Parter:
Konkursboet F1 A/S
v/kurator, advokat R
(Kammeradvokaten)
mod
1) A
2) B
3) C
og
4) D
(advokat E, S-by, v/advokatfuldmægtig F)
Afsagt af dommerne:
3 dommere
Denne sag, der oprindelig er anlagt ved retten i S-by den 25. november 1998, og som den 8.
januar 1999 i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, nr. 1, er henvist til Vestre
Landsret, drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte, A, B, C og
D, som sælgere af overskudsselskabet F6 A/S (nu F1 A/S under
konkurs), er erstatningsansvarlige for det tab, som skattevæsenet led som følge af, at den skat, der
påhvilede selskabet, ikke blev betalt.
Parternes påstande
Sagsøgeren, F1 A/S under konkurs, har nedlagt følgende påstande:
Principalt:
- 1.
- De sagsøgte skal til sagsøgeren in solidum betale
482.280 kr. med tillæg af rente 0,6 % pr. påbegyndt
måned af 353.380 kr. fra den 1. december 1998 til
betaling sker,
- 2.
- De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at de in solidum
er forpligtede til at betale boets omkostninger ved
konkursens indtræden og boets behandling, jf.
konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt
rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift,
jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i
den udstrækning disse krav godkendes af skifteretten
og kan rummes inden for maksimum for de
sagsøgtes hæftelse efter aktieselskabslovens § 115, stk. 4.
- 3.
- De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at de in solidum
- indenfor maksimum for hæftelsen efter
aktieselskabslovens § 115, stk. 4 -
hæfter for krav udover de af første og andet led
omfattende, for så vidt sådanne krav anerkendes i
konkursboet af skifteretten og af domstolene
henføres til selskabets tab efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5.
Subsidiært:
De sagsøgte skal in solidum til sagsøgeren betale 440.434 kr. tillige med rente svarende til den
rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling m.v. med tillæg af 2 % fra den 27. december
1993 til betaling sker.
Mere subsidiært: De sagsøgte skal in solidum til sagsøgeren betale 353.380 kr. med tillæg af
procesrente fra den 22. november 1998, til betaling sker.
De sagsøgte, der ikke har bestridt sagsøgerens påstandsbeløb størrelsesmæssigt, har
heroverfor principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om frifindelse mod betaling af et
mindre beløb.
Det er under sagen om påstandsbeløbene nærmere oplyst:
- -
- at beløbet i sagsøgerens principale påstand på 482.280 kr.
svarer til selskabets skyldige skattetilsvar på 353.380 kr. med
tillæg af rente efter selskabsskattelovens § 30
opgjort pr. 30. november 1998 til 128.900 kr.
- -
- at beløbet i den subsidiære påstand på 440.434 kr.
svarer til samtlige selskabets midler, der på
overtagelsesdagen blev udbetalt til køberen, samt
- -
- at beløbet i den mere subsidiære påstand på 353.380
kr. svarer til selskabets skyldige skattetilsvar.
Der er mellem parterne enighed om, at det ikke er muligt at søge noget beløb tilbagebetalt fra
køberen af selskabet, F3 ApS, der er likvideret.
Sagen angår
Sagens omstændigheder er følgende:
De sagsøgte A og B drev gennem en årrække en lønsystue. I
forbindelse hermed havde de i indkomstårene 1987-1990 henlagt midler til investeringsfond. Efter
ophør med lønsystuen blev investeringsfondsmidlerne skattefrit overført til selskabet F6 A/S, der blev stiftet den 19. februar 1991 af de sagsøgte.
Da det senere var blevet besluttet at sælge selskabet, forespurgte de sagsøgtes revisor,
statsautoriseret revisor G, ved skrivelse af 27. maj 1993 F2 A/S, om man kunne
formidle salget af selskabet.
I brev af 10. november 1993 til sagsøgte D bekræftede H fra F2
A/S, at man for en klient kunne tilbyde at erhverve samtlige aktier i selskabet til kurs pari for
egenkapitalen med tillæg af kurs 30 for afsatte udskudte skatter og beregnede, men endnu ikke
forfaldne skatter af resultatet fra den 1. januar 1993 til overtagelsesdagen. Som betingelse for
handlen var bl.a. anført, at selskabets likvide midler udelukkende måtte bestå af
bank/sparekasseindestående, og at selskabets passiver, foruden af egenkapitalen, udelukkende
måtte bestå af hensættelser til udskudt skat og skat af perioderesultatet frem til overtagelsesdagen.
Af F6 A/S' perioderegnskab for tiden fra den 1. januar 1993 til den 15. december
1993 (3. regnskabsår) udarbejdet af revisor G fremgår bl.a., at den i regnskabet under
hensættelser opførte eventualskat på 222.500 kr., udgjorde 38 % af selskabets skattemæssige
henlæggelser til investeringsfond. Endvidere fremgår det af regnskabet, at selskabets
faste ejendom var solgt pr. 15. december 1993, at der nu ikke længere var
anlægsaktiver i selskabet, at selskabets egenkapital var 177.340 kr, at der var en
gæld til A på 25.961 kr., og at selskabets likvide beholdning inclusive et
mindre bankindestående på 2.942 kr. bestod af 5 investeringsfondskonti i U-Bank, S-by, på i alt
440.434 kr. inkl. renter for 1993.
