Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kulafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1: Udgangspunktet er, at momsregistrerede virksomheder kan opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der forbruges i virksomheden.

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2, kulafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2, elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2 og naturgasafgiftslovens § 10, stk.1, nr. 2: Udgangspunktet er her, at momsregistrerede virksomheder kan opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der er medgået til fremstilling af varme, damp mv., der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller en anden momsregistreret varmeleverandør.

I F.6.2 er beskrevet nogle situationer, hvor energien ikke kan anses som forbrugt af virksomheden, hvorfor der ikke er adgang til afgiftsgodtgørelse. Bl.a. medfører en ændring af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, pr. 1. januar 2010, at virksomheder, der leverer belysningsydelser, ikke kan anses for forbrugere af den medgåede el, og derfor ikke længere har ret til godtgørelse af elafgift, se nærmere F.6.2.1.

I SKAT-meddelelsen SKM2006.211.SKAT præciseres, at energiafgiftslovene ikke hjemler adgang til at foretage en aftalebaseret allokering af varme.

Landsskatteretten har den 18. oktober 2007, jf. SKM2007.895.LSR godkendt, at skattecentret har tilbagekaldt en tilladelse til aftalemæssig allokering af afregning af fjernvarme. Tilladelsen var givet i strid med hidtidige retningslinjer, der fremgik af vejledningen fra 1987 med titlen "Godtgørelse af energiafgifter for varmeleverancer". Afgørelsen var ugyldig og kunne derfor tilbagekaldes med fremtidig virkning.

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 2, 1. punktum, elafgiftslovens § 11, stk. 16, 1. punktum, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 2, 1. punktum: Godtgørelse af energiafgifter ydes som hovedregel i samme omfang, som virksomhederne har fradragsret for købsmomsen af energiprodukter og varme.

Delvis momspligtig virksomhed

Landsskatteretten har i overensstemmelse hermed i kendelsen SKM2010.88.LSR afgjort, at en virksomhed, der var delvis momspligtig, kun havde ret til godtgørelse af elafgift af den el, som virksomheden havde delvis momsfradrag for. Andelen af godtgørelsesberettiget afgift skulle opgøres efter den delvise momsfradragsprocent, som fulgte af momslovens § 38, stk. 1. Selvom virksomheden havde foretaget særskilt måling af elforbruget vedrørende momspligtige aktiviteter, kunne dette ikke berettige til 100 procent godtgørelse af denne del af elforbruget, idet fordelingen af elforbruget skulle ske efter elafgiftslovens § 11, stk. 16, 1. punktum., og altså ud fra den momsmæssige fradragsret. Momsfradraget skal beregnes på grundlag af en omsætningsfordeling, jf. momslovens § 38. Virksomheden har indbragt sagen for domstolene. ►Byretten har truffet afgørelse i sagen. Dommen er offentliggjort i SKM2011.594.BR. Byretten fandt, at der ikke var hjemmel til at foretage fuldt momsfradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, for en del af elforbruget i cafeteriet og kiosken, selvom sagsøgerne havde opstillet målere ved henholdsvis cafeteriet og kiosken, der målte elforbruget ved disse aktiviteter. Elektriciteten skullet anses for at være et samlet indkøb, der blev anvendt til både momsfrie og momspligtige formål. Der er var hovedmåler og en samlet afregning overfor elselskabet.◄

Landsskatteretten har i kendelse offentliggjort i SKM2010.848.LSR afgjort, at et pengeinstitut ikke i henhold til elafgiftslovens § 11, stk. 1 og 16, er anset for berettiget til godtgørelse af elafgift i samme omfang, som selskabet har ret til godtgørelse af moms i henhold til momslovens § 45, stk. 4. Virksomheder, der får momsen godtgjort efter momslovens § 45, stk. 4, er ikke momsregistrerede virksomheder i momslovens forstand, og de er dermed ikke omfattet af elafgiftslovens regler om godtgørelse af elafgift.  

