A klager for indkomståret 1996 over, at de stedlige skattemyndigheder har forhøjet hans personlige indkomst med skattepligtig værdi af en af arbejdsgiveren afholdt udgift til operation og genoptræning på privatklinik i Schweiz, 82.000 kr..

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren har været ansat som kontraktspiller i B A/S for perioden 31. juli 1995 til 30. juni 1997. Klageren blev skadet i efteråret 1995. Operation og genoptræning er foretaget i Schweiz. Operationen har fundet sted i perioden 8. - 11. november 1995. Genoptræningen har fundet sted fra 22. januar - 5. februar 1996 og fra 26. februar - 4. marts 1996. Udgifterne har udgjort operation m.m. 52.000 dkr. + genoptræning 30.000 kr. eller i alt 82.000 kr.

Udgifterne er blevet afholdt af klagerens arbejdsgiver. Som følge af skaden er der den 16. januar 1996 indgået en ny aftale mellem klageren og arbejdsgiveren vedrørende en reduktion i lønnen for perioden december 1995 til juli 1996 på i alt 45.000 kr.

Af klagerens ansættelseskontrakt fremgår blandt andet:

"§ 5

Klubben yder spilleren gratis lægehjælp eller anden nødvendig eller hensigtsmæssig behandling ved skader pådraget under deltagelse i kampe og træning, med fradrag af de beløb der betales af den offentlige sygesikring.

Spilleren har pligt til at lade sig behandle af en af klubben anvist læge/fy-sioterapeut/kiropraktor på betingelse af, at klubben betaler samtlige udgifter ved behandling med fradrag af offentlige tilskud.

Spilleren har dog altid ret til at søge egen læge og afvise den behandling, klubben foreskriver, hvis han ved erklæring fra en speciallæge kan sandsynliggøre, at den foreslåede behandling ikke er korrekt eller hensigtsmæssig."

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse forhøjet klagerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår med 82.000 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Afgørelsen er begrundet med, at den af B A/S betalte operation og genoptræning er skattepligtig for klageren. Værdiansættelse er sket med udgangspunkt i ligningslovens § 16, stk. 3. Der er henvist til, at udgiften ikke er afholdt inden for de normalt aftalte rammer om arbejdsgivers betaling af behandling og genoptræning ved arbejdsrelaterede skader, at aftalt lønreduktion ikke har været omfattet af den oprindelig indgåede kontrakt af 31. juli 1995 mellem B A/S og klageren, at skaden ikke umiddelbart er blevet dækket af arbejdsskadeforsikringen, der har været tegnet på klageren samt at den indgåede lønnedgang har en snæver sammenhæng med klagerens skade og efterfølgende speciallægebehandling og genoptræning.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår nedsættes med 82.000 kr.

Advokaten har til støtte herfor anført, at der er tale om en arbejdsskade. I henhold til kontrakt mellem klageren og hans arbejdsgiver skal denne yde spilleren gratis lægehjælp. Der er henvist til bemærkningerne til Lovforslag nr. 149 1998-99, pkt. 3, hvoraf det fremgår, at arbejdsgiverens betaling for behandling på et privathospital er skattefri for arbejdstageren, hvis der er tale om behandling af en skade, der er påført den ansatte under arbejdets udførelse. Der er endvidere henvist til brev fra direktøren i B af 18. juli 2000 til klageren. Af brevet fremgår:

"Vedrørende udgifterne til behandling af skade i Schweiz.

Idet jeg var direktør i B A/S på det pågældende tidspunkt, har du anmodet mig redegøre for forholdet omkring ovenstående udgifter.

Du blev i aftaleperioden med B A/S (efteråret 1995) under træning alvorligt skadet i det ene knæ, hvilket desværre medførte behov for operation. Under normale omstændigheder ville operationen blive udført i Danmark, men vi valgte i denne sag at søge hjælp i udlandet. Under alle omstændigheder var det B A/S, som skulle betale udgiften til lægebehandling (herunder udgifterne til operation) incl. genoptræning.

Via dit tidligere job som professionel i udlandet havde du et særdeles godt kendskab til en specialist i Zürich, som blandt andet havde skader af omhandlende art som sit speciale. Idet B A/S ønskede den optimale behandling, anmodede vi dig om at tage kontakt til specialisten i Zürich. B A/S havde to tungtvejende interesser: Du skulle blive klar hurtigst muligt, og du skulle helst blive så helbredt, at muligheden for salg til udlandet ikke blev ødelagt. Specialisten meldte klar for begge disse forhold, hvorefter operationen blev udført i udlandet. Efterfølgende kunne B A/S konstatere, at specialisten talte sandt, idet du blev klar på rekordtid, ligesom du efterfølgende blev solgt til udlandet.

Som nævnt var det B A/S, som skulle betale udgiften. Idet betaling skulle ske kontant ved hjemrejse fra klinikken, betalte du i første omgang for senere at få udlægget refunderet. Klinikken udstedte naturligt regningen til dig, men denne burde rettelig være udstedt til B A/S.

Af ovenstående fremgår med al tydelighed, at du kun har foretaget et udlæg for B A/S."

Advokaten har endvidere anført, at arbejdsgiveren på grund af økonomiske forhold ikke havde tegnet forsikring for spillerne. Det var derfor, at skaden ikke blev dækket af nogen forsikring. Det er desuden anført, at B i forbindelse med klagerens salg til udlandet skulle modtage 200.000 kr. med tillæg af løn udbetalt til klageren, mens klageren selv skulle modtage resten af vederlaget. At klageren gik ned i løn i en periode fik altså ikke betydning for ham i sidste ende, idet han fik tilsvarende mere ved et salg.

Landsskatteretten finder, at det af arbejdsgiveren betalte beløb til den private behandling for operation og genoptræning af klageren er skattefri for klageren. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren har påført sig skaden under arbejdets udførelse og at der således er tale om en arbejdsskade. Den påklagede afgørelse vil være at ændre i overensstemmelse hermed, hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.