Vestre Landsrets dom af 13. december 2000, KB. afdeling, S-1786-00

Afsagt af landsretsdommerne:
Vogter, Eva Staal og Olav D. Larsen

Parter:
Anklagemyndigheden mod T (advokat Inge-Marie Lyngs, Randers)

Mariager Byrets dom af 12. maj 2000, 25263/99

Under denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T, ifølge politimesterens anklageskrift af 17.9.1999 som senere berigtiget til straf for overtrædelse af

1

momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 52, stk. 1, 4. punktum og forsøg herpå, jf. straffelovens § 21 ved med forsæt til at unddrage statskassen afgift for perioden 1. januar 1996 til 31. marts 1998 i sin kreaturhandlervirksomhed i X-by at have afgivet urigtige afgiftsangivelser og fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, samt ved at have udstedt afregningsbilag uden at sikre sig, at den angivne leverandør er en registreret virksomhed, hvorved statskassen blev unddraget moms med et samlet beløb på 885.299,- kr. samt med forsæt til at unddrage statskassen afgift for perioden 1. april 1998 til 11. maj 1998 i sin kreaturhandlervirksomhed i X-by at have forberedt afgivelse af urigtige afgiftsangivelser og fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, og have udstedt afregningsbilag uden at sikre sig, at den angivne leverandør er en registreret virksomhed, hvorved statskassen ville være blevet unddraget moms med et samlet beløb på 30.208,- kr., hvis ikke forholdet var blevet opdaget af told- og skattemyndighederne.

2

medvirken til hæleri med hensyn til tyveri efter straffelovens § 284, jf. § 276, jf. § 23, ved i tiden fra den 29. december 1997 til den 8. januar 1998 i Z-by Slagtehus, Z-by, at have medvirket til A.A's køb af 14 stk. stjålne grise, idet tiltalte indgik telefoniske aftaler med gerningsmændene til tyveriet om på vegne A.A. at aftage grisene, ligesom tiltalte efterfølgende modtog de stjålne grise på ovennævnte adresse.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes frihedsstraf samt en tillægsbøde på 875.000,- kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for nærværende sag.

Tiltalte, T, har på anklagemyndighedens forespørgsel forklaret, at han tidligere arbejdede for sin bror, A.A, men at de på et tidspunkt kom på kant, idet tiltalte var utilfreds med samarbejdets forløb, hvorefter han etablerede selvstændig virksomhed i 1995. Han havde ikke nogen bogholderierfaring. Han og broderen aftalte, at tiltalte skulle overtage smågrisehandlen. Tiltalte købte derefter smågrise og i et vist omfang også slagtegrise til videresalg. Han havde en regnskabsfører til at forestå bogholderiet, og regnskabsføreren fik bilag hver uge eller hveranden uge. Regnskabsføreren måtte på denne baggrund lave opgørelser og angivelser, men det var tiltalte, der sendte angivelserne videre til toldvæsenet. Årsregnskabet blev også udarbejdet af revisoren. Revisoren har aldrig udtalt sig imod, at tiltalte blot udarbejdede afregningsbilag på den af ham valgte måde. Handlerne blev typisk indgået ved lastbilen, og det faldt lettest at ordne tingene således, at tiltalte udstedte et afregningsbilag i stedet for at sælger skulle udstede faktura. Han har aldrig tænkt på, at der skulle være anført mere identifikation af sælgeren på afregningsbilaget end det blotte navn.

Der ligger reelle personer bag alle afregningsbilagene. Vedrørende bilagene 1/4 har han forklaret, at der var tale om nogle originaleksemplarer, men han husker ikke sin oprindelig til toldvæsenet afgivne forklaring vedrørende disse bilag. Det er nok muligt, at han da forklarede, at sælgeren så ikke har modtaget afregning eller afregningsbilaget. Han fastholder nu, at navnene ikke er opdigtede. Han husker som nævnt ikke den forklaring, han afgav til toldvæsenet, men vil ikke afvise denne. Han har videre forklaret, at han efterfølgende har gjort et stort arbejde for at finde sine leverandører. Der er fremsendt identifikationslister til toldvæsenet. På et tidspunkt blev listen væk i posten, men han har senere reproduceret den og sendt den frem til toldvæsenet.

