Sagsøgeren, A, har under denne den 21. juli 1993 anlagte sag efter sin principale påstand påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgers fulde skattepligt til Danmark ophørte pr. 25. juni 1984, og at sagsøger i perioden 25. juni 1984 - 31. december 1985 alene var begrænset skattepligtig til Danmark.
Subsidiært har sagsøgeren - såfremt hun er fuld skattepligtig - nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien var hjemmehørende i Spanien i perioden 25. juni 1984 - 31. december 1985.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagen har været domsforhandlet den 13. juni 1995, hvor domsforhandlingen blev udsat på grund af fremkomsten af nye oplysninger, der kunne have væsentlig betydning for sagsøgerens retsstilling. Sagen blev herefter fortsat domsforhandlet den 9. april 1996.
Sagen har været behandlet ved Landsskatterettens kendelse af 22. april 1993. Det hedder heri:
|
Skattepligtig indkomst |
|
|
Indkomståret 1984
Klageren er anset for skattepligtig til Danmark,hvorfor indkomsten skønsmæssigt er ansat til |
146.336 kr. |
|
Indkomståret 1985
Klageren er anset for skattepligtig til Danmark, hvorfor indkomsten skønsmæssigt er ansat til |
115.000 kr. |
Klageren og dennes advokat har haft lejlighed til at udtale sig i et retsmøde.
Det fremgår af sagen, at klageren i henhold til blanket F 54 om attestation af bopæls- og skatteforhold fra den 25. juni 1984 er bosiddende i Spanien med indtræden af skattepligt til Spanien fra den 1. januar 1984. Blanketten er underskrevet og stemplet af Delegacion de Hacienda, ...., den 16. oktober 1987. Efter de spanske myndigheders opfattelse er klageren at anse for skattepligtig til Spanien, idet korrespondance om kompetencen til beskatningsretten fortsat finder sted mellem Told- og Skattestyrelsen og de spanske myndigheder.
De stedlige skattemyndigheder har dels anset klageren for fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, dels anset klageren for hjemmehørende i Danmark i medfør af artikel 4, stk. 2, nr. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien. Skattemyndighederne har herved lagt vægt på, at klageren indtil fraflytningen den 25. juni 1984 beboede ejerlejligheden Y-vej 2, 5. sal, der blev solgt ved slutseddel af 13. december 1984 med overtagelsesdato den 1. marts 1985. Ved fraflytningen ejede klageren endvidere ejerlejligheden Y-vej 2, st.mf., hvilken lejlighed ved slutseddel af 29. oktober 1984 blev solgt til H1 Finans Aps., hvori klageren var direktør. Den 11. december 1984 erhvervede H1 Finans Aps. ejerlejligheden Y-vej 2, st.tv. Endelig erhvervede klageren den 11. juni 1984 et sommerhus beliggende N-vej 10, X1-by.
Skattemyndighederne har tillige tillagt andre forhold vægt ved vurderingen af klagerens tilhørsforhold, således at lejligheden Y-vej 2, st.tv., ifølge en den 23. marts 1987 optaget politirapport ikke bærer præg af kontormæssig brug, men derimod er antaget at være en lejlighed, fra hvilken der er drevet escort-virksomhed. Denne opfattelse synes at være bestyrket af, at et klageren tilhørende telefonnummer anvendes i reklameøjemed for H2. Herudover indgår et stort el-forbrug samt registrerede telefonsamtaler fra såvel Y-vej 2 som sommerhusadressen som et moment i sagen, der kan tillægges vægt ved vurderingen af klagerens tilhørsforhold. Endelig synes den omstændighed, at klagerens navn står på døren på den af H1 Finans Aps. ejede lejlighed Y-vej 2, st.tv., samt at to biler er registeret i klagerens navn og med adresse Y-vej 2 at kunne tillægges vægt ved sagens bedømmelse.
Skattemyndighederne har endelig henset til, at de af klageren til de spanske myndigheder indgivne selvangivelser for 1984 og 1985 med en selvangiven indtægt på henholdsvis ca. 50.000 kr. og ca. 64.000 kr. ikke levner plads til et antageligt privatforbrug, hvorfor det er anset for sandsynligt, at klagerens økonomiske aktivitet er foregået i Danmark, uanset at klageren ikke har indgivet selvangivelse til de danske skattemyndigheder i disse år.
