Afsagt af dommerne:

3 dommere

Denne sag vedrører spørgsmålet om tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag (ambi) for kartoffelavleres salg af kartofler til et andelsselskab, som kartoffelavleren selv er andelshaver i. Sagen, der den 21. oktober 1997 er anlagt ved Københavns Byret, er med parternes samtykke ved Københavns Byrets kendelse af 8. december 1998 henvist til behandling ved Østre Landsret efter retsplejelovens § 226, stk. 1, nr. 2.

Sagen er domsforhandlet sammen med sagen vedrørende B mod Skatteministeriet (B-3642-97), der angår et lignende spørgsmål. Bevisførelsen er foretaget under ét for begge sager.

Parternes påstande

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren er berettiget til at få tilbagebetaling af ambi for salg af kartofler med den konsekvens, at sagsøgte tilpligtes at tilbagebetale 44.869 kr., der forrentes i overensstemmelse med bestemmelserne i Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Der er mellem parterne enighed om den talmæssige størrelse af sagsøgerens påstand.

Sagen angår

Sagsforløb:

Sagsøgeren dyrker kartofler, der afsættes til Andelskartoffelmelsfabrikken F1 Amba (F1), hvori sagsøgeren er andelshaver. Andelsselskabet omdanner kartoflerne til kartoffelstivelse. I Danmark er der fem andelsselskaber, der alle har produktionsfaciliteter hertil.

Ved skrivelse af 16. oktober 1997 meddelte Told- og Skattestyrelsen gennem statsautoriseret revisor F2 sagsøgeren afslag på en anmodning om tilbagebetaling af ambi for salg af kartofler. Afslaget indeholdt følgende begrundelse:

"...

Fabrikskartofler (stivelseskartofler).

Kravet kan ikke imødekommes, da det er styrelsens opfattelse, at det tab Deres klient har lidt ved ikke at få ambi refunderet i afregningsprisen ved salg til andelsselskab, som Deres klient er andelshaver i, er opvejet ved den helt tilsvarende forbedring af andelsselskabets økonomiske situation, som den samtidige refusion af købsambi har medført ..."

Ved skrivelse af 3. september 1997 til Landbrugsraadet og De danske Landboforeninger sendte Told- og Skattestyrelsen en nærmere redegørelse om baggrunden for den administrative praksis vedrørende tilbagebetaling af ambi til kartoffelavlere. Det anføres herom i redegørelsen:

"...

De har i brev af 26. august 1997 anmodet om en redegørelse for Told- og Skattestyrelsens beslutning om, at der ikke kan ske tilbagebetaling af ambi til kartoffelavlere.

Det er dog styrelsens opfattelse, at der kan ske tilbagebetaling af ambi for ikke-andelshaveres leverancer af stivelseskartofler, der ikke har været efterbetalingsberettigede, jf. nedenfor.

Det bemærkes, at ambi skal tilbagebetales, hvis nettovirkningen af omlægningen fra de tidligere arbejdsgiverafgifter til ambi har påført avlere et tab.

I den udstrækning avlerne må anses for kompenseret for nettovirkningen i form af højere samlede afregningspriser, end avlerne ellers ville have opnået, vil avlerne ikke have lidt et tab.

For at opnå fremstillingspræmie for kartoffelstivelse er det en betingelse, at stivelsesproducenterne (kartoffelmelsfabrikkerne) afregner avlerne med de af EU fastsatte minimumspriser for stivelseskartofler. Hvis afregningspriserne nøje har fulgt disse priser, kan avlerne ikke anses for at have overvæltet ambien til senere omsætningsled, da de af EU fastsatte minimumspriser ikke kan antages at indeholde ambi.

For at få konstateret om nogle avlere kun opnåede de af EU fastsatte minimumspriser iværksatte Told.Skat en undersøgelse af handelsmønsteret for stivelseskartofler i ambiperioden.

Denne undersøgelse viser blandt andet,

-
at der er fem kartoffelmelsfabrikker i Danmark
-
at de alle er organiseret som andelsselskaber
-
at de fire fabrikker modtager leverancer fra såvel andelshavere som ikke-andelshavere
-
at basisprisen for stivelseskartofler er de af EU fastsatte minimumspriser
-
at leverancer fra andelshavere som udgangspunkt er efterbetalingsberettigede, men at f.eks. overleverancer ikke i alle tilfælde er efterbetalingsberettigede
-
at leverancer fra ikke-andelshavere i nogle tilfælde er efterbetalingsberettigede.

Andelshavere

Det er styrelsens opfattelse, at der ikke kan ske tilbagebetaling af ambi for andelshaveres leverancer af såvel efterbetalingsberettigede som ikke-efterbetalingsberettigede stivelseskartofler til et andelsselskab, som de selv er andelshavere i.

Baggrunden herfor er, at kartoffelmelsfabrikkerne, der har været organiseret som andelsselskaber med avlerne som andelshavere, efter sædvanlige hensættelser har udloddet årets overskud i form af efterbetalinger til de avlere, som i årets løb har leveret til de enkelte fabrikker. Disse efterbetalinger må alt andet lige have været højere allerede som følge af den forbedring af overskuddet, som fabrikkerne har opnået ved ikke at videregive købs-ambien.

Hertil kommer yderligere fabrikkernes betydelige besparelser på arbejdsgiverafgifter.

Det er derfor styrelsens opfattelse, at andelshavernes tab ved ikke at få ambi refunderet i afregningsprisen er opvejet ved den helt tilsvarende forbedring af deres andelsvirksomheds økonomiske situation, som den samtidige refusion af købs-ambi og besparelser på arbejdsgiverafgifter har medført.

Ikke-andelshavere

For så vidt angår avlere, der ikke har været andelshavere, er det styrelsens opfattelse, at i det omfang deres leverancer har været efterbetalingsberettigede, er deres ambi-betalinger modsvaret af en efterbetaling, der alt andet lige har været højere som følge af den forbedring af overskuddet, som fabrikkerne opnåede ved ikke at videregive købs-ambi i form af højere afregningspriser samt ved de opnåede besparelser på arbejdsgiverafgifter.

Det er derfor styrelsens opfattelse, at der ikke kan ske tilbagebetaling af ambi for sådanne leverancer.

Der kan derimod ske tilbagebetaling af ambi for ikke-andelshaveres leverancer, der ikke har været efterbetalingsberettigede, da disse leverancer må anses for at være afregnet til de af EU fastsatte minimumspriser, der ikke kan antages at indeholde ambi ..."