På forespørgsel af den beskikkede forsvarer har tiltalte forklaret, at han handlede med landmænd. Nogle handlede han ofte med. Andre sjældent eller sjældnere. Leverandørerne kontaktede ham telefonisk, når de havde noget til salg. Kun fåtallet af leverandørerne var fakturaudstedende, og de ventede stort set alle, at det var ham, der lavede bilagsmaterialet. Regnskabsføreren har først i indeværende år fortalt, at afregningsbilagene skulle udfærdiges således, at leverandøren kunne identificeres. Smågrisene solgte han videre til landmænd, og ellers solgte han grise til slagteriet. Han har ikke fra regnskabsføreren modtaget påtale for så vidt angår afregningsbilagene. Han husker udmærket, da toldvæsenet ransagede hos ham.

Han mener ikke, at de nævnte noget om nogle særlige bilag. Bilagene 1/4 lå på bordet og ikke i papirkurven som anført af toldvæsenet. Han har ingen forklaring på, hvorfor bilagene lå, hvor de gjorde. Han mener i øvrigt, at han laver omkring 1000 afregningsbilag om året. Han har aldrig skrevet noget afregningsbilag med et opdigtet navn. Han har indbetalt det beløb toldvæsenet påstod han har unddraget, hvilket han var nødsaget til. Han har efterfølgende gjort hvad han kunne for at finde frem til sine leverandører.

På forespørgsel af vicepolitimesteren har han forklaret, at han ikke husker, at han til toldvæsenet erkendte at have udfærdiget afregningsbilag med fiktive navne.

Vedrørende sagens forhold 2 har han på anklagemyndighedens forespørgsel forklaret, at han holdt hos broderen A.A. den 28.12, og at han ikke derefter var på slagteriet. Han har købt grise for A.A. af nogle unge mennesker, men det var før jul i perioden mellem 15. og 18. december. Han vidste ikke, at der var tale om stjålne grise. Han passede sin egen forretning i januar måned og fremefter. A.A. kom tilbage omkring nytårsaften, og han har kun hjulpet ham fra omkring den 1.12 til den 28.12.

Som vidne har S.B, Told- og Skatteregion Randers på anklagemyndighedens forespørgsel bl.a. forklaret, at han var med til ransagningen i maj 1998 for præcis 2 år siden. T havde en lastbil holdende fyldt med gale søer og havde derfor travlt. Bilagene 1/4 fandt de i originaludgaven, og bilagene fremtrådte som kasserede, idet de lå i papirkurven. Bilagene skulle have været hos sælgeren. Tiltalte bemærkede: "Nå for søren, så må sælger jo ikke have fået sit afregningsbilag eller sit afregningsbeløb". De aftalte i øvrigt, at de samme aften skulle tale videre om problemerne. Der var ikke da nogen adresse på leverandøren. Den kom først på under afhøringen senere samme aften.

I øvrigt har N.C. på den angivne adresse afvist ethvert kendskab til bilaget og til tiltalte. Tiltalte erkendte, at bilaget ikke udtrykte de faktiske forhold for så vidt angår sælger, og det gjaldt begge de fundne bilag. Han ville ikke udtale sig om den reelle leverandør. Han erkendte da, at han havde brugt denne fremgangsmåde cirka 1 gang om ugen for beløb på mellem 30 og 50.000,- kr. Tiltalen omfatter alene kontantafregninger. Efter gennemgangen er der tale om i alt mere end 100 uidentificerede kontantafregninger til leverandører. Tiltalte mente siden, at han kunne sætte navn på stort set alle, og en del kontantsælgere er blevet identificeret, og ligeledes de fleste checkafregninger.

