Parter:
A
(advokat Bjarne Skøtt Jensen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Michael Klausen).

Afsagt af landsdommerne:
Kallehauge, Linde Jensen og Anja Olsen (kst).

Sagsøger A har ved stævning modtaget den 28. september 1999 nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende at afgiftstilsvaret for sagsøger ansættes til 0,00 kr., subsidiært at den af skattemyndighederne trufne afgørelse over afgiftstilsvaret for sagsøger vedrørende afgiftsperioden 1. marts 1993 - 30. september 1997 hjemvises.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er følgende:

Told- og skatteregion X-by tilskrev den 4. september 1997 sagsøger vedrørende forhøjelse af sagsøgers momstilsvar og efter yderligere korrespondance opgjorde Told- og Skatteregionen i skrivelse af 8. januar 1998 sagsøgers momstilsvar for perioden 1. marts 1993 - 30. september 1997 til kr. 109.628,-, bestående af følgende poster:

".....

Moms iflg. fakturaer udskrevet til X-by Kommune, Miljø & Energivæsenet for perioden 01.03.1993 - 30.09.1997	83.628
Momstilsvar, jordbrugsdrift og produktion af ærter for årene 1994, 1995 og 1996 skønsmæssigt anslået til	13.000
Momstilsvar, D for perioden 01.08.1996 - 31.03.1997 skønsmæssigt anslået til	13.000
Moms til eftergivelse	109.628

....."

Sagsøger indbragte sagen for landsskatteretten, der i afgørelse af 28. juni 1999 stadfæstede momstilsvaret, med følgende indhold:

....."

Af sagens oplysninger fremgår, at told- og skatteregionen har anset klageren for at drive selvstændig virksomhed, renovation m.v. på Y for X-by Kommune, i perioden 1. marts 1993 til 30. september 1997. Via X-by Kommune har regionen konstateret, at det er klageren personligt, der forestår renovation, samt drift af miljøstationer og genbrugsplads på Y.

Entreprisekontrakt blev indgået den 26. januar 1989 med B ApS under stiftelse som entreprisehaver, SE-nr. .. Dette selskab blev ophævet ved konkurs den 2. februar 1994. Ved tillæg til entreprisekontrakten af 6. juli 1993 ændres entreprisehaver til B ved klageren, men allerede ved faktureringen for marts måned 1993 ændres bankforbindelsen til C. Kontoen er i banken registreret som tilhørende B ved klageren. Kontoen har ikke været inddraget under konkursbehandlingen.

Den seneste entreprisekontrakt om renovation m.v. på Y for X-by Kommune er den 28. juni 1996 underskrevet af klageren personligt som entreprenør.

Hverken B ApS eller klageren har indtægtsført og selvangivet indkomst ved renovation for X-by Kommune fra 1. marts 1993 og senere.

Regionen har herefter anset klageren som rette indkomstmodtager af betalingen for renovation m.v. fra X-by Kommune fra den 1. marts 1993. Dette er underbygget af en telefonisk bekræftelse af 9. marts 1998 hos Teknisk Forvaltning i X-by Kommune. Ifølge bankens underskriftsblad er klageren også opført såvel som kontohaver og som fuldmagtshaver, og ifølge banken er det udelukkende klageren, som disponerer over kontoen. Afgiftstilsvaret for perioden 1. marts 1993 til 30. september 1997 er herefter opgjort til 83.628 kr.

Fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har regionen også modtaget kontroloplysninger, hvoraf fremgår, at der er blevet udbetalt EU-tilskud fra diverse landbrugsordninger. Det samlede tilskudsbeløb udgør i 1994, 1995 og 1996 i alt 60.276 kr. Ministeriet har i den forbindelse oplyst, at tilskudsbeløbene i alle tilfældene er udbetalt til klageren efter ansøgning fra B ved klageren.

Regionen har herefter anslået overskud ved jordbrugsproduktion og produktion af ærter skønsmæssigt ud fra en forudsætning om, at jorden er lejet, og at udbyttet har været middel. Momstilsvaret ved jordbrugsdrift og produktion af ærter for årene 1994, 1995 og 1996 er herefter skønsmæssigt anslået til 13.000 kr.