Told- og Skattestyrelsen har indstillet ansættelserne stadfæstet, idet det er styrelsens opfattelse, at klageren er fuld skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, samt at hun i medfør af artikel 4, stk. 2, nr. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien må antages at have centrum for sine livsinteresser i Danmark.
Klagerens advokat har heroverfor gjort gældende, at klageren ikke har udøvet nogen økonomisk aktivitet i Danmark, ligesom den af hende beklædte direktørstilling i det selskab, hvori hendes ægtefælle var hovedaktionær, ikke kan føre til skattepligt i Danmark.
Vedrørende klagerens bopælsforhold oplyser advokaten, at hendes ægtefælle siden 1981 har ejet en villa i Spanien på 250 m2, hvortil klageren flyttede i 1984. Klageren har på fraflytningstidspunktet ikke haft rådighed over fast bolig i Danmark, idet de i sagen nævnte adresser i Y-vej 2 henholdsvis var udlejet, tilhørte H1 Finans Aps. eller var ubenyttet, ligesom det omhandlede sommerhus, der ikke lovligt kan anvendes til hel årsbeboelse, efter fast praksis ikke kan statuere fast bopæl i Danmark. Advokaten har i denne forbindelse henvist til TfS 1989.245, TfS 1990.163, TfS 1990.164 og U 1987.888 H, der alle vedrører spørgsmål om bopæl til rådighed her i landet.
Hvad angår klagerens tilknytning til henholdsvis Danmark og Spanien, finder advokaten, at klageren afgjort har den stærkeste tilknytning til Spanien, hvor hendes ægtefælle har boet siden 1981.
Advokaten er derfor af den opfattelse, at klageren ikke er skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ligesom beskatningsretten ved vurderingen af hendes tilhørsforhold i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 må tilkomme Spanien.
Landsskatteretten finder, at klageren må anses for at være fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet lejlighederne Y-vej 2, st. tv., i den omhandlede periode må anses for at have været til rådighed for klageren i Danmark. Retten kan endvidere tiltræde de af de stedlige skattemyndigheder angivne begrundelser for at lægge til grund, at den af klageren udøvede økonomiske aktivitet i Danmark må føre til, at Danmark i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien har beskatningsretten. De påklagede ansættelser stadfæstes derfor".
Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse foreligger der forskellige forhold der skal indgå i vurderingen af sagsøgerens tilhørsforhold til Danmark.
Ejerlejligheden Y-vej 2, 5. sal, tv.
Af en salgsopstilling med "Udskriftdato: 28/11 - 1984" fremgår, at lejligheden på dette tidspunkt var udbudt til salg.
Af en slutseddel underskrevet af sagsøgeren som sælger den 13. december 1984 fremgår, at lejligheden med overtagelsesdag den 1. marts 1985 blev solgt til G. Vedrørende overtagelsesdagen er tilføjet "medmindre parterne ved fælles aftale udsætter datoen med rimeligt varsel, dog senest til den 31/5 1985..".
Ejerlejligheden Y-vej 2, stuen, mf.
Det er oplyst, at lejligheden den 1. marts 1981 blev erhvervet af sagsøgeren, der den 11. december 1984 solgte lejligheden til H1 Finans ApS.
Af en lejekontrakt af 31. maj 1984 fremgår, at sagsøgeren fra den 1. juni 1984 udlejede lejligheden til C med et opsigelsesvarsel på 6 måneder fra begge parter. Det fremgår, at lejligheden er en fuldt møbleret luksuslejlighed og at to telefoner med numrene 1 og 2 medfølger.
Af en ikke-underskrevet kopi af et skøde fremgår, at H1 Finans ApS med overtagelsesdag den 1. december 1985 solgte lejligheden til lejeren.
Af tre ordrebekræftelser fra KTAS dateret den 15. november 1985 fremgår, at telefonnumrene 1, 2 og 3 alle er overtaget af ovennævnte køber. Skrivelserne er alle stilet til køberen, f.s.v. angår 1 og 2 til adressen Y-vej 2, stuen, mf., og for 3 til adressen Y-vej 2, stuen, tv. Som tidligere abonnent er for de to første telefonnumres vedkommende anført sagsøgeren med adressen Y-vej 2, stuen, mf., og for det sidste nummer "BR: H1 Finans ApS, ABN: A".