På den beskikkede forsvarers forespørgsel har S.B., Told- og Skatteregion Randers bl.a. forklaret, at al regnskabsmateriale er gennemgået. Problemerne er som altid omkring købsbilagene. Dengang manglede identifikation af sælger i form af adresse. Enkelte afregninger pr. kontant er de væsentlige tilbageværende problemer. Oprindelig manglede navnet på 1807 afregningsbilag vedr. køb hos landmænd. Efterfølgende lykkedes det sammen med tiltalte at identificere hovedparten af sælgerne. Den af tiltalte valgte afregningsform og dokumentationsform lægger kravene i henhold til moms og regnskabsloven over på køberen. Det vil sige på tiltalte, der skal identificere sin leverandør på tilstrækkelig vis.

Tiltalte har i tilknytning til ovennævnte vidneforklaring anført, at der ikke fandt nogen afhøring sted på ejendommen i forbindelse med ransagningen. Denne skete først om aftenen.

Som vidne har T.J. på anklagemyndighedens forespørgsel behørigt formanet forklaret, at han har truffet aftale om leverance af stjålne med A.A., men ikke med A.A.'s bror, T. Foreholdt bilag 2/5 side 9 har han forklaret, at han ikke erindrer denne forklaring. De grise, der var tale om, blev leveret udenfor slagtehuset. Han har set T nogle få gange, men har aldrig modtaget afregning fra denne. Han har derimod leveret til A.A. og modtaget afregning fra denne. Han fastholder denne forklaring, der er gengivet i retsbogen af 17.2.1999 fra Retten i Randers.

N.F. har på anklagemyndighedens forespørgsel behørigt formanet forklaret, at han ikke var med til tyveriet den 4.1. Han har set T som handelsmand, men ikke i forbindelse med levering af grise til Z-by. Han har måske talt med T i forbindelse med, at tiltalte skulle købe grise hos vidnets daværende arbejdsgiver H.S..

Sagens bilag 1/4 er vedhæftet dommen som bilag 1.

Det i retsbogen af 17.2.1999 i Retten i Randers anførte vedrørende forklaring, afgivet af T.J, N.L. og N.F., er sålydende:

"De sigtede T.J. og N.L. forklarede samstemmende, at alle de grise, de har stjålet i de forhold, de nu er sigtet for, er afsat til Z-BY Slagteri ved A.A.. De havde hørt, at han tog mod sorte grise, og inden de tog ud og stjæle grisene, spurgte de ham hver gang, om han kunne aftale nogle grise, hvilket han kunne. Han var ikke til stede, når grisene blev læsset af om natten. De er ikke i tvivl om, at han var klar over, at der måtte være tale om stjålne grise alene på grundlag af den måde, grisene blev afleveret på. De fik afregning 1-2 dage efter, at grisene var leveret. De har kun talt med A.A. og ikke med dennes bror.

Sigtede N.F. kan bekræfte, at ved de tyverier af svin, han har foretaget sammen med T.J., da er svinene afleveret til A.A.".

Tiltalebegæring er fremsat den 27. maj 1999.

Den til grund for tiltalebegæringen liggende toldredegørelse er vedhæftet dommen som bilag 2.

Toldvæsenets kontinuation til tiltalebegæringen af 3.4.2000 er vedhæftet dommen som bilag 3.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet for så vidt angår forhold 1 og nedlagt påstand om frifindelse for så vidt angår tiltalens forhold 2.

Forsvareren har nedlagt påstand om frifindelse for så vidt angår tiltalens forhold 1 og 2, og har vedr. forhold 1 nærmere anført, at det ikke er godtgjort, at tiltalte forsætlig har foretaget momsunddragelse.

Domsmandsretten bemærker:

Domsmandsretten finder, at det på baggrund af bilagene 1/4 og den måde, hvorpå de blev fundet, er godtgjort, at tiltalte i et vist omfang har udfærdiget fiktive afregningsbilag.

Domsmandsretten finder på baggrund heraf, på baggrund af bevisførelsen i øvrigt, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at de afregningsbilag, som trods store anstrengelser ikke har kunnet forsynes med leverandøridentifikation, på tilsvarende måde er fiktive og udstedt i momsunddragelseshensigt.