Fællesregistrering Landsretten har den 5. februar 2009, jf. SKM2009.466.VLR, afsagt dom i en sag vedrørende delvis fradragsret i fællesregistrering mv., herunder godtgørelse af elafgift og CO2-afgift. Sagens forhold samt Landsrettens begrundelse og resultat fremgår kort nedenfor:

Selskabet A A/S driver bankvirksomhed, som er fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Selskabet leverer bl.a. finansielle ydelser til aftagere uden for EU og modtager i den forbindelse godtgørelse efter momslovens § 45, stk. 4. Selskabet A A/S er fællesregistreret med selskabet B A/S, hvori A A/S er eneaktionær. Selskabet B A/S leverer momspligtige ydelser i form af hotelophold med kursuslokaler og bespisning, til kursusudbydere, herunder til selskabet A A/S.

Sagen omhandlede blandt andet, om fællesregistreringen var berettiget til afgiftsgodtgørelse efter den dagældende elektricitetsafgiftslov § 11, stk. 15 og CO2-afgiftsloven § 9, stk.1 og 4, nr. 3 for den del af forbruget som vedrørte finansielle aktiviteter i relation til kunder uden for EU. Landsretten udtalte, at selskabet har anvendt elektriciteten i forbindelse med finansiel virksomhed, som ikke er registreringspligtig. Selskabet er derfor ikke berettiget til fradrag for moms af udgiften til elektricitet, og man har som følge heraf ikke ret til godtgørelse af elafgift efter den dagældende elafgiftslov § 11, stk. 15.

Bestemmelsen i momsloven har sin baggrund i Rådets 6. direktiv 77/388/EØF artikel 17, stk. 3, hvor det fremgår, at der kan ydes "fradrag for eller tilbagebetaling" af moms i nogle nærmere angivne situationer herunder litra c, som svarer til momslovens § 45, stk. 4. Direktivet stiller således nationalstaterne frit inden for denne ramme, og man har i Danmark valgt at placere bestemmelsen i momslovens kapitel 10, som til foreskel fra kapitel 9 om fradrag, omhandler betingelserne for godtgørelse.

Der er efter det anførte ikke grundlag for at anse begreberne som synonyme med den konsekvens, at momsgodtgørelse efter § 45, stk. 4, uanset ordlyden af tilbagebetalingsreglerne i el- og CO2-afgiftslovgivningen skulle føre til, at der består et krav på tilbagebetaling af el- og CO2-afgifter.

Ved fællesregistrering af selskaber med såvel momspligtige, momsfritagne og godtgørelsesberettigede aktiviteter efter momslovens § 45, stk. 4 er der kun muligt at få godtgjort el- og CO2-afgifter i samme omfang som den momspligtige omsætning. Se også F.6.2.5.

Rumvarme og varmt vand
Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. punktum, kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. punktum: Med disse bestemmelser sker der en begrænsning i adgangen til afgiftsgodtgørelse i forhold til ovennævnte, idet der ikke ydes afgiftsgodtgørelse for varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme og varmt vand.

Bestemmelserne indebærer som anført ovenfor bl.a., at virksomheder, der fremstiller varme, damp mv., fx fjernvarmeværker og kraftvarmeværker, ikke kan opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes til fremstilling af varme mv., der leveres fra virksomheden.

Elafgiftslovens § 11, stk. 3: Denne bestemmelse indeholder tilsvarende som de øvrige energiafgiftslove en begrænsning i adgangen til afgiftsgodtgørelse for elektricitet, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand samt forbrug af elektricitet i el-radiatorer, strålevarmanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden.

Momsregistrerede producenter af varme, varmt vand og kulde, der leveres til forbrug, har dog ret til delvis godtgørelse af elafgift af elektricitet, der anvendes til den pågældende produktion.

Reglerne om rumvarme og varmt vand er nærmere beskrevet i F.6.3.

Bemærk: Reglerne om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen), der gælder for momsregistrerede kraftvarmeproducenter, er nærmere beskrevet i bl.a. afsnit F.3.8.1.

Kulde og komfortkøling
Der ydes ikke afgiftsgodtgørelse for varme og afgiftspligtige varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra en virksomhed.

Der ydes heller ikke afgiftsgodtgørelse for varme og afgiftspligtige varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn.


Procesenergi
Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, elafgiftslovens § 11, stk. 4 og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 5: Med disse bestemmelser sker der en modifikation af ovennævnte bestemmelser om rumvarme og varmt vand, idet bestemmelsen - på nærmere anførte betingelser - giver adgang til afgiftsgodtgørelse for varer, varme og varmt vand, der anvendes som procesenergi i forbindelse med varefremstilling.

