Dato for udgivelse
14 Sep 2001 07:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30. november 2000
SKM-nummer
SKM2001.357.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
1. afdeling, S-2214-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Skatteunddragelse, menneskeretskonventionens artikel 6
Resumé

T var i en sag behandlet efter retsplejelovens § 925 tiltalt for overtrædelse af skattelovgivningen ved groft uagtsomt at have undladt at selvangive en del af overskuddet af selvstændig virksomhed for 1990 med 169.435 kr., for 1991 med 164.587 kr., for 1992 med 169.678 kr. og for 1993 med 199.616 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget 481.882 kr. i skatter. T blev ved byretten straffet med en bøde på 100.000 kr., idet der ved straffastsættelsen var lagt vægt på, at T den 31. marts 1995 havde anmodet om at få skatteansættelsen for 1993 forhøjet, at skattevæsenet den 29. juni 1995 meddelte T, at man ville kontrollere hans regnskaber, at man den 26. september 1995 forhøjede skatteansættelserne, at skattevæsenet den 2. februar 1998 anmodede politimesteren om at rejse tiltale, og at retsmødebegæring blev indleveret den 23. marts 2000. Der var således forløbet næsten 5 år fra skattevæsenet meddelte T, at man ville foretage kontrol, og sagens behandling måtte anses for at have været urimelig langsommelig, omend ikke i strid med artikel 6 i menneskeretskonventionen. Landsretten stadfæstede dommen og fandt straffen passende under hensyn til den samlede sagsbehandlingstid, der ikke kunne tilskrives tiltalte, men som ikke fandtes at kunne medføre strafbortfald.

Reference(r)
Skattekontrolloven § 13, stk. 2

Østre Landsrets dom af 30. november 2000, 1. afdeling, S-2214-00

Afsagt af landsretsdommerne:
M. Stassen, Lone Molsted og Peter Gjørtler (kst.)

Parter:
Anklagemyndigheden mod T (advokat Klaus Ellis Henriques e.o.)

Frederikssund Byrets dom af 29. maj 2000, SS 225/00

Denne sag er behandlet efter retsplejelovens § 925.

Retsmødebegæring af 23. marts 2000 fra politimesteren i Frederikssund er modtaget samme dato.

T er tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2, ved groft uagtsomt at have undladt at selvangive en del af overskudet af selvstændig virksomhed for 1990 med 169.435 kr., for 1991 med 164.587 kr., for 1992 med 169.678 kr. og for 1993 med 199.616 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 481.882 kr. i skatter.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om sædvanlig bødestraf.

Forsvareren har nedlagt påstand om strafbortfald i medfør af menneskeretskonventionens artikel 6, subsidiært en mindre bøde.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte. Forklaringen er gengivet i retsbogen.


Rettens bemærkninger:


Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Retten lægger ved straffastsættelsen vægt på, at tiltalte ved skrivelse af 31. marts 1995 har anmodet om at få skatteansættelsen for 1993 forhøjet, at skattevæsnet den 29. juni 1995 meddelte tiltalte, at man ville kontrollere hans regnskaber, at man den 26. september 1995 forhøjede skatteansættelserne, at skattevæsnet den 2. februar 1998 anmodede politimesteren om at rejse tiltale, og at retsmødebegæring er indleveret 23. marts 2000. Der er nu forløbet næsten 5 år, fra skattevæsnet meddelte tiltalte, at man ville foretage kontrol. Sagens behandling må anses for at have været urimelig langsommelig, omend ikke i strid med artikel 6 i menneskeretskonventionen.

Retten fastsætter under disse omstændigheder straffen efter skattekontrollovens § 13, stk. 2, til en bøde på 100.000 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 40 dage.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T straffes med en bøde på 100.000 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 40 dage.

Tiltalte betaler sagens omkostninger, idet staten dog betaler 3/4 + moms af det salær, der er tillagt den beskikkede forsvarer.


Østre Landsrets dom af 30. november 2000, 1. afdeling, S-2214-00

Frederikssund Rets dom af 29. maj 2000 (SS 225/00) er anket af T med påstand om strafbortfald, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold.

Straffen findes under hensyn til den samlede lange sagsbehandlingstid, der ikke kan tilskrives tiltalte, men som ikke findes at kunne medføre strafbortfald, passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Frederikssund Rets dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.