Tiltalte findes derfor skyldig for så vidt angår tiltalens forhold 1.

I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte for så vidt angår tiltalens forhold 2.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, dels at opgørelsen er forbundet med en vis beløbsmæssig usikkerhed, dels at tiltalte omend nødtvungent har indbetalt det unddragne momsbeløb.

Den tiltalte forskyldte straf fastsættes herefter i medfør af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 52, stk. 1, 4. pkt. og forsøg herpå jf. straffelovens § 21 til fængsel i 3 måneder.

Tiltalte skal desuden betale en tillægsbøde på 875.000,- kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 60 dage.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 3 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 875.000,- kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 60 dage.

Tiltalte betaler sagens omkostninger, herunder 20.000,- kr. + moms i salær og 354,75 kr. + moms i godtgørelse for udlæg til den for ham beskikkede forsvarer, advokat A, Y-by.

Bilag 1 (Mariager Byrets dom af 12. maj 2000, 25263/99)

1. Faktura fra T. (Udeladt her)

2. Faktura fra T. (Udeladt her)

Bilag 2 (Mariager Byrets dom af 12. maj 2000, 25263/99)

Beskrivelse af virksomheden

Virksomheden er registreret over for ToldSkat pr. 15. december 1995.

T driver en enkeltmandsvirksomhed som kreaturhandler med fortrinsvis handel med dyr fra landmænd - smågrise, svin og kreaturer.

En del af aktiviteterne omfatter et betydeligt opkøb af søer bestemt til eksport gennem kreaturhandler O.O.

Desuden har T siden 1. september 1996 givet sig af med produktion af slagtesvin fra lejede bygninger: ...

T har til stadighed ca. 200-300 under opfedning.

Der er ingen ansatte i virksomheden.

T fører ikke selv kassekladde, og der foretages ikke kasseafstemning.

Virksomhedens revisor - Regnskabskontoret i O-by tager sig af al regnskabsførelse herunder det daglige regnskab mht. førelse af kassekladde m.m. (EDB) på grundlag af bilag m.m., som typisk afleveres hver 14 dag til revisoren.

Revisoren foretager som led i regnskabsførelsen afstemning af bankkontoen, hvorunder bilag vedr. køb af dyr ved check forsynes med anførsel af checknummer.

I tilfælde, hvor købet er betalt kontant forsynes bilaget tilsvarende med bemærkning herom, ligesom der sker påtegning på bilag vedrørende køb, der er betalt ved modregning eller via bankoverførsel.

Revisoren forestår tillige udarbejdelse af virksomhedens momsangivelse.

Virksomheden har kalenderåret som regnskabsperiode.

Der er ikke tidligere foretaget gennemgang af virksomhedens momsregnskab.

Samlet talmæssig opgørelse

Den gennemførte kontrol har givet anledning til følgende ændringer:

Perioden	Fra	Til
1.1.96-31.12.96	126.376	468.363
1.1.97-31.12.97	267.666	988.305
1.1.98-30.06.98	119.188	259.993

Den samlede forhøjelse af momstilsvaret udgør: 1.203.431 kr.

Ad punkt 1.:

Sagens faktiske forhold:

Den revisionsmæssige gennemgang af virksomhedens regnskab er indledt i forbindelse med ransagning i virksomheden den 12. maj 1998.

Ransagningen mod T blev iværksat som sigtet for hæleri for at have deltaget i opkøb af stjålne svin i forbindelse med sin tidligere ansættelse hos broderen: Z-by Slagtehus v/A.A.

Kontrolforløbet er derfor foregået, dels som led i ransagningen, der omfatter perioden for ansættelsen hos Z-by Slagtehus indtil slutningen af 1995, dels under iagttagelse af ToldSkats almindelige kontrolbeføjelser for den resterende periode.

Der blev herunder udtaget 2 stk. originaleksemplarer af afrejninger (bilag 1) udstedt af T vedrørende kontantkøb af svin. Afregningerne blev fundet i virksomhedens papirkurv som tilsyneladende kasseret regnskabsmateriale.

