Herning Byrets kendelse
af 28. april 2000
FS 3993/98

Parter:
Told- og Skatteregion Sønderborg
mod
A

Ved rekvisition af 24. november 1998 har rekvirenten, Told- og Skatteregion, Sønderborg, anmodet om inddrivelse af en fordring på 91.383,37 kr. hos rekvisita, A.

Rekvisita har nedlagt påstand om, at udlægsforretningen nægtes fremme, og har til støtte herfor gjort gældende, at hun hverken før eller efter, at afgiftskendelsen blev afsagt, har haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser.

I rekvisitionen hedder det:

"Inddrivelse af udenlandsk fordring.
Regionen har fra de udenlandske myndigheder modtaget vedlagte anmodning af 26. februar 1998 om inddrivelse af den fordring på kr. 91.383,37 med tillæg af yderligere inddrivelsesomkostninger hos ...
Fordringen vedrører ifølge vedlagte anmodning udenlandsk omsætningsafgift m.v. og anmodningen er fremsat i medfør af Rådets direktiv af 15. marts 1976 (76/308/EØF) om gensidig bistand ved inddrivelse af visse fordringer.
Rådsdirektivet er gennemført her i landet ved lov nr. 8 af 18. januar 1978 som ændret ved lov nr. 589 af 19. december 1980.
I den anledning skal man anmode fogedretten om at søge ovennævnte beløb med tillæg af eventuelle yderligere inddrivelsesomkostninger inddrevet hos den pågældende. Beløbet skyldes in solidum med cpr . ..., B, mod hvem der er fremsendt enslydende krav..."

Rekvisitionen var bilagt skrivelse af 27. april 1998 til rekvisita, hvor rekvirenten henviser til, at man fra de tyske myndigheder har modtaget en anmodning om bistand til inddrivelse af et til Tyskland skyldigt beløb. I skrivelsen hedder det blandt andet:

"...Told- og Skatteregion Sønderborg er de udenlandske myndigheders kontaktmyndighed her i landet, og inddriver efter anmodning fra vedkommende myndighed udenlandske fordringer. Som dokumentation for tyske myndigheders anmodning om inddrivelse af det skyldige beløb, vedlægges tysk restancemeddelelse, dateret 12. september 1997.
Regionen skal anmode Dem om at indbetale beløbet til Told- og Skatteregion Sønderborg...
Såfremt vi ikke hører fra Dem inden 14 dage (fra poststemplets dato) vil fordringen uden yderligere varsel blive oversendt til inddrivelse ved fogedretten..."

Rekvisitionen var endvidere bilagt Ersuchen um Beitreibung af 26. februar 1998 fra Hauptzollamt, Potsdam samt Steuerbescheid af 9. juni 1997 fra Zollamt Frankfurt og Belehrung über Säumniszuschläge af 26. februar 1998 fra Hauptzollamt, Potsdam.

Rekvisita har i fogedretten den 19. januar 1999 nægtet at skylde det opkrævede beløb, som hun oplyste er afkrævet for smugling af cigaretter sammen med B. Hun har bekræftet at have modtaget opkrævninger fra både tyske og danske myndigheder, som hun dog har ignoreret, da hun ikke mener, at hun skylder beløbet.

Fogden har herefter udsat sagen på forelæggelse for Told- og Skatteregionen, Sønderborg, med henblik på nærmere dokumentation af kravet.

Under henvisning hertil fremsendte rekvirenten ved skrivelse af 5. maj 1999 afhøringsrapporter dateret 10. februar 1995 og 16. februar 1995, samt skrivelse af 28. april 1999 fra Zollkriminalamt, Köln.
I skrivelsen af 5. maj 1999 hedder det blandt andet:

"...De tyske myndigheder, Zollkriminalamt, meddeler ligeledes, at restanten havde kendskab til indsmugling af cigaretter. Restanten har ej heller gjort indsigelser mod den tyske kendelse af 9. juni 1997. Zollkriminalamt i Köln fastholder kravet om inddrivelse..."

Afhøringsrapporten dateret 10. februar 1995 vedrører afhøring af B. Rapporten af 15. februar 1995 vedrører afhøring af rekvisita. Afhøringerne er foretaget i Danmark.