Ifølge folkeregisteroplysning har C ikke være tilmeldt lejligheden Y-vej 2, stuen, mf., der har været uden tilmeldinger til folkeregistret fra den 30. juni 1984 til den 15. september 1986.
Ejerlejligheden Y-vej 2, stuen, tv.
Af en lejekontrakt dateret 1. december 1984 fremgår, at lejligheden , dog angivet som beliggende stuen, mf., fra den 1. januar 1985 af H1 Finans ApS blev udlejet til direktør D fra den 1. januar 1985. Opsigelsesvarslet var 3 måneder for begge parter. Den årlige leje var 54.000 kr. incl. fællesudgifter, varme, lys, forsikringer og garageleje. Det er anført, at parterne er enige om, at der er tale om erhvervslejemål. Lejligheden, der ifølge lejekontrakten var nyistandsat, blev udlejet komplet møbleret med "helt nyt indbo". Telefonnummer 4 overtages af lejeren.
Vedrørende denne lejlighed foreligger der en politirapport som følge af en anmodning af 18. marts 1987 fra Københavns Magistrats 6. afd. om i medfør af boligreguleringsloven og lov om folkeregistrering at undersøge adressen.
Af politirapporten, der er udfærdiget af vidnet politiassistent JU, fremgår blandt andet:
"Undertegnede henvendte mig i dag - mandag den 23. marts 1987 kl. 1545 - personligt på adressen Y-vej 2, st.tv. Der var i stuevinduet ud til Y-vej trukket gardiner for i en kraftig kvalitet, således det var umuligt at kigge ind.
Ved indgangen til Y-vej 2, er opsat dørtelefon, og i lejligheden st.tv., stod anført "H1".
Efter at være lukket ind, stod anført samme navn på de centralt placerede postkasser i stueplan og ligeledes H1 på selve entrédøren ind til lejligheden.
Lejligheden er en et-værelses på i alt 35 kvm. Den består af badeværelse, entré og en stue som totalt domineres af en stor dobbeltseng ved vinduet, et sofabord hvor der står opstillet 4 telefoner, og modsat sengen er der køkken, i hvilket der i midtergangen stod opstillet en elektrisk skrivemaskine.
Lejligheden har TV-overvågning, således det inde fra stue på en lille TV-skærm, er muligt at kigge ca. 4 meter væk fra entredøren ind til lejligheden. Inde i et skab - ved siden af denne tv- overvågning, stod opstillet det sidste nye komplette B &2; O stereoanlæg med tilhørende pladespiller, båndoptager med central fjernbetjening. Endvidere JVC videoafspiller samt 28 tommer fjernsyn. Det hele lukket inde bag et dobbeltskab.
Der var overalt tykke gulvtæpper i lækker kvalitet, ligesom man i det hele må konkludere, at lejligheden er præget af stil, og kun de bedste materialer var anvendt, ligesom alle de opstillede forbrugsgoder var af højeste kvalitet.
Medens jeg var i lejligheden, ringede telefonen - den ene- og automatisk telefonsvarer forkyndte med pigestemme: " Hej - du taler med As automatiske telefonsvarer. Jeg er desværre ikke hjemme i øjeblikket, men indtal venligst navn og telefonnummer så ringer jeg snarest tilbage. Hej - og på gensyn". Stemmen lød "kælen", og foranledigede unægtelig tankerne hen på escortvirksomhed.
Salgschef B
, .............. ,
som undertegnede traf, da han åbnede døren i omh. lejlighed, i hvilken han i øvrigt var helt alene. Han skønnedes ædru, men virkede meget nervøs, stammede og hakkede i det i starten, samtidigt med at han gjorde en masse unødvendige bevægelser. Efter at han var orienteret om sagen og dens indhold, blev jeg inviteret indenfor i sofaen. Han blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, idet han muligt senere vil blive sigtet i sagen.
