Selskabstømning - Erstatning - Sælger - Købers bank


Dato for udgivelse	02 Apr 2001 14:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	17. november 2000
SKM-nummer	SKM2001.108.ØLR
Myndighed	Østre Landsret
Sagsnummer	8. afdeling, B-1116-98
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	SKAT internt
Emneord	Selskabstømning, Erstatning, Sælger, Købers bank, Overskudsselskab
Resumé	Sagen drejede sig om erstatnings- og regreskrav rejst mod sælgeren og købers bank i forbindelse med salg af et overskudsselsskab. Sælger blev dømt til at betale 505.623 kroner i erstatning til konkursboet, mens købers bank blev frifundet, da banken på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke havde eller burde have haft kendskab til, hvad dens formidling af betalinger i denne sag dækkede over.
Reference(r)	Dansk rets almindelige erstatningsregel

Parter:

F1 ApS under konkurs ved kurator, advokat A1
(Kammeradvokaten)

mod

1) B og 2) A-Banken A/S
(1) advokat A2 og 2) advokat A3) Afsagt af dommerne:

3 dommere

Denne sag drejer sig om erstatnings- og regreskrav rejst mod sælgeren og køberens bank i forbindelse med salg af et overskudsselskab.

Parternes påstande

Under sagen, der er anlagt den 8. april 1998, har sagsøgeren, F1 ApS under konkurs, påstået de sagsøgte, 1) B og 2) A-Banken A/S, dømt til en for begge og begge for en at betale 505.623 kr. med procesrente fra den 22. oktober 1997 for sagsøgte 1)'s vedkommende og fra den 20. december 1997 for sagsøgte 2)'s vedkommende.

De sagsøgte har hver især påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

De sagsøgte har over for hinanden nedlagt respektive påstande om, at den medsagsøgte dømmes til at friholde vedkommende part for enhver betalingsforpligtelse, inklusiv renter og omkostninger, som måtte blive pålagt parten i forbindelse med retssagen.

Over for de sidstnævnte påstande har de sagsøgte hver især påstået frifindelse.

Sagen angår

Det nævnte overskudsselskab var F2 ApS under navneændring fra Tandlægeselskabet F3 ApS. Sagsøgte 1) var eneanpartshaver og faktisk leder af selskabet. Ved aftale af 18. maj 1993 blev selskabet solgt til F1 ApS. Det sidstnævnte selskab havde C som direktør og benyttede sagsøgte 2) som bank ved erhvervelsen. Efter overdragelsen skiftede overskudsselskabet navn til F1 ApS.

En væsentlig del af bevisførelsen under sagen angår spørgsmålet, om sagsøgte 2) har medvirket til erstatningspådragende forhold. I det følgende omtales først nogle almindelige oplysninger til belysning af bankens kendskab til handel med overskudsselskaber.

Den 25. februar 1993 skrev sagsøgte 2)'s Østre afdeling til bankens Direktion/Kreditkontor:

"Vedr.: F4 ApS.

I henhold til telefonsamtale fremsender jeg hermed kopi af ransagningskendelse der blev overbragt af kriminalpolitiet den 23. ds. [..]

Der blev beslaglagt 2 ringbind indeholdende materiale på 22 anparts- og aktieselskaber, som F4 ApS. købte og videresolgte i perioden februar 1990 til december 1990. Dette materiale indeholdt for de enkelte selskaber - vedtægter, generalforsamlingsprotokollat, fuldmagt, B-anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, udskrift fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen samt betalingsinstruktion for købet af selskabet.

Der har alene været tale om betalingsformidling og ingen kreditgivning. [..]

Ransagningskendelsen vedrørende F4 ApS.' forhold har relation til den omfattende politiaktion vedrørende falske fakturaer på guldhandeler, der i de seneste dage har været omtalt i pressen.

Kontakten til F4 ApS. blev i februar 1990 skabt af en af bankens kunder, F5 ApS., hvis indehaver stod foran en solvent likvidation af sit selskab. Et selskab der havde kontante midler i en størrelsesorden på mellem kr. 40 mio. og kr. 50 mio. F4 ApS. manglede på daværende tidspunkt kapital til finansiering af køb af selskaber og F5 ApS. udlånte derfor de nødvendige beløb til F4 ApS. til køb af de første 4 - 5 selskaber."