Momstilsvaret ved selvstændig virksomhed, D, fra 1. august 1996 til den 31. marts 1997 er endvidere skønsmæssigt anslået til 13.000 kr.

Klageren har efterfølgende gjort gældende, at D og B blev drevet af E,Z-by. Denne har dog over for Told- og Skatteregion V-by bestridt dette.

Regionen har herefter foretaget den anførte efterangivelse af afgiftstilsvaret, idet klageren anses for rette indkomstmodtager af beløbene.

For Landsskatteretten har klagerens advokat principalt nedlagt påstand om, at den foretagne forhøjelse af afgiftstilsvaret skal frafaldes. Subsidiært har advokaten nedlagt påstand om, at denne skal nedsættes til et mindre beløb.

Advokaten har for retten fremlagt kopi af retsbogen for Retten i X-by af den 12. og den 19. januar 1998, hvor E under vidneansvar har udtalt, at han ejede virksomheden B.

Videre har advokaten fremlagt kopi vedrørende Es registrering af virksomheden B hos Told- og Skat med startdato den 1. januar 1995.

Videre har advokaten fremlagt kopi af Es afmelding af virksomheden B den 10. marts 1998.

Videre har advokaten fremlagt kopi af en registrering hos Told og Skat dateret den 8. december 1998, af hvilken fremgår, at E er registreret som virksomhedens ejer pr. 1. januar 1999.

Klagerens ægtefælle overtog virksomheden i januar 1998.

Kopi af fuldmagter fra E til klageren dateret den 1. april 1993 og 15. oktober 1997 er fremlagt for retten, hvoraf fremgår, at denne meddeler klageren fuldmagt til at disponere på Bs og dennes vegne i alle forhold, det er nødvendigt i hans fravær, såvel indkøb, salg og korrespondance nødvendigt i driften af B.

Advokaten har herefter gjort gældende, at klageren alene har været ansat i virksomheden B. Da han aldrig har ejet virksomheden B, skal han heller ikke betale moms for virksomheden. Endelig har advokaten henvist til, at der i forbindelse med efterangivelsen ikke er taget hensyn til virksomhedens udgifter, hvilket kunne være sket skønsmæssigt.

Landsskatteretten bemærker, at E ifølge de fremlagte retsbogsudskrifter tillige mener, at klageren skal betale for nogle indkøb, som vedrørte B, samt at de hos Told og Skat foretagne registreringer bl.a. vedrører en anden periode end de påklagede år. Disse forhold giver efter rettens opfattelse herefter ikke noget entydigt grundlag for bedømmelsen.

Retten lægger ved afgørelsen herefter vægt på, at det faktisk er klageren selv, der har udført de anførte hverv. Betalingen for de udførte hverv er også indgået på en konto, hvorover denne har kunnet og også faktisk har disponeret. I mangel af en nærmere dokumentation for de afholdte udgifter, har retten endvidere ikke fundet grundlag for at ændre de udøvede skøn. Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

....."

Told- og Skatteregionen X-by anmodede i skrivelse af 16. oktober 1997 Told- og Skatteregion V-by om nærmere at undersøge de skattemæssige forhold vedrørende E.
På foranledning heraf, afholdt Told- og Skatteregion V-by den 12. november 1997 og efterfølgende den 14. juli 1998 møder med E. Af referat fra mødet 14. juli 1998 fremgår blandt andet følgende:

".....

Sk.yder og hans advokat F mødte d.d. efter aftale med undertegnede og G.

Sk.yder blev indledningsvis bedt om at redegøre for sit forhold og indblik i B. Sk.yder forklarede at han tidligere havde haft B ApS, med A, men da reglen om forhøjet anpartskapital blev indført, havde de ikke pengene til at fortsætte som ApS., hvorfor dette gik konkurs. A ønskede at drive virksomheden videre, men grundet anmeldelse i RKI havde han ikke mulighed for selv at købe hverken ejendom eller stifte gæld. Som en god ven blev ejendommen Yvej, biler, øvrige driftsmidler samt div. kontoordninger erhvervet i Es navn, men samtlige udgifter afholdt af A. Alle fakturaer m.v. sendes direkte til Y og af hovedparten af samtlige foreviste bilag fremgår det klart at det er A der driver B. Sk.yder havde iøvrigt et meget begrænset kendskab til hvad der foregik/foregår på Y, men oplyste, efter vores undren over bilag der viste køb af læggekartofler, at han mente der blev dyrket solbær, drevet fåre- og kvægdrift, dyrket kartofler og korn, samt kørt renovation på Y for X-by Kommune.