Ved skrivelse af 9. juni 1999 fremsendte rekvirenten skrivelse af 1. juni 1999 fra Zollkriminalamt, Köln. I den vedlagte danske oversættelse hedder det:

"Med skrivelse af 28. april 1999 meddelte jeg, at rekvisitus ikke har indgivet et retsmiddel. Der foreligger ikke nogen klage i sagen, og således heller ikke nogen dom fra en domstol.
Afhøringsrapporten som De fik tilsendt med mit ovennævnte brev beviser klart, at fru A deltog i ulovlig indførsel af varerne til Tyskland. Kravet er retskraftigt og eksigibelt.
Såfremt Retten i Herning har sine tvivl derom, bedes grundene meddelt..."

Ved skrivelse af 26. juli 1999 besvarede rekvirenten nogle af fogedretten ved skrivelse af 15. juni 1999 stillede spørgsmål om den procedure, som var foretaget i sagen i relation til inddrivelsesdirektivet.
I rekvirentens skrivelse hedder det blandt andet:

"1. Regionen har ved modtagelse af den tyske bistandsanmodning anerkendt det underliggende dokument af 9. juni 1997, idet dokumentet er anset for formelt korrekt...
3. Rekvisita har, så vidt os bekendt, ikke modtaget nogen oversættelse af den tyske skrivelse af 9. juni 1997. Forkyndelse på tværs af grænsen er efter det for os oplyste ikke muligt. Skrivelsen er fremsendt som almindeligt brev. Regionen finder ikke, at det har betydning for inddrivelsen, idet det af fogedrettens udskrift af 19. januar 1999 fremgår, at hun har modtaget opkrævninger fra både tyske og danske myndigheder.
4. Da rekvisita ikke har ønsket at påklage afgørelsen for den kompetente myndighed i Tyskland, jfr. tidligere fremsendt udtalelse fra Zollkriminalamt af 1. juni 1999 med dansk oversættelse (akt 12), er det regionens opfattelse, at protesten skal behandles efter artikel 12 stk. 3 og vejledning foretages af fogedretten."

Ved skrivelse af 12. oktober 1999 meddelte fogedretten, at fogedretten ikke fandt, at udlægsforretningen kunne foretages på det foreliggende grundlag.

Ved skrivelse af 9. december 1999 fastholdt rekvirenten at sagen fremmes. Rekvirenten anførte blandt andet:

"...Fogedretten har i skrivelse af 12. oktober 1999 anført, at regionen ikke forud for anerkendelsen af den tyske afgørelse, jfr. direktivets artikel 8, har givet rekvisita klagevejledning i overensstemmelse med forvaltningslovens § 25, og at regionen ej heller har foretaget partshøring, jfr. samme lovs § 19. Hertil bemærkes, at efter regionens opfattelse, er anerkendelsen af de tyske afgiftsmyndigheders dokument ikke omfattet af forvaltningsloven, idet der ikke herved er truffet nogen afgørelse, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i det foreliggende tilfælde. Der henvises herved til forvaltningslovens § 2. Det skal videre anføres, at hverken direktivet eller lov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer (lovbekg. nr. 627 af 15. september 1986, som ændret ved lov nr. 376 af 18. maj 1994) tillægger regionen eller nogen anden dansk myndighed kompetence til at tage stilling til, hvorvidt en fordring påhviler den angivne debitor. Kravet er erklæret for eksigibelt i Tyskland efter de tyske regler, og regionen skal alene iværksætte inddrivelse her i landet..."

I skrivelsen hedder det videre:

"Det er videre i fogedrettens skrivelse anført, at rekvisita ikke har fået en dansk oversættelse af skrivelsen af 9. juni 1997 fra Zollamt Frankfurt, og det er bl.a under hensyn hertil fogedrettens umiddelbare opfattelse, at rekvisita derved ikke har haft mulighed for at varetage sine interesser, herunder udnytte den tyske klagemulighed ....
Regionen bemærker hertil, at fordringens inddrivelse i Danmark alene må bedømmes efter lovbekg. nr. 627 af 15. september 1986, som ændret ved lov nr. 376 af 18. maj 1994, og at hverken denne lov eller direktivet indeholder særlige krav om oversættelse eller forkyndelse. Efter regionens opfattelse angiver direktivets artikel 14 udtømmende de situationer, hvor inddrivelse kan undlades."

Fogedretten berammede herefter sagen påny, og indkaldte under henvisning til retsplejelovens § 492, stk. 3, tillige rekvirenten. I indkaldelsesskrivelsen af 7. januar 2000 anmodes rekvirenten om senest 3 dage før det berammede møde om at fremsende danske oversættelser af de med rekvisitionen fremsendte og på tyske affærdigede dokumenter.

