Afgiftsperiode, § 4 Virksomheden skal foretage opgørelse af den afgiftspligtige mængde for hver måned (kalendermåned), dvs. den mængde, som virksomheden skal betale energiafgift af.
Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for de forskellige afgiftspligtige vareområder.
Registrerede oplagshavere kan benytte én af to metoder, nemlig udleveringsmetoden eller forbrugsmetoden.
Forbrugsregistrerede virksomheder og registrerede mellemhandlere af varme Ordningen om forbrugsregistrering for varme og mellemhandel af varme trådte i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.
Regler om opgørelse af den afgiftspligtige mængde (nettoafgift) for forbrugsregistrerede virksomheder og den afgiftspligtige mængde for mellemhandlere af varme er beskrevet i nyhedsbrev af september 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering - Opgørelse af nettoafgift af gas, el og varme og opgørelse af afgiftsindholdet i varme).
Der vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen. |