Det fremgår som sagt af bilagene, at der er købt læggekartofler, såærter og det fremgår også, at der købes 50 -100 kg foder om måneden. Der modtaget EU støtte vedrørende 15 store kvæg (støtten er søgt og modtaget af A). Til trods for dette er der ikke indtægtsført nogen form for salg af hverken kartofler, dyr eller andre afgrøder. Sk.yder oplyste, at ifølge hans kendskab var dyrene solgt.

Sk.yder blev forespurgt om hvordan han mente sagen skulle afsluttes og om hvordan der kunne findes svar på de ubesvarede spørgsmål. Hertil blev oplyst at, han ikke havde kunne få fat i A og han havde en fornemmelse af at A var stukket af til Lithauen, hvor hans hustru kommer fra. E havde dog ingen belæg for denne fornemmelse og måtte indrømme at han følte sig meget naiv når han ikke kunne besvare diverse spørgsmål om "hans" virksomhed eller aktiver. Sk.yder kunne godt se fornuften i at få solgt ejendommen m.v., afmelde se-nummeret eller få A til at overtage B.

Det er skatteadministrationens opfattelse, at selve overskuddet af B retteligt skal medregnes hos A, men at sk.yder skal medregne en forpagtningsafgift, idet han kunne have lejet huset, maskinerne m.v. ud til andre. Denne forpagtningsafgift må ansættes skønsmæssigt, idet der ikke er nogen form for aftale mellem sk.yder og A. Derfor blev nedenstående forlig foreslået.

Vedr. 1994

Den skønsmæssige ansættelse kr. 90.000 i overskud af virksomhed blev stadfæstet og den indgivne klage til Skatteankenævnet blev tilbagekaldt, idet sk.yder og advokat godt kunne se det svære i at påklage et skønsmæssigt ansat overskud, når der intet regnskabsmateriale foreligger for dette indkomstår.

Vedr. 1995

Takseret overskud af virksomhed kr. 100.000 nedsættes til et overskud på kr. 50.000. og de selvangivne/konterede renteudgifter i virksomhed kr. 22.884 nedsættes til kr. 0., samt overskud af ejerbolig nedsættes til kr. 0.

Vedr. 1996

Takseret overskud af virksomhed kr. 100.000 nedsættes til et overskud på kr. 50.000. og de selvangivne/konterede renteudgifter i kr. 49.941 nedsættes til kr. 0., samt overskud af ejerbolig nedsættes til kr. 0. Overskud af ejerbolig nedsættes ligeledes til kr. 0

....."

Af udskrift af 1. juni 1990 fra Told- og Skatteregion X-by fremgår det, at virksomheden B ApS, U-vej, Y, X-by med SE-nr. ... og reg.nr. ApS ... i henhold til stiftelsesoverenskomst af 2. marts 1987 er anmeldt med start pr. samme dato. Selskabets første regnskabsperiode er angivet til perioden 2. marts 1987 - 30. juni 1988.

Af tegningsudskrift af 26. juni 1991 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår det at direktionen i virksomhedens B ApS bestod af betjent E, der tillige tegnede selskabet.

Sagsøger har fremlagt tre underskrevne fuldmagter, dateret 1. april 1993, 15. oktober 1997 og 1. januar 1998, alle udstedt til sagsøger, A, som fuldmagtshaver og med E som fuldmagtsgiver. Fuldmagten af 1. april 1993, der indholdsmæssigt er i overensstemmelse med senere udfærdiget fuldmagt af 15. oktober 1997, har sålydende indhold:

".....

Det meddeles dig hermed fuldmagt til at disponerer på Bs og undertegnedes E vegne i alle forhold det er nødvendigt i mit fravær såvel indkøb, salg og Korrespondance nødvendigt i driften af B

....."

Fuldmagt af 1. januar 1998 har sålydende indhold:

".....

