Afgiften af emballager til vægtafgiftspligtige varer i G.1.1.2 beregnes efter emballagens samlede vægt på grundlag af nedenstående 12 materialeafhængige (miljøbaserede) afgiftssatser, der gælder fra 1. april 2001 (Dette gælder også beholdere, som er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 2, litra e, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 2, litra e, og som ikke indgår i pant- og retursystemet, jf. stk. 5. Bestemmelsen er gældende fra den 1. september 2008, se bekendtgørelse nr. 588 af 17. juni 2008.):

Nr. 1

Pap og papir, primært materiale, samt tekstiler 0,95 kr. pr. kg

Primært materiale er nyproduceret materiale (virgint materiale).

Nr. 2 og stk. 6

Pap og papir, sekundært materiale 0,55 kr. pr. kg

Sekundært materiale er genvundet materiale. For at bruge at bruge denne afgiftsats skal virksomheden dokumentere, at emballagen indeholder mindst 50 pct. sekundære materialer, fx ved en fabrikanterklæring eller en tro og love erklæring.

Nr. 3

Plast (undtagen eps og pvc), primært materiale 12,95 kr. pr. kg

Primært materiale er nyproduceret materiale (virgint materiale).

For emballage af eps (ekspanderet polystyren) og pvc (polyvinylklorid) gælder afgiftssatsen i nr. 7.

Nr. 4 og stk. 6

Plast (undtagen eps og pvc), sekundært materiale 7,75 kr. pr. kg

Sekundært materiale er genvundet materiale. For at bruge at bruge denne afgiftsats skal virksomheden dokumentere, at emballagen indeholder mindst 50 pct. sekundære materialer, fx ved en fabrikanterklæring eller en tro og love erklæring.

For emballage af eps (ekspanderet polystyren) og pvc (polyvinylklorid) gælder afgiftssatsen i nr. 7.

Nr. 5 og stk. 7

Plast (undtagen eps og pvc), højfyldt 7,75 kr. pr. kg

I højfyldt emballage er plastmaterialer delvist erstattet med andre materialer, fx kalk. Det er en betingelse for brug af denne afgiftssats, at virksomheden kan dokumentere, at emballagen består af mindst 50 pct. fyldstof, fx ved en fabrikanterklæring eller en tro og love erklæring.

For emballage af eps (ekspanderet polystyren) og pvc (polyvinylklorid) gælder afgiftssatsen i nr. 7.

Nr. 6

Plast (undtagen eps og pvc), UN-godkendt 10,35 kr. pr. kg

UN (FN) godkendt emballage opfylder visse sikkerhedsmæssige krav og anvendes til transport og opbevaring af farligt gods. Det er betingelse for brug af denne sats, at UN-godkendelsen fremgår af selve emballagen.

For emballage af eps (ekspanderet polystyren) og pvc (polyvinylklorid) gælder afgiftssatsen i nr. 7.

Nr. 7

Plast af eps (ekspanderet polystyren) og pvc (polyvinylklorid) 20,35 kr. pr. kg

Nr. 8

Aluminium 33,30 kr. pr. kg

Ikke-magnetisk metal, der bl.a. bruges til fremstilling af fødevarebeholdere, konservesdåser og låg.

Nr. 9

Hvidblik og stål 9,25 kr. pr. kg

Hvidblik er en tynd, fortinnet stålplade, der bl.a. bruges til dåsefremstilling.

Nr. 10

Hvidblik og stål, UN-godkendt 7,40 kr. pr. kg

Hvidblik er en tynd, fortinnet stålplade, der bl.a. bruges til dåsefremstilling.

UN (FN) godkendt emballage opfylder visse sikkerhedsmæssige krav og anvendes til transport og opbevaring af farligt gods. Det er betingelse for brug af denne sats, at UN-godkendelsen fremgår af selve emballagen.

Nr. 11

Glas og keramik 1,85 kr. pr. kg

Nr. 12

Træ 0,55 kr. pr. kg

LaminatFor laminater kan afgiftssatsen udregnes efter de enkelte materialers andel (vægtet) eller efter det materiale, der har den højeste afgiftssats eller mindst udgør 90 pct. af emballagens vægt, se i øvrigt G.1.2.2.2.

Tidligere afgiftssatser, se G.1 Bilag 2.