Silkeborg Byrets dom
af 28. juni 1999
B.S. 925/96

Parter:Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen

mod

A og B samt C og D


Afsagt af dommer:

1 dommer

Denne dom, der er affattet i henhold til retsplejelovens § 366 a stk. 2, indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Under denne sag har sagsøgeren, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, nedlagt påstand om, at de sagsøgte, A, B, C og D, in solidum tilpligtes at betale 280.935,48 kr. med procesrente fra den 28. april 1996.

Det påstævnte beløb angives de sagsøgte at skylde som erstatning for et sagsøgeren påført tab i forbindelse med en af selskabet C og A, Statsautoriserede Revisorer A/S ved købekontrakt af 30. august 1992 foretaget overdragelse af dets revisionsvirksomhed til sagsøgte C.

Parternes påstande

De sagsøgte har principalt påstået frifindelse og har subsidiært påstået frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

De sagsøgte A og B har endvidere nedlagt påstand om, at sagsøgte C tilpligtes at friholde dem for et hvert beløb inklusive rente og sagsomkostninger, som de måtte blive pålagt at udrede til sagsøgeren.

Sagsøgte C har taget bekræftende til genmæle over for denne påstand.

Sagen angår

Af sagens oplysninger fremgår bl.a., at C & A, Statsautoriserede Revisorer A/S blev stiftet ved en stiftelsesoverenskomst af 31. januar 1990 af det sagsøgte A tilhørende selskab, F1 ApS under navneforandring til F2 ApS, og af de sagsøgte B,C og D med det formål at udføre revisionsmæssigt arbejde. Aktiekapitalen fastsattes til 300.000 kr., der tegnedes af F1 ApS under navneændring til F2 ApS, og af sagsøgte C hver med halvdelen ved apportindskud af det nævnte anpartsselskabs og sagsøgte Cs revisionsvirksomheder. Medlemmerne af aktieselskabets bestyrelse var de sagsøgte 4 personer med sagsøgte A som formand. Sagsøgte C var direktør for aktieselskabet, der i året 1990 drev revisionsvirksomhed med de sagsøgte A og C som ansatte.

I året 1991 var der ikke nogen aktivitet i selskabet, idet selskabet ved købekontrakt af 31. januar 1991 overdrog sin revisionsvirksomhed med virkning fra den i. januar 1991 til de sagsøgteC og A for en samlet købesum af 2.71.636,09 kr.

Ved købekontrakt af 15. februar 1992 blev revionsvirksomheden af de sagsøgte A og C med virkning fra den 1. januar 1992 overdraget til det ovennævnte aktieselskab for en nominel købesum af 3.010.924 kr., der berigtigedes ved overtagelse af lån i D-Bank for i alt 2.145.547 kr, ved overtagelse af kreditorer, herunder skyldig moms og A-skat, 418.689 kr. og ved mellemregning af i alt 446.688 kr. Aktieselskabet videreførte derefter revisionsvirksomheden.

Som følge af fald i revisionsvirksomhedens omsætning kom selskabet i økonomiske vanskeligheder, som forgæves søgtes løst ved at indgå individuelle akkord- og betalingsaftaler med kreditorerne.

Et i forbindelse dermed på begæring af sagsøgte C af F3 A/S pr. 30. juni 1992 udfærdiget akkordforslag indeholder bl.a. en akkordbalance pr. 30/6 1992 med følgende udvisende:

