kr. som den mulige fortjeneste ved et salg. D sagde, at IE A/S ville købe det, således at de sagsøgte ville få en godtgørelse på 35% af den skat, som blev beregnet i det regnskab, der netop skulle sluttes. De kendte endnu ikke tallet præcis, men havde en forestilling om det. Køberne skulle have raten for det forudgående skatteår, der forfaldt den 20. november 1991. D sagde, at der jo havde været så megen handel med underskudsselskaber, så hvorfor skulle man så ikke kunne sælge overskudsselskaber. D sagde videre, at man kunne udskyde skatten gennem leasingkontrakter.

Skrivelsen af 28. juni 1991 fra IE A/S husker han ikke. Han har dog sandsynligvis nok set den før. Det kan godt passe, at han med telefaxen af den 26. juni 1991 sendte opgørelsen over "Tilgodehavende hos A1 og A2". Han husker det ikke nærmere. Han mener, at det skulle være det fortsættende selskab, der skyldte pengene, eftersom provenuet fra salget af aktiverne var sat ind på dette selskabs konto. Værdipapirerne skulle sælges inden den 30. juni 1991. Han fik ikke at vide hvorfor. Pengene skulle ind på det nye selskabs konto. Det kan have været ham eller D, der gav ordren til salget. Herefter var tilgodehavendet det eneste, der var i Anpartsselskabet SI.

Revisionsfirmaets skrivelse af 2. juli 1991 har han set. Han spurgte revisor og advokat, hvad der ville ske, hvis køber ikke indbetalte skatten. Han fik så det svar, at det ikke ville vedkomme ham, da han ikke længere ville være ejer af selskabet. Han fik at vide af D, at der var en skat på ca. 2,6 million kr., og hvis køber fik de ca. 2,1 million kr., ville der være afregnet. Han ved ikke nærmere, hvordan det lå med det fortsættende selskabs gæld til Anpartsselskabet SI. De skyldte dog ikke efter overdragelsen til IE A/S noget til Anpartsselskabet SI, og det gjorde det fortsættende selskab heller ikke. Advokat B har sandsynligvis set papirerne. Han opfattede egentlig papirerne som en sag mellem D og B, hvor de sagsøgte blot var dem, der skulle betale. Banken var også orienteret om, at det skulle foregå på den måde.

Han kørte den 4. juli 1991 til Århus med regnskab, protokol m.v. vedrørende Anpartsselskabet SI og en check, idet der efter kontrakten skulle være afregnet denne dag. Han var i Århus mellem halv tolv og kvart i tolv. Han havde ikke noget følgebrev med. Han havde trukket checken på det fortsættende selskabs driftskredit, idet D havde sagt, at sådan skulle det være, herunder at beløbet skulle udbetales til IE A/S. I Århus afleverede han regnskaber m.v. og checken til RP. Han spurgte denne, hvad IE ville med selskabet, og svaret var, at det skulle fusioneres ind i et bestående selskab. Selskabet skulle så købe leasingarrangementer, og ved fusioneringen kunne man derefter ved forlængelse af regnskabsåret udskyde skatten.

De to overførsler fra det fortsættende selskabs driftskredit den 4. juli 1991 på hver 3,6 millioner kr. skete til to aftalekonti. Pengene blev tilbageført omkring midten af måneden. Først da den særlige indkomstskat senere skulle betales, fik de sagsøgte udbetalt hver 1,8 millioner kr.