Han forklarede, at han så og sige aldrig var i Danmark, hvilket hans kone, A, heller ikke var. Sammen drev de endnu nogle dage et firma, H1 Finans Aps, hvis formål var at købe og sælge fast ejendom her i Danmark.
Han oplyste, at når de engang i mellem var i landet, boede de altid i lejligheden Y-vej 2, st.tv., X2-by, hvor firmaet drev sit kontor fra, samtidigt med at det var indrettet på en sådan måde, at der ligeledes kunne soves i det. I et brev af 7. december 1986 havde hans hustru over for Magistraten oplyst, at lejligheden var solgt, men dette var ikke helt tilfældet endnu. Hvis alt gik vel, var den dog solgt inden på lørdag 28. marts 1987, hvor parret atter skulle til Spanien hvortil de jo begge var udvandret.
Køberen til lejligheden skulle i givet fald være J, ....., og købsprisen 1 mill. kr. Der manglede nu kun nogle få detaljer i handelen.
Det var korrekt, at parret siden begyndelsen af 1985 havde ejet omh. ejerlejlighed, samt at de i perioden frem til d.d. kun boede i den i ny og næ, anslået vel omkring 100 dage pr. år. I hele denne periode var der udelukkende drevet erhvervsvirksomhed fra adressen.
Foreholdt den stilfulde smag - herunder tv-overvågningen af indgangen - til lejligheden, forklarede afh., at når de sommetider overnattede i lejligheden, var det jo rart med lidt luksus. A var ligeledes alene i lejligheden, og når hun nu var lidt bange anlagt, var det jo rart, hun kunne se, hvem hun åbnede for.
Afh. forklarede, at hans hustru, altså A, netop var i Spanien, medens han så imens skulle få solgt lejligheden.
Efter vi tavst begge havde lyttet til den automatiske telefonsvarer der jo netop forkyndte, at A i øjeblikket ikke var hjemme, foreholdt jeg afh., om det ikke nærmere [var] escortbureau, der blev drevet fra virksomheden. Dette nægtede sigtede - ja det var en helt absurd tanke af mig - det var udelukkende handel med fast ejendom. På forespørgsel kunne afh. dog ikke fremvise brevpapir eller kuverter med firmaets logo på - men de fandtes, blot ikke i lejligheden.
B var ikke klar over, hvorfor han af politiet her i Danmark var søgt til bopælskonstatering, jfv. udskrift fra KR.
Han ønskede ikke at gennemlæse sin forklaring.
.............
J
, ............ , som undertegnede kontaktede kl. 16.15 forklarede, at han intet kendte til firmaet, H1 Aps, og ikke vidste hvad det lavede.
Det var korrekt, at det havde været på tale, at J skulle overtage lejligheden i Y-vej, men køber og sælger kunne ikke blive enige om de sidste formaliteter, og købet af J blev af samme udelukket for nuværende. Han ville i hvert fald ikke købe lejligheden - det var helt sikkert.
.............
Jfr. udskrift fra Folkeregistreret, er det korrekt - som af Magistraten anført - at der på den aktuelle adresse, ikke har været tilmeldt personer, siden den sidste ejer, den 10. december 1984, fraflyttede denne".
Af folkeregisteroplysning fremgår, at der vedrørende denne lejlighed ikke har været tilmeldinger fra den 10. december 1984 til 5. november 1987.
Sommerhuset i X1-by.
Ved skøde underskrevet den 1. juni 1984 købte sagsøgeren sommerhuset med overtagelsesdag den 11. juni 1984. Købesummen var 725.000 kr. Det er oplyst huset opvarmes med el-varme. I BBRejermeddelelse dateret den 20. september 1984 er anført, at ejendommen er sommerhus. Det bebyggede areal udgør 40 m2 med udnyttet tagetage, således at det samlede boligareal udgør 66 m2. I et notat fra sagsøgeren oplyses det, at der er nyopført et hus på 80 m2. Ved skøde af 29. juni 1986 blev sommerhuset med overtagelsesdag den 1. juli 1986 solgt til en i Schweiz bosiddende person for en pris af 3.000.000 kr.