Undertegnede E cpr. xxx giver ovenstående A cpr. xxx fuldmagt til at disponere alt vedrørende afhændelse af min forretning B samt alt angående min ejendom matr x Y, X-by jorde, salg, omprioritering og andet ejendommen vedrørende.

....."

Det fremgår af skøde, endeligt tinglyst den 8. november 1993, vedrørende ejendommen matr. nr. x, Y, X-by Jorder, beliggende U-vej, Y, X-by, at ejendommen tilhørende B ApS blev overdraget til E personligt med overtagelsesdato pr. 1. april 1993.

Af forpagtningskontrakt vedrørende D, X-by fremgår blandt andet følgende:

".....

Undertegnede - D, X-by - ( i det følgende kaldet ejeren, repræsenteret ved bestyrelsen), bortforpagter herved til medundertegne de:

A,
T-vej, Y,
X-by

(i det følgende kaldet forpagteren): cafeteria med køkken og lagerrum - i den af ejeren drevne idrætshal, kaldet D, beliggende S-vej, X-by.

Vilkårene for forpagteren er følgende:

§ 1.

Forpagningskontrakten løber fra d. 1. aug. 1996 indtil d. 30. april 1997.

Kontrakten genforhandles i marts/april 1997.

§ 2.

Forpagteren forpligter sig til at holde cafeteriet åbent i sæsonen (1/9 - 1/4) fra kl. 17.00 - 22.00 mandag til fredag. Lørdage og søndage åbnes cafeteriet senest 1 time efter aktiviteternes påbegyndelse i hallen.
Åbningstiderne kan i kontraktperioden, såfremt en af parterne måtte ønske det, genforhandles.

I perioderne uden for sæsonen forpligter forpagteren sig til at holde åbent i et mellem parterne nærmere aftalt tidsrum.

Udover disse fastlagte åbningstider forpligter forpagteren sig til at holde cafeteriet åbent ved enkelte, uforudsete større arrangementer i hallen. Åbningstiden for disse aftales i hvert enkelt tilfælde mellem arrangøren, forpagteren og ejeren.

Forpagteren har eneret til salg i forbindelse med foreningsaktiviteter i samtlige lokaler.

Der må medbringes og indtages medbragt mad i cafeteriet af udefrakommende klubber, i forbindelse med afvikling af - stævner, turneringskampe og lignende.

Der må ikke opsættes spilleautomater.

....."

Kontrakten er underskrevet af sagsøger A som forpagter og af Ds bestyrelse som ejere.

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger A og af vidnerne revisor I og bankfuldmægtig J