Advokat B

har forklaret, at han i sin tid forestod stiftelsen af Anpartsselskabet SI. Midt i november 1990 blev han af D spurgt, om han ville være likvidator i Anpartsselskabet SI. Der skulle så bl.a. købes et nyt selskab til at fortsætte virksomheden. Det blev derefter aftalt, at vidnet på timeløn skulle være likvidator, ordne selskabsregistreringer og berigtige overdragelsen af virksomhedens faste ejendom, mens de to revisorer, D og C, skulle have ansvaret for det skattemæssige. Han havde ikke tidligere samarbejdet med D. Han havde aldrig haft at gøre med salg af et overskudsselskab og anede ikke, hvad det var, da tilbudene kom. Derfor spurgte han D. Han spurgte på et møde hos A1, om D skulle undersøge det. D sagde, at OS ikke var noget at gå videre med. D fik så de tre skrivelser fra andre interesserede. Vidnet regnede ikke med noget, men D ringede og sagde, at han havde talt med revisionsfirmaets skatteafdeling, der sagde, at dét kunne man godt. Han mener ikke, at han af D fik at vide, hvorfor der var købere til et sådant selskab. OS havde sagt, at hans klient kunne foretage skattefrie udlodninger. Vidnet skulle berigtige ejendomsoverdragelsen inden et eventuelt salg. Han modtog umiddelbart efter den 10. juni 1991 udkast til aftalen vedrørende salg til IE A/S. Han gik ud fra, at revisionsfirmaets skatteafdeling fra D havde fået besked på, at de kunne sende kontrakten til ham. Han skulle foretage en vurdering af sælgers garantier. Han varetog de sagsøgtes, A1 og A2s interesser. Han så herefter på udkastets bestemmelser om sælgers garantier, idet han ville sikre mod senere mangelsindsigelser. Han skrev et brev om det fortsættende selskab til de anmeldte kreditorer i Anpartsselskabet SI. Der var herefter ikke nogen kreditorer i det gamle selskab, idet det fortsættende selskab overtog en verserende retssag. Han læste skrivelsen af 28. juni 1991 fra IE A/S hurtigt igennem og bemærkede, at der ikke var vedlagt en check. Det gav ikke anledning til overvejelser, fordi der var tale om en aftale mellem RP og E, som han ikke skulle blande sig i, og han var ikke hurtig eller klog nok til at se, at der var tale om en overtrædelse af selvfinansieringsforbudet. Han gjorde sig ikke særlige overvejelser i sin egenskab af likvidator. Han mente nok, at han i den egenskab sad på pengekassen, men det viste sig, at dét gjorde han ikke. Han havde ikke fået nogen penge på sin konto. Den endelige udgave af aftalen blev ikke drøftet. Den blev sendt til ham. Han mener, at skødet da var tinglyst. Begge de sagsøgte var hos ham den 4. juli 1991. A2 havde regnskaberne med fra D, og de snakkede lidt. A2 spurgte, hvad der ville ske, hvis køberne ikke betalte skatten, og vidnet svarede, at A2 jo havde solgt. Vidnet sagde, at købere af et selskab kunne finde på at kulegrave det for at finde eventuelle skattemæssige uregelmæssigheder. A1 svarede, at der ikke forelå sådanne uregelmæssigheder. A2 kredsede om, hvad de skulle bruge selskabet til, og vidnet sagde, at A2 jo kunne spørge køber. Vidnet spurgte, om de sagsøgte skulle til Århus og hente pengene, men A2 svarede, at det var de sagsøgte, der skulle betale. Dette fangede vidnet dog ikke på daværende tidspunkt. Generalforsamlingsprotokollen af den 3. juli 1991 fik han med posten den 4. juli 1991. Han opfattede det som likvidator således, at køberne - efter berigtigelsen af ejendomshandelen og betalingen af købesummen for anparterne - med disse papirer kunne råde over selskabets midler i forhold til banken. Vidnet mener, at de sagsøgte kunne have fået et banklån til indfrielse af det tilgodehavende, der tilkom Anpartsselskabet SI, og at IE A/S kunne have fået banklån til købesummen.