"AKTIVER (1000 kr.)
Aktiv nr.
1 Goodwill ifølge bogføring 875
Nedskrivning til realisationspris 375
500
Løsørepantebrev til D-Bank, andel 500 0
2 Driftsmidler og inventar:
Bogført værdi 798
Nedskrivning til værdi ved fortsat drift 298
500
Løsørepantebrev til D-Bank, rest 500 0
3 Igangværende arbejder ifølge liste 401
Nedskrivning for ukurans 161 240
4 Debitorer ifølge liste 465
Hensat til tab 95 370
610
Krav til forlods dækning:
Honorarer 50
Løn og feriepenge 190
Løn i opsigelsesperioden, ansat til 50 % 135 375
UBEHÆFTEDE AKTIVER 235
PASSIVER (1000 kr.)
Passiv nr.
1 D-Bank S-by
Udlandslån 716
Banklån 445
Kassekredit nr. ...396 938
2.099
Modregning i aktiv nr. 1 500
Modregning i aktiv nr. 2 500 1.099
2 Skyldig moms 269
3 Skyldig A-skat 64
4 Skyldig selskabsskat 18
SIMPLE KREDITORER 1.450
Ubehæftede aktiver 235
UNDERSKUDSSALDO 1.215
DIVIDENDEBEREGNING
1. Beregnet akkorddividende 235/1.450 = 16,2 %
2. Tilbudt akkord dividende, jf. side 2 25 %
3. Beregnet konkursdividende, jf. side 10, maks. 5 %"

Ifølge akkordforslaget skal differencen mellem akkordsatsen på 25 % og den beregnede akkorddividende på 16, 2 % udlignes ved tilførsel af kapital udefra.

Efter at akkordforslaget var blevet drøftet på et møde den 21. august 1992 mellem sagsøgte C og ansatte hos Told & Skat, blev revisionsvirksomheden af C & A, Statsautoriserede Revisorer A/S ved købekontrakt af 30. august overdraget til sagsøgte C, med virkning fra den 1. juli 1992 for en købesum af 2.408.903 kr., der i købekontrakten er opgjort således:

"Goodwill kr. 750.000,00
Driftsmidler og inventar kr. 879.299,00
Igangværende arbejder kr. 321.459,00
Varelager kr. 14.957,00
Debitorer kr. 443.137,00
Girobeholdning kr. 51,00
Kontant beholdning kr. 0,00
I alt kr. 2.408.903,00"

Købesummen berigtiges ifølge købekontrakten ved købers overtagelse af huslejedepositum 15.000 kr, af 2 lån og en kassekredit hos D-Bank med sammenlagt 2.098.927 kr. samt ved kontant udbetaling af 294.976 kr.

Købekontrakten blev på aktieselskabetsselskabets vegne alene underskrevet af de sagsøgte C og A.

Efter begæring af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har herværende skifteret den 19. maj 1993 opløst aktieselskabet, der var uden midler.

Ved skrivelser af 28. marts 1996 til hver af de sagsøgte har kammeradvokaten krævet betaling af 280.935,48 kr. under angivelse af, at de sagsøgte har pådraget sig erstatningsansvar ved i forbindelse med den ved købekontrakten af 30. august 1992 skete overdragelse af aktieselskabets revisionsvirksomhed at have forsømt at påse, at det insolvente selskabs usikrede kreditorer blev ligeligt fyldestgjort med den følge, at sagsøgeren påførtes et tab svarende til det krævede beløb. Ifølge skrivelserne meddeler sagsøgeren tillige i henhold til rentelovens § 3, stk. 2 rentepåkrav.

Under anførsel af, at sagsøgerens tilgodehavende skat og moms hos C & A, Statsautoriserede Revisorer A/S ved selskabets overdragelse af sin revisionsvirksomhed til sagsøgte C udgjorde 350.950 kr., at selskabets aktiver til fordeling mellem de simple kreditorer udgjorde 1.408.903 kr., og at gælden til usikrede simple kreditorer udgjorde i alt 1.759.850 kr., således at en ligelig fordeling af aktiverne blandt selskabets simple kreditorer ville have tilført dem en dividende på 80,5 % (1.408.903 : 1.759.850 x 100 %), har sagsøgeren opgjort sit påstandsbeløb, 280.935,48 kr, som svarende til 80,5 % af 350.950 kr.