Ved aftale underskrevet den 21. december 1993 af 3 af de sagsøgte, idet sagsøgte C først efterfølgende underskrev aftalen, solgte de sagsøgte aktierne i F6 A/S til
F3 ApS. Af aftalen fremgår bl.a.:
"...
1.1. |
Sælger overdrager med virkning fra den 15.12.1993 hele aktiekapitalen i Selskabet nom. kr. 400.000 til Køber.
|
... |
2.1. |
Overtagelsesdagen er aftalt til den 15.12.1993. |
3. |
REGNSKABSMÆSSIGT GRUNDLAG |
3.1 |
Overdragelsen sker på baggrund af et af Sælgers revisor udarbejdet revideret perioderegnskab pr. 15.12.1993, hvilket regnskab udviser en egenkapital på kr. 177.340,00.
|
3.2. |
Det forudsættes, at Selskabets aktiver pr. overtagelsesdagen alene består af bank/sparekasseindestående samt vedhængende renter.
|
3.3. |
Selskabets passiver består pr. 15.12.1993 foruden egenkapitalen af eventualskatter kr. 222.500, gæld til A kr. 25.594 og skyldig revisorregning kr. 15.000.
|
3.4 |
Køber er bekendt med, at Selskabets regnskabsår løber fra den 01.01. - 31.12. |
... |
4.1. |
Købesummen er fastsat til egenkapitalen kr. 177.340 med tillæg af 30 % af eventualskatter kr. 222.500 og købesummen kan herefter opgøres således:
|
|
Egenkapital |
kr. |
177.340 |
|
|
tillæg jf. ovenfor |
kr. |
66.750 |
|
|
Købesum i alt |
kr. |
244.090 |
|
... |
|
|
5.1. |
Den aftalte købesum erlægges den 23.12.1993. |
5.2. |
Samtidig med erlæggelsen af købesummen overdrages aktierne med behørig transportpåtegning til Køber.
|
... |
9.1. |
Så snart overdragelsesaftalen er underskrevet og købesummen er betalt, afholder Køber ekstraordinær generalforsamling, hvor Selskabet udskifter ledelse og revisor samt ændrer selskabets vedtægter og hjemsted.
|
9.2. |
Køber fremsender kopi af ovennævnte dokumenter til Sælger og Sælgers advokat. |
..." |
Af brev dateret den 23. december 1993 fra F3 ApS til dette selskabs bank, J-Bank, K-by
fremgår:
"...
Att.: I
Vedr.: F6 A/S.
I forbindelse med overtagelse af det ovennævnte selskab skal jeg herved anmode dig om at
foretage følgende med:
U-Bank A/S S-by reg. nr. ...40 konto nr. ...2 02 som er en klientkonto tilhørende
advokat E, T-gade 3-5 1. sal, S-by indsættes på denne konto kr. .
Dette under forudsætning af, at selskabets midler kr. 440.434 som skulle være indestående på
følgende konti overføres til Dem:
konto nr. ...587
konto nr. ...590
konto nr. ...600
konto nr. ...620
Kontiene er investeringsfondsmidler, og der vedlægges erklæring om indkøb af
afskrivningsberettigede aktiver således at pengene umiddelbart kan frigives og indsættes på vor
konto nr. 9 - 7. Den originale erklæring vil blive fremsendt herfra per almindelig post i
dag ..."
På brevet er der med håndskrift anført "...333 U", hvilket
var telefonnummeret til og navnet på de sagsøgtes bankrådgiver i U-Bank, S-by.
Endvidere er med håndskrift anført "...613", hvilket var de sagsøgte A og Bs konto nr. i U-Bank, S-by.
Endelig er med håndskrift anført "...481", hvilket er faxnummeret til U-Bank, S-bys
privatkundeafdeling.
Den 27. december 1993 kl. 16.56 har J-Bank, K-by pr. telefax sendt en den 23. december 1993
af V underskrevet "Anmeldelse om anskaffelse af aktiver i forbindelse med hævning
på investeringsfondskonto" til U-Bank, S-by. Som aktiver, der anvendes til forlods afskrivninger,
angives der i anmeldelsen at være købt forskelligt kontorinventar og kontormaskiner m.v. for 610.000
kr., og det hævede beløb angives som 440.434 kr.
Af faktura af 23. december 1993 fra F4 A/S fremgår, at F1 A/S for 610.000 kr. ekskl. moms eller i
alt 762.500 kr. har købt forskelligt nærmere angivet kontorinventar og kontormaskiner. Af
fakturabeløbet skulle 200.000 kr. betales ved modtagelse af faktura, mens resten skulle betales
inden 30 dage. Udstyret ville ifølge fakturaen fra modtagelsen af beløbet på 200.000 kr. henstå på F4
A/S' lager for F1 A/S' regning og risiko. Den 15. februar 1994 udstedte F4 A/S en kreditnota på
562.500 kr. inkl. moms til F1 A/S for nøjagtigt samme effekter.