Reglerne om godtgørelse af energiafgifter er nærmere beskrevet i F.6.4 (procesenergi - Energiafgifter).

CO2-afgiftCO2-afgiftslovens § 9, stk. 1: I medfør af denne bestemmelse ydes der ikke godtgørelse af CO2-afgift.

CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2: Bestemmelsen giver adgang til delvis godtgørelse af energispareafgiften på el, der anvendes til formål, som er omfattet af bilaget/proceslisten til CO2-afgiftsloven (tung proces).

CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4: Bestemmelsen giver adgang til delvis godtgørelse af energispareafgiften på el, der anvendes som vækstlys i væksthuse. I vejledningen omtales dette forbrug også som tung proces.

CO2-afgiftslovens § 9 a: Med denne bestemmelse kan kvoteomfattede virksomheder opnå fuld godtgørelse af CO2-afgift af brændselsforbrug herunder varme til procesformål.

CO2-afgiftslovens § 9 b: Med denne bestemmelse kan momsregistrerede virksomheder opnå fuld godtgørelse af CO2-afgift af kvoteomfattede varmeleverancer til procesformål.

CO2-afgiftslovens § 9 c: Med denne bestemmelse kan ikke-kvoteomfattede virksomheder med tung proces opnå et bundfradrag i CO2-afgiften af energiforbrug til procesformål.

Reglerne om godtgørelse af CO2-afgift er nærmere beskrevet i F.6.5 (procesenergi - CO2-afgift).

Bilag til elafgiftsloven
Elafgiftslovens § 11, stk. 2: I medfør af denne bestemmelse er der optrykt et bilag (bilag 1), der indeholder en liste over virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til godtgørelse af elafgift.

De nærmere regler i relation bilaget er beskrevet i F.6.6.

Eldistributionsbidrag
Elafgiftslovens § 11, stk. 1 og 15: Af disse bestemmelser fremgår reglerne for godtgørelse af eldistributionsbidrag.

De nærmere regler om godtgørelse af eldistributionsbidrag er beskrevet i F.6.7.

Motorbrændstof
Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 2. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 2, 2. punktum: Der ydes som hovedregel ikke godtgørelse af energiafgiften og CO2-afgift af olie, LPG-gas og naturgas, der anvendes som motorbrændstof, jf. dog mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 3, hvorefter der ydes afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes ved mark- og skovarbejde o.l., dvs. ved aktiviteter indenfor jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.

Efter ordlyden af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 3. pkt., er der ikke hjemmel til at give godtgørelse af mineralolieafgift, når olien påfyldes en registreret lastbil, hvis motor driver en gyllepumpe påmonteret en anhænger til lastbilen, uanset at gyllepumpen anvendes til en godtgørelsesberettiget landbrugsaktivitet efter lovens § 11, stk. 3, 1.pkt. Se SKM2009.263.VLR. Se F.6.10.1.

Naturgas - afprøvning af motorer
Derudover er der en undtagelse i naturgasafgiftslovens § 10, stk. 2, 3. punktum, hvorefter der ydes afgiftsgodtgørelse for gas, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvningen af gasmotorer i forbindelse med produktionen af disse.

Reglerne om motorbrændstof er nærmere beskrevet i F.6.10.

Anden godtgørelse
Endelig giver afgiftslovene adgang til afgiftsgodtgørelse for forbrug i visse andre tilfælde.

Bestemmelsen om godtgørelse af afgiften ved rutekørsel er ophævet ved lov nr. 524 af 17. juni 2008. Ifølge bekendtgørelse nr. 836 af 18. august 2008 om ikrafttræden af dele af lov nr. 524 af 17. juni 2008 om ændring af momsloven og forskellige andre love er bestemmelsen trådt i kraft den 1. september 2008.

►Olie- og elafgift godtgøres af energiprodukter, der anvendes til togdrift. Dette følger af elafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. Efter administrativ praksis godtgøres også momsen af energiafgiften. Praksis er begrundet i, at forudsætningen for at opkræve momsen ikke er tilstede, når afgiftsbeløbet godtgøres. En godtgørelse stiller virksomheden på samme måde, som hvis reglen havde været udformet som en fritagelse.◄