Østre Landsrets kendelse
af 18. december 2000
B-2269-98
Parter:
A (før B)
mod
Skatteministeriet
Afsagt af dommerne:
3 dommere
Der fremlagdes påstandsdokumenter af 16. november 2000 fra sagsøger, og af 7. december
2000 fra sagsøgte samt bilag L.
For og med sagsøgeren mødte advokat A1 ved advokat A2 i henhold til proceduretilladelse, der
forevistes.
For sagsøgte mødte Kammeradvokaten v/advokat A3 der fremlagde et støttebilag.
Parternes påstande
Sagsøgeren A nedlagde principalt påstand om, at sagsøgers skattepligtige
indkomst for indkomståret 1992 nedsættes med 100.000 kr., og at sagsøgers skattepligtige indkomst
for indkomståret 1993 nedsættes med 50.000 kr. Subsidiært nedlagdes der påstand om, at
landsretten tilsidesætter det af ligningsmyndighederne udøvede skøn og hjemviser sagen til fornyet
behandling hos ligningsmyndighederne med nærmere retningslinier for udøvelsen af skønnet.
Sagsøgte nedlagde principalt påstand om frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgers
skattepligtige indkomst i indkomstårene 1992 og 1993 hjemvises til fornyet behandling ved
skattemyndighederne.
Parternes argumenter
Advokat A2 anmodede om tilladelse til at fremsætte et nyt anbringende, hvorefter sagsøger ikke
har været samlevende med C i 1992 og 1993. Advokaten er først den 15. december
2000 blevet opmærksom på dette forhold.
Sagsøgte protesterede mod anbringendes fremsættelse, idet det vil medføre at sagsøgte må
begære sagen udsat på nærmere undersøgelse af sagsøgers forhold.
Forklaringer
A forklarede behørigt formanet, at hun har svært ved at huske præcise datoer. Hun
kan dog huske, at hun lærte C at kende i 1988, hvor hun boede i X-vej 88.
De flyttede sammen i y-gade 66 A 1990, men flyttede fra hinanden igen efter cirka 1 1/2
år, da deres børn ikke kunne enes. Hun flyttede til Z-vej og boede der i et årstid. I 1992
mageskiftede C ejendommen y-gade 66 A med y-gade 66 G,
hvor sagsøger flyttede ind i 1993, mens C flyttede til lejligheden over "F1" i æ-gade 44 A, idet han ejede denne ejendom. Den 1. maj 1994 flyttede de sammen igen i Cs lejlighed. Hun har ikke oplyst om disse forhold tidligere, da hun ikke var klar over, at
det havde betydning.
Spørgsmålet procederedes.
Begrundelse og konklusion
Efter votering afsagde retten sålydende
KENDELSE
Nærværende sag er anlagt den 30. juli 1998, og siden har parterne udvekslet adskillige
processkrifter, herunder har sagsøger fremlagt replik og processkrifterne I-IV, uden at det er gjort
gældende, at skattemyndighedernes beregninger over sagsøger og Cs privatforbrug var
forkerte, idet de ikke boede sammen.
Det fremgår af sagsfremstillingen i skattenævnets kendelse af 1. maj 1997, at sagsøgers revisor
har erklæret sig enig i privatforbrugsberegningen, men har anført at der burde tages højde for, at
såvel sagsøger som C havde haft yderligere indtægter bl.a. i form af private lån. Det
fremgår endvidere af kendelsen, at sagsøger på et møde den 10. oktober 1996 oplyste, at hun havde
haft yderligere indtægter ved salg af privat indbo i forbindelse med, at hun var flyttet sammen med C. Sagsøger fremsendte herefter dokumentation for, at hun den 12. juni 1992 havde
modtaget 15.000 kr. som betaling for salg af indboet.
Herefter og af den af sagsøgte anførte grund tages begæringen ikke til følge.
Thi bestemmes
Det tillades ikke sagsøger at fremsætte anbringende om, at hun i 1992 og 1993 ikke var
samlevende med C.
Advokat A3 forelagde sagen under fornøden dokumentation.
A afgav på ny forklaring.
Som vidne mødte C, der behørigt forberedt og formanet afgav forklaring.
Som vidne mødte D, der behørigt forberedt og formanet afgav forklaring.
Som vidne mødte E, der behørigt forberedt og formanet afgav forklaring.
Sagen procederedes.
Retten optog sagen til dom, der afsiges den 6. februar 2001.
Retten hævet.