Det er oplyst, at håndværkerudgifterne ved ombygningen har været ca. 1.020.000 kr. Der er fremlagt 39 håndværkerregninger m.v. dateret eller vedrørende arbejder udført fra den 23. august 1984 til den 22. april 1986. Regningerne er i det væsentlige stilet til sagsøgeren på adressen "Y-vej 2", "Y-vej 2, 5. tv.", eller for regninger dateret fra den 16. april 1985 til adressen "Y-vej 2, st., tv". Enkelte regninger er stilet til sommerhusets adresse eller til sagsøgerens ægtefælle blandt andet med adresse Y-vej 2.
Der er endvidere fremlagt 19 regninger dateret fra den 24. oktober 1984 til den 12. marts 1986 vedrørende indkøb af indbo til sommerhuset for ialt ca. 193.000. Disse regninger er for 1/3's vedkommende stilet til Y-vej og for 2/3's vedkommende til sommerhuset.
Af oplysningerne for Skatteankenævnet for København fremgår, at elforbruget i sommerhuset ifølge oplysninger fra NESA i tiden fra den 6. juni 1984 til den 6. juni 1986 har været 63.942 kWh.
Af et notat vedrørende en forespørgsel til færdselspolitiet fremgår, at biler tilhørende sagsøgeren, erhvervet den 27. oktober 1980 som brugt og den 29. april 1985 som ny, begge er registreret på adressen Y-vej 2, 5., tv.
Af en skrivelse af 27. januar 1986 fra Det Danske Konsulat i .... fremgår, at sagsøgeren ikke er indskrevet i konsulatets register over fastboende danske statsborgere og i øvrigt er konsulatet ubekendt.
Af en skrivelse af 28. august 1986 fra KTAS fremgår, at der under sagsøgerens navn er betalt telefonregninger indeholdende samtaleafgifter under adressen Y-vej 2, 5., tv., fra juli kvartal 1982 til juli kvartal 1986 og under adressen Y-vej 2, stuen, mf., fra juli kvartal 1985 til juli kvartal 1986. Endvidere er der med sagsøgeren som abonnent og betaler og H1 Finans ApS som bruger under adressen Y-vej 2, st., tv., betalt blandt andet samtaleafgifter fra april kvartal 1985 til juli kvartal 1986.
Af et auktionsskøde dateret den 19. oktober 1984 fremgår, at sagsøgeren har erhvervet en ejerlejlighed, beliggende på N3-vej. Ifølge skødet havde sagsøgeren da bopæl "Y-vej 2, 1601 V. " Lejligheden blev ved skøde dateret den 11. februar 1985 og overtagelsesdag den 11. december 1984 overdraget til H1 Finans ApS. Efter dette skøde boede sagsøgeren stadig "Y-vej 2, X2-by."
Af udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af 3. september 1990 er sagsøgeren med en angivet adresse i Spanien registret som direktør for H1 Finans ApS.
Der er under den første domsforhandling afgivet forklaring af sagsøgeren og hendes ægtefælle, B, og under den udsatte domsforhandling af DF og politiassistent JU
Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at boligen i Spanien blev erhvervet i 1981. Hendes mand flyttede straks. Boligen var en lejlighed på 250 m2 med terrasse på 50 m2. Sagsøgeren skulle sælge lejligheden Y-vej 2, 5. sal, som hun havde haft siden 1975. Det var vanskeligt. Hun havde begyndt salgsbestræbelserne i 1982 og flyttede selv i 1984.
Lejligheden i stuen, mf., blev erhvervet fordi hendes mand handlede med og udlejede ejendomme. I slutningen af 70.erne var det tilfældigt om det var hende eller hendes mand, der stod som skødehaver. Telefonerne blev overtaget af C, fordi det var gode numre. Lejligheden havde tidligere været udlejet til IBM. Hun ved ikke hvorfor der var 3 telefoner. KTAS rodede rundt i telefonerne i de forskellige lejligheder.
