I nedenstående oversigt er nævnt de love, hvor der er sket ændringer i godtgørelsesreglerne efter 1. januar 1996:
- Lov nr. 1220 af 27. december 1996 (Lempelse af raffinaderiers betaling af afgift, lempelse for vækstlys mv.)
- Lov nr. 444 af 10. juni 1997 (Justering af rumvarmeafgiften)
- Lov nr. 389 af 2. juni 1999 (eldistributionsbidrag mv.)
- Lov nr. 963 af 20. december 1999 (Ændring af proceslisten og afgift af rumvarme)
- Lov nr. 393 af 6. juni 2002 (Ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.)
- Lov nr. 462 af 9. juni 2004 (Gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiafgifterne)
- Lov nr. 464 af 9. juni 2004 (Tilpasninger af CO2-afgiften for det CO2-kvoteomfattede energiforbrug)
- Lov nr. 1391 af 20. december 2004 (Nedsættelse af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v.)
- Lov nr. 1416 af 21. december 2005 (Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme ....)
- Lov nr. 1417 af 21. december 2005 (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovsaftalen 2006, afgiftslempelse ...)
- Lov nr. 520 af 7. juni 2006 (ændring af bl.a. CO2-afgiftsloven)
- Lov nr. 1536 af 19. december 2007 om ændring af forskellige energiafgiftslove mv. (indeksering af energiafgifterne)
- Lov nr. 524 af 17. juni 2008 om ændring af momsloven og forskellige andre love (.. undtagelser til energibeskatningsdirektivet)
- Lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen)
- Lov nr. 461 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om tilskud til elproduktion (omlægning af affaldsforbrændingsafgiften)
- Lov nr. 527 af 12. juni 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraft-varme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften)
- Lov nr. 1384 af 21. december 2009 om ændringer som følge af afgørelse i statsstøttesag m.m.
- Lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO2 m.v.
- Lov nr. 1564 af 21. december 2010 (Ændrede fordelingsregler på kraftvarmeområdet
- Lov nr. 625 af 14. juni 2011 (Ændring af afgift på erhvervenes energiforbrug)
Lov nr. 462Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 skete der bl.a. en forenkling af administrationen for momsregistrerede virksomheder, der bruger energi til lette procesformål. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2005.
Der er i hovedræk tale om følgende ændringer:
- CO2-afgiftssatserne nedsættes med 10 pct.
- Den hidtidige afgiftsgodtgørelse for momsregistrerede virksomheder på 10 pct. af CO2-afgiften af energi til lette procesformål ophæves.
- Energiafgiftssatserne hæves med et beløb, som svarer til det, som CO2-afgiften nedsættes med.
Adgangen til godtgørelse af energiafgifter til procesformål er ikke ændret.
Godtgørelse af CO2-afgift for energi til tung proces nedsættes fra 75 pct. af CO2-afgiften til 13/18, svarende til 72,22 pct. af CO2-afgiften. Denne ændring har kun betydning for virksomheder med energiforbrug til tung proces.
Selv om godtgørelsesandelen nedsættes, så er virksomhedernes betaling af CO2-afgift den samme.
Oversigt over godtgørelsesprocenter for CO2-afgift:
CO2-afgift - procesformål |
Godtgørelse indtil 1. januar 2005 |
Godtgørelse pr. 1. januar 2005 |
Let proces |
10 pct. |
0 pct. |
Tung proces |
75 pct. |
13/18 |
For virksomheder, der har en procesaftale eller promsaftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, ændres satsen for tilskud til CO2-afgift fra 22 pct. af CO2-afgiften til 11/45 af CO2-afgiften.
Tilskuddet for energiforbrug, der er omfattet af rumvarmeaftaler, er uændret 22 pct. af energi- og CO2-afgiften.
Lov nr. 464 Der er ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 sket en tilpasning af CO2-afgiftsloven - som følge af indførelse af en CO2-kvoteordning, der omfatter visse, almindeligvis større momsregistrerede virksomheder, jf. lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO2-kvoter.