Ved skrivelse af 8. september 1997 til Told- og Skattestyrelsen redegjorde De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Danske Andelsselskaber for grundene til, at kartoffelavlere efter disse organisationers opfattelse måtte anses for at have krav på tilbagebetaling af ambi. Af denne redegørelse fremgår bl.a. følgende:

"...

Indledningsvis skal det præciseres, at for de omhandlede stivelseskartofler gælder, at den enkelte producent ikke har haft mulighed for at overvælte arbejdsmarkedsafgiften til næste produktionsled, idet EU's minimumspris er retningsgivende for prisdannelsen, således at den grundlæggende betingelse for tilbagebetaling af ambi er opfyldt. Dette er så vidt ses ikke bestridt af Told- og Skattestyrelsen.

For den danske kartoffelavl af stivelseskartofler gælder det særlige system, at primærproducenterne (kartoffelavlerne) afsætter deres produktion gennem faste distributionssystemer.

For Andelskartoffelmelsfabrikken F3 a.m.b.a., Kartoffelmelsfabrikken "F4" a.m.b.a., F5 Kartoffelmelsfabrik a.m.b.a. og Andelskartoffelmelsbrikken "F6" gælder, at de pågældende andelsselskaber opkøber andelshavernes produktion af kartofler, og andelsselskaberne bearbejder avlen til stivelsesproduktet kartoffelmel, der af samtlige fire andelsselskaber afsættes til F7 a.m.b.a. (F7), hvis formål er at afsætte det kartoffelmel, der fremstilles af de kartoffelmelsfabrikker, som udgør de fire andelshavere i F7.

For Andelskartoffelmelsfabrikken F1 a.m.b.a. (F1) gælder, at andelshaverne afsætter produktionen af kartofler til andelsselskabet, der producerer kartoffelmel, som afsættes til et interessentskab - F8 I/S - der afsætter produkterne (kartoffelmel) i ind- og udland.

Ifølge vedtægterne for andelsskaberne har ingen andelshaver retligt krav på andet end sin medlemskapital (driftsfondskonto, reservefond eller lignende). Ved udmeldelse ses andelshaveren kun at kunne få sit indestående på andelskontoen med fradrag af den pågældendes andel af nettogælden. I overensstemmelse med sædvanlige andelsretlige principper har ingen af andelshaverne således krav på andet end deres medlemskapital.

Told- og Skattestyrelsen havde i foråret den foreløbige opfattelse, at en andelshaver ikke kunne få refunderet ambi ved salg af sin produktion til et andelsselskab, hvori han selv er andelshaver. Told- og Skattestyrelsen har i notat af 20. maj d.å. anført følgende herom:

"Det er styrelsens opfattelse, at en avlers tab ved ikke at få ambi refunderet i afregningsprisen ved salg til et andelsselskab, som han selv er andelshaver i, er opvejet ved den helt tilsvarende forbedring af andelsvirksomhedens økonomiske situation, som den samtidige refusion af købs-ambi har medført.

Synspunktet støttes af Københavns Byrets dom af 10. april 1997 i sagenC og D mod Skatteministeriet.

Her anfører retten, at da udlejning sker til et selskab, der ejes 100 % af udlejer, bør der ske identifikation mellem sagsøgerne og selskabet."

Skatteministeren har i et svar af 21. maj d.å. til Folketingets Skatteudvalg givet udtryk for det samme synspunkt med henvisning til, at den manglende refusiuon af ambi "er opvejet ved den helt tilsvarende forbedring af hans andelsvirksomheds økonomiske situation, som den samtidige refusion af købs-ambi har medført".

Told- og Skattestyrelsen ændrede imidlertid standpunkt, og i orientering af 4. juli d.å. til regionerne meddelte Told- og Skattestyrelsen følgende om henholdsvis ærte- og kartoffelavlere:

"Det kan oplyses, at der nu er truffet beslutning om, at der inden for grovvarebranchen kan ske tilbagebetaling af ambi for avleres salg til andelsselskaber, som de ikke selv har været andelshavere i.

...

For så vidt angår fabrikskartofler (stivelseskartofler) er der truffet beslutning om, at der ikke kan ske tilbagebetaling af ambi for avleres salg af fabrikskartofler til andelsselskaber, som de ikke selv har været andelshavere i."

Told- og Skattestyrelsen har i redegørelsen af 3. ds. uddybet argumentationen, for så vidt angår stivelseskartofler, således:

"Baggrunden herfor er, at kartoffelmelsfabrikkerne, der har været organiseret som andelsselskaber med avlerne som andelshavere, efter sædvanlige hensættelser har udloddet årets overskud i form af efterbetalinger til de avlere, som i årets løb har leveret til de enkelte fabrikker. Disse efterbetalinger må alt andet lige have været højere allerede som følge af den forbedring af overskuddet, som fabrikkerne har opnået ved ikke at videregive købs-ambien.

...

Dette udsagn må forstås således, at Told- og Skattestyrelsen mener, at godtgørelse af købs-ambi til andelsselskabet kan modregnes i et eventuelt krav på ambi, som den enkelte andelshaver måtte have.

Den centrale juridiske vurdering er derved, om der kan ske identifikation mellem et andelsselskab og dets andelshavere. Hertil må der tages udgangspunkt i de almindelige foreningsretlige regler om retsstillingen mellem andelsselskaber og andelshavere.

Vi kan i den forbindelse henvise til Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 10. juli 1996 om tilbagebetaling af ambi (1996-19). I cirkulæret er fastsat de overordnede betingelser for, at der kan ske tilbagesøgning i overensstemmelse med dansk ret. I cirkulæret understreges det, at reglerne for tilbagesøgning "ikke på forhånd (må) gøre muligheden for tilbagesøgning illusorisk." Hvis afgrænsningen for de enkelte erhverv foretages på en sådan måde, at opkrævning af ambi og refusion heraf er neutral fra en fiskal synsvinkel, vil tilbagesøgningsmuligheden blive gjort illusorisk.

Andelsselskaber og dets medlemmer er adskilte juridiske enheder, der såvel i civilretlig som skatteretlig forstand optræder på egen hånd, og retshandler mellem andelshavere og -selskaber skal respekteres på lige fod med aftaler, der indgås mellem helt uafhængige parter.

...

Den afgørende juridiske betragtning er, om den skatteyder, der har betalt ambi, på egen hånd kan træffe de nødvendige forenings- eller selskabsretlige beslutninger, hvorved skatteyderen stilles neutralt i forhold til den betalte ambi. Det vil med andre ord sige, at kun i det omfang skatteyderen selv kan fremkalde en situation, hvorved han får refusion af ambi eller på anden vis stilles på samme måde, kan der blive tale om at foretage identifikation.

