§ 8, stk. 1Der er fritagelse for afgift for en registreret virksomheds leverancer af
- gas til anden teknisk brug end motorbrændstof,
- naturgas og bygas, der leveres til diplomater og internationale institutioner,
- gas til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer.
Diplomater § 8, stk. 1, nr. 2Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for afgift af naturgas og bygas, der leveres til diplomater og internationale institutioner, som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører gasselskabernes opkrævning af afgift.
Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen få godtgjort gasafgiften. Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket (23.006), der kan fås hos told- og skatteforvaltningen.
Fritagelsen for afgift gælder også for fjernvarme fremstillet på basis af naturgas. Diplomatiske repræsentationer, konsulater og her repræsenterede internationale organisationers kontorer kan således få godtgjort den indirekte naturgasafgiftsbelastning på den leverede fjernvarme på samme måde som leverancer af naturgas.
Godtgørelsen omfatter ikke leverancer til det til repræsentationen knyttede personales private forbrug, men kun forbrug vedr. repræsentationschefens bolig.
Elfremstilling og kraftvarme § 8, stk. 2Der ydes afgiftsfrihed for naturgas, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven.
Hvis der ikke betales elafgift af den fremstillede elektricitet, skal der i stedet betales afgift af den anvendte gas til elfremstilling efter motorbrændstofsatsen. Dette gælder for elektricitet, der fremstilles på elproduktionsanlæg uden samproduktion med varme. Hvis elektriciteten produceres på stationære motorer i kraftvarmeværker, skal der betales afgift efter fyringssatsen af hele forbruget, se F.4.1.
Der gælder forskellige regler for fordeling af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af ►bilag 1◄ til gasafgiftsloven) og i decentrale kraftvarmeværker, herunder industrielle kraftvarmeværker. De nærmere regler herom fremgår af naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2.
Reglerne for fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og kulafgiftslovens § 7, stk. 1 er parallelle. Tilsvarende gælder for CO2-afgiften af det anvendte brændsel, jf. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1.
Centrale kraftvarmeværker Reglerne for centrale kraftvarmeværker er senest ændret ved lov nr. 390 af 2. juni 1999, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Ændringerne ved lov nr. 390 blev gennemført for at sikre hjemmel til fritagelse af brændsel til elproduktion efter elliberaliseringen.
Den 20. august 1998 blev der - på baggrund af den dagældende lovgivning - udstedt et TSS cirkulære 1998-20 (Cirkulære nr. 148 af 20. august 1998) om centrale kraftvarmeværkers opgørelse og fordeling af brændselsforbrug. I cirkulæret skete bl.a. en præcisering af placeringen af kraftvarmefordelen i afgiftsmæssig henseende. Endvidere blev der i cirkulæret angivet en udfyldende fortolkning om afgiftsbetalingen i en situation, hvor den producerede elektricitet blev afsat til udefra givne priser, - bl.a. om muligheden for at anvende et referenceværk.
Cirkulærets ordlyd er gengivet i F.2.5.
Landsretten - centrale kraftvarmeværker - kraftvarmefordelen Vestre Landsret afsagde den 7. marts 2002, jf. SKM2002.335.VLR, dom i en sag vedrørende den afgiftsmæssige betydning af de centrale kraftvarmeværkers deling af kraftvarmefordelen mellem el- og varmesiden og lovligheden af cirkulære nr. 148 af 20. august 1998, der præciserer fortolkningen af afgiftsreglerne i relation til spørgsmålet om kraftvarmefordelen. Landsretsdommen blev indbragt for Højesteret. Der henvises i øvrigt til F.2.5.
Højesteret - centrale kraftvarmeværker - kraftvarmefordelen Højesteret afsagde den 19. februar 2004, jf. SKM2004.144.HR, dom i ovennævnte sag vedrørende de centrale kraftvarmeværkers deling af kraftvarmefordelen. Der henvises i øvrigt til F.2.5.
skete der en ændring af reglerne i naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og kulafgiftslovens § 7, stk. 1 om afgiftsfritagelse for brændsel til elfremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker. Der skete endvidere en ændring af regler om tilskud til elproduktion, se F.9.
Decentrale og industrielle kraftvarmeværkerNaturgasafgiftsloven (§ 8, stk. 2), mineralolieafgiftsloven (§ 9, stk. 2) og kulafgiftslovens (§ 7, stk. 1) har fra 1. januar 1996 indeholdt 2 metoder til fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker.
Pro rata-regelDen ene metode omfatter en pro-rata-fordeling, hvorefter forbruget af brændsel til elfremstilling beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede el og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede el og den fremstillede mængde varme.
Elvirkningsgrad 0,90Med den anden metode kan de decentrale og industrielle kraftvarmeværker beregne den andel af det samlede forbrug af brændsel, som er medgået til fremstilling af el, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede el divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.