Sagsøger A har blandt andet forklaret, at det var E, som var interesseret i at etablere en mindre landbrugsbedrift på Y med kvægbrug. Bedriften kom igang sidst i 80'erne og bestod da af to stykker kvæg, som blev opstaldet i en lejet ejendom, hvor sagsøger fik lov til at bo mod at passe dyrene. Han betalte ikke husleje, men afholdt selv alle udgifter til vand, el og varme. Han fik ikke nogen løn, men havde ret til at holde ænder. Senere kom der et par kalve. Der blev også forpagtet noget jord, 8 tønder land, dels til græsning til dyrene, delt 2 ha. med solbærbuske. Der var ikke ret meget arbejde at udføre. Ejendommen blev imidlertid solgt, og den nye ejer opsagde i 1991 lejemål vedrørende stuehuset og forpagtningsaftalen, som dog for så vidt angår de 2 ha. med solbærbuske løber til 2004. Virksomheden blev drevet af B ApS, som var et selskab stiftet og ejet af E. Dette selskab blev opgivet i 1993 og blev herefter den 2. december 1994 erklæret konkurs og likvideret, fordi der ikke blev indgivet regnskaber til Selskabsstyrelsen, men virksomheden fortsatte som enkeltmandsfirma ejet af E under navnet B. Ejendommen matr. nr. x, U-vej, blev købt af B Aps i 1990/91. Huset var noget forfaldent og kunne ikke bebos, før det var blevet istandsat. Han flyttede ind i dette hus i 1993/94. Ejendommen U-vej blev ved skøde tinglyst den 8. november 1993 pr. 1. april 1993 solgt af B ApS til E. Fra 1989 kørte han for B ApS lidt dagrenovation på Y. Det drejede sig om 1 time om ugen om sommeren og en halv time om vinteren. Det fortsatte han med helt frem til 1997. Han udskrev faktura for denne renovationskørsel til X-by kommune, som betalte til selskabets, senere firmaets konto i K. Han fik ikke selv nogen del af beløbet. Han levede i den periode sammen med en hjemmehjælper. De levede af hendes løn og lidt kontanthjælp, som han modtog. Han var dog i en kortere periode ansat med kommunalt løntilskud i B ApS. E kom til Y 5-6 gange om året dels for at hjælpe til dels for at holde ferie. E har blandt andet lagt kartofler og hjulpet til ved høst. E tog sig af regnskaberne indtil 1995. Efter aftale med E fandt han en regnskabsfører i X-by, I, som herefter udfærdigede regnskaber i et par år. Sagsøger samlede alle bilag sammen og afleverede dem til regnskabsføreren. Tidligere havde han sendt bilagene til E i København. Det er rigtigt, at det var sagsøger, der stod for det praktiske, og at han også stod for alle indkøb. Han disponerede i henhold til generalfuldmagter udstedt af E henholdsvis den 1. april 1993 og 15. oktober 1997, som er fremlagt under sagen. Alle betalinger gik via K, da kontoen blev oprettet. Han skrev under for at kunne blive godkendt som underskriftberettiget, dengang for B ApS. Han ved ikke, om dette selskabs SE nummer udgik, da selskabet blev lukket. Det er også ham, der har søgt om landbrugsstøtte et par gange. Det krævede blot, at man underskrev en blanket og sendte den ind. Cafeteriaet i D var ikke andet end en kiosk med salg af is, øl og sodavand samt pølser. Han overtog kun denne forpagtning, fordi den fulgte med, når hans kone skulle have rengøringsarbejdet i hallen. Der var ingen penge i det, og det varede kun vintersæsonen 1. oktober 1996 til marts 1997. Han har selv været momsregistreret i tiden 1992 til 1996 med et enkeltmandsfirma, L, som handlede med maskiner.

Vidnet regnskabsfører I har blandt andet forklaret, at det er ham, der har foretaget bogføring og opstillet regnskaber for 1995 og 1996 for Es enkeltmandsfirma B. Det var sagsøger A, der bestilte arbejdet udført, og som kom med bilagene. Han foretog sædvanlig afstemning, men ikke revision. Når der var noget, han var i tvivl om, stillede han spørgsmålene til A. Han afleverede også regnskaberne til A. Han har kun talt med E een gang. Det var engang da E opholdt sig på Y. De talte sammen i telefon og snakkede blandt andet om, at de ved lejlighed burde mødes på Y. På et vist tidspunkt bad Es advokat om at få alle bilag tilsendt, hvilken begæring han efterkom. Han har derfor ikke længere nogen del af regnskabsmaterialet.

Vidnet bankfunktionær L har blandt andet forklaret, at hun har, været ansat som fuldmægtig i K fra 1. november 1992 og indtil den opløstes. B ApS blev en af K første kunder. Det var en virksomhed med økologisk landbrug, grønt og solbær, efter hvad hun forstod. E kom sammen med A og skrev under ved kontoens oprettelse. A fik bemyndigelse til at skrive under, og det var i hele perioden altid ham, der disponerede som daglig leder. E var direktør. Det fremgik af den udskrift, hun modtog fra Selskabsstyrelsen. Hun fik ikke at vide, at B ApS blev likvideret i 1994, og at virksomheden blev videreført som enkeltmandsfirma. Det har hun først hørt, da hun blev tilsagt til at give møde som vidne. Virksomheden kørte pænt i flere år. Kontoen, som blev benyttet, var ikke en kredit. Kontoen blev benyttet frem til 1998. E kendte helt klart til kontoforholdet, dels fordi han var med ved opretholdelsen af kontoen, dels fordi han på et tidspunkt optog et lån med pant i ejendommen på Y, hvis provenu gik ind på kontoen. Hun talte da med E om, hvorledes man skulle forholde sig med dette låneprovenu.