Af et skærmprint dateret den 27. december 1993 kl. 15.19 fra J-Bank, K-by, fremgår, at
købesummen for selskabet F6 A/S kr. ...051 ville blive overført fra F3 ApS' konto til de
sagsøgte A og Bs konto. Beløbet er ifølge udskrift af 31. december
1993 fra de pågældendes konto indgået på kontoen den 28. december 1993. Beløbet svarer til
købesummen for selskabet på 244.090 kr., jf. aftalen plus selskabets gæld til A på
25.961 kr., jf. regnskabet.
Af et tilsvarende skærmprint ligeledes dateret den 27. december 1993, men nu kl. 15.56 fra
U-Bank, S-by, fremgår, at de likvide midler i F6 A/S, 440.434 kr., ville blive overført fra F6 A/S' konto til F3 ApS' konto i J-Bank, K-by. Beløbet er ifølge udskrift af 7. januar
1994 fra F3 ApS' konto i J-Bank, indgået på dette selskabs konto den 28. december 1993.
Af en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at F6 A/S den 23.
december 1993 skiftede navn til F1 A/S. Samtidig ændredes selskabets vedtægter, og de sagsøgte
udtrådte af selskabets bestyrelse og direktion. I direktionen indtrådte V, der også
indtrådte i bestyrelsen sammen med 2 andre.
Da selskabet ikke indsendte regnskaber, fremsatte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i november
1994 overfor skifteretten begæring om opløsning af F1 A/S. Af udskrift af skifterettens retsbog af 19.
januar 1995 kl. 13.35 fremgår blandt andet vedrørende begæringen:
"...
Mødt var direktør V, der behørigt formanet forklarede, at selskabet i dag er helt
uden aktiver. Selskabet købte sidst i december 1993 blandt andet EDB-udstyr - med henblik på salg
til Østeuropa. Hans kontakt til den aktuelle køber mislykkedes og i februar 1994 leverede han alt det
købte tilbage. Han fik en kreditnota men selskabet har en gæld på kr. 270.000,00.
Skifteretten bestemte, at selskabet skal tages under likvidation ..."
Af brev af 22. februar 1995 fra sagsøgte D til advokat J fra
likvidators kontor fremgår, at D til besvarelse af en række spørgsmål fra advokaten til
denne sendte en kopi af aftalen vedrørende salget af selskabet, kopi af selskabets perioderegnskab
for 1993 samt kopi af skødet vedrørende selskabets salg af den faste ejendom. Endelig anføres det i
brevet:
"...
Jeg kan supplerende oplyse, at advokat E, T-gade 3-5, S-by
medvirkede ved salget af aktierne. Jeg vil derfor foreslå, at eventuel yderligere henvendelse rettes til
advokat E.
Jeg håber med ovenstående og vedlagte materiale at have besvaret Deres henvendelse
tilfredsstillende. Jeg håber samtidig, at mine forældre og jeg kan slippe for yderligere henvendelser
vedrørende et selskab, som vi forlængst har solgt - og hvor der, ifølge de oplysninger vi er i
besiddelse af, i den mellemliggende periode har været en ny ledelse m.v.
..."
Den 20. marts 1995 blev der afsagt konkursdekret over F1 A/S.
I redegørelse af 6. april 1995 i henhold til konkurslovens § 111, stk. 2, anførte
boets midlertidige bestyrer bl.a., at der ikke var anmeldt krav i boet, men at der efter hans opfattelse
kunne forventes at ske anmeldelse af ikke ubetydelige krav, herunder skattekrav i forbindelse med
investeringsfondskontienes ophævelse. Det anførtes endvidere, at der efter hans opfattelse i
selskabet var sket dispositioner, der krævede politimæssig efterforskning.
Den 12. september 1995 anmeldte kurator sagen til H-by politi.
Af brev af 18. september 1995 fra Skattekontoret i S-by Kommune til kurator fremgår, at det er
skattekontorets opfattelse, at der ikke i forbindelse med F4 A/S udstedelse af faktura den 23.
december 1993 til F1 A/S for køb af kontormøbler m.v. og senere kreditnota for samme, er sket en
reel overdragelse af ejendomsretten af kontormøblerne m.v., hvorfor der ikke har været hjemmel til
frigivelse af selskabets investeringsfondsmidler. Skattekontoret agtede derfor at foretage en
efterbeskatning, hvilket herefter skete ved brev af 9. oktober 1995 fra samme. Den 8. november
1995 blev skattekravet herefter anmeldt i konkursboet som simpelt krav med i alt 353.380 kr. samt
renter heraf som efterstillet krav.