Den enkelte andelshaver kan ikke fremkalde en sådan situation i et selskab med en ubestemt kreds af andelshavere. Det gælder, uanset om der er tale om et andelsselskab med kun én produkttype eller med et ubestemt antal produkter.

Den vigtige grundsætning om, at andelsselskabets formue tilhører selskabet - og ikke det enkelte medlem eller medlemmerne i forening - er for andelsselskaber og andelshaveres vedkommende fastslået med tydelighed i Østre Landsrets dom af 6. november 1996, hvorunder retten tog stilling til forskellige spørgsmål i en tvist mellem en række lokale grovvareforeninger og F9 a.m.b.a. I dommens præmisser anføres blandt andet følgende:

"Den andel af F9's ufordelte formue (egenkapital med fradrag af andelskapital og indestående på driftslånekonti), som er sagens genstand, udgør (ikke) en formuerettighed i almindelig forstand. Når bortses fra en likvidation af F9, ville sagsøgerne (andelshaverne) ikke kunne rejse krav om udbetaling af andel i den ufordelte formue, og de ville ikke kunne disponere retligt over andelen, som heller ikke ville kunne danne kreditgrundlag for dem og gøres til genstand for kreditorforfølgning."

Der er intet grundlag for at identificere andelshavere med andelsselskabet - hverken i civilretlig eller i skattemæssig henseende.

Den ovennævnte orientering fra Told- og Skattestyrelsen til regionerne af 4. juli d.å. indeholder ingen begrundelse for, at der skal ske en forskellig behandling af ærteavlere og kartoffelavlere.

Den begrundelse, Told- og Skattestyrelsen har givet, er, at for ærteavlere udgør nettoomsætningen af ærter med andelsselskabet en meget begrænset del af andelsselskabets samlede omsætning.

Det har efter vores vurdering ingen betydning for den retlige bedømmelse, om det berørte andelsselskab kun handler med et bestemt produkt, eller om det pågældende produkt indgår som en mindre del i et større varesortiment. For den juridiske bedømmelse er det afgørende som ovenfor anført, om andelshaveren på egen hånd kan træffe de beslutninger, der giver mulighed for at tilbageføre den betalte ambi.

For kartoffelavlere gælder, at der sker omsætning af såkaldte leveringsrettigheder til kartoffelmelsfabrikken. Disse leveringsrettighederer er frit omsættelige, og prisen for sådanne leveringsrettigheder er underlagt den frie prisdannelse, der skabes gennem markedets udbud og efterspørgsel. Told- og Skattestyrelsen anførte på mødet den 25. august, at denne kapitalisering af leveringsrettighederne måtte være udtryk for, at ambien indirekte var kommet tilbage til producenten.

Told- og Skattestyrelsens argumentation synes at forudsætte, at der er identitet mellem andelshaverne og -selskabet, hvilket der efter vores opfattelse ikke er.

Under alle omstændigheder ses der ikke at være nogen sammenhæng mellem ambi (og tilbagebetaling heraf) og prisdannelsen på leveringsrettigheder. Leveringsrettigheder bliver ikke prissat på baggrund af indtjening og egenkapital i det andelsselskab, hvortil produktionen leveres. Direktør E, F7 redegjorde på mødet d. 25. august for prisdannelsen, der i det væsentlige knytter sig til det enkelte års høstudbytte.

Efter vores vurdering er overdragelse af leveringsrettigheder og prisdannelsen således uden betydning for bedømmelsen af, om den enkelte andelshaver har krav på tilbagebetaling af ambi.

På det foreliggende grundlag er det vores samlede bedømmelse, at skattemyndighederne ikke har hjemmel til at nægte tilbagebetaling af ambi over for kartoffelavlere, der som andelshavere har afsat deres produktion af kartofler til et andelsselskab med den begrundelse, at der i juridisk henseende skal ske identifikation mellem andelshaveren og selskabet.

Andelshaveren har intet krav på andelsselskabets ufordelte formue, og den enkelte andelshaver kan ikke på egen hånd kræve nogen form for kompensation for det tab, der er påført ham som følge af opkrævning af ambi i strid med fællesskabsretten.

På denne baggrund, skal vi anmode Told- og Skattestyrelsen om at revurdere sin opfattelse og indlede forhandlinger om en forenklet tilbageføringsprocedure i lighed med ordningen for ærter ..."

Ved skrivelse af 15. september 1997 til De danske Landboforeninger og Landbrugsraadet kommenterede Told- og Skattestyrelsen den ovennævnte redegørelse. Det hedder i skrivelsen bl.a.:

"...

Det er styrelsens opfattelse, at Deres brev ikke indeholder oplysninger, der ikke allerede er indgået i styrelsens vurdering af, i hvilket omfang der administrativt er grundlag for tilbagebetaling af ambi til kartoffelavlere. Beslutningen om, at der ikke kan ske tilbagebetaling af ambi til avlere, der har solgt til deres eget andelsselskab, må derfor fastholdes.

...

Som anført i styrelsens brev af 3. september 1997 er det en betingelse for, at der kan ske tilbagebetaling af ambi, at den ambi-pligtige har lidt et tab som følge af omlægningen fra de tidligere arbejdsgiverafgifter til ambi.

Hvis ambien er overvæltet til senere omsætningsled, kan en virksomhed ikke anses for at have lidt et tab.

...

Ved bedømmelse af tilbagebetalingskrav vedrørende stivelseskartofler er udgangspunktet, at ambi ikke kan anses for overvæltet på senere omsætningsled, da de basispriser, som avlerne har opnået ved salg til kartoffelmelsfabrikkerne, ikke er forhøjet med ambi. Kartoffelmelsfabrikkerne er imidlertid blevet godskrevet negativ ambi af deres køb, uanset at ambi ikke har været overvæltet i priserne. Fabrikkerne har herved opnået en økonomisk fordel, der nøje modsvarer den ambi-udgift, som salget har udløst hos avlerne.

Hertil kommer yderligere fabrikkernes betydelige besparelser på arbejdsgiverafgifter, der senest ifølge Højesterets dom i sagen F10 A/S skal inddrages i den samlede vurdering af, om et tab er lidt.