F har forklaret, at han er ansat i C's revisionsfirma. C er den ansvarlige med hensyn til revisionsarbejdet vedrørende de sagsøgtes virksomhed, mens vidnet laver det lidt grovere arbejde. Han har udarbejdet notatet af 16. september 1994. Tallet på 16.826.706 kr. havde han fra opgørelsen af "Tilgodehavende hos A1 og A2". Denne opgørelse havde han - vistnok påført nogle notater - omkring august 1991 i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for det fortsættende selskab. Afstemningen af mellemregningen i notatet til 12.047.423 kr. er en afskrift fra et notat, som han lavede i august 1991. Afvigelsen i forhold til regnskabet for Anpartsselskabet SI skyldtes, at D havde optaget værdipapirerne til andre kurser. Han har bogført værdipapirerne. Også gældsbrevet er bogført. Det skete ikke som et led i virksomhedens egen bogføring, men ved efterpostering pr. 30. juni 1991. Det fortsættende selskab fortsatte med det gamle bogholderi, og de konti vedrørende det gamle selskab, der ikke fulgte med, blev ført over mellemregningskonti. Der er ikke bogført et beløb på 9.923.634 kr. Dette er således fejlagtigt anført i notatets pkt. 5. Det var dog dengang hans bedste overbevisning. Det er heller ikke rigtigt, som anført i notatets pkt. 6, at der blev overført et beløb på 16.826.706 kr. til "ApS SI/IE". Der er ikke blevet betalt penge til det solgte selskab. Der blev udskrevet en check på ca. 2,1 million kr., som blev bogført på mellemregningskonto. Den 31. december 1991 blev restgælden fra det fortsættende selskab til Anpartsselskabet SI på 12.047.423 kr. med fradrag af checken til IE A/S, dvs. ca. 10. mio. kr., udlignet. De sagsøgte hævede hver 1,8 mio. kr., og restsaldoen efter skat på ca. 6,4 mio. kr. blev fordelt ud med halvdelen på hver af de to sagsøgtes mellemregningskonti pr. 31. december 1991. Det var en bogføring, som vidnet lavede i forbindelse med et halvårsregnskab. Gældsbrevet blev omposteret til de sagsøgte med hver halvdelen. Hermed forsvandt gælden til selskabet den 31. december 1991. Det var både de sagsøgtes og vidnets opfattelse, at gælden på dét tidspunkt var en gæld til personerne, fordi handlen var på plads. Han overvejede ikke datoen for gældsændringerne nærmere, men han vidste blot, at de sagsøgte skulle have provenuet. Der har aldrig været posteret en gæld til IE A/S, men derimod til Anpartsselskabet SI.

JO har forklaret, at han var direktør i IE A/S. Dettes datterselskab, VJ A/S, havde et samarbejde med R, idet revisionsfirmaet henviste klienter, der havde selskaber - aktive eller inaktive - til salg. Nogle gange fik revisionsfirmaet honorar for en sådan henvisning. Han har efterfølgende hørt, at revisionsfirmaet fik et honorar på 25.000 kr. vedrørende Anpartsselskabet SI. Han går ud fra, at dette honorar modsvaredes af et forberedende arbejde. Beløbet er formentlig betalt ved en check fra koncernen, såvidt han husker efter en faktura fra revisionsfirmaets skatteafdeling ved E. Han deltog selv på ingen måde i erhvervelsen af Anpartsselskabet SI. Det er dog ham, der har skrevet det, der er anført med håndskrift nederst på bogføringsbilaget af 4. juli 1991, mens det er RP, der har påført det håndskrevne foroven. Det nederste er egentlig det samme som det øverste. Han har skrevet det nederste som en konteringsvejledning. På bogføringsbilaget vedrørende betalingen af 30. juli 1991 har han anført konteringen ved afhændelsen af Anpartsselskabet SI. Der blev ikke betalt penge ind i selskabet Anpartsselskabet SI. Der har aldrig været andet end en mellemregningskonto i selskabet. Gælden blev overtaget som et lovligt koncernlån, og det samme skete ved afhændelsen. Det lå i selve aftalen om erhvervelse af Anpartsselskabet SI, at den tidligere debitor ikke hæftede længere.