Afregningerne er dateret den 12. april 1998 og 28. april 1998 og udstedt lydende på hhv.:

* Karl Nielsen
* Poul Nielsen

Afregningerne er udstedt på fortrykte blanketter, men indeholder ikke oplysning om adresse til identifikation af sælgerne.

Afregningerne opfylder derfor ikke formkravene til fakturaer (afregningsbilag).

Under kontrolforløbet i virksomheden og senere under afhøring på Politigården i Randers er T forholdt de fundne afregningsbilag.

Nærmere adspurgt gav T udtryk for, at omstændighederne, hvorunder bilagene var fundet, måtte være ensbetydende med, at vedkommende ikke havde modtaget afregningsbeløbet.

Forinden afhøringen var imidlertid fastslået gennem indhentet regnskabsmateriale hos revisoren, at den ene af afregningerne allerede var bogført som kontantkøb, medens det andet bilag opbevaredes blandt bilagene ligeledes som bestemt for udgiftsbogførsel.

I forsøg på at få fastlagt identiteten på leverandørerne afgav T efter nærmere drøftelse identifikationsoplysninger ved anførsel af adresse på det ene bilag.

Ved telefonisk henvendelse til vedkommende afvistes et hvert kendskab til afregningen, idet pågældende ifølge det oplyste ikke drev/havde drevet landbrug.

Foreholdt dette indrømmede T, at bilaget ikke udtrykte de faktiske forhold, men han ønskede derudover ikke at udtale sig yderligere om forholdet.

T ønskede ligeledes ikke at udtale sig om, hvem den reelle leverandør har været.

Resultatet af drøftelserne vedrørende det andet bilag blev, at dette måtte anses for at være af samme kategori, uden at T igen ønskede at komme nærmere ind på den/de faktiske leverandør(er).

Nærmere udspurgt indrømmede T, at han havde udøvet denne form for udstedelse af afregninger mindst én gang om ugen, og at afregningen/afregningerne var udstedt i størrelsesorden svarende til kr. 30-50.000 kr.

T ønskede ikke at udtale sig om, hvor meget det totalt set kunne beløbe sig til, men nævnte, at det muligvis var indledt omkring det tidspunkt, hvor han begyndte med produktion af fedesvin.

T blev gjort bekendt med, at han var sigtet for overtrædelse af momsloven.

Han blev i den forbindelse orienteret om, at han har ret til en forsvarer, og at han som sigtet kan nægte at udtale sig. T nægtede ikke at udtale sig, men fremkom ikke med yderligere oplysninger.

Sagen overgives til regionens retsafdeling til bedømmelse af strafansvar for begåede overtrædelse.

Ikke identificerede leverandører

T har i forbindelse med køb af dyr udstedt afregningsbilag til sælger. Kun f.eks. i forbindelse med handel med andre handelsmænd, har sælger i stedet udstedt afregningsbilag til T.

Størsteparten af købet er afregnet ved checks eller bankoverførsel, men en betydelig del er betalt ved kontantafregning med leverandøren.

Ved betaling ved checks anføres leverandørens navn og numret på det fortrykte afregningsbilag i checkhæftet til brug ved revisorens afstemning af bankkonto.

Bogføringen af købet sker for størstedelens vedkommende ved enkeltbogførsel med henvisning til det fortrykte nummer på afregningsbilaget, checknummer samt med anførsel af det leverede.

Ved kontantkøb er leverandørens navn anført i stedet for checknumret.

På baggrund af udarbejdede lister over leverandører har T haft mulighed for nærmere at identificere afregningerne for at disse har kunnet antages som dokumentation for momsfradraget.

Kravet om identifikation vedrører i alt 253 leverandører eller 1.807 stk. afregninger.

T har meddelt oplysninger til identifikation af 124 leverandører. Heraf har regionen ikke ønsket at acceptere 5 leverandører, idet det ikke har været muligt at fastslå nøjagtig identifikation med hensyn til SE-nr. osv.