I de tilfælde, hvor opkøberne har været andelsvirksomheder og leverandørerne har været andelshavere, har avlerne som andelshavere efter styrelsens opfattelse fået andel i den økonomiske fordel, som andelsvirksomhederne har opnået som følge af indførelsen af ambi. Dette er sket ved de årlige efterbetalinger, som avlerne har modtaget i forhold til deres leverancer. Ved disse efterbetalinger, som må antages at have afspejlet andelsvirksomhedernes økonomiske fordele ved omlægningen, er andelshaverne fuldt ud blevet kompenseret for udgiften til ambi.

Styrelsens afslag i disse sager er således ikke begrundet i selskabsretlige identitetssynspunkter, men derimod i helt sædvanlige erstatningsretlige principper for opgørelse af det erstatningsberettigede tab.

For så vidt angår salg til andelsselskaber anfører De, at styrelsen alene har begrundet forskellig behandling af ærteavlere og kartoffelavlere med, at for ærteavlere udgør nettoomsætningen af ærter med andelsselskaber en meget begrænset del af andelsselskabernes samlede omsætning.

Hertil skal bemærkes, at i modsætning til andelshaveres leverancer af stivelseskartofler til andelsselskaber repræsenterer andelshaveres leverancer af ærter uden overvæltning af ambi kun en lille del af den samlede andelskapital. Derfor vil disse andelshavere kun have opnået en meget lille andel i andelsselskabernes fordel ved at handle med dem, og dermed vil en forudsætning om, at de pågældende andelshaveres ambi-udgift opvejes af en tilsvarende andel i andelsselskabets økonomiske fordel, ikke være opfyldt ..."

Ved skrivelse af 19. september 1997 meddelte De danske Landboforeninger, at man på baggrund af Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 15. september 1997 havde besluttet ikke at gå ind i en eventuel retssag som mandatar for en eller flere kartoffelavlere. Man var imidlertid bekendt med, at en eller flere kartoffelavlere på egen hånd ville anlægge retssag om spørgsmålet, og man anmodede derfor om en ordning, således at samtlige medlemmer af De danske Landboforeninger i givet fald ville kunne nyde godt af den gunstigere retsstilling, som eventuelt måtte blive resultatet af de bebudede sagsanlæg. Denne anmodning imødekom Told- og Skattestyrelsen ved skrivelse af 1. oktober 1997 til De danske Landboforeninger.

Som følge af ovenstående har Told- og Skattestyrelsen efter anmodning berostillet behandlingen af ca. 750 sager om tilbagebetalingskrav fra andre kartoffelavlere på udfaldet af nærværende sag.

Andelskartoffelmelsfabrikken F1 Amba (F1):

Sagsøgeren har til brug ved domsforhandlingen af nærværende sag oplyst, at F1 foruden forarbejdning af stivelseskartofler havde følgende anden virksomhed i ambi-perioden:

(1) Deltagelse med 50 pct. ejerandel i selskabet F8 I/S, der har forædling og salg af stivelse som sit hovedformål.

(2) Udvinding af kartoffelprotein af et af spildprodukterne fra stivelsesproduktionen. Der var tale om en specialproduktion. Salget af kartoffelprotein androg i perioden fra 1985 til 1995 ca. 4,9 mio. kr. årligt.

(3) Oparbejdning af hvedemel til hvedestivelse. Al stivelsen blev solgt til F8 I/S. Omsætningsandelen var årligt op til ca. 12,3 mio. kr.

(4) Salg af læggekartofler. Salget androg i ambi-perioden gennemsnitligt 4,4 mio. kr. årligt og er steget siden ambi-perioden.

(5) Forskellige aktiviteter i form af konsulentydelser, salg af landbrugskemikalier m.v. Salget androg i ambi-perioden gennemsnitligt 1,3 mio. kr. og er faldet siden ambi-perioden.

F1 købte i perioden fra 1987 til 1993 også stivelseskartofler hos ikke-andelshavere. Ifølge sagsøgeren fordelte købet hos ikke-andelshavere sig i forhold til det samlede køb af stivelseskartofler som følger:

Årstal	Køb hos andre end andelshavere:	Samlet køb af stivelseskartofler:
1987/88	0 kr.	35.147.000 kr.
1988/89	1.975.000 kr.	46.971.000 kr.
1989/90	1.725.000 kr.	55.570.000 kr.
1990/91	2.064.000 kr.	71.797.000 kr.
1991/92	0 kr.	80.832.000 kr.
1992/93	2.373.000 kr.	101.771.000 kr.

Der blev ikke udbetalt efterbetaling til ikke-andelshavere.

Sagsøgeren har til brug for domsforhandlingen af sagen fremlagt regnskaber for F1 for årene 1984/85 til 1994/95. Det fremgår af processkrifterne herom, at andelsselskabets regnskabsmæssige resultat før renter i ambi-perioden steg fra 8.680.276 kr. til 21.179.060 kr.

Af en fremlagt oversigt fremgår endvidere bl.a. følgende:

F1 AmbA
Udvalgte regnskabsposter (tkr.) samt statistiske data 1984/85-1994/95
Ambi-perioden
	1984/85	1985/86	1986/87	1987/88	1988/89	1989/90	1990/91	1991/92	1992/93	1993/94	1994/95
Omsætning	69.682	54.729	60.647	75.430	73.340	74.600	97.512	145.992	126.142	132.281	128.493
Årets resultat	8.163	6.979	4.307	8.352	8.063	13.862	7.179	10.702	11.895	9.545	19.286
Egenkapital	20.192	23.895	26.660	31.024	31.093	41.852	90.968	92.264	92.418	92.555	97.231
Efterbetaling i øre/kg stivelse	35	25	10	30	47	60	40	30	30	25	55
Antal andelshavere (pr. 1. jan.)	284	275	272	261	259	393	424	426	425	415	402

Om antallet af andelshavere i F1 i perioden fra 1985 til 1995 har sagsøgeren med henblik på at belyse tilgang og frafald supplerende oplyst følgende:

Dato	Antal	Tilgang	Frafald
01.01.1985	284	20	29
01.01.1986	275	10	13
01.01.1987	272	5	16
01.01.1988	261	15	17
01.01.1989	259	151	17
01.01.1990	393	39	8
01.01.1991	424	17	15
01.01.1992	426	22	23
01.01.1993	425	5	15
01.01.1994	415	10	23
01.01.1995	402	5	18
01.01.1996	389

Sagsøgeren har endvidere oplyst, at udtrådte andelshavere ikke har ikke fået nogen kompensation for betalt ambi, og at andelshavere, der indtrådte efter ambiens afskaffelse, ikke har ikke betalt særskilt herfor. Det gælder også for andelshavere, der udtrådte eller indtrådte i ambi-perioden.