BF

har forklaret, at han har ejet anparter i et selskab, der senere blev tømt. Selskabet blev solgt den 20. december 1990. Køberen var IE A/S, som han kom i forbindelse med gennem revisionsfirmaet R. Han mener ikke at have fået oplysninger fra revisionsfirmaet om IE A/S. Af sin advokat fik han derimod at vide, at IE A/S var et anerkendt firma, og at han kunne være tryg ved det, fordi det var en advokat fra advokatfirmaet ...., der var formand for selskabets bestyrelse. Han fik ikke at vide, hvad IE A/S skulle bruge hans selskab til.

Sagsøgeren

har til støtte for sine principale påstande gjort gældende, at de sagsøgte har tilsidesat selvfinanisieringsforbudet i den dagældende anpartselskabslovs § 84, stk. 2. Det var - uanset de formelle forhold -reelt de sagsøgte, der disponerede på vegne af ApS SI. Det er tilstrækkeligt til overtrædelse af selvfinansieringsforbudet, at selskabets midler er benyttet til at gennemføre handelen med anparterne. I det foreliggende tilfælde har de sagsøgte foranlediget, at alle selskabets midler er overført til dels dem selv gennem det af dem kontrollerede fortsættende selskab, dels via dette selskab til køberen af anparterne. Selskabet var herefter tømt allerede ved gennemførelsen af handelen den 4. juli 1.091. Følgen af den måde, som handelen blev berigtiget på, må være, at der ikke længere skulle bestå noget mellemværende mellem de sagsøgte og det fortsættende selskab på den ene side og det tømte selskab på den anden side. Men selvom det antages, at det tømte selskab havde en fordring mod det fortsættende selskab på et beløb svarende til de fjernede aktiver, og at en sådan fordring ved handelen blev overtaget af køberen, er der efter retspraksis stadig tale om en overtrædelse af den dagældende anpartsselskabslovs 84, stk. 2. Den, der bliver frigjort for sin gæld i forbindelse med en sådan overdragelse, må anses for den, der har modtaget pengene. Det gør ligeledes ingen forskel, at pengene gik fra Anpartsselskabet SI til det fortsættende selskab og derfra til de sagsøgte og køberen. Der er ikke grundlag for at statuere, at der efter overdragelsen bestod et tilgodehavende for Anpartsselskabet SI hos de sagsøgte eller det fortsættende selskab. De sagsøgte er herefter som modtagere af et beløb på 14.675.634 kr. efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4, pligtige at tilbageføre dette beløb, og som dem, der traf dispositionen, er de sagsøgte efter § 84, stk. 5, pligtige at erstatte det. Ligeledes hæfter de sagsøgte på objektivt grundlag efter § 84, stk. 5, for beløbet på 2.151.072 kr., idet modtageren af dette beløb er gået konkurs. De subjektive forhold er i relation til begge bestemmelser uden betydning. Sagsøgeren har krav på tilbageførsel af samtlige de fjernede aktiver. Sagsøgerens principale påstande om dækning af alle kreditorkrav inklusive renter udgør en begrænsning i forhold til det førnævnte krav. Efter retspraksis har sagsøger krav på de påståede renter af skattekravet, jf. U.98.1172.H.

Til støtte for sin subsidiære påstand har sagsøgeren gjort gældende, at de sagsøgte er ansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsregel. Betalingstransaktionen ved handelens berigtigelse blev gennemført ved en overtrædelse af selvfinansieringsforbudet, og de sagsøgte måtte i hvert fald forudse en nærliggende risiko herfor. Der er klart tale om en ikke normal forretningsmæssig disposition. De sagsøgte modtog en merpris på 35% af den latente udskudte skat uden at få eller søge nærmere oplysninger eller dokumentation for køberens leasingplaner. Der var i øvrigt ikke noget finansieringsgrundlag for leasingaktiver. Der er heller ikke påvist noget grundlag for at antage, at sådanne eventuelle planer ville kunne godkendes af skattemyndighederne. Det må i øvrigt antages, at det ville være dyrere for en køber at overtage det tømte selskab end at stifte et nyt.