Ved brev af 22. oktober 1997 meddelte kurator sagsøgte A, at denne efter
dagældende aktieselskabslov § 115, stk. 2, som følge af den skete selskabstømning,
var forpligtet til at erstatte selskabet dets tab, hvorfor kurator anmodede A om inden
14 dage at betale 353.380 kr. plus renter 84.374 kr. eller i alt 437.754 kr. svarende til skattevæsenets
krav i boet, ligesom A blev anmodet om at anerkende at være erstatningspligtig for
omkostningerne ved konkursboets behandling.
Ved brev af 27. oktober 1997 svarede advokat E, på vegne de sagsøgte, kurator.
Af brevet fremgår bl.a., at de sagsøgte på det foreliggende grundlag ikke havde nogen mulighed for
at tage stilling til kurators krav, hvorfor dette allerede på denne baggrund afvistes.
Af brev af 3. december 1997 til advokat E fra U-Bank, S-by, underskrevet af bl.a.
de sagsøgtes bankrådgiver U, fremgår:
"...
På anmodning fra D - og i forlængelse af vores telefonsamtale den 17. november
d.å. - skal vi herved redegøre for forløbet af ophævelsen af ovennævnte overførsel til J-Bank.
Historisk forløb:
- 27.12.1993
- Efter at have modtaget telefonisk
bekræftelse fra J-Bank, K-by v/I om overførsel af kr. ...051 samme
dag, bekræfter vi, at vi ligeledes samme
dag vil overføre kr. 440.434 til J-Bank
betinget af, at vi modtager anmodning om
frigivelse af investeringsfondsmidlerne.
- 27.12.1993
- J-Bank A/S fremsender pr. fax. blanketten
"Anmeldelse om anskaffelse af aktiver ..."
(bilag 1).
- 27.12.1993
- De bundne beløb hæves på
investeringsfondskontiene og indsættes på
en intern opsamlingskonto i banken med i
alt kr. 418.917,25 (bilag 2).
Overførslen sker som almindelig konto-til-konto overførsel med afsendelse fra os den 27.12.1993 og
modtagelse i J-Bank den 28.12.1993. Beløbet indsættes jf. instruks på konto ...96-7
med reference F6 A/S. (bilag 3)
- 28.12.1993
- Af tekniske årsager kan rentetilskrivningen
på investeringsfondskontiene først ske
dagen efter udbetalingen af de bundne
midler. Det samlede rentebeløb udgør kr.
21.831,92, der ligeledes posteres på den
interne opsamlingskonto i banken.
Forskellen mellem det samlede
ophævelsesprovenu (kr. 418.917,25 + kr.
21.831,92) og det overførte beløb (kr.
440.434,00) indsættes på konto tilhørende B med kr. 315,17. (bilag 4)
I løbet af sommeren 1993 blev vi gjort bekendt med, at aktionærerne i F6 A/S
agtede at afhænde selskabet, herunder bl.a. salg af driftsaktiverne med en efterfølgende frivillig
likvidation.
Senere på året orienteres vi om, at selskabet i stedet sælges, hvorfor vi anmodes om at ophæve
selskabets investeringfondskonti og overføre dem til en angivet konto i J-Bank, K-by.
Vi kan ikke umiddelbart finde yderligere materiale til belysning af sagen, der i øvrigt blev
håndteret via dialog mellem D, banken og Dem.
Vi håber, at det fremsendte belyser transaktionen tilstrækkeligt.
..."
Det fremgår af udskrift af Det Centrale personregister, at V den 31.
december 1997 udrejste til Storbritannien.
Ved skrivelse af 21. juni 1999 har kurators kontor i anledning af en provokation fra de sagsøgtes
advokat under forberedelsen af sagen bl.a oplyst, at kurator i den periode, hvor selskabet var i
likvidation, forgæves har tilskrevet V, men at det ikke har været forsøgt at inddrive
skattekravet hos V, da det ikke har været muligt at komme i forbindelse med ham.
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af de sagsøgte B og D samt
af I, U og G.
B har forklaret, at hun er uddannet syerske. Hun gik på efterløn som 62 årig og er
i dag pensionist. Hun drev sammen med sin mand en lønsystue indtil 1990, hvor hun blev syg. Mens
de havde virksomheden, var det hende, der fordelte arbejdet i virksomheden. De solgte produktionen
fra til en, der havde været ansat i virksomheden i 19 år, men beholdt den faste ejendom, hvorfra
lønsystuen var blevet drevet. Da køberen af systuen senere opsagde lejemålet i ejendommen, blev
den, efter at have stået tom i ca. 1 år, solgt i 1993. Hun ved ikke hvorfor og hvornår, selskabet F6 A/S blev stiftet, men det havde vist noget med investeringsfondsmidlerne at gøre.
Efter at hendes mand A blev syg i 1992, overtog datteren D alt det
regnskabsmæssige. Revisor G hjalp dem dog også. Efter råd fra G
havde de talt om at sælge selskabet og så for pengene købe en udlejningsejendom, hvori A kunne være vicevært. Da de solgte selskabet, fik hun intet at vide om, hvad selskabet skulle
bruges til. Heller ikke revisor G fortalte hende herom eller om, hvorfor køberne ville
betale mere for selskabet end dets egenkapital.
