A klager for indkomståret 1997 over, at de stedlige skattemyndigheder har ansat fradrag for afskrivninger på driftsmidler til 90.217 kr. mod selvangivet 94.717 kr.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren driver landbrugsvirksomhed fra 2 ejendomme, hvoraf den ene er ejet i sameje med klagerens bror.
Klageren har sammen med broderen den 6. januar 1997 erhvervet en traktor for en købspris på 434.000 kr. Klagerens ejerandel udgør 50 %.
Der er oprettet købekontrakt med ejendomsforbehold. Bytteprisen, 250.000 kr., er finansieret ved finansieringsaftale indgået mellem klageren og forhandleren. Det er aftalt, at gælden skal afdrages over 12 kvartårlige terminer, første gang den 1. april 1997. Kontraktsummen er forrentet med en basisrente på 3,95 % p.a. Hvis banken, efter kontraktens oprettelse, bekendtgør ændringer af rentesatsen til erhvervskunder, nedsættes eller forhøjes kontraktrenten med samme årlige procentsats. Kontrakten er transporteret til et finansieringsselskab til kurs 100. Sælger kautionerer overfor finansieringsselskabet med 10 % af kontraktsummen.
De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse forhøjet klagerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår med 4.500 kr., idet afskrivninger på driftsmidler alene er godkendt med 90.217 kr.
Afgørelsen er begrundet med, at anskaffelsessummen for traktoren skal kontantomregnes, jf. afskrivningslovens § 33 A og skatteministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter afskrivningsloven. Klagerens afskrivningsgrundlag er nedsat med 15.000 kr.
Skattemyndighederne har til støtte for afgørelsen anført, at ifølge afskrivningslovens § 33 A skal anskaffelsessummen for driftsmidler, omfattet af afskrivningsloven afsnit I-II, omregnes til kontantværdi, jf. Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter afskrivningsloven. Skattemæssige afskrivninger foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum. Omregningerne sker efter kursværdierne på anskaffelsestidspunktet ved at lægge den kontante del af overdragelsessummen sammen med kursværdien af den resterende del af overdragelsessummen. Ved kontantkøb skal den aftalte købesum lægges til grund ved opgørelsen af anskaffelses- og afståelsessummer efter afskrivningsloven, mens der ved køb på kredit skal ske kontantomregning. Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om kontantkøb, når køber henholdsvis sælger har ret til at kræve ydelse mod ydelse, det vil sige, når der er tale om køb omfattet af købelovens §§ 14-16. Der er således også tale om kontantkøb, når en køber selv finansierer anskaffelsen af et aktiv ved at optage lån hos en tredjemand. Kun hvor det er sælgeren, der i forbindelse med købet yder kredit, skal der ske kontantomregning af den ikke kontante del af købesummen.
Skattemyndighederne har henvist til, at klageren har fået traktoren stillet til rådighed mod afdragsvis at betale salgssummen over 3 år, hvorfor der er tale om et kreditkøb. Som følge heraf skal der ske kontantomregning af traktorens anskaffelsessum. Der er henvist til Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998.721 lsr.
I henhold til skatteministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994 § 5, stk. 1 skal fordringer og gæld, der ikke er omfattet af § 4 i bekendtgørelsen, der vedrører realkreditlån m.v., kursansættes efter et tabelmateriale, der kvartalsvis udarbejdes af Told- og Skattestyrelsen på grundlag af kursforholdende ved udgangen af det forudgående kvartal. I visse situationer har parterne i henhold til bekendtgørelsens § 5, stk. 3, mulighed for ved aftale at fravige tabelkursen, dersom det kan godtgøres, at kontantværdien af den ikke kontante del af overdragelsessummen afviger mere end 5 procent-point fra den kurs, der fremgår af tabelmaterialet. Denne aftalefrihed gælder dog ikke i situationer omfattet af bekendtgørelsens § 5, stk. 2, litra b, det vil sige, når parterne ikke har modstående interesser i en kursansættelse, der afviger fra tabelkursen.