Med hensyn til spørgsmålet om forældelse har sagsøgeren gjort gældende, at sagsanlægget er sket den 4. juli 1996, hvor telefaxstævningen blev modtaget og originalstævningen blev afsendt, således at denne fremkom dagen efter. Der var fornøden procesfuldmagt, og det er i hvert fald ikke dokumenteret, at dette ikke var tilfældet. Ansvaret efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, er som et lovbestemt hæftelsesansvar på objektivt grundlag ikke omfattet af 1908-loven. Kravet er dog, uanset om grundlaget antages at være dette hæftelsesansvar eller den almindelige erstatningsregel, først opstået den 4. juli 1991, hvor handelen blev gennemført. Selskabet blev først overdraget den 4. juli, og selskabet kunne derfor først da gøre kravet gældende. Både de sagsøgte, JJ og JO har forklaret, at det gamle selskabs tilgodehavende ophørte ved overdragelsen. Der er herefter under ingen omstændigheder indtrådt forældelse.

Med hensyn til spørgsmålet om arbejdsmarkedsbidrag har sagsøgeren anført, at beløbet efter fast administrativ praksis i selskabtømmersager er udbetalt til boet. Skattevæsenet har ikke haft pligt til at modregne over for boet, og der var heller ikke i forhold til de sagsøgte ved udbetalingen den fornødne gensidighed til modregning.

Med hensyn til størrelsen af skattekravet på 2.669.016 kr. (excl. renter) har sagsøgeren gjort gældende, at dette ikke kan prøves under denne sag. Selvom det antages, at der kan ske en vis prøvelse, er der ikke fremkommet konkrete indsigelser eller påvist noget grundlag for at antage, at skattekravene, der svarer til det selvangivne, ikke er korrekt opgjort. Der er intet krav om kendelse eller agterskrivelse i tilfælde, hvor ansættelsen svarer til det selvangivne. De tilvejebragte oplysninger må anses som bevis for, at der er udsendt årsopgørelser i overensstemmelse med det selvangivne og de påberåbte skattekrav.

Over for de sagsøgtes afvisningspåstand har sagsøgeren henvist til sine bemærkninger ovenfor om procesfuldmagt. De sagsøgte har under sagens forberedelse været orienteret om kurators skrivelser af 9. juli og 20. september 1996 og kunne have indkaldt kurator til at afgive vidneforklaring herom, hvis man ville bestride indholdet heraf.

De sagsøgte

har til støtte for deres principale påstand om afvisning anført, at sagen er anlagt af Kammeradvokaten uden fornøden procesfuldmagt, og at det i hvert fald ikke er bevist, at der forelå en sådan fuldmagt ved sagsanlægget, jf. herved retsplejelovens § 265, stk. 2.

Til støtte for deres subsidiære påstand har de sagsøgte for det første anført anført, at skattekravet ikke er dokumenteret. Skatten er ikke pålignet. Sagsøger skal bevise, at skattekravet er gyldigt, og dette er ikke sket.

For det andet har de sagsøgte anført, at der ved overdragelsen af Anpartsselskabet SI ikke var andre aktiver end udbytteskatteposten og tilgodehavendet på 16.826.706 kr., der var et tilgodehavende hos det fortsættende selskab, ikke hos de sagsøgte. Checken på 2.151.072 kr. blev trukket på det fortsættende selskabs driftskonto, som var overtaget fra Anpartsselskabet SI pr. den 31. januar 1991. Der blev ikke ved checkens udstedelse udfærdiget noget følgebrev. Det kan derfor ikke lægges til grund, at der faktisk er sket en sådan modregning, som fremgår af IE's skrivelse af 28. juni 1991 og revisionsfirmaets skrivelse af 2. juli 1991. Der er ikke identitet mellem debitor vedrørende tilgodehavendet og kreditor vedrørende kravet på købesummen, og der er da heller ikke afgivet nogen modregningserklæring. Det er simpelthen ikke oplyst, hvad den nærmere mening med hensyn til berigtigelsesmåden var. Det må lægges til grund, at aktiverne i Anpartsselskabet SI ved overdragelsen var intakte, navnlig i form af det nævnte tilgodehavende. I regnskabet for det fortsættende selskab pr. 30. juni 1991 var der således en mellemregning på 12.047.423 kr. Dette tilgodehavende har bestået, indtil det senere er udlignet, enten ved dispositioner foretaget af IE A/S eller ved forældelse. At de sagsøgte selv har følt, at de var frigjort ved overdragelsen, er uden betydning. De sagsøgte kunne ikke have gjort indsigelse mod et krav fra Anpartsselskabet SI om indfrielse af tilgodehavendet. At betalingen ved checken er sket til IE A/S og ikke til Anpartsselskabet SI har ikke bragt tilgodehavendet til ophør. I øvrigt har de sagsøgte efter likvidationens indtræden ikke kunnet disponere på selskabets vegne. Eventuelle dispositioner fra de sagsøgtes side er derfor uden virkning. Salget af værdipapirerne den 30. juni 1991 kunne derfor have været krævet tilbageført, men det er ikke sket.