De således identificerede 119 leverandører repræsenterer hovedparten af udstedte afregninger - nemlig i alt 1.586 afregninger. Heraf vedrører 90 afregninger kontantkøb.

Med henblik på identifikation af resterende leverandører har T senere modtaget kopi af samtlige afregninger vedrørende disse leverandører.

Efter udløbet af meddelt frist til meddeling af yderligere adresser er der rettet telefonisk henvendelse til T.

T fastholdt herunder, at oplysningerne var fremsendt til regionen pr. brevpost umiddelbart efter fristens udløb.

På trods af henvendelse til postvæsenet, er brevet imidlertid ikke senere modtaget ved regionen.

T har bagefter tilkendegivet, at han har foretaget det, han var blevet bedt om fra regionens side - nemlig at sætte adresse på de leverandører, som han var i stand til.

T har oplyst, at han ikke er i besiddelse af kopi af fremsendte adresseoplysninger, samt tilkendegivet, at han ikke fandt, at det var hans problem, at brevet var blevet væk hos postvæsenet.

De resterende 221 afregninger fordeler sig på 133 ikke identificerede leverandører.

Af de 133 ikke identificerede leverandører har der for 96 leverandørers vedkommende været tale om leverancer ifølge én enkel afregning, hvoraf igen de 73 afregninger vedrører kontantkøb.

Som følge af manglende indentifikation kan momsen på i alt 1.203.431 kr. ifølge 221 afregninger ikke medregnes til indgående moms (bilag 2-3).

Told- og Skatteregionens begrundelse for ændringen:

*Henvisning til lovregler

Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1135 af 12. december 1995, § 40, stk. 1 skal en faktura:

-

være forsynet med fortløbende nummer

-

udstedelsesdato

-

købers navn og adresse

-

leverancens art, omfang (mængde) og pris

-

momsbeløbets størrelse.

For at en momsregistreret køber kan få momsfradrag på grundlag af et afregningsbilag, skal afregningsbilaget indeholde de samme oplysninger som en faktura, jf. § 40, stk. 1 i momsbekendtgørelsen.

Som ved almindelig fakturaudstedelse er købers momsfradragsret generelt betinget af, at der foreligger forskriftsmæssig købsdokumentation.

Afregningsbilag, der er udstedt uden oplysning om sælgers adresse er således ikke korrekt dokumentation for momsfradrag, jf. § 52 i momsloven og § 40 og § 54 i momsbekendtgørelsen.

Udstederen af afregningsbilag har altid pligt til at sikre sig, at leverandøren på tidspunktet for udstedelsen af afregningsbilaget er en registreret virksomhed.

Fra 1. januar 1995 er der sket en skærpelse af faktureringskravene, jf. § 40, stk. 1 i momsbekendtgørelse nr. 551 af 25. juni 1997 (bilag 4).

For at kunne overholde faktureringskravene skal køber have oplyst sælgers momsregistreringsnummer, der skal anføres på afregningsbilaget. Desuden bør køber afkræve sælger dennes underskrift som kvittering for beløbets modtagelse.

Som ved almindelig fakturaudstedelse er købers momsfradragsret betinget af, at der foreligger forskriftsmæssig købsdokumentation.

Samtidigt henvises til det generelle bestemmelser i momssystemet, der præciserer, at der kun kan meddeles fradrag for moms, som kan dokumenteres henført til en bestemt sælger.

Told- og Skatteregionens foreløbige konklusion:

Det er kontrollens opfattelse, at de ikke identificerede afregninger, ikke vedrører reelle forretningsforhold for så vidt angår anførte navne på afregningerne, men derimod er udstedt med navne på fiktive leverandører for at dække over leverandører, som har ønsket at holde en del af deres omsætning uden for indtægtsregistrering.

Kontrollen er derfor af den opfattelse, at de ikke identificerede afregninger er af samme karakter, som de to afregninger, der blev fundet i virksomheden den 12. maj 1998.