H1 Finans købte lejligheden stuen tv. med udlejning for øje. Den blev udlejet til D i januar 1985. D er "en vi kender". På døren stod der "H1" og "D". Regningerne vedrørende sommerhuset blev sendt til Y-vej, fordi D sendte al post til Spanien. D var lejer i ca. 1 år indtil begyndelsen af 1986. I 1986 og 1987 blev lejligheden lejet ud til to piger, der drev escortbureau, hvilket sagsøgeren og hendes mand fik nys om. I denne periode var der installeret telefonsvarer. De to piger blev sagt op, og lejligheden lejet ud til en anden lejer, der stjal hele indboet. Da D lejede lejligheden var der følgende møbler: Skrivebord, ottoman, 4 stole og bardisk til køkkenet, der var komplet udstyret med porcelæn. De to piger havde selv fået fat i en seng. Ellers var der ottomanen, de 4 stole, TV m.v. I visse perioder har hun overnattet nogle gange i lejligheden på 5. sal, men aldrig i lejligheden i stueetagen. Hun har ikke drevet escortvirksomhed.
Sommerhuset blev købt, fordi de gerne ville hjem en gang i mellem om sommeren. De begyndte byggeriet umiddelbart efter erhvervelsen. Der var tale om et nyt uafhængigt hus. Det var i realiteten grunden de købte. Da det blev solgt, var det stadig under ombygning, men var i det store og hele færdigt. I det gamle hus renoverede de "en lille smule", blandt andet blev der installeret nyt badeværelse. Under ombygningen havde håndværkerne selv nøgle til huset og var der alene. Der har været et stort elforbrug i huset. Det skyldtes, at håndværkerne boede der, idet de ikke kunne nå tilbage til bopælen. Det var kun snedkeren der var lokal. Baggrunden for salget var, at naboen ikke var særlig rar. Da der også kom udlæg fra skattevæsenet, ville hun ikke mere have noget med Danmark at gøre. Når hun var hjemme, overnattede hun i sommerhuset eller hos sine forældre. Det var mellem 50 og 100 dage om året. Hun rejste altid alene, fordi hendes hund ikke kunne komme med flyet. Hendes mand rejste meget mindre til Danmark.
Deres penge var placeret i Gibraltar, hvor deres økonomiske aktivitet foregik. Hendes mand havde tjent virkelig mange penge før flytningen til Spanien. I både Spanien og Gibraltar drev de, fortrinsvis hendes mand, ejendomshandel med spanske ejendomme. De er den 1. april 1992 flyttet til Danmark på grund af sygdom, men lejligheden i Spanien er ikke afhændet.
B har om flytningen og lejligheden i Spanien forklaret i overensstemmelse med sagsøgeren. Han flyttede til Spanien den 31. maj 1981. Der var en lille kurre på tråden i mellem dem. Han var i Danmark så lidt som muligt, højst en måned om året. Sagsøgeren var mere i Danmark. Lejlighederne i stueetagen blev ikke benyttet til overnatning for sagsøgeren. "De var jo udlejet". Da politiassistent JU var i lejligheden, var lejeren der ikke. Der var håndværkere. Han var ikke meget for at udtale sig til politiet, da han vidste, hvad lejligheden blev brugt til. Pigerne lejede lejligheden i marts 1986. Den "kælne stemme" fra telefonsvareren var ikke hans hustru, As. Hun var ikke i landet, men til behandling i Sverige. Forud var lejligheden lejet ud til hans gode ven D, der drev ejendomskontor. I efteråret 1987 blev den lejet ud til K. Kommunen så igennem fingre med, at lejligheden blev brugt til erhverv, men ville have navn på. Vidnet ville gerne have et sommerhus, men sagde til hustruen, at hun skulle sælge lejlighederne, ellers ville der komme problemer med skattevæsenet. Sagsøgerens navn stod af hensyn til postvæsenet i stueetagen ved postkassen. D sendte posten videre til Spanien. Hans hovedindtægter stammer fra Gibraltar, som han havde indtryk af var skattefri. Han levet af at sælge ejendomme. Af hensyn til den spanske selvangivelse havde han talt med en revisor om, hvad man kunne leve for. Næste år blev beløbet bare forhøjet lidt. Hustruen opholdt sig ikke i sommerhuset i starten. Der var en arkitekt fra X3-by, der havde det løbende tilsyn. Det store el-forbrug skyldtes, at der var fire huse, der skulle opvarmes med el. Der var tændt, når håndværkerne var der. En del håndværkere, der kom udenbys fra, overnattede. Han accepterede derfor det høje el-forbrug, men var sur over telefonregningerne. Lejligheden Y-vej 2, stuen tv., blev erhvervet for, at han kunne drive ejendomshandel. Det kunne imidlertid ikke styres fra Spanien og lejligheden blev derfor udlejet til D, der gik konkurs. Den nye bil blev købt for at have noget at køre i, når de var i Danmark. Den blev også brugt af D.