Parternes argumenter

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren gjort gældende, at det er en insolvensretlig regel, at provenuet ved et insolvent selskabs overdragelse af dets aktiver skal fordeles ligeligt mellem kreditorerne. Den ved købekontrakten af 30. august 1992 skete overdragelse af revisionsvirksomheden indebærer en tilsidesættelse af denne regel med tab for sagsøgerne til følge, og de sagsøgte har derved som medlemmer af selskabets bestyrelse pådraget sig erstatningsansvar over for sagsøgeren, som slet ikke har fået andel i købesummen, herunder den aftalte kontante udbetaling, der ikke blev erlagt. De sagsøgte A og C, der begge var bekendt med selskabets insolvens og begge underskrev købekontrakten, må således klart bære ansvar for den skete skævdeling af selskabets aktiver på sagsøgerens bekostning. Men også de sagsøgte B og D, der ved deres laden stå til og passivitet har muliggjort den i forhold til sagsøgeren retsstridige overdragelse, har udvist en forsømmelighed, der begrunder erstatningsansvar.

Overdragelsen af virksomheden var jo en disposition af usædvanlig art, som bestyrelsen efter aktieselskabslovens § 54, stk. 2 skulle bestemme. Det bestrides, at betalingen af D-Banks fordringer kunne være omstødt ved at få selskabet erklæret konkurs. Sagsøgeren må i øvrigt frit kunne vælge i stedet at gøre erstatningskrav gældende mod de sagsøgte. Med hensyn til størrelsen af sagsøgerens tab gøres det gældende, at dette må opgøres i overensstemmelse med fremgangsmåden i den i U.f.R. 1989.812 citerede højesteretsdom, hvilket navnlig indebærer, at aktivernes overdragelsessum ifølge købekontrakten skal lægges til grund ved tabsopgørelsen. Det bestrides i øvrigt, at de sagsøgte har ført bevis for, at de lønmodtagerforpligtelser på 185.239 kr., som sagsøgte C ligeledes udokumenteret skulle overtage, ville have været privilegerede i tilfælde af selskabets konkurs. Det bestrides, at sagsøgeren, der ikke før i 1994 blev gjort bekendt med overdragelsesvilkårene i købekontrakten, har godkendt disse vilkår, og det bestrides, at de sagsøgte har haft grundlag for at nære nogen berettiget forventning om, at sagsøgeren ikke ville holde dem erstatningsansvarlige.

På mødet i marts 1994 blev det således udtrykkeligt af vidnet E sagt, at han ville oversende sagen til ansvarvurdering hos region Horsens. Det bestrides endelig, at sagsøgerens krav kan anses bortfaldet ved passivitet.

De sagsøgte A og B har til støtte for deres påstande anført, at der ikke foreligger noget ansvarsgrundlag. SagsøgteA havde ved købekontraktens indgåelse føje til at gå ud fra, at alle kreditorers interesser blev behørigt iagttaget, idet sagsøgte C, der værdiansatte aktiverne og skrev købekontrakten, oplyste, at han havde forhandlet med Told & Skat, der havde accepteret en akkord på 25 %. At Told & Skat ikke modtog nogen betaling fra sagsøgte C, kan sagsøgte A ikke bære ansvar for. End mindre er der grundlag for at holde sagsøgte B erstatningsansvarlig, idet hun, der kun rent pro forma var medlem af aktieselskabets bestyrelse, først blev orienteret om selskabets salg af revisionsvirksomheden efter, at salget have fundet sted. Hun var tilmed afskåret fra at kunne modsætte sig salget, som de sagsøgte A og C i henhold til § 15, stk. 2 i selskabets vedtægter kunne gennemføre og gennemførte uden om hende.