Sagsøger, A, har til støtte for sin påstand bland andet anført, at A aldrig har ejet virksomheden B ApS, og at han ikke har haft en sådan tilknytning til virksomheden B, at han kan blive pålagt at betale moms, skat m.v. for virksomheden.

Under sagens procedure er det anført, at A alene har været ansat som bestyrer i virksomheden, hvilket støttes af de forklaringer, der er afgivet over for offentlige myndigheder igennem tiden. Sagsøger A har stået for den daglige drift af virksomheden baseret på fuldmagter udfærdiget af virksomhedens ejer, E. Efter at virksomheden den 2. februar 1994 gik konkurs fortsatte, E driften af virksomheden som et enkeltmandsfirma, og A fortsatte med at stå for den daglige drift. Alle udgifter vedrørende ejendommen beliggende U-vej, Y, blev endvidere betalt på virksomhedens driftskonto i K. Uagtet E i juli måned 1998 over for skattemyndighederne i Q-by kommune oplyste, at det var A, der var den reelle ejer af virksomheden B, har han gentagne gange og senest den 1. januar 1998 udstedt fuldmagt til A. Det faktum, at A havde dispositionsretten over virksomhedens driftskonto i K, kan ikke føre til et andet resultat.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand blandt andet anført, at, sagsøgeren har været den reelle indehaver af B, hvorved bemærkes, at han - udover at forestå driften af virksomheden - tillige har været den, som har modtaget betaling for de af selskabet leverede ydelser samt båret den økonomiske risiko for driften af virksomheden.

Sagsøgeren har forestået jordbrugsdrift og produktion af ærter på Y i perioden 1994-1996 samt drevet D i perioden 1. august 1996 - 31. marts 1997.

D har ikke været drevet af B, men derimod af sagsøgeren, hvilket fremgår direkte af den mellem sagsøgeren og D indgåede forpagtningskontrakt.

Den skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret for jordbrugets drift og produktion af ærter og for drift af D hviler på et lovhjemlet skøn, som der ikke er grundlag for at tilsidesætte, ej heller efter det som sagsøger har anført.

Landsretten skal udtale:

Det må i overensstemmelse med de under sagen fremlagte bilag som udgangspunkt lægges til grund, at såvel B ApS, ejendommen matr. nr. x, Y, U-vej, enkeltmandsfirmaet B og dettes konto i K tilhørte E, og at sagsøger A alene har optrådt som fuldmægtig og daglig leder i henhold til de til ham udstedte skriftlige fuldmagter.

For at retten i overensstemmelse med sagsøgtes anbringender, kan tilsidesætte disse bilag som pro forma dokumenter kræves beviser, som ud over enhver rimelig tvivl antageliggør, at der fra As side har været tale om omgåelse med henblik på at unddrage sig betaling af moms. Sagsøgers faktiske optræden, hans arbejde og dispositioner er ikke uforenelige med, at han alene har været fuldmægtig, således som sagsøger har gjort gældende under sagen. De afgivne vidneforklaringer kan ikke begrunde en tilsidesættelse af sagsøgers forklaring, men bestyrker snarere dennes rigtighed på nogle punkter.

Som sagen herefter er forelagt for landsretten, savnes der grundlag for at pålægge sagsøger A at betale moms af den omsætning, der har været i firmaet B i perioden 1. marts 1993 til 30. september 1997, og af jordbrugsdrift, blandt andet ved avl af ærter, i 1994, 1995 og 1996. Der findes ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, der er udøvet vedrørende momsansættelse.

Derimod findes A at hæfte for det skønsmæssigt ansatte momstilsvar på 13.000 kr. for så vidt angår hans forpagtning af kiosk/cafeteria i D i perioden 1. august 1996 til 31. marts 1997, idet landsretten lægger afgørende vægt på den af sagsøger afgivne forklaring om formålet med indgåelsen af kontrakten, samt at kontrakten er indgået i sagsøgers eget navn.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøger, As momstilsvare for afgiftsperioden den 1. marts 1993 - 30. september 1997 ansættes til 13.000 kr. vedrørende D.

Inden 14 dage betaler sagsøgte, Skatteministeriet, til sagsøger, A, sagens omkostninger med 15.000,- kr.