I de enkelte oprindelsesprotokoller er der en bestemmelse med en oversigt over de bearbejdninger/forarbejdninger, der altid betragtes som utilstrækkelige til at give en vare oprindelse, uanset om proceslistens betingelser i øvrigt er opfyldt.
De utilstrækkelige bearbejdninger/forarbejdninger omfatter blandt andet:
- bearbejdninger/forarbejdninger, som har til formål at sikre, at varernes tilstand ikke forringes under transport og oplagring,
- simple bearbejdninger/forarbejdninger såsom afstøvning, sigtning, sortering, vask og maling
- enkel aftapning på flasker, påfyldning af dåser/ flakoner, anbringelse i sække, kasser og æsker, alle andre enkle emballeringsarbejder. En række bearbejdninger/forarbejdninger betragtes altid som utilstrækkelige til at give en vare oprindelse - også selvom bearbejdningen/forarbejdningen medfører positionsskifte.
De bearbejdninger/forarbejdninger det drejer sig om, fremgår af de enkelte aftaler.