Ændringerne i CO2-afgiftsloven for de kvoteomfattede virksomheder er indsat som ny § 9a i CO2-afgiftsloven.
lov nr. 1391Der er ved lov nr. 1391 af 20. december 2004 bl.a. sket en justering af CO2-afgiftslovens § 9a, stk. 1, der blev indsat ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 (se ovenfor), således at virksomheder med et kraftvarmeværk/kedelcentral, der er udlagt som en selvstændig juridisk person/enhed, på visse betingelser kan opnå fuld godtgørelse af CO2-afgiften af forbruget af damp/varme, der leveres direkte fra den CO2-kvoteomfattede produktionsenhed (kraftvarmeværket/kedelcentralen).
Lov nr. 1417
- Energiafgiften af elektricitet forhøjes med 0,1 øre pr. kWh
- CO2-afgiften af elektricitet nedsættes med 0,4 øre pr. kWh
- Godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet til tung proces ændres fra 13/18 til 61/86
- Godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet til vækstlys ændres fra 75 pct. til 61/86
- Tilskud til CO2-afgift af elektricitet omfattet af en procesaftale og promsaftale ændres fra 11/45 til 11/43.
Skatteministeren har ved bekendtgørelse nr. 1327 af 30. november 2007 sat ændringerne i kraft den 1. januar 2008. Reglerne er godkendt af Europa-kommissionen. Der er sammenfald mellem ikrafttrædelsestidspunktet og virkningstidspunktet for ændringerne.
Lov nr. 520 Ved lov nr. 520 af 7. juni 2006 er der sket en ændring af CO2-afgiftslovens godtgørelsesregler i § 9, stk. 2 vedrørende forbrug af el til tung proces. Lovændringen indebærer, at virksomheder omfattet af proceslistens nr. 1-14 kan få godtgjort 61/86 af CO2-afgiften af el, som bruges tilfremstilling af varme - til tung proces.
Skatteministeren har ved bekendtgørelse nr. 1326 af 30. november 2007 sat ændringen i kraft den 1. januar 2008. Ændringen er godkendt af Europa-Kommissionen. Der er sammenfald mellem ikrafttrædelsestidspunktet og virkningstidspunktet for ændringen.
Ved lov nr. 1536 af 19. december 2007 om ændring af forskellige energiafgiftslove mv. (Indeksering af energiafgifterne) er energiafgifterne blevet reguleret/opskrevet frem til 2015.
Lov nr. 528 Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) er der bl.a. sket følgende ændringer af energiafgiftslovgivningen:
- CO2-afgiften på brændsel forhøjes fra 91,6 kr. pr. ton CO2 (90 kr. pr. ton CO2 i 2007) til 150 kr. pr. ton CO2, svarende til den forventede kvotepris. Samtidig nedsættes energiafgifterne med ca. 4 kr. pr. GJ. Netto vil den samlede energiafgift inklusive CO2-afgift blive den samme som før afgiftsomlægningen.
- For brændsler til rumvarme og almindelig benzin og diesel til transportformål, hvor der både er energiafgifter og CO2-afgifter, er omlægningen neutral. Biobenzin og biodiesel falder dog netto. Der kan betales afgift efter energiindholdet.
- For brændsel til proces og brændsel til elfremstilling uden for kvotesektoren stiger den effektive afgift til 150 kr. pr. ton. Herved bliver incitamentet til at reducere CO2 uden for og inden for kvotesektoren ens.
- Proceslisten for brændsler til procesformål ophæves, men opretholdes for elforbrug.
- Der indføres et bundfradrag for brændsler for virksomheder med tung proces uden for kvotesytemet. Bundfradraget er et fast beløb, der kan fratrækkes den skyldige afgift vedrørende procesformål. Bundfradraget er baseret på historisk energiforbrug og afgiftsbetaling i en basisperiode.
- Der indføres en fritagelse for CO2-afgift for ikke-kvoteomfattede virksomheder, der aftager fjernvarme fra kvoteomfattede virksomheder til procesformål.
- CO2-afgiften på elektricitet nedsættes med 1,8 øre pr. kWh.
- Bestemmelserne i CO2-afgiftsloven om overskudsvarmeafgift udgår.
- Elproducenterne, der ikke er kvoteomfattede, opnår kompensation for betaling af CO2-afgift af brændselsforbruget.