Om størrelsen af efterbetalinger i F1 har sagsøgeren supplerende oplyst følgende absolutte tal i kr.:

1984-85:	4.851.000 kr.
1985-86:	3.275.000 kr.
1986-87:	1.543.000 kr.
1987-88:	3.987.000 kr.
1988-89:	7.995.000 kr.
1989-90:	11.615.000 kr.
1990-91:	7.179.000 kr.
1991-92:	9.407.000 kr.
1992-93:	11.621.000 kr.
1993-94:	9.407.000 kr.
1994-95:	14.611.000 kr.

Sagsøgeren har endvidere oplyst, at efterbetalingernes størrelse afhang af en konkret forretningsmæssig vurdering af andelsselskabets økonomiske stilling, herunder årets overskud, behovet for konsolidering, forventninger til fremtiden ect. Den enkelte andelshaver kunne ikke selv træffe afgørelse om efterbetalingernes størrelse.

Om ambi-tilsvaret vedrørende F1 har sagsøgte oplyst, at det positive ambi-tilsvar i perioden fra den 1. juli 1988 til den 31. december 1991 udgjorde 9.200.367 kr., mens det negative ambi-tilsvar i samme periode udgjorde 11.587.815 kr. Sagsøgte er ikke længere i besiddelse af oplysninger om tallene for det første halvår af 1988.

F1 har ifølge sagsøgte haft en samlet besparelse på arbejdsgiverafgifter på 1.563.300 kr.

Omfanget af efterbetalinger til sagsøgeren i ambi-perioden:

Sagsøgeren modtog i hele ambi-perioden efterbetalinger fra F1. Betalingerne udgjorde i alt 644.518 kr. Betalingerne fordelte sig som følger:

1989:	205.423 kr.
1990:	219.236 kr.
1991:	124.990 kr.
1992:	94.869 kr.

Vedtægter for F1:

Sagsøgeren har til brug for domsforhandlingen af sagen fremlagt vedtægter af 30. juli 1985 og af 12. juni 1991 for Andelskartoffelmelsfabrikken F1 Amba (F1).

Sagsøgeren har om vedtægterne oplyst, at vedtægterne medførte, at sagsøgeren alene ved andelsselskabets opløsning havde krav på andel i andelsselskabets formue i form af et eventuelt likvidationsprovenu, idet overskud eller gæld ved andelsselskabets opløsning skulle fordeles mellem andelshaverne i forhold til deres faste tegning. Til vedtagelse af opløsning krævedes kvalificeret majoritet på to på hinanden følgende generalforsamlinger. Sagsøgeren havde ikke mulighed for selv at foranstalte udbetaling af nogen del af andelsselskabets formue.

Vedtægterne indebar også, at en andelshaver, der f.eks. måtte ønske at ophøre med at være andelshaver, reelt alene havde valget mellem at sælge andelen, forudsat at det var muligt at finde en køber, eller at melde sig ud efter den i vedtægterne fastsatte fremgangsmåde. Overdragelsen skulle godkendes af bestyrelsen. Der skete ikke nogen særskilt prissætning af andelens værdi. Prisen for leveringsrettigheder fastsattes mellem køber og sælger på baggrund af markedsforholdene og varierede fra handel til handel. Prisen var hovedsagelig bestemt af det forventede udbytte af at avle kartofler i forhold til andre afgrøder samt af udbud og efterspørgsel af kartoffelleveringsrettigheder. Indestående midler på driftsfondskontoen udbetaltes ikke til den overdragende ved overdragelse af en andel.

Udmeldelse kunne indtil 12. juni 1991 kun finde sted på den måde, at medlemskabet, der var fortløbende, kunne opsiges ved udløb af femårige perioder, idet medlemskabet fortsatte for nye femårsperioder, medmindre opsigelse skete med et års forudgående varsel til ophør ved en periodes slutning. Ved en sådan udmeldelse udbetaltes alene de på andelshaverens driftsfondskonto indestående midler med fradrag af den pågældendes andel af nettogælden efter opgørelse til realisationsværdi. Siden 12. juni 1991 har reglerne for en andelshavers udmeldelse i det væsentlige svaret til de hidtil gældende regler.

Driftsfondskonti, der over en årrække udgjorde et fast kronebeløb pr. hundrede kilo leveringsret, repræsenterede kun ca. 10-12 pct. af egenkapitalen. En udtrædende andelshaver ville derfor kun i meget begrænset omfang modtage nogen del af andelsselskabets formue. Ifølge vedtægterne havde en udtrædende andelshaver ikke herudover krav på nogen del af andelsselskabets formue.

Brevveksling af 15. december 1998 og 23. december 1998 mellem sagsøgers og sagsøgtes advokater:

Ved skrivelse af 15. december 1998 anmodede sagsøgtes advokat med henblik på præcisering af tvistens omfang sagsøgers advokat om utvetydigt at tilkendegive, om det bestrides, at bl.a. F1 ved omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi opnåede økonomiske fordele af mindst samme størrelse som andelshavernes samlede udgifter til ambi af leverancerne til andelsselskaberne. I den anledning meddelte sagsøgers advokat ved skrivelse af 23. december 1998 følgende:

"Sagsøgerne er enige i, at de andelsselskaber, som andelshaverne leverede kartoflerne til, kunne fradrage ambi i det omfang, som andelshaverne havde betalt tilsvarende ambi, hvilket sagsøgerne på intet tidspunkt har bestridt.

Isoleret set har andelsselskaberne alt andet lige således opnået en økonomisk fordel, der svarer til det tab, som andelshaverne i selskaberne led. Jeg kunne forstå på Dem, at parterne er enige om, at hvad der i øvrigt er sket i senere omsætningsled m.v., ikke har betydning for sagernes afgørelse.

Tilbage står et eneste spørgsmål:

Kan der finde identifikation sted mellem andelsselskaberne og andelshaverne, således at andelshaverne skal tåle modregning i den økonomiske fordel, som selskaberne isoleret set har opnået ved at kunne fradrage ambi svarende til det beløb, som andelshaverne uretmæssigt er blevet opkrævet? ..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, B, G, H og I.

A har bl.a. forklaret, at han er andelshaver i F1, hvilket han har været gennem de sidste 25 år. Hans ejendom er beliggende på sandjord, og det er derfor mest rentabelt at dyrke kartofler på ejendommen. I ambi-perioden udgjorde dækningsbidraget i gennemsnit 7.-8.000 kr. på ærter, 13.000 kr. på kartofler og 7.-8.000 kr. eller lidt mindre på byg. Ved den regnskabsmæssige opgørelse indgår foruden dækningsbidragets størrelse en række andre faktorer, herunder udgifter til maskiner og omkostningerne ved at skulle tage kartoflerne op.

