åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.1 Personer med bopæl i udlandet, der arbejder i Danmark," udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

I det følgende beskrives kort reglerne om fuld og begrænset skattepligt mv. af lønindkomst samt dernæst reglerne om A-skattepligt og AM-bidragspligt for personer, der har bopæl i udlandet, men som arbejder midlertidigt i Danmark.

Fuld eller begrænset skattepligtDe pågældende personer kan enten være fuldt skattepligtige eller begrænset skattepligtige til Danmark.

Fuld skattepligt, jf. KSL § 1, forudsætter normalt, at personen har en helårsbolig til rådighed eller opholder sig her i mindst 6 måneder. Fuld skattepligt til Danmark medfører normalt globalbeskatning, dvs. beskatning af al indkomst hidrørende fra indland og udland. Har personen imidlertid også en bolig til rådighed i udlandet og er personen hjemmehørende der efter bestemmelserne i en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) med det pågældende land, beskatter Danmark kun de indkomster, som Danmark efter DBO'en er berettiget til.

 

Begrænset skattepligt medfører typisk beskatning af de indkomster, der hidrører fra (har kilde i) Danmark.

 

Begrænset skattepligt af lønindkomst, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 1, forudsætter, at der er tale om indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold, og at arbejdet er udført på dansk område. Det forudsætter endvidere, at arbejdsgiveren (den for hvis regning lønudbetalingen foretages) enten har hjemting eller fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 9.

Der henvises i øvrigt til LV Dobbeltbeskatning afsnit C.F.1 (fuld skattepligt) og C.F.3 (begrænset skattepligt).

 

HjemtingHjemting er et processuelt begreb, som stammer fra retsplejelovens regler om retternes stedlige kompetence (værnetingsreglerne).

Selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl, jf. retsplejelovens § 238, stk. 1. Bestemmelsen omfatter enhver sammenslutning uanset organisationsform og formål.

 

Udenlandske selskabers danske afdelinger, der er registreret som filial i Danmark (i Erhvervsstyrelsen), har kun filialværneting og dermed ikke hjemting her i landet, jf. retsplejelovens § 246, stk. 1. Hvis udenlandske og danske selskaber driver virksomhed sammen i interessentskabsform med hovedkontor i Danmark, har interessentskabet hjemting her efter retsplejelovens § 238, stk. 1.

Fast driftssted Der vil allerede forud for en udenlandsk virksomheds aktivitet her i landet opstå behov for at få afklaret, hvorvidt der vil opstå fast driftssted.

Ved fastlæggelse af begrebet fast driftssted, lægges der vægt på den præcisering af begrebet, der er sket i tilknytning til de DBO'er, som Danmark har indgået med andre lande, herunder i kommentarerne til OECD's modelkonvention.

 

Om praksis på dette område, se C.F.3.1.6 og C.F.8.2.2.5 om OECD's modelkonvention artikel 5. I SKM2004.69.LSR blev et engelsk selskab, der drev butik i en dansk lufthavn, anset for at drive virksomhed gennem et fast driftssted i Danmark, og den pågældende skatteyder, der var ansat i selskabet som ekspedient i butikken, var omfattet af bidragspligten efter arbejdsmarkedsbidragsloven.

Hvis den udenlandske virksomhed får fast driftssted her efter en DBO og bliver skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 4 eller SEL § 2, stk.1, litra a, vil Danmark efter de fleste DBO'er have beskatningsretten til de ansattes løn mv. fra første dag, og lønnen mv. vil være begrænset skattepligtig, jf. KSL § 2, stk. 1,nr. 1. 

Dobbeltbeskat-

ningsover-

enskomsterFor at undgå at de pågældende personer bliver udsat for beskatning både i deres bopælsland og i Danmark, har Danmark indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO'er) med en lang række lande. I disse overenskomster fordeles beskatningsretten til nærmere beskrevne indkomster. Ifølge DBO'erne har arbejdsgiverstaten beskatningsretten til fx løn til offentligt ansatte, der udsendes til tjeneste i Danmark, med mindre særlige forhold gør sig gældende for den ansatte (fx dansk statsborgerskab). Beskatningsretten i private lønmodtagerforhold afhænger i stort set alle indgåede DBO'er af, om lønmodtageren opholder sig i arbejdslandet mere end 183 inden for en 12-måneders periode, samt om lønmodtageren arbejder for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver/dennes faste driftssted.

Vedrørende beskatningsretten til lønindkomst ifølge en DBO se nedenfor afsnit C.1.1.1.

Arbejdsmarkedsbidraget var oprindelig ikke omfattet af indgåede DBO'er, men fra og med indkomståret 2008 skal arbejdsmarkedsbidraget anses for en indkomstskat, jf. lov nr. 1235 af 24. oktober 2007. Det indebærer, at arbejdsmarkedsbidraget herefter kan lempes efter en DBO og efter interne lempelsesregler i LL § 33 og § 33 A.

Det er i det efterfølgende forudsat, at der er indgået en DBO med det pågældende udland. I de tilfælde, hvor der ikke er indgået en DBO, vil det alene være de interne danske lempelsesregler, der kan føre til nedsat beskatning i Danmark.

Der henvises i øvrigt til C.F.8.2.2.15 (OECD' s modeloverenskomst artikel 15) og C.F.8.2.2.19 (OECD' s modeloverenskomst artikel 19).