Lov nr. 461 af 12. juni 2009Lov nr. 461 af 12. juni 2009 omhandler en omlægning af affaldsforbrændingsafgiften.
Forbrændingsafgiften af affald omlægges til en almindelig afgift på energi og CO2. Omlægningen gennemføres samlet ved følgende initiativer:
- Afskaffelse af affaldsforbrændingsafgiften
- Forhøjelse af affaldsvarmeafgiften
- Der indføres CO2-afgift ved affaldsforbrænding
- Statstilskuddet til decentral affaldsbaseret elproduktion afskaffes.
De typer affald, som i dag er fritaget for forbrændingsafgiften, berøres ikke af omlægningen, jf. dog lov nr. 527 af 12. juni 2009 vedrørende farligt affald.
Lov nr. 527 af 12. juni 2009Lov nr. 527 af 12. juni 2009 omhandler en forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften.
Loven er en udmøntning af Skattereformen, Forårspakke 2.0 på følgende aftalepunkter:
- Forhøjelse af energiafgifterne på brændsler og el med hhv. 15 pct. og 5 pct.
- Forhøjelse af grøn energiafgift på el i husholdninger og erhverv med 6 øre pr. kWh. (Ikrafttræden: 1. januar 2011) For erhvervenes fremstilling udgør afgiften lidt under en tredjedel i perioden 2010-2012. Afgiften er lempet for landbrug og gartneri.
- Indførelse af energiafgift på brændsler anvendt til fremstilling i erhverv med 15 kr. pr. GJ. Afgiften udgør lidt under en tredjedel i perioden 2010-2012. Afgiften er lempet for landbrug og gartneri.
- Mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse og metallurgiske processer friholdes for afgift i overensstemmelse med EU's energibeskatningsdirektiv 2003/96 af 27. oktober 2003.
- Med aftalen Lavere skat på arbejde fra 2007 blev energiafgifterne indekseret frem til 2015. Med Forårspakke 2.0 indekseres energiafgifterne også efter 2015.
- Der indføres ens beskatning af central og decentral kraftvarme.
- Energiafgift på el til belysning.
- Reglerne vedrørende afgift af el til opvarmning af transformerstationer mv. præciseres, således at der betales afgift heraf.
- Afgift på køling som ligestiller energi til opvarmning og nedkøling.
- Forhøjelse af affaldsafgiften via en forhøjelse af deponeringssatsen, indeksering af forbrændingsafgiften og afgift på farligt affald.
- Der indføres afgift på smøreolier, hydraulikolier mv.Skatteministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 1125 af 1. december 2009 om ikrafttrædelse af lov nr. 464, lov nr. 1391, lov 528, lov nr. 461 og lov nr. 527.
Skatteministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 1125 af 1. december 2009 om ikrafttrædelse af lov nr. 464, lov nr. 1391, lov 528, lov nr. 461 og lov nr. 527.
Lov nr. 1384 af 21. december 2009 Lov nr. 1384 af 21. december 2009 omhandler overvejende ændringer som følge af EU-Kommissionens afgørelse i statsstøttesag mm., det vil sige ændringer i relation til lov nr. 464 af 9. juni 2004 og lov nr. 1391 af 20. december 2004.
Lov nr. 722 af 25. juni 2010 Ved lov nr. 722 af 25. juni 2010 er der bl.a sket følgende ændringer m.v.:
- Elpatronordningen ændres
- Solcelleordningen i elafgiftsloven udvides
- Der indføres en afgift på andre klimagasser end CO2 (metanafgift)
- Ordningen om bundfradrag i CO2-afgiften ændres.
Lov nr. 1564 af 21. december 2010 Ved lov nr. 1564 af 21. december 2010 er brændselsfordelingsreglerne på kraftvarmeområdet blevet ændret.
Lov nr. 625 af 14. juni 2011
Ved lov nr. 625 14. juni 2011 er der samlet set sket en lempelse af energiafgifterne på erhverv i forhold til afgifterne, som erhvervene blev pålagt ved Forårspakke 2.0. Ikrafttræden: 1. janaur 2012. Der er derudover bl.a. indført en valgfri metode til at opgøre tillægsafgift og CO2-afgift for affaldsforbrændingsanlæg (røggasmetode). |