B har bl.a. forklaret, at han har været andelshaver i F5 Kartoffelmelfabrik siden slutningen af 1980'erne og i Andels-Kartoffelmelsfabrikken F3 siden 1981. Han har ikke deltaget i ledelsen af selskaberne, men er mødt op til generalforsamlingerne. Hans ejendom er beliggende på sandjord, og kartofler er derfor en hensigtsmæssig afgrøde at dyrke. Den næst bedste afgrøde er korn. I ambi-perioden dyrkede han foruden kartofler ærter og byg. I de sidste 4-5 år har han kun haft ærter. Han vælger afgrøde efter, hvad der kan tjenes mest på. I ambi-perioden udgjorde dækningsbidraget i gennemsnit 7.-8.000 kr. på ærter, 13.000 kr. på kartofler og 7.-8.000 kr. eller lidt mindre på byg. Maskinomkostningerne er større ved produktion af kartofler end ved dyrkning af andre afgrøder, og kartoffelavl tager i det hele længere tid end anden planteavl.

G har forklaret, at han har drevet selvstændig landbrug siden 1965. Han er formand for bestyrelsen i Andels-Kartoffelmelsfabrikken F3 a.m.b.a. og for bestyrelsen i F7 (F7), ligesom han er medlem af bl.a. Landbrugsrådet. Efter § 21 i den tidligere gældende vedtægt i F3 kartoffelmelsfabrik skulle en andelshaver udmelde sig et år forud for en fem-årsperiodes udløb. Når man havde regler om fem-års perioder dengang, var dette begrundet i hensyn til leveringssikkerhed og til fabrikkens kreditværdighed. Det lange udmeldelsesvarsel blev dog aldrig fulgt i praksis, og efter § 20 i den nugældende vedtægt er der derfor alene krav om, at udmeldelse sker ved skriftlig meddelelse til bestyrelsen med et års varsel til et regnskabsårs afslutning. Ved udmeldelse kan en andelshaver alene kræve sin del af indeståendet på reservefondskontoen udbetalt, og ikke som tidligere nogen del af et overskud. En andelshavers tegningsret svarer til hans leveringsret.

Efter vedtægterne er en andelshaver endvidere forpligtet til hvert år at levere det tegnede kvantum kartofler eller anden afgrøde, f.eks. ærter, der er truffet aftale om, men her gælder i praksis, at der tages hensyn til perioder med misvækst m.v. En tegningsret kan overdrages, men bestyrelsen skal godkende den nye andelshaver. Prisen på en tegningsret afhænger af mange forhold, herunder udbudet af tegningsrettigheder og markedsprisen på kartofler. Det er derimod kun marginalt, at egenkapital kan anses for at have betydning for prisfastsættelsen på en tegningsret, og det er yderst sjældent, at nye andelshavere beder om at se regnskaberne. Det er nok rigtigt, at prisen på tegningsrettighederne i andelskartoffelmelsfabrikken F4 var nogen trykket i tiden op det tidspunkt, hvor den blev fusioneret med F5fabrikken. Da F3 kartoffelmelsfabrik udvidede tegningsrettighederne i begyndelsen af 1990-erne var det på baggrund af prisstigninger på kartoffelmarkedet siden midten af 1980-erne, som man ønskede at udnytte. Som en slags kompensation blev der tildelt de daværende andelshavere et tillæg på 10 % af deres hidtidige tegningsrettigheder.

Den hertil svarende forhøjelse af bidraget til reservefondskontoen for den enkelte andelshaver blev overført fra de frie midler. Der var endvidere fri adgang til at købe yderligere tegningsrettigheder. Størrelsen på de enkelte andelshaveres tegningsrettigheder eller leveringsrettigheder varierer fra 50 tønder (hektokilo) til 25.000 tønder. Kartoffelmelsfabrikkerne F3 og F5 er begge beskattede som andelsselskaber. Begge steder sker der løbende en konsolidering af virksomhederne af hensyn til efterkommerne.

De mere sandede jorde er velegnede til kartoffeldyrkning. Kartoffelkampagnen varer normalt fra sidst i august måned indtil jul. Rettigheder kan tegnes hele året. Alle andelshavere er også leverandører, men der var tidligere nogle leverandører, der ikke var andelshavere. Det ville være usædvanligt, om en andelshaver ville udmelde sig i kampagnetiden og give afkald på efterbetaling. Han kan ikke huske, om det under ambi-perioden blev drøftet, hvilken indflydelse ambien måtte have på efterbetalingerne.

H har forklaret, at han siden 1991 har været direktør i Andelskartoffelmelsfabrikken F1 Amba, F1, kaldet F1. Der afregnes a'conto for levering af kartofler ca. 9 dage efter modtagelsen. Selve produktionen med oparbejdning af kartoflerne skal ske inden for 2-3 dage efter leveringen ved en såkaldt kold proces, hvorved kartoflens væske fjernes. En kartoffel indeholder ca. 17 % stivelse. F1 afsætter stivelsen til F8 I/S, hvori F1 er medinteressent. Tidligere afsattes ca. 90 %, nu ca. 95 % til eksport.

Tegningsrettigheder handles normalt fra "mand til mand" eller via annoncer. Den nye andelshaver og dermed leveringsrettens overdragelse skal godkendes af F1s bestyrelse. F1s egenkapital har efter vidnets vurdering ikke betydning for prisfastsættelsen for en tegningsret i F1. Vidnet har udarbejdet en graf, der illustrerer handelsværdierne for kartoffelleveringsrettigheder i forhold til egenkapitalen i fabrikkerne F5, F3, F1 og F11. Som det fremgår af grafen, havde en tegningsret i fabrikkerne F5 og F3 en højere handelspris pr. hektokilo end i F1, selvom F1s egenkapital var højere i de vurderede typiske relative niveauer i perioden 1988-1991. Baggrunden herfor er bl.a., at jordene i V-by også kan benyttes til konkurrerende produkter. Kartoffeldyrkning er en kapitalkrævende, tidskrævende og risikabel produktion. En kartoffelavler skal investere omtrent det samme i erhvervelse af tegningsrettigheder som i maskiner. En kartoffeloptager koster ca. 1 mio. kr. De største leverandører/andelshavere tegner sig i F1 for op til 2,5 % af årets leverancer. A er blandt de fem største.