Ved underskrivelsen af salgsaftalen var en repræsentant for køberen, hende selv, A, D og revisor G til stede. De talte ikke med køberen og vidste
intet om, at denne ville overføre selskabets midler til egen konto. Hun ved ikke hvem, der orienterede
deres bank, U-Bank, S-by, om salget. Først da de i 1997 fik brev fra kurator i det nye selskabs
konkursbo, fandt de ud af, hvad der var foregået.
D har forklaret, at hun dengang, salget af selskabet fandt sted, var fuldmægtig i
en U-Bankafdeling, hvor hun beskæftigede sig med privatkunder. I dag er hun ansat som
bankassistent i S-Sank. Salget af lønsystuen skyldtes moderens sygdom. Det var meningen, at
hendes forældre for pengene ville have købt en udlejningsejendom, hvor faderen kunne blive
vicevært på sine gamle dage. Stiftelsen af F6 A/S skete for at undgå efterbeskatning
af investeringsfondsmidler. Det var revisor G, der foreslog dem dette. Hun kendte
revisoren som kunde i den bank, hun var ansat i, ligesom hun også kendte ham lidt privat. Efter
revisorens forslag blev nogle af investeringsfondsmidlerne anvendt til køb af en bil, der blev
udleaset. Da beskatning af yderligere midler blev aktuel året efter, foreslog hun, at de resterende
midler skulle investeres i et anpartsprojekt på B-ø, som U-Bank stod for. De drøftede ikke på noget
tidspunkt likvidation af selskabet. G foreslog imidlertid i stedet, at selskabet skulle
sælges. Han fortalte, at han havde forbindelse til nogen, som købte selskaber. Han fortalte ikke,
hvorfor de pågældende købte selskaber.
Hun stolede på G. Fra G i maj 1993 rettede henvendelse til F2 A/S,
og til de i november 1993 hørte derfra, vidste hun intet om, hvad der skete. G fortalte
hende blot, at der arbejdedes på sagen. Uden nærmere forhandling accepterede hun og de øvrige
sagsøgte købstilbuddet, som G sagde god for. Aftalen om salg af selskabet blev
underskrevet på Gs kontor. Til stede var udover G hende selv,
forældrene, H fra F2 A/S og revisor M. Hendes broder, sagsøgte C, underskrev efterfølgende aftalen på købers kontor i København. Der blev ikke i
forbindelse med underskrivelsen, der skulle gå meget hurtigt, talt om de efterfølgende
betalingstransaktioner eller om, hvad selskabet skulle bruges til. Efterfølgende fik de ingen
dokumentation eller oplysning i øvrigt, heller ikke fra G om, at selskabet havde fået ny
ledelse m.v. Da aftalen var underskrevet, kontaktede hun U, der var forældrenes
bankrådgiver i U-Bank, S-by. Hun fortalte ham, at selskabet var solgt.
Det eneste, hun derefter interesserede sig for, var, om pengene kom. Hun ringede til U og forhørte sig derom. Første gang hun ringede, var pengene ikke kommet. Hun foretog sig
dog intet i den anledning. Da hun ringede anden gang, var pengene indgået på forældrenes konto.
Hun har ikke givet U besked om at overføre selskabets midler til J-Bank. Da hun var
ansat i samme bank, som forældrene havde konto i, måtte hun ikke foretage transaktioner
vedrørende disses konti, idet dette ville være fyringsgrund. Hun havde ikke fuldmagt til forældrenes
konti, hvilket revisor G heller ikke havde. Forældrene var de eneste, der havde
adgang til kontiene. Hun har ikke dengang set brevet af 23. december 1993 fra køber, F3 ApS, til
købers bank, J-Bank i K-by. Hun ved ikke, hvorfra den, der på brevet har påført de håndskrevne
oplysninger om, har disse fra. Hun troede, at købesummen for selskabet skulle ind over advokat Es klientkonto. Det er først senere, at hun er blevet klar over, at dette ikke skete. Hun
troede, at alt var i den skønneste orden, indtil de i 1997 hørte fra kurator.
Den faste ejendom i selskabet var blevet solgt fra kort før, selskabet blev solgt. Ejendommen,
der længe forgæves havde været søgt solgt, blev efter skattevæsenets godkendelse solgt til
forældrene til en pris, der lå under den offentlige vurdering.