Det er kontrollens opfattelse, at der ikke skattemæssigt kan meddeles fradragsret for momsen ifølge de ikke forskriftsmæssige afregninger, idet det er en forudsætning for fradrag, at udgiften kan dokumenteres betalt til leverandøren med det fulde beløb (inkl. moms) via kasseregnskabet eller på anden måde.

Disse forudsætninger er ikke opfyldt, da det er konstateret, at der er gjort brug af afregningsbilag, som er givet et indhold, der ikke hidrører fra den angivne leverandør.

Virksomhedens opfattelse og begrundelse herfor:

T er uenig i regionens afgørelse, idet han er af den opfattelse, at regionens afgørelse med hensyn til fakturakrav kun skal have fremtidig virkning.

T har i den forbindelse understreget, at han efter sagens opståen efterlever de skærpede krav med hensyn til, at leverandørens momsregistreringsnummer skal anføres på afregningen.

T finder det uretfærdigt, at regionen har nægtet fradrag for købsmoms, fordi de forskriftsmæssige faktureringskrav ikke er opfyldt.

T mener, at det urimeligt, at han skal stilles over for krav om efterbetaling af moms vedrørende afregninger som en konsekvens af, at han ikke har fået oplyst sælgers adresse.

T fastholder, at han altid har været af den opfattelse, at oplysningen om adresse ikke har været et lovmæssigt krav.

T har forklaret, at det næsten er udelukket at fastslå identiteten på leverandører i de mange tilfælde af kontantkøb, hvor der kun er tale om enkeltstående køb.

Told- og Skatteregionens endelige afgørelse:

I forbindelse med, at T har dokumenteret identiteten af yderligere leverandører, har regionen godkendt, at det oprindelige krav om efterbetaling af moms reduceres til kr. 1.049.785,

Beløbet fremkommer således:	Ændres med
1.1.96-31.12.96	kr.	261.792,-
1.1.97-31.12.97	kr.	647.188,-
1.1.98-30.06.98	kr.	140.805,-
	kr.	1.049.785,-

jf. vedlagte korrigerede opgørelse (bilag 1).

Der er ikke fremkommet nye oplysninger til sagen, som begrunder en anden opfattelse, hvorfor regionen træffer endelig afgørelse i overensstemmelse med begrundelsen i forslaget.

Der er ikke afgivet efterangivelse på momsreguleringen, hvorfor beløbet afkræves i henhold til momslovens § 77, stk. 1.

Bilag 3 (Mariager Byrets dom af 12. maj 2000, 25263/99)

29. marts 2000
Journal nr. 67/99-6213-...

Politimesteren i Randers
Dragonvej 1
8900 Randers

Kontinuation til tiltalebegæring

I regionens tiltalebegæring af 27. maj 1999 mod T bedes beløbet under punkt A

ændret fra 895.017 kroner til 885.299 kroner.

Tillægsbøden bedes ændret fra 900.000 kroner til 875.000 kroner.

Tillægsbøden beregnes således: (1 x 835.299 kroner = 885.299 kroner) + (1/2 x 30.208 kroner = 15.104 kroner) = 900.403 kroner, der afrundes til ét med 25.000 deleligt beløb, i denne sag til 875.000 kroner.

Særlige bemærkninger

Regionens brev af 20. marts 2000 til advokat ... vedlægges.

Det fremgår af brevet, at det oprindelige krav mod T nedskrives med 92.169 kroner i moms. Hovedparten af beløbet vedrører beløb, der er udbetalt med check. To beløb 3.433 kroner i moms fra 1996 og 6.285 kroner i moms fra 1997 i alt 9.718 kroner vedrører handler, hvor T har betalt kontant.

Ved udarbejdelsen af tiltalebegæringen af 27. maj 1999 ønskede regionen ikke, at der blev gjort ansvar gældende for den del af unddragelsen, der hidrørte fra beløb, der var udbetalt pr. check.

Y

Told- og Skatteregion Randers

---

Vestre Landsrets dom af 13. december 2000, KB. afdeling, S-1786-00

Tiltalte T har påstået frifindelse subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten oplyst, at der er tale om en overtrædelse af momslovens § 63 i relation til momslovens § 81, stk. 1, nr. 1.