Individuel- og standardoversættelse er fremsendt ved skrivelse af 22. februar 2000.

I oversættelsen af dokumentet betegnet Steuerbescheid af 9. juni 1997 hedder det:

"AFGIFTSKENDELSE

De har den 20.03.1994 sammen med B i en autocamper med reg.nr. PL 32882 bragt 153.600 stk. ufortoldede og uberigtigede cigaretter ind i Fællesskabets toldområde via toldstedet i Frankfurt (Oder) Autobahn, uden at frembyde disse til behandling hos toldvæsnet.
På grund af tilsidesættelse af frembydelsespligten (artikel 40 i Forordning (EØF) nr. 2913/92 - Toldkodex - har De bragt varen, som ikke er afgiftsfri, ulovligt ind i toldområdet. Der er således opstået en toldskyld i henhold til art. 202, stk. 2 i Toldkodex).
De er toldskyldner, idet De er den person, der har bragt varen ulovligt ind i toldområdet (art. 202 stk. 3 nr. 1. Toldkodex).
Bestemmelserne for toldafgifterne gælder analogt for importmomsen og de øvrige forbrugsafgifter (§ 21 stk. 2 i Momsloven, § 21 i Tobaksafgiftsloven)
Importafgifterne beregnes som følger:

(Uddrag af Steuerbescheid indsat)

I henhold til artikel 213 i Toldkodex skylder De disse importafgifter in solidum med B. Solidarisk hæftelse betyder at den enkelte skyldner skylder hele beløbet. Indbetaling ved en skyldner kommer de andre skyldnere til gode.
Indtil hele beløbet er betalt, er samtlige skyldnere forpligtet til betaling.
Ved retten agter jeg at begære Dem idømt en bødestraf og samtidig konfiskering af de beslaglagte 153.600 cigaretter. Hvis rettens afgørelse er i overensstemmelse med min begæring, bortfalder Eurotold- og importmomsbeløbene fra de samlede importafgifter, således at De kun skal betale tobaksafgiftsbeløbet.
Under forbehold af tilbagekaldelse og i afventning af rettens afgørelse skal tobaksafgiften på 22.272,00 DM indbetales inden den 19. juli 1997 til Hauptzollamt Frankfurt (Oder)´s konto hos ...
Ved ikke rettidig betaling af afgiftsbeløbet vil der blive beregnet moratillæg...
De kan gøre indsigelser mod denne afgørelse. Indsigelsen skal indgives skriftligt til mig eller tages til protokol. Fristen for indsigelse udgør en måned. Den begynder med udløbet af den dag, hvor De er gjort bekendt med denne kendelse. Ved fremsendelse med almindeligt brev (§122 stk. 2 i Lov om skatter og afgifter) eller forkyndelse ved anbefalet brev (§ 4 i forvaltningsforkyndelsesloven) i gyldighedsområdet for Lov om skatter og afgifter og Forvaltningsforkyndelsesloven anses bekendtgørelse for udført med tredje dag efter aflevering til postbesørgelse, med mindre afgørelsen ikke er tilsendt eller er tilsendt på et senere tidspunkt. Ved forkyndelse med postforkyndelsesdokument eller modtagelsesbevis er dagen for bekendtgørelse den dag, hvor forkyndelse er foretaget (§§ 3 og 5 i forvaltningsforkyndelseslov).
Indgivelse af klage udsætter ikke fuldbyrdelsen af den anfægtede afgørelse, med mindre fuldbyrdelsen af den anfægtede afgørelse er udsat eller der er givet henstand. Dette forvaltningsdokument er afleveret til postbesørgelse den 10. juni 1997 ".

Rekvisita har supplerende forklaret, at hun var med i en bil, som i marts 1994 blev stoppet ved den tysk-polske grænse jfr. den fremlagte afhøringsrapport. Hun var med på turen til Polen, idet hun kom samme med B. De havde tidligere været på ture til Polen. Hun vidste ikke, at der blev smuglet cigaretter. Hun havde sin søn med.

Foreholdt den fremlagte afhøringsrapport, dateret 16. februar 1996 har rekvisita bekræftet det af hende forklarede, idet hun dog har bemærket, at C alene var med på den sidste tur.