I har forklaret, at hun i dag er ansat som bankassistent i R-Bank. I 1993 var hun
bankassistent i J-Bank. Hun kan ikke i dag konkret huske transaktionerne i sagen, men kan forklare,
hvorledes kutymen var i J-Bank på daværende tidspunkt, når de fik instruktioner fra N
fra F3 ApS om køb af selskaber, hvilket vel skete ca. 15-20 gange. Når der skulle købes et selskab,
skulle de sikre sig, at de fik selskabets likvide beholdning, inden de sendte købesummen. Da hun fik
brevet af 23. december 1993 fra køber, F3 ApS, kontaktede hun sælgers bank. Da hun fik brevet,
studsede hun lidt over, om der nu også rent faktisk var købt det, der fremgik af den medsendte
"Anmeldelse om anskaffelse af aktiver i forbindelse med hævning på investeringskonto". Som ansat i
en bank var hun dog ikke berettiget til at stille spørgsmål herved. Det er hende, der har skrevet de
håndskrevne oplysninger på brevet, som hun givetvis har fra N. Hun husker dog intet
om, hvorfor købesummen skulle indsættes på A og Bs konto i stedet for
på advokat Es konto.
Hun kan ikke huske, om hun har talt med advokat E eller revisor G.
Hun mener, at hun i forbindelse med transaktionerne talte med D. Dette husker hun,
fordi de normalt ikke talte med en sælger, men kun med sælgers bank. Normalt ville de ikke sende
kopi af brevet af 23. december 1993 fra F3 ApS til sælgers bank, men hun ved ikke, om det er sket.
Hun kan ikke huske, om hun har sendt "Anmeldelse vedrørende hævning på investeringsfondskonto"
før eller efter, hun havde modtaget bekræftelsen på, at midlerne ville blive overført fra U-Bank. Hun
fortalte U-Bank, hvilken konto pengene skulle overføres til, men mener i øvrigt, at banken i forvejen
fra sælgerne havde denne oplysning.
U Sørensen har forklaret, at han i dag er bankrådgiver i U-Bank, Ry. Han er skiftet
dertil for 2 år siden fra U-Bank, S-by. I 1993, hvor han også var i U-Bank, S-by afdeling,
beskæftigede han sig fortrinsvis med privatkunder, men havde dog også enkelte mindre
erhvervskunder, herunder A og B. Det var B, der stod for
kontakten til banken. Det var dog således, at alt vedrørende selskabet gik via D. Han
talte ikke med D hver måned. F6 A/S havde 5 investeringsfondskonti i
banken. Han har ikke kendskab til, hvorvidt de sagsøgte før det senere salg havde overvejelser om
likvidation af selskabet. Han kan ikke huske, hvornår han første gang hørte om, at selskabet var
solgt. Han går ud fra, at det var D, han hørte det fra. Han husker det dog ikke
nærmere, heller ikke om han dengang så salgsaftalen. Han kan huske, at han på et tidspunkt talte
med en kvinde fra J-Bank om salget. Han kan ikke huske, hvem af dem, der kontaktede hvem. Han
har ikke i den forbindelse set brevet af 23. december 1993 fra køberen til J-Bank.
Han kan ikke huske, hvorfor købesummen skulle gå ind på A og Bs konto i stedet for på advokat Es konto. Kontonummeret, hvorpå selskabets frigjorte
likvide investeringsfondsmidler skulle indgå, fik han af køberens bank, J-Bank. Han vidste ikke, hvem
kontoen, som pengene blev overført til, tilhørte. Han undersøgte det heller ikke. Han har ikke i
forbindelse med salget eller overførslerne talt med hverken N eller V.
Det er ikke navnene, der siger ham noget. Han erindrer heller ikke at have talt med selskabets
revisor, G. Til trods for at telefaxklokkeslettet på "Anmeldelse om anskaffelse af
aktiver i forbindelse med hævning på Investeringskonto", som U-Bank modtog fra J-Bank ligger efter
telefaxklokkeslettet på hans overførsel af selskabets likvide beholdning, mener han dog, at
anmeldelsen er modtaget, før pengene er overført. Han anser det for usandsynligt, at der skulle være
fejl i telefaxens tidsangivelse. Der er ikke nogen bestemt grund til, at han på pengeoverførslen
anførte "F6". Hans normale arbejdstider var fra 8.45-16.15, men han havde dog tit
overarbejde.
Det er ikke ham, der har lavet bankens posteringsbilag med en sammentælling af
investeringsfondskontiene. Han har ikke set generalforsamlingsreferat eller anmeldelsen til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen vedrørende selskabet. Skrivelsen af 3. december 1997 fra banken til advokat E er udarbejdet af O, der er kreditchef i U-Bank, på baggrund af
dennes samtale med vidnet og bilag, som beroede i banken.
G har forklaret, at han er statsautoriseret revisor, hvilket han har været siden
1983. Mens han boede i Trige, var D filialbestyrer i U-Bank der, og de kom sammen
privat. Han fik gennem D professionel kontakt med hendes forældre i efteråret 1990.
De havde en lønsystue, som de ønskede at sælge. Da de ikke mente, at deres daværende revisor
kunne magte opgaven hermed, bistod han med salget af lønsystuen. Køberen var imidlertid ikke
interesseret i at overtage den faste ejendom, der hørte til. Tilbage efter salget var en fast ejendom og
nogle ubenyttede investeringsfondshenlæggelser, som gav mulighed for skattefri
virksomhedsoverdragelse, hvilket skete efter hans forslag i februar 1991 til selskabet F6 A/S. Der blev i forbindelse hermed taget kontakt til en ejendomsmægler med henblik på køb
af en ejendom, som midlerne skulle have været placeret i. Dette skete dog ikke. I 1993 blev der lavet
en lejekontrakt vedrørende en varebil, der skulle have været betalt med investeringsfondsmidler.