Anpartsselskabet er på den baggrund ikke købt for egne midler, og sagsøgeren har derfor ikke krav mod de sagsøgte efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84.

Hertil kommer, at Anpartsselskabet SI ikke har lidt noget tab. IE A/S har, som det fremgår af JO's forklaring, ikke fjernet midler fra selskabet. Derimod blev der senere - i januar 1992 - fjernet penge ved udbyttebetaling.

Det bestrides endvidere, at der efter almindelige erstatningsregler er noget ansvarsgrundlag for de sagsøgte. Overkursen var således kun på 35% af den udskudte skat. Der er ikke grundlag for at antage, at det ville have været dyrere for en køber at overtage anpartsselskabet end at stifte et nyt. Der er ikke grundlag for at antage, at formålet med overdragelsen var at spare skat. Overkursen kunne være rimeligt begrundet i den tid, der ville gå, før skatten skulle betales. De sagsøgte benyttede et da anerkendt revisionsfirma, som fik til opgave at undersøge, om et salg kunne ske. Revisionsfirmaet meddelte, at man kunne stå inde for køberfirmaet. Herefter kunne man ikke kræve yderligere undersøgelser fra de sagsøgtes side. Da revisionsfirmaet ikke disponerede på de sagsøgtes vegne, og da revisionsfirmaet modtog betaling fra køberfirmaet, er der ikke grundlag for identifikation af de sagsøgte og revisionsfirmaet.

Sagsøgerens krav er forældet. Praksis med hensyn til ankefrist kan ikke anvendes på reglerne om afbrydelse af forældelse. Sagen er derfor først anlagt den 5. juli 1996. Under alle omstændigheder er samtlige dispositioner sket forud for den 4. juli 1991. Tilgodehavendet på 16.826.706 kr. var opstået den 30. juni 1991, og hvis det antages, at denne gæld er overgået til de sagsøgte, må dette antages at være sket samme dato. Overdragelsen af anpartsselskabet må ligeledes anses for sket den 30. juni 1991.

Til støtte for deres mere subsidiære påstand har de sagsøgte anført, at skattevæsenet burde have foretaget modregning med hensyn til skattekravet og kravet på tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag. Staten havde gennem det centrale fordringsregister mulighed for at modregne, og modregning må anses for fast praksis. ved modregning i kravet vedrørende arbejdsmarkedsbidrag ville de sagsøgte endvidere være sparet for renteforskellen mellem skattekrav og krav på tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag. Det må komme sagsøger til skade, at dette ikke er sket.

Til støtte for deres mest subsidiære påstand har de sagsøgte anført, at betalingen ved checken på 2.151.072 kr. er det eneste likvide beløb, der indgik i berigtigelsen af overdragelsen. Der kan derfor ikke kræves mere end dette beløb.

Landsrettens bemærkninger
Der er efter det oplyste ikke grundlag for at antage, at Kammeradvokaten ikke har haft bemyndigelse til at anlægge nærværende sag. De sagsøgtes afvisningspåstand kan derfor ikke tages til følge.