Skattemyndighederne har henvist til, at klageren og sælgeren ikke har modstående interesser, idet sælgeren ikke skal foretage kontantomregning af salgssummen. Klageren skal derfor foretage kontantomregning og er forpligtet til så vidt muligt at anvende Told- og Skattestyrelsens kurstabeller.
Hvor tabellerne er uanvendelige, enten fordi der er tale om lån med variabel rente, eller fordi der er tale om et lån med usædvanlige forretnings- eller afdragsvilkår, må kursen ansættes efter et skøn over fordringens handelsværdi.
Af tabelmaterialet gældende for første kvartal 1997 fremgår, at kontantomregning af overdragelsessummer efter afskrivningsloven, for lån med en løbetid på 3 år og med en nominel rente på 5 %, skal kursansættes til 83.
Skatteankenævnet har skønsmæssigt ansat lånets kursværdi til kurs 88, idet der ved skønsudøvelsen er henset til lånets aftalte forrentnings- og afdragsvilkår, sikkerhedsstillelsen for lånet, samt til at der er tale om lån med variabel forrentning. Der er herved henvist til, at lånet med de indlagte forrentnings- og afdragsvilkår m.v. ikke tilnærmelsesvis har en markedskurs på 100 på udstedelsestidspunktet, uanset kreditor umiddelbart efter den indgåede aftale, overdrager fordringen til finansieringsselskabet til kurs 100. Der er endvidere henvist til, at sælgeren kautionerer for klagerens betaling med 10 % af kontraktsummen.
Klagerens revisor har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår nedsættes med 4.500 kr. i overensstemmelse med det selvangivne.
Revisor har til støtte herfor anført, at lån med variabel rente, der er stiftet på markedsvilkår, altid har en markedsværdi på kurs 100, idet kreditor ikke har nogen kursrisiko ved eventuel ændret markedsrente. Købekontraktens rente og vilkår er tilpasset markedet, hvorfor der ikke skal ske kontantomregning til kurs, idet kursen er 100. Revisor har henvist til, at han fra finansieringsselskabet har fået oplyst, at købekontrakten er etableret på normale finansierings vilkår, herunder normal rentesats, ved etableringen, samt betaling af engangsprovision. Såfremt finansieringsselskabet vurderede kursen til under 100 på stiftelsestidspunktet, ville de ikke udbetale lånet til kurs 100. Selskabet har videre oplyst, at kontrakten er afregnet til kontant kurs 100 og kan kun indfries til kurs 100. Revisor har anført, at der er tale om en overdragelse mellem uafhængige parter. Den af forhandleren stillede kaution har forbedret sikkerhedsstillelsen og er ikke udtryk for at kursen derved skulle være højere på tidspunktet for overdragelsen af forhandlerens fordring til finansieringsselskabet. Revisor er enig i, at der er tale om et kreditkøb.
Landsskatteretten skal udtale:
Efter den dagældende afskrivningslovs § 33 A skulle ansættelses- og afståelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens afsnit I – III omregnes til kontantværdi. De nærmere regler herfor er fastsat i bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1995. Landsskatteretten har ved kendelse af 5. april 2000, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2000.527, fastslået, at bekendtgørelsen ikke kan anses at have fornøden lovhjemmel til at fastsætte bindende regler for omregning til kontantværdi i tilfælde, hvor det må anses for godtgjort, at handelsværdien af fordringen afviger fra den kontantværdi, der følger af Told- og Skattestyrelsens tabelmateriale. Det bemærkes, at de pågældende køb er kreditkøb, og at forhandlerens fordring i forbindelse med indgåelsen af købekontrakten er overdraget til finansieringsselskabet til kurs 100. Retten finder herefter, at handelsværdien af fordringen ved fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget må ansættes til kurs 100, og at det således må anses for godtgjort, at handelsværdien af fordringen afviger fra den kontantværdi, der følger af Told- og Skattestyrelsens tabelmateriale. Ved ansættelsen af klagerens personlige indkomst fastsættes at afskrivningsgrundlaget for driftsmidler i overensstemmelse hermed.