Dette projekt blev dog heller ikke gennemført. Tanken var helt klart, at midlerne skulle have været
investeret.
De havde også drøftet muligheden for køb af anparter for investeringsfondsmidlerne. Derimod
blev likvidation af selskabet ikke drøftet. I foråret 1993 drøftede han med D, hvad de
skulle gøre. Aftalen blev, at han skulle kontakte F2 med henblik på salg af selskabet. Han skrev
derfor den 27. maj 1993 til P ved F2. Han vidste, at P tidligere havde
været ansat i skatteafdelingen i et af landets største revisorfirmaer. F2 meddelte på et tidspunkt, at
den faste ejendom skulle ud af selskabet hvis dette skulle kunne sælges. Han var på hospitalet i
oktober/november 1993. Brevet af 10. november 1993 fra F2 til D er nok kommet
omkring det tidspunkt, hvor han kom hjem fra hospitalet. Han husker dog ikke noget om salget før
hen i december. De drøftede prisen og blev tilbudt kurs 30. Det, syntes han, var lavt sat selv for
skyldig skat, hvorfor det i hvert fald også var det for udskudt skat. Selv om det var en underpris, blev
de enige om, at selskabet bare skulle sælges, og gik ikke mere op i det.
Salgsaftalen og dennes enkelte punkter drøftede han med advokat E. Han mener
ikke, han var til stede ved underskrivelsen af salgsaftalen, idet dette skulle varetages af advokat E. Han blev dog efterfølgende kontaktet af D, der oplyste, at man ikke
havde fået pengene for salget. Han henviste hende til advokat E. Han har i øvrigt ikke
i forbindelse med salget af selskabet haft med betalingstransaktionerne at gøre eller talt med køber,
købers bank eller U-Bank. Han har ikke spurgt F2 om, hvad køberen skulle bruge selskabet til.
Vedrørende salget af ejendommen havde han haft kontakt til skattedirektør Q, S-by
Kommune, der sagde god for salget til A og B, hvis de kunne
dokumentere de forgæves salgsbestræbelser. Han havde ikke noget med den praktiske del af
frasalget af den faste ejendom at gøre.
Parternes argumenter
Sagsøgeren har til støtte for sine påstande i første række gjort gældende, at de sagsøgte efter
reglen i aktieselskabslovens § 115, stk. 5, hæfter på objektivt grundlag, idet de i strid
med reglen i aktieselskabslovens § 115, stk. 2, i forbindelse med salget har stillet
selskabets midler til rådighed for køberen af selskabet. På overdragelsesdagen den 28. december
1993 blev selskabets midler i alt 440.434 kr. således overført direkte til køberens konto i J-Bank,
hvorfra købesummen på 270.551 kr. var blevet hævet og overført til de sagsøgte A og
Bs konto i U-Bank. Købesummen for selskabet blev således i strid med
selvfinansieringsforbuddet i aktieselskabslovens § 115, stk. 2, betalt af selskabets
egne midler. Det er i den forbindelse uden betydning, om køber i forvejen selv havde tilstrækkelige
midler til købet. Det afgørende er, at selskabets midler blev stillet til køberens rådighed, jf. herved
Højesterets præmisser i U 1998/1172 H (PI-sagen).
Såfremt de sagsøgte ikke hæfter på objektivt grundlag, har sagsøgeren i anden række gjort
gældende, at de sagsøgte er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsregel, jf.
aktieselskabslovens § 140, idet de sagsøgte ved salget af selskabet på uforsvarlig
måde tilsidesatte skattevæsenets interesser. De sagsøgte imødekom således købers ønske om
udbetaling af samtlige selskabets midler til købers konto uden at sikre sig, at de ikke derved
overtrådte eller medvirkede til overtrædelse af selvfinansieringsforbuddet i aktieselskabslovens § 115, stk. 2. Bl.a. henset
til, at salget af selskabet under de foreliggende
omstændigheder ikke var nogen normal forretningsmæssig disposition, og at de sagsøgte ingen
nærmere undersøgelser foretog sig af køberens planer med selskabet, burde de sagsøgte som følge
af de konkrete betalingstransaktioner have indset, at det var en overordentlig nærliggende mulighed,
at der ville ske selvfinansiering. Det bestrides, at sagsøgeren har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt
ved ikke at have forsøgt at inddrive kravet hos V.
Selv om det ikke er bestrides, at V er erstatningsansvarlig, er der tale om, at V er ansvarlig solidarisk med de sagsøgte, og sagsøgeren kan derfor vælge, hvem
man vil holde sig til.
De sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at købet af selskabet ikke
blev finansieret med selskabets egne midler i strid med aktieselskabslovens § 115,
stk. 2, idet køber allerede forinden var i besiddelse af tilstrækkelige midler til at finansiere købet,
hvilket bl.a. også dokumenteres af, at selskabets midler først indgik på købers konto efter, at
købesummen var betalt. De sagsøgte har endvidere gjort gældende, at beslutningen om, at
selskabets midler skulle indsættes på købers konto, ikke er truffet eller opretholdt af de sagsøgte.
Beslutningen er derimod truffet af selskabets nye ledelse, der blev indsat 3 dage, før
betalingstransaktionerne fandt sted. På tidspunktet herfor handlede U-Bank derfor heller ikke
længere på de sagsøgtes vegne, men på den nye ledelses vegne. De sagsøgte har endelig gjort
gældende, at de ikke har handlet culpøst.
I relation til sagsøgerens mere subsidiære påstand har sagsøgte i den forbindelse gjort
gældende, at et erstatningskrav mod dem er subsidiært i forhold til tilbageførelsespligten efter
aktieselskabslovens § 115, stk. 4, hvorfor erstatningskrav ikke kan gøres gældende
mod dem, førend sag mod den, der har truffet eller opretholdt beslutningen, det vil sige V, er tilendebragt, eller det er sandsynliggjort, at en sådan forfølgning ikke tjener noget formål,
idet sagsøgeren ikke før dette tidspunkt har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt. Sagsøgeren har
således inden skifteretsmødet den 19. januar 1995 været bekendt med Vs rolle i
sagen, og det er ikke tilstrækkeligt, at kurator forgæves har forsøgt at skrive til V.
Begrundelse og konklusion
Overskudsselskabets midler blev den 28. december 1993 overført fra en konto i U-Bank til
købers konto i J-Bank. Samme dag blev købesummen overført fra købers konto i J-Bank til de
sagsøgte A og Bs konto i U-Bank. Selskabets midler blev derved i strid
med reglen i aktieselskabslovens § 115, stk. 2, stillet til rådighed for køberen. Det er i
den forbindelse uden betydning, at overførslen af købesummen blev gennemført før overførslen af
selskabets midler, og at køber således i forvejen havde tilstrækkelige midler til at finansiere købet.
Af U-Banks redegørelse af 3. december 1997 fremgår, at sagen blev håndteret via dialog
mellem sagsøgte D, U-Bank og de sagsøgtes advokat, advokat E. U fra U-Bank, der forestod overførslen af selskabets midler til købers konto i J-Bank,
har forklaret, at han på et tidspunkt talte med en kvindelig ansat i J-Bank. Han talte imidlertid ikke
med hverken N eller med V, der ifølge udskrift af selskabsregistret den
23. december 1993 efter en vedtægtsændring var indtrådt i det solgte selskab som direktør og
bestyrelsesmedlem. U var ifølge sin forklaring ikke bekendt med denne
vedtægtsændring, da han lod selskabets midler overføre til købers konto i J-Bank.
På den fremlagte kopi af skrivelsen af 23. december 1993 fra køberselskabet til J-Bank er med
håndskrift anført bl.a. Us navn og de sagsøgte A og Bs
kontonummer i U-Bank. I fra J-Bank har forklaret, at det er hende, der har påført de
håndskrevne oplysninger, som hun ifølge sin forklaring givetvis havde fra N. Hun har
endvidere forklaret, at hun mener, at hun i forbindelse med transaktionerne talte med sagsøgte D.
På den anførte baggrund er det ubetænkeligt at lægge til grund, at beslutningen om at overføre
selskabets midler til købers konto i J-Bank blev truffet på sælgersiden. Det er, som sagen foreligger
for landsretten, uden betydning, hvem der på sælgersiden traf beslutningen. Da tilbagebetaling ikke
kan finde sted, indestår de sagsøgte herefter for selskabets tab, jf. aktieselskabslovens § 115, stk. 5.
Da opgørelsen af sagsøgerens krav i øvrigt ikke er bestridt, tager landsretten sagsøgerens
principale påstand til følge.
Thi kendes for ret:
De sagsøgte, A, B, C og D, skal til
sagsøgeren, Konkursboet F1 A/S ved kurator, advokat R, in solidum betale 482.280 kr. med tillæg af
rente 0,6 % pr. påbegyndt måned af 353.380 kr. fra den 1. december 1998, til betaling sker.
De sagsøgte skal endvidere anerkende, at de in solidum er forpligtede til at betale boets
omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93,
nr. 1 og 2, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning
disse krav godkendes af skifteretten og kan rummes inden for
maksimum for de sagsøgtes hæftelse efter aktieselskabslovs § 115, stk. 4, og at de in
solidum - inden for maksimum for hæftelsen efter aktieselskabslovens § 115, stk. 4 -
hæfter for krav udover de foran anførte, for så vidt sådanne krav anerkendes i konkursboet af
skifteretten og af domstolene henføres til selskabets tab efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5.
Sagens omkostninger skal de sagsøgte in solidum betale til sagsøgeren med 43.000 kr.
Det idømte skal betales inden 14 dage.