Lov 393 - KraftvarmeVed lov nr. 393 af 6. juni 2002 (ændret kraftvarmebeskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.) skete der med virkning fra 1. juli 2002 en ændring af reglerne i naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og kulafgiftslovens § 7, stk. 1 om afgiftsfritagelse for brændsel til elfremstilling i decentrale og industrielle kraftvarmeværker.
Der blev herved indført nedenstående 2 metoder til fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling baseret på varmevirkningsgrad 1,25 og elvirkningsgrad 0,65.
Varmevirkningsgrad 1,25 Værker, der anvender denne metode, skal beregne den andel, der er medgået til fremstilling af el, som det samlede forbrug af afgiftspligtige varer fratrukket en brøk, hvor tælleren består af varmen produceret på kraftvarmeanlægget, og hvor nævneren består af tallet 1,25.
Udtrykt på en anden måde skal der for hver GJ varme, der fremstilles i kraftvarmeanlægget - dvs. varme der fremstilles ved samproduktion af el og varme - betales afgift af 0,8 GJ brændsel. Denne metode kaldes også varmevirkningsgradsmetoden, v=1,25 (1/0,8=1,25).
Bestemmelsen indebærer, at der betales afgift af en brændselsmængde, der svarer til varmeproduktionen på værket delt med 1,25.
Værker, der anvender denne metode, kan dog højst opnå afgiftsfrihed for brændsel svarende til elproduktionen divideret med 0,35. Udtrykt på en anden måde kan der for hver kWh produceret el højst opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 2,857 kWh brændsel.
Elvirkningsgrad 0,65 Værker, der anvender denne metode, skal beregne fritagelsen som en brøk, hvor tælleren består af energiindholdet i den fremstillede mængde el divideret med 0,65, og hvor nævneren består af det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Metoden kaldes også elvirkningsgradsmetoden, e = 0,65.
Udtrykt på en anden måde, kan der for hver kWh el, der fremstilles i kraftvarmeanlægget, opnås afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 1,538 kWh brændsel.
Bestemmelsen indebærer, at der betales afgift af hele brændselsforbruget reduceret med en brændselsmængde, der svarer til den fremstillede mængde el delt med 0,65.
Samtidig med indførelsen af denne metode bortfaldt den daværende regel i gasafgiftslovens § 31, stk. 5, hvorefter værkerne kunne anvende den fordeling, der følger af kontrakten indgået mellem gasleverandøren og værket.
Valg af metode Kraftvarmeværkerne skal for hvert kalenderår vælge en af de i alt 4 opgørelsesmetoder, som skal anvendes ved fordeling af brændselsforbruget for et helt kalenderår.
Der er dermed kun mulighed for at skifte metode pr. 1. januar. Der kan således ikke længere skiftes mellem opgørelsesmetoderne i løbet af kalenderåret.
For perioden fra 1. juli 2002 og til 31. december 2002 kunne værkerne vælge en af metoderne, der skulle anvendes resten af 2002.
Afgiftsfri leverancer af naturgas Naturgasafgiftslovens § 8, stk. 2, giver mulighed for afgiftsfri leverancer af naturgas til elfremstilling fra et gasselskab registreret efter naturgasafgiftsloven til andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget til naturgasafgiftsloven. Bestemmelser indebærer, at naturgasselskabers leverancer af naturgas til decentrale og industrielle kraftvarmeværker til varmefremstilling skal ske med afgift.
Ordningen forudsætter, at der er indgået en nærmere aftale om administrationen af ordningen mellem naturgasselskabet og kraftvarmeværket.
Der skal være dokumentation for opgørelsesgrundlaget og for den foretagne opgørelse/fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling hos både naturgasselskabet og hos kraftvarmeværket.
LSR-kendelse - decentralt kraftvarmeværk - hjælpedampkedel
Landsskatteretten har den 24. marts 2006 afsagt kendelse i en sag om afgift af naturgas anvendt til stilstandsvarme i hjælpedampkedel i forbindelse med produktion af elektricitet. Kendelsen er offentliggjort i SKM2006.298.LSR. Landsskatteretten fastslog, at kraftvarmeværket var berettiget til godtgørelse af energiafgifterne vedrørende energiforbruget anvendt til stilstandsvarme i forbindelse med produktion af elektricitet. Ved beregningen af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtig gas i hjælpedampkedlen, som er medgået til fremstilling af elektricitet, skal selskabet anvende en pro rata fordeling, jfr. gasafgiftslovens § 8, stk. 2 og kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2.
Afgiftslempelse på fjernvarme►Ordningen om afgiftslempelse på fjernvarme, se F.4.6.1.◄
Indførsel i brændstoftanke § 13, stk. 2Der skal ikke betales afgift af gas, der medbringes fra udlandet til brug i køretøjets og specialcontaineres normale brændstoftank som brændstof eller drivmiddel for køleanlæg o.l. under transporten. |