DF har forklaret, at hendes mand, D, døde i april 1994. Han lejede lejligheden Y-vej 2, stuen, tv., i 1984 og havde den til december 1985. Han drev ejendomshandel som bibeskæftigelse, idet han ved siden af var tjener på restaurant L. Han forklarede ikke nærmere, hvad det drejede sig om. Hun besøgte sin mand i lejligheden 2 - 3 gange om ugen og traf herunder hr. og fru A og B, der var gamle venner af hendes mand. A og B boede der ikke. Hun ved ikke om hendes mand drev ejendomshandel efter 1985.
Politiassistent JU har forklaret, at politiet fik en anmeldelse fra Magistraten, da man havde indtryk af, at lejligheden stod tom. Der var ingen tilmeldt i følge Folkeregistret. Han har forklaret om indretningen i overensstemmelse med rapporten. Stemmen på telefonsvareren ledte hans tanker hen på kvindens ældste erhverv. Han kan ikke huske nærmere om den mand, der var i lejligheden.
Sagsøgeren har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at sagsøgeren havde opgivet sin bopæl i Danmark. Hendes eventuelle teoretiske bopælsmuligheder kan ikke statuere skattemæssig bopæl. Det samme er tilfældet med sagsøgerens erhvervelse af sommerhuset.
Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgeren var hjemmehørende i Spanien, hvor hun havde en fast bopæl til rådighed. Hun havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Spanien, hvor ægtefællen i forvejen boede. Spanien var bopælslandet, da det var det land, hvor hun sædvanligvis opholdt sig.
Sagsøgte har over for sagsøgerens principale påstand gjort gældende, at det afgørende er, om sagsøgeren har bopæl i Danmark. Sagsøgeren har en sådan tilknytning ved dispositionsretten over helårsbolig i Y-vej.
Over for den subsidiære påstand har sagsøgte gjort gældende, at sagsøgeren har fast bopæl i Danmark og havde sine livsinteresser knyttet til Danmark. Ægtefællens bopælsforhold kan ikke tillægges betydning, da de i tiden forud for 1984 og 1985 år havde boet hver for sig.
Landsretten udtaler
:
Sagsøgeren har i realiteten haft mulighed for at benyttet lejligheden på 5. sal indtil den 31. maj 1985, ligesom lejligheden stuen tv. har været til rådighed for sagsøgeren i hele perioden, idet retten ikke finder at kunne tillægge udlejningen til D en sådan betydning, at den har afskåret sagsøgeren fra at benytte lejligheden. Når dette sammenholdes med oplysningerne om adressaten for regninger vedrørende sommerhuset, vedrørende telefonerne og bilerne, samt i mangel af modstående oplysninger fra Folkeregistret om, hvem der har beboet lejligheden stuen, tv. finder retten det ikke godtgjort, at sagsøgeren i årene 1984 og 1985 har opgivet sin bopæl i Danmark. Hun har således fortsat haft bopæl her i landet jf. kildeskattelovens § 1, nr.1.
Efter sagens oplysninger er sagsøgerens eneste dokumenterede tilknytning til Spanien - udover den af ægtefællen i 1981 erhvervede lejlighed i Spanien - den formelle registrering, således som denne fremgår af Landsskatterettens kendelse. Da tilknytningen til ægtefællen på baggrund af, at sagsøgeren i flere år efter 1981 har haft bopæl i Danmark, medens ægtefællen havde bopæl i Spanien, findes ægteskabet ikke at kunne tillægges afgørende betydning ved afgørelsen af midtpunktet for sagsøgerens livsinteresser. Herefter og under hensyn til det foran anførte og i mangel af yderligere oplysninger om tilknytningen til Spanien anses sagsøgeren i medfør af Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, for hjemmehørende i Danmark.
Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Inden 14 dage fra denne doms afsigelse betaler sagsøgeren, A, i sagsomkostninger til sagsøgte 25.000 kr.