Det bestrides endvidere, at sagsøgeren er blevet forfordelt og har lidt noget tab, idet værdien af selskabets ubehæftede aktiver reelt var langt mindre end anført i købekontrakten. Købesummen blev af sagsøgte C skruet sammen bagfra efter størrelsen af den gæld, som han mente at hæfte for, uden hensyn til, at værdien af aktiverne var langt mindre. Han medregnede endog 25 % af sagsøgerens tilgodehavende, som han kun anså sig for moralsk forpligtet til at betale. Efter revisor Fs forklaring oversteg aktivernes værdi ikke 1.610.000 kr. Dertil kommer, at den kontante del af købesummen på 294.976 kr. ikke betaltes kontant, men berigtigedes ved sagsøgte Cs overtagelse af lønmodtagerforpligtelser for et samlet beløb af 185.239 kr., af omkostninger for et beløb 22.000 kr. og ved overtagelse 25 % af Told & Skats tilgodehavende på 350.950 kr. svarende til 87.737 kr. Med udgangspunkt i den i revisor Fs akkordblance anførte aktivmasse på 1.610.000 kr. kan sagsøgeren maksimalt opnå en dividende på 16,2 % eller ca. 56.854 kr. Sagsøgeren er således ved overdragelsen blevet bedre stillet.

At sagsøgte C har undladt at betale sagsøgeren den af ham overtagne gæld til sagsøgeren, kan ikke medføre ansvar for de sagsøgte A og B. Under alle omstændigheder må størrelsen af sagsøgerens erstatningskrav efter det oplyste om værdien af de overdragne aktiver antages at være væsentlig mindre end det påstævnte beløb. Sagsøgeren har tilmed forsømt behørigt at begrænse sit tab ved i maj 1993, da selskabet begæredes tvangsopløst, at have foranlediget, at selskabet blev taget under konkursbehandling, og at den skete betalingsbegunstigelse af D-Bank var blevet omstødt efter konkurslovens § 74.

Yderligere gøres det gældende, at sagsøgeren ved udvist passivitet har fortabt adgang til at holde de sagsøgte erstatningsansvarlige, idet sagsøgeren allerede ved selskabets tvangsopløsning den 19. maj 1993 var bekendt med, at sagsøgte havde overtaget revisionsvirksomheden, og da havde anledning til at undersøge, om sagsøgeren var blevet forfordelt, men alligevel ikke før ved skrivelser af 28. marts 1996 fra kammeradvokaten blev gjort bekendt med erstatningskravet. Hos de sagsøgte, der var udtrådt af selskabets bestyrelse i december 1992, var der da for længst opstået en berettiget forventning om, at sagsøgeren ikke ville rejse erstatningskrav mod dem. Det bestrides, at der efter rentelovens § 3, stk. 2 er hjemmel til, at sagsøgeren kan kræve sit erstatningskrav uden for kontrakt forrentet fra en tidligere dag end datoen for sagens anlæg.

De sagsøgte C og D har til støtte for deres påstande hovedsagelig anført de samme anbringender som de sagsøgte A til støtte for deres påstande og har derudover anført, at den efter købekontrakten af 30. august 1992 aftalte kontante betaling af 294.976 kr. er berigtiget ved sagsøgte Cs modregning i overtagne gældsforpligtelser. Hvis sagsøgeren ikke vil anerkende dette, er der ikke grundlag for at pålægge de sagsøgte A og B og sagsøgte D erstatningsansvar, for i så fald har selskabets bo hos sagsøgte C til gode et beløb, der langt overstiger sagsøgerens krav. Ved sagens afgørelse bør endvidere den reelle værdi af selskabets aktiver lægges til grund, hvilket vil sige de i revisor Fs akkordbalance anførte 1.610.000 kr. I et tilfælde som det foreliggende, hvor overdragelsen ikke er sket til en udenforstående tredjemand, og købesummen ikke er fastsat på grundlag af det overdragnes reelle værdi, kan sagsøgeren ikke kræve købesummens størrelse lagt til grund for sit krav. Sagsøgeren har i øvrigt helt set bort fra, at værdien af virksomhedens driftsmidler af skattemyndigheden blev nedsat med 110,000 kr.

