Københavns Byret
17. november 1999
Afdeling 5C, B-3296-99

Parter:
1) Advokat A
og
2) Advokatfirmaet B og A I/S

mod

Skatteministeriet
Departementet

Under denne sag, der er anlagt den 31. oktober 1997, har sagsøgerne, 1) advokat A og 2) Advokatfirmaet B og A I/S, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, tilpligtet at betale til sagsøger 1) kr. 3.968 og til sagsøger 2) kr. 26.337, i alt kr. 30.305, der forrentes i overensstemmelse med Skattemisteriets cirkulære nr. 157 af. 14. oktober 1987.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sparede arbejdsgiverafgifter skal fradrages fuldt ud i sagsøgernes tilbagebetalingskrav vedrørende ambi eller alene fradrages med en mindre del.

Dommen er i medfør af retsplejelovens § 366 a, stk. 2, affattet uden fuldstændig sagsfremstilling.

Sagsfremstilling:

Ved skrivelse af 24. oktober 1997 til sagsøgerne meddelte Told- og Skattestyrelsen, at sagsøgernes krav om tilbagebetaling af ambi var imødekommet med kr. 6.218 for perioden i. januar 1988 til 30. september 1988 for sagsøger 1), og med kr. 18.795 for perioden i. juli 1988 til 31. december 1991 for sagsøger 2). Tilbagebetalingsbeløbet vedrørte den del af omsætningen, der relaterede til Advokatrådets vejledende salærtakster samt judicielt fastsatte salærer. For sagsøger 1) 65%, for sagsøger 2) 66%. Tilbagebetalingsbeløbene var reduceret med de fulde besparelser ved afskaffelsen af arbejdsgiverafgifterne m.m.

Sagsøgernes krav er opgjort således:

Sagsøgte har ikke fremsat indsigelser mod den talmæssige opgørelse af kravet.

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger, advokat A, der bl.a. har forklaret, at salæret i de sager, hvor der ikke blev fastsat et takstmæssigt salær, alene blev fastsat ud fra tidsforbruget på sagen. Der skete ikke ændring af salærerne i forbindelse med ambiens indførelse og timetaksterne blev ikke ændret. Afrundingen af salærerne skete på samme måde i hele perioden.

Sagsøgerne har til støtte for den nedlagte påstand bl.a. anført, at det er helt uhjemlet og i strid med almindelige lighedsprincipper, at en enkelt branche - som advokatbranchen - i modsætning til alle andre brancher, skal acceptere at få de sparede arbejdsgiverafgifter fratrukket med 100% i et ambibeløb, som er nedsat til 65%. Sagsøgte har ikke fulgt opfordringen til at oplyse, hvilke andre brancher der måtte have fået fratrukket sparede arbejdsgiverafgifter forholdsmæssigt, hvilke brancher der har fået fratrukket sparede arbejdsgiverafgifter fuldt ud på trods af en forholdsmæssig tilbagebetalt ambi, og hvilke momenter der har været afgørende for forskelsbehandlingen. Denne manglende opfyldelse af provokation bør have en processuel skadevirkning for sagsøgte.

Sagsøgte har til støtte for påstanden bl.a. anført, at sagsøgerne ikke har lidt noget tab som følge af omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi ud over den allerede tilbagebetalte ambi på kr. 25.013. Når henses til de markedsforhold hvorunder sagsøgerne har ageret, gøres det gældende, at afgiftens momslignende karakter ved bevisvurderingen tillægges en sådan betydelig vægt, at det må anses for godtgjort, at sagsøgerne i deres individuelt fastsatte salærer fuldt ud har overvæltet ambien på klienterne, og at tilbagebetaling vil indebære en ugrundet berigelse for sagsøgerne. Sagsøgerne har ikke lidt et tab, som kan henregnes til disse salærer. Besparelsen på afskaffelse af arbejdsgiverafgifter skal herefter fuldt ud fragå i sagsøgernes tilbagebetalingskrav hidrørende fra sagsøgernes faste salærer.

Retten skal udtale:
Tvisten i denne sag vedrører alene spørgsmålet om, med hvilket beløb sparede arbejdsgiverafgifter skal fradrages i sagsøgernes krav på tilbagebetaling af ambi.

På baggrund af Højesteretsdommene af 15. marts 1994 i Denkavit-sagen og Bose-sagen, samt Højesterets dom af 18. juli 1997 i Monsanto-Searle-sagen lægges det til grund, at ambi på et marked med fri prisdannelse ud fra en isoleret betragtning i almindelighed vil blive overvæltet fuldt på senere omsætningsled på samme måde som moms.

Sagsøgerne har ikke krævet ambi tilbagebetalt for den del af omsætningen, der vedrører de individuelt fastsatte salærer. På grundlag af de fremkomne oplysninger, herunder indholdet af Konkurrenceankenævnets kendelse af 27. juni 1996, finder retten, at sagsøgerne fuldt ud har overvæltet ambien vedrørende den del af omsætningen, der omfatter ikke takstmæssige salærer. Sagsøgerne har ikke lidt et tab, som kan henregnes til disse salærer. Herefter skal sagsøgernes besparelse ved afskaffelsen af arbejdsgiverafgifter m.m. fradrages med det fulde beløb i sagsøgernes ambikrav vedrørende de takstmæssige salærer, da sagsøgerne i modsat fald ville opnå en ugrundet berigelse. Herefter vil sagsøgtes påstand om frifindelse være at tage til følge.

Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:
Sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, frifindes for de af sagsøgerne, advokat A og Advokatfirmaet B og A I/S nedlagte påstande.

Sagsøgerne betaler inden 14 dage til sagsøgte kr. 9.000 i sagsomkostninger.