Prisen på andelsbeviser og de hermed forbundne leveringsrettigheder er varierende. Dette gælder alment, og således også for ambi-perioden. Selvom F1 ikke inddrages i prisfastsættelserne, forsøger F1 at holde sig orienteret herom. Af optegnelser hos F1 og ved henvendelser tilA har vidnet udfundet, at der blev handlet tegningsrettigheder for 55 kr. pr. hektokilo i ambiperioden, for 53 kr. i maj 1993, for 38-40 kr. i 1996 og for 95-100 kr. i 1998-1999. Priserne afspejler markedsudviklingen, herunder de svære tørkeår i 1992-1993. F1 har foretaget opkøb hos ikke-andelshavere i ambi-perioden for at udnytte produktionskapaciteten, der blev fordoblet efter en udvidelse. Efter indførelse af en kvoteordning i 1995 er den årlige stivelsesproduktion noget mindre, end den maksimale kapacitet tillader. Bestyrelsens forslag og beslutninger debatteres på generalforsamlinger men bliver normalt accepteret. Efterbetalinger fastsættes efter en vurdering af bl.a. overskud - men der henses også til, hvad de øvrige kartoffelmelsfabrikker betaler til deres leverandører.

Det frafald af andelshavere i F1, der er opgjort for perioden 1985-1995, er udtryk for de leverandører, der er "forsvundet ud af registeret". Årsagerne hertil kan være flere, bl.a. generationsskifte og omlægning af produktion til andre afgrøder. Tilgangen på 151 andelshavere i 1989 havde sammenhæng med den nævnte væsentlige kapacitetsudvidelse og medførte en væsentlig forøgelse af egenkapitalen.

I har forklaret, at han, der er cand. jur., siden 1990 har været ansat på F7. Kartoflerne opkøbes af kartoffelmelsfabrikkerne til den af EU hvert år fastsatte mindstepris. Overholdelse af mindsteprisen er en forudsætning for, at der i øvrigt kan opnås tilskud fra EU. Der er ikke en notering på verdensmarkedet for kartoffelstivelse. Kartoffelstivelse handles til verdensmarkedsprisen. Den afhænger af udbud og efterspørgsel. EU yder eksportrestitution, hvis prisen på verdensmarkedet er under EU mindsteprisen.

Parternes argumenter

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at samtlige betingelser for tilbagebetaling af ambi er opfyldt. Sagsøgeren har i den forbindelse navnlig henvist til, at der ikke kan foretages identifikation mellem den enkelte andelshaver (sagsøgeren) og andelsselskabet, som sagsøgeren leverer kartofler til, idet de almindelige regler om erstatning uden for kontrakt er opfyldt. Sagsøgeren skal derfor ikke tåle nogen reduktion i erstatningskravet ud fra princippet om compensatio lucri cum damno. Bortset fra tilfælde, hvor andelsselskabet likvideres, eller andelshaveren melder sig ud, kan den enkelte andelshaver (sagsøgeren) ikke gøre krav på nogen del af selskabets ufordelte formue. Den enkelte andelshaver (sagsøgeren) kan ikke på egen hånd fordre udbetalinger (efterbetalinger, dividende, udlodning m.v.) fra sit andelsselskab og dermed opnå kompensation for den ambi, som den pågældende er blevet afkrævet i strid med fællesskabsretten.

Sagsøgeren har endvidere anført, at den enkelte andelshaver (sagsøgeren) stilles ringere end kartoffelavlere, der ikke er andelshavere, hvis tilbagebetaling nægtes, hvorved der sker en urimelig konkurrenceforvridning mellem parterne. Der er ikke noget grundlag for at forskelsbehandle ærteavlere og kartoffelavlere, hvorved bemærkes, at ærteavlere, der som andelshavere har leveret deres respektive landbrugsmæssige produktion til andelselskaber, har fået tilbagebetalt ambi.

Sagsøgeren har desuden henvist til, at sagsøgtes cirkulære nr. 19 af 10. juli 1996, pkt. 3, støtter sagsøgerens synspunkt om, at sagsøgeren har krav på tilbagebetaling af ambi, idet sagsøgtes egne retningslinier er udtryk for administrativ praksis om spørgsmålet.

Hertil kommer, at sagsøgte, da sagsøgeren notorisk har lidt et tab som opgjort i påstanden, har bevisbyrden for, at sagsøgeren alligevel ikke har lidt et tab. Denne bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet. Endvidere var sagsøgte ved indførelsen af ambi klar over, at ambien var i strid med fællesskabsretten. Sagsøgte har således handlet groft uagtsomt, hvorfor enhver tvivl om erstatningsopgørelsen skal komme sagsøgeren til gode.

Endelig vil manglende tilbagebetaling være i strid med fællesskabsrettens krav om ligebehandling, hvorefter skadelidtes (sagsøgerens) krav om tilbagebetaling ikke må stilles ringere end erstatningskrav, der støttes på national ret. Manglende tilbagebetaling vil også være i strid med fællesskabsrettens krav om effektivitet. Heri ligger, at krav, som støttes på fællesskabsretten ikke må være reelt umulige at gennemføre.

I øvrigt har sagsøgeren fremlagt alle oplysninger, der er relevante for sagens afgørelse. Der er derfor ikke grundlag for at tillægge eventuel manglende opfyldelse af sagsøgtes provokationer processuel skadevirkning.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at spørgsmålet i sagen er, om sagsøgeren efter almindelige erstatningsretlige principper for bedømmelse af tab må antages at have lidt tab ved omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi. Det følger således af fast retspraksis, at det er en forudsætning for krav på tilbagebetaling af ambi, at omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi må antages at have påført den ambipligtige et tab.

Om den ambipligtige kan antages at have lidt tab, skal afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsretlige principper. Heraf følger bl.a., at der ved tabsvurderingen skal anlægges en konkret helhedsvurdering omfattende hele ambiperioden, og at der i et eventuelt tab skal foretages fradrag for de fordele, som omlægningen har medført for den ambi-pligtige (princippet om compensatio lucri cum damno).

Bevisbedømmelsen skal foretages efter dansk rets almindelige regler herom. Der påhviler således hverken staten eller den ambi-pligtige nogen særlig bevisbyrde. Noget andet er, at det naturligvis bevismæssigt vil komme den ambi-pligtige til skade, hvis den pågældende undlader at fremkomme med relevante oplysninger, som vedkommende har rådighed over eller er nærmest til at fremskaffe.