Anklagemyndigheden har endvidere oplyst, at det er anklagemyndighedens opfattelse, at der er tale om reelle køb af grise, men sælgernes navne er fiktive, idet sælgerne ikke har ønsket at angive salgene i deres regnskaber og dermed angive den udgående moms.

Tiltalte og vidnet S.B. har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han hele tiden siden 1995 har haft revisor M.J. til at udarbejde regnskaberne. Han stod selv for afregningsbilagene, både når han købte, og når han solgte grise. Han skrev "+ moms" på afregningsbilagene og hermed mente han 25 %. Han var ikke hjemme, da politiet kom til hans bopæl for at ransage. Han blev ringet op og bedt om at komme hjem. Han kan ikke i dag huske, hvad han forklarede om de to afregningsbilag, som blev fundet på hans kontor. Han afviser, at han har erkendt, at der var tale om fiktive bilag. Han har aldrig lavet fiktive afregningsbilag. Det var kunderne, der bestemte, om de ville have kontanter eller betaling med check. De kunder, der ikke kendte ham, ønskede normalt at få kontant betaling, og derfor kørte han rundt med en større kontantbeholdning. Han vil tro, at hans årlige omsætning i 1996 var på omkring 10 mio. kr. I dag omsætter han for godt 16 mio. kr. om året.

S.B. har supplerende forklaret, at revisoren blev kontaktet på ransagningsdagen, og han fortalte, at det ene bilag, man havde fundet i papirkurven, allerede var bogført. Tiltalte erkendte under den senere afhøring på politigården samme dag, at der var noget galt med bilagene og indrømmede nærmest, at navnene "Poul Nielsen" og "Karl Nielsen" var fiktive, men der var tale om reelle handler. Han indrømmede også, at det var noget, han havde gjort ca. 1 gang om ugen. Tiltalte blev gjort bekendt med konsekvenserne, hvis sælgerne ikke kunne identificeres, og det blev aftalt, at toldvæsenet skulle lave en optegnelse over de leverandører, der ikke kunne identificeres. Leverandørernes adresser var heller ikke angivet på de afregningsbilag, hvor tiltalte havde betalt med checks, men her kunne man finde frem til sælgerne, og de kunne bekræfte, at de havde solgt grise til tiltalte.

Kravene i momsbekendtgørelsens § 40 til oplysningerne i en faktura var heller ikke opfyldt vedrørende disse salgsbilag, men da sælgerne på anden måde er blevet identificeret er disse handler ikke omfattet af tiltalen. Der blev ikke konstateret problemer med momsen på tiltaltes salgsbilag. Det er toldvæsenets opfattelse vedrørende afregningsbilagene, som tiltalen omfatter, at der vel er tale om reelle køb, men sælgernes navne er fiktive, fordi sælgerne ikke ønsker at kunne blive identificeret. Om tiltalte har stukket momsen i sin egen lomme, eller om tiltalte og sælgerne har delt momsbeløbene i porten kan toldvæsenet ikke udtale sig om.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Efter bevisførelsen for landsretten findes det godtgjort, at tiltalte har unddraget statskassen moms ved at angive fiktive navne på nogle af sine leverandører, som blev betalt kontant. Det må i overensstemmelse med tiltaltes egen forklaring lægges til grund, at der ikke er tale om fiktive køb. Når leverandørerne på de i sagen omhandlede afregningsbilag ikke har kunnet identificeres, kan det kun skyldes, at tiltalte efter aftale med disse leverandører har angivet et fiktivt navn på afregningsbilagene, fordi disse leverandører ikke har skullet bruge et bilag til deres skatte- og momsregnskaber. På denne baggrund tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i at have udstedt afregningsbilagene i momsunddragelseshensigt og dermed, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1.

Frihedsstraffen og tillægsbøden, der tillige fastsættes i medfør af momslovens § 63, er passende udmålt.

Der er efter sagens karakter og omfang ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.