På grund af helt særlige indtrufne omstændigheder, har det ikke været muligt for Proceskonteret i detaljer, at opdatere følgende afnit I om oplysningspligt. Proceskontoret beklager  manglerne i afsnittet, men vil rette op på det ved næste opdatering i 2012-1. I øvrigt henvises til Indberetningsvejledning eIndkomst (tidligere rubrikvejledning).

 

Reglerne om oplysningspligt fremgår af SKL, jf. lovbek. nr. 819 af 27. juni 2011. Der henvises i øvrigt til SKLBKG nr. 227 af 16. marts 2011 . Der skelnes mellem en automatisk oplysningspligt (indberetningspligt), og en oplysningspligt efter anmodning. Kun den automatiske oplysningspligt vil blive omtalt her. 

En række af skattekontrollovens bestemmelser om indberetningspligter er blevet justeret som følge af implementeringen af et indkomstregister (jf. lov nr. 403 af 8. maj 2006). Det er sket med lov nr. 404 af 8. maj 2006 om konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister. Se afsnit I.2.

Som følge af implementeringen af indkomstregisteret er den årlige oplysningsseddel afskaffet fra og med indkomståret 2008 og erstattet af de månedlige indberetninger af løn, pension og sociale ydelser mv. Den særskilte indberetning af personnumre er også afskaffet.