Da de blev stoppet, blev hun afhørt af de tyske myndigheder. Hun forklarede her det samme, som hun forklarede under afhøringen i Danmark.

Forevist dokumentet betegnet "Steuerbescheid" af 9. juni 1997 har rekvisita bekræftet, at hun formentlig har modtaget dette dokument. Hun rev dokumentet i stykker efter at have forsøgt at læse en del af det. Hun har aldrig haft tyskundervsning i skolen, men forstår dog noget tysk. Hun læser dog tysk mindre godt, end hun taler sproget. Hun ville have foretrukket at få dokumentet på dansk eller engelsk.
Hun erindrer ikke, om hun blev varslet om, at de tyske myndigheder ville træffe en afgørelse om afgiftspligt.
B, C og D blev formentlig i 1998 idømt bødestraf for den pågældende smugling. Det skete ved Retten i Herning. Hun afgav vidneforklaring, ligesom hun flere gange blev afhørt af politiet i forbindelse med straffesagen mod B, C og D.
Hun er ikke vidende om, at hun skulle være blevet indkaldt til en straffesag i Tyskland.

Rekvisita har iøvrigt erklæret sig ude af stand til at betale og har erklæret intet at kunne påvise til genstand for udlæg. Hun bor til leje, har ingen bil. Er p.t. på kontanthjælp.

Fogedrettens bemærkninger:

Ifølge lov nr. 8 af 18. januar 1978 om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer som ændret ved lov nr. 589 af 19. december 1980, bekendtgørelse nr. 466 af 28. oktober 1985 og lov nr. 376 af 18. maj 1994, ydes der efter reglerne i loven bistand til stater, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, til inddrivelse af visse fordringer jfr. art. 2 i Rådets direktiv af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv af 6. december 1979 og Rådets direktiv af 14. december 1992.
Udlægsbegæringen i nærværende sag vedrører efter det oplyste tobaksafgift, som må antages at være omfattet af inddrivelsesloven jfr. 1992-direktivet, art. 2, litra e, punktafgift på forarbejdet tobak.

Efter det for fogedretten oplyste, må det lægges til grund, at rekvisita ikke blev varslet om, at de tyske afgiftsmyndigheder påtænkte at træffe afgørelse om afgiftspligt. Det må ligeledes lægges til grund, at kendelsen om afgiftspligt af 9. juni 1997, herunder vejledningen om rekursmulighed alene blev fremsendt til rekvisita på tysk.
Fogedretten finder ikke, at rekvisita herved har haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser, herunder mulighed for at udnytte den tyske rekursmulighed. Det findes derfor jfr. retsplejelovens § 501, stk. 1 sammenholdt med inddrivelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, særdeles betænkeligt at fremme udlægsbegæringen, idet det bemærkes, at bevisførelse om kravets materielle rigtighed iøvrigt ikke findes at kunne ske for fogedretten.

At inddrivelsesloven eller direktivet, som anført af rekvirenten, ikke indeholder krav om oversættelse af afgiftskendelsen, findes ikke at udelukke, at sådant krav i hvertfald i det foreliggende tilfælde kan stilles for tvangsfuldbyrdelse af kendelsen i Danmark.
Uagtet at afgiftskendelsen er truffet af en forvaltningsmyndighed, findes kendelsen dog at have en sådan pønal karakter, at principperne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 3, litra a, og e, som inkorporeret i dansk ret ved lov nr. 285/1992, bør finde anvendelse, ligesom der ikke findes at kunne bortses fra de retssikkerhedsmæssige krav, som jfr. retspraksis - senest Højesterets afgørelse af 5. august 1999 - stilles i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser, jfr. lov nr. 325 af 4. juni 1986 om EF-domskonvention m.v. § 6, stk. 2, jfr. EF-domskonvention artikel 27, nr. 2.

Endeligt bemærkes, at de ovenfor nævnte formelle mangler ved den tyske afgiftskendelse ikke findes at være afhjulpet i forbindelse med den anerkendelsesafgørelse, som Told- og Skatteregion, Sønderborg, jfr. inddrivelsesdirektivets artikel 8 angiveligt har truffet ved regionens skrivelse af 27. april 1998 til rekvisita.

H e r e f t e r  b e s t e m m e s:

Den af rekvirenten, Told- og Skatteregion, Sønderborg, fremsatte begæring om udlæg hos rekvisita, A, nægtes fremme.