Det må lægges til grund, at de sagsøgte uanset likvidationen med likvidators indforståelse reelt disponerede over Anpartsselskabet SI. De sagsøgte var sammen enerådende over det fortsættende selskab, og dette selskab må i relation til de omtvistede dispositioner sidestilles med de sagsøgte.

Forud for den 4. juli 1991 overførtes samtlige de omtvistede aktiver på 16.826.706 kr. fra Anpartsselskabet SI til de sagsøgte via det fortsættende selskab. Der opstod derved i hvert fald et tilsvarende tilgodehavende for Anpartsselskabet SI. Det må efter bevisførelsen, herunder revisionsfirmaets skrivelse af 2. juli 1991, lægges til grund, at købesummen på 14.675.634 kr. blev erlagt ved modregning i et sådant tilgodehavende, dog således at forskelsbeløbet på 2.151.072 kr. - som den eneste kontante betaling i forbindelse med overdragelsen - af de midler, som de sagsøgte havde overtaget fra anpartsselskabet, blev udbetalt ikke til selskabet, men til køberen af anparterne.

Der er ikke grundlag for at antage, at selskabet efter overdragelsen til IE A/S reelt var i besiddelse af midler, bortset fra et mindre beløb vedrørende udbytteskat.

Under disse omstændigheder findes de sagsøgte at have stillet selskabets midler til rådighed i forbindelse med overdragelsen af anparterne i selskabet med i alt 16.826.706 kr. De sagsøgte hæfter derfor for beløbet i overensstemmelse med den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, jf. stk. 4 og 5.

Midlerne må anses for stillet til rådighed ved overdragelsens gennemførelse den 4. juli 1991, uanset at aktiverne forud for denne dato blev overtaget og tildels realiseret af de sagsøgte. Forældelsesfristen findes derfor ikke at kunne regnes fra noget tidligere tidspunkt end den 4. juli 1991. Da sagsanlægget også i relation til afbrydelse af forældelse må anses for sket ved modtagelse af telefaxstævningen af 4. juli 1996, der blev fulgt op af originalstævning afsendt samme dag og modtaget den 5. juli 1996, er der allerede af den grund ikke indtrådt forældelse.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at de af sagsøgeren påberåbte skattekrav, der bygger på selvangivelse, gyldigt påhviler selskabet.

De sagsøgte har ikke gjort indsigelse mod, at sagsøgerens principale påstande ikke er begrænset til det beløb på 16.826.706 kr. med tillæg af rente efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4, der er omtalt i sagsøgerens proceserklæring.

Skattevæsenet findes ikke i forhold til de sagsøgte, der har bestridt de krav, der er gjort gældende under denne sag, at have haft nogen forpligtelse til at foretage modregning med hensyn til anpartsselskabets krav på tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag og skattekravet. Som sagen er forelagt, finder landsretten herefter ikke grundlag for at nedsætte det beløb, der er anført i sagsøgerens principale påstand nr. 1.

Den rente, der er indeholdt i sagsøgerens principale påstand nr. 1, svarer til den rente, som skattevæsenet har krav på i forhold til konkursboet. Som påstandene er udformet, og sagen er forelagt, findes sagsøgeren derfor at kunne gøre krav på denne rente.

Landsretten tager herefter sagsøgerens principale påstande til følge.

Thi kendes for ret:

De sagsøgte, A1 og A2, skal til sagsøgeren, Anpartsselskabet SI under konkurs v/kurator, advokat Erik Malberg, in solidum betale 4.882.967 kr. med tillæg af 0,6% pr. påbegyndt måned af 2.669.016 kr. fra den i. juli 1999, til betaling sker.

De sagsøgte skal anerkende at være forpligtede til at dække samtlige endeligt godkendte kreditorkrav i Anpartsselskabet SI under konkurs, jf. konkurslovens §§ 93-98, som ikke dækkes af de sagsøgtes betaling i henhold til denne doms første led.

I sagsomkostninger skal de sagsøgte in solidum til sagsøgeren betale 180.000 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.