I EU's forsendelsesordning skelnes der klart mellem en standardprocedure og anvendelse af forenklede ordninger.

Der er en standardprocedure, hvorefter den hovedforpligtede skal stille fuld sikkerhed for told og afgifter af enhver forsendelse, samt opfylde alle generelle krav under forsendelsesproceduren. De nærmere regler herfor er beskrevet i afsnit B.1.3.1.

De forenklede procedurer er tilfælde hvor den hovedforpligtede, efter forudgående tilladelse, kan opnå en række lettelser i forhold til standardproceduren. Det kan være adgang til samlet kaution, godkendt afsender, godkendt modtager mv., se afsnittet om forenklinger, B.1.4.