Sagsøgeren har efter en samlet vurdering ikke lidt noget tab som følge af omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi. Som følge af ambiens virkemåde modtog F1 således refusion af hele den udgående ambi, som blev opkrævet hos andelshaverne, herunder sagsøgeren. Det er på den baggrund ubestridt, at set under ét har F1 og deres andelshavere ikke lidt noget tab, hvilket da også fremgår af brevvekslingen af 15. december 1998 og 23. december 1998 mellem sagsøgers og sagsøgtes advokater. Tværtimod har de økonomiske fordele, som F1 opnåede ved omlægningen, formentlig været medvirkende til, at andelsselskabets regnskabsmæssige resultat før renter i ambi-perioden steg fra 8.680.276 kr. til 21.179.060 kr.

For så vidt angår sagsøgerens andel i andelsselskabets økonomiske fordele ved omlægningen, kan det som ubestridt lægges til grund, at samtlige sagsøgerens leverancer af stivelseskartofler i ambi-perioden har været udbyttegivende. Endvidere kan det som ubestridt lægges til grund, at sagsøgerens udbyttegivende andel i andelsselskabets formue nogenlunde har modsvaret sagsøgerens andel af de samlede leverancer.

Herefter må det lægges til grund, at sagsøgerens udgift til indbetaling af ambi vedrørende dennes salg af stivelseskartofler fuldt ud er opvejet ved de fordele, som omlægningen udløste for sagsøgeren som andelshaver i F1, og at sagsøgeren følgelig ikke har lidt noget tab ved omlægningen.

Sagsøgeren og de øvrige andelshavere bør ikke få tilbagebetaling af den ambi, som deres salg til andelsselskabet udløste, samtidig med, at de beholder den refusion af negativ ambi til andelsselskabet, som det samme salg udløste, tilligemed besparelsen på arbejdsgiverafgifter. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om andelshaverne besluttede at uddele disse fordele i form af efterbetalinger, eller om andelshaverne af konsolideringshensyn m.v. lod fordelene forblive indestående i andelsselskabet.

Endelig har sagsøgte bestridt, at sagsøgeren skulle være blevet forskelsbehandlet i forhold til ærteavlere eller andre kartoffelavlere. Sagsøgte har i den forbindelse bl.a. henvist til, at ikke-andelshavere ikke har fået andel i den negative ambi, som andelsselskaberne fik udbetalt fra skattemyndighederne ved at handle med dem. Den negative ambi beholdt andelsselskaberne i stedet for som forudsat at videregive den til producenterne i form af en hertil svarende prisforhøjelse. Denne gruppe led derfor tab på deres salg til andelsselskaberne i ambi-perioden. Samtidig opnåede andelsselskaberne en tilsvarende berigelse, som andelshaverne beholdt, og som var med til at forøge deres fordele ved omlægningen. Der er derfor ikke tale om, at andelshaverne forskelsbehandles. Tværtimod ville en tilbagebetaling af ambi til andelshaverne være stærkt stødende forskelsbehandling af ikke-andelshavere.

Begrundelse og konklusion

Der er imellem sagens parter enighed om, at det andelsselskab, til hvilket sagsøger har leveret kartofler, har opnået fradrag for den ambi, som sagsøger som andelshaver og leverandør har betalt af værdien af leverancer til andelsselskabet. Isoleret set har andelsselskabet alt andet lige opnået en økonomisk fordel, der svarer til det tab, andelshavere, der tillige er leverandører, har lidt. Retten lægger til grund, at andelsselskabet må være blevet tilført yderligere en økonomisk fordel ved sparede arbejdsgiverafgifter.

Sagsøger og andelsselskabet, hvortil han har afsat sin kartoffelavl, er hver især selvstændige juridiske personer. Sagsøger har som andelshaver ingen bestemmende indflydelse alene og kan ikke afskæres fra sit erstatningskrav for indbetalt ambi blot under henvisning til, at han som andelshaver i lighed og sammen med de øvrige andelshavere må identificeres med et andelsselskab, som han og de øvrige andelshavere er medlem af.

Tilbagebetaling af ambi, som sagsøger som erhvervsdrivende er blevet afkrævet i strid med fællesskabsretten, forudsætter, at sagsøger har lidt et tab som følge heraf.

Det er ubestridt, at sagsøger og andre kartoffelavlere, i det omfang de alene har modtaget afregning i overensstemmelse med de af EU fastsatte minimumspriser, hvilket gælder for a'conto betalingerne, ikke kan anses for at have overvæltet ambi på priserne til et senere produktions- eller omsætningsled, fordi EU's mindstepris ikke kan antages at have indeholdt eller i øvrigt at have været påvirket af dansk ambi.

Ved tabsvurderingen skal der anlægges en konkret helhedsvurdering, som omfatter hele ambi-perioden, og i et eventuelt tab skal der foretages fradrag for de fordele, som omlægningen fra de tidligere arbejdsgiverafgifter til ambi har medført alt i overensstemmelse med det erstatningsretlige princip, compensatio lucri cum damno.

Sagsøgerens udbytte af kartoffelavl i ambiperioden må i overensstemmelse hermed ses som en helhed, der ud over a'conto betaling for de løbende leverancer tillige bestod af efterbetaling ved hvert regnskabsårs afslutning samt andel i fabrikkens afskrivninger og henlæggelser og opbygning af egenkapital. Det må lægges til grund, at F1 mere end fordoblede sit regnskabsresultat før renter i ambiperioden, og at de årlige efterbetalingsbeløb fra andelsselskabet i samme periode væsentligt oversteg de priser, hvortil sagsøger havde solgt kartofler, og hvoraf sagsøger havde betalt ambi.

Ved vurderingen af sagsøgers tab finder retten derfor at måtte tage den kompensation i betragtning, som sagsøger har opnået i form af afregninger, der oversteg EU's mindstepris.

Yderligere findes de fordele, som andelselskabet har opnået ved overgang til ambi-betaling, at have forbedret andelsselskabets driftsresultat, hvilket må være kommet sagsøger til gode på lige fod med de andre leverandører, der som sagsøger tillige var andelshavere. Det forhold, at sagsøger som anført ikke kan identificeres med andelsselskabet, findes ikke at udelukke, at retten ved vurderingen af sagsøgers tab også henser hertil.

Samlet findes sagsøger herefter som leverandør og andelshaver i relation til samhandel med det her nævnte andelsselskab at have opnået fordele, der overstiger det påståede tab.

Da sagsøger herefter ikke har lidt noget tab, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Thi kendes for ret:

Skatteministeriet frifindes.

A betaler i sagsomkostninger inden 14 dage 50.000 kr. med tillæg af moms til Skatteministeriet.