Den 23. marts 1994 skrev sagsøgte 2) til Finanstilsynet:

"Under henvisning til Deres brev [..], hvori De anfører, at De ønsker at klarlægge omfanget af danske pengeinstitutters involvering i transaktioner, som kan sættes i forbindelse med opkøb af selskaber med henblik på tømning af disse, kan vi meddele, at A-Banken A/S ikke i noget tilfælde har deltaget i sådanne opkøb.

Vi er imidlertid bekendt med, at en række transaktioner, navnligt sådanne hvor betydelige indlånsmidler er overført til andre pengeinstitutter, ikke kan udelukkes at være led i en handel med det kontoførende selskab med det formål at tømme dette for værdier. [..]"

Sagsøgte 2) vedlagde en liste med oplysninger om transaktionerne. Det hedder videre i skrivelsen:

"Udover de på listen anførte kan vi oplyse, at der over en indlånskonto tilhørende F4 Management & Finance Center ApS i perioden februar 1990 - december 1990 blev købt og solgt ca. 20 selskaber. [..] [T]ransaktionerne har haft samme karakter som de, der er foregået over klientkonti tilhørende F6 ApS [..] Uanset købende selskab ikke i alle tilfælde er oplyst, har vi en formodning om, at det er F7 ApS [..] Alle transaktioner er udført efter skriftlig instruks fra advokatfirmaet [..]"

Den 3. juni 1994 skrev sagsøgte 2) til Finanstilsynet:

"F7 ApS [..] har aldrig været kontoførende hos os. [..]

Klient (køber) har ikke altid været oplyst, ej heller altid navnet på det købte selskab.

Instrukserne har typisk gået på at modtage XXX kr. fra X-pengeinstitut til kredit for F6 ApS, klientkonto [..], subsidiært en separat klientkonto.

Samtidig har F6 ApS trukket en check på klientkontoen og indsat på en anden konto [..] i F6s navn, hvorfra banken er instrueret om at overføre et beløb til X-pengeinstitut. [..]

I vor tidligere indberetning oplyste vi at der over en indlånskonto tilhørende F4 Management & Finance Center ApS [..] blev handlet en række selskaber i perioden februar - december 1990. [..]

Transaktionerne er alle sket efter skriftlig instruks fra F4 Manegement & Finance Center ApS ved de tegningsberettigede [..]

Instrukserne har typisk gået på at oprette en konto i det købte selskabs navn, i hvilken forbindelse blev oplyst selskabsregistreringsnummer og SE-nr. Endvidere blev leveret kopier af anmeldelse til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen om ændring i bestyrelse/direktion/revision, navn, vedtægter m.v., generalforsamlingsreferat samt nye vedtægter. [..]

Instruksernes øvrige faser gik på

at modtage XXX kr. fra X-pengeinstitut til kredit for den nye konto tilhørende det købte selskab.

at overføre købesummen fra F4s konto til sælgers pengeinstitut.

at ophæve ovenanførte nye konto og indsætte indeståendet på F4s konto, hvilket som hovedregel skete nogle dage, uger eller måneder efter at ovennævnte transaktioner var gennemført. [..]

I Deres brev forespørger De om eventuelle kunderelationer til C.

Vi kan oplyse at C var registreret som direktør i F1 ApS [..] som i perioden 30/4 - 22/12 1993 førte en indlånskonto i en af vore afdelinger.

Vi har gennemgået samtlige transaktioner over kontoen. Forløbet er noget atypisk i forhold til de øvrige indberettede sager, idet indbetalingerne for størstedelens vedkommende er modtaget i checks udstedt til det handlede selskab fra forskellige pengeinstitutter og endosseret af C som tegningsberettiget, der som dokumentation har fremlagt kopier af anmeldelser til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen for hans dispositionsret i selskaberne. På basis heraf har C i de fleste tilfælde anmodet om udstedelse af checks til diverse beneficianter, der ud fra det efterfølgende må antages at være sælgere af selskaber.

Vor viden om de enkelte handler er derfor yderst begrænset. [..]

Forbindelsen med C opstod da en af vore kunder, D, stod overfor solvent likvidation af sit selskab, F8 ApS