At sagsøgte C ikke har betalt sagsøgeren de 87.737 kr., som han efter mødet den 21. august 1992 med Told & Skat regnede med, at Told & Skat accepterede, skyldes, at Told & Skat ikke accepterede akkordforslaget. Som følge deraf kan sagsøgte C ikke anses at have forpligtet sig over for Told & Skat til at betale beløbet. Det bestrides, at sagsøgte D, der ikke har haft mulighed for at forhindre den ved købekontrakten af 30. august 1992 skete overdragelse, kan anses for erstatningsansvarlig.

Begrundelse og konklusion

Efter det foreliggende var selskabet C & A, Statsautoriserede Revisorer A/S insolvent ved indgåelsen af købekontrakten af 30. august 1999, hvorved selskabet overdrog alle sine aktiver. Ved denne overdragelse blev efter det oplyste en del af selskabets uprivilegerede gæld og usikrede gældsforpligtelser overtaget af sagsøgte C, hvorimod selskabets gæld til Told & Skat hverken efter købekontrakten, herunder bestemmelsen i dens § 4, eller efter bevisførelsen i øvrigt kan anses for overtaget af sagsøgte C. Den ved købekontrakten skete overdragelse har derfor i forhold til sagsøgeren været retsstridig.

Efter bevisførelsen må det imidlertid anses for godtgjort, at købesummens størrelse, 2.408.903 kr., væsentligt oversteg værdien af den overdragne revisionsvirksomheds aktiver, der ifølge den af revisor F efter vurdering af de enkelte aktiver udfærdigede akkordbalance pr. 30. juni 1992 er værdiansat til i alt 1.610.000 kr. Herefter og efter det oplyste om, hvordan sagsøgte C bestemte købesummen, kan den i købekontrakten anførte købesums størrelse ikke tages som udtryk for det overdragnes værdi og dermed heller ikke udgøre grundlag for en fastsættelse af størrelsen af det sagsøgeren retsstridigt påførte tab.

Ved opgørelsen af dette tab må det herefter på det foreliggende grundlag, herunder navnlig den ovennævnte akkordbalance, lægges til grund, at de overdragne aktivers samlede værdi har andraget 1.610.000 kr., hvoraf forlods skulle indfries pantesikrede og privilegerede fordringer for et samlet beløb af 1.185.238 kr., således at der efter yderligere fradrag af det vedrørende virksomhedens lejemål indbetalte depositum af 15.000 kr., var 409.762 kr. til dækning af usikrede simple fordringer for i alt 1.574.614 kr. svarende til en dækningsprocent på 26. Idet sagsøgerens krav udgjorde 350.950 kr., må det herefter antages, at det tab, som sagsøgeren retsstridigt er blevet påført ved selskabets overdragelse af virksomheden, svarer til 26 % af dette beløb eller 91.247 kr.

Idet samtlige de sagsøgte som medlemmer af selskabets bestyrelse må antages ved den stedfundne retsstridige overdragelse af virksomheden at have pådraget sig erstatningsansvar, og idet der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at sagsøgeren ved passivitet eller på anden måde har givet de sagsøgte føje til at forvente, at sagsøgeren ikke ville gøre erstatningsansvar gældende mod dem, findes de at burde tilpligtes in solidum at betale erstatning til sagsøgeren med 97.000 kr. med tillæg af en rente, der efter det foreliggende i henhold til rentelovens § 3 stk. 2 bør løbe fra den 28. april 1996.

Sagsøgerens krav mod de sagsøgte A og B betales efter derom indgået aftale endeligt af sagsøgte C.

Sagens omkostninger findes efter omstændighederne at burde ophæves.

Thi kendes for ret

De sagsøgte, A, B, C og D, betaler in solidum inden 14 dage til sagsøgeren, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, 97.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 28. april 1996, indtil betaling sker.

Sagsøgte C friholder de sagsøgte A og B for betaling af sagsøgerens krav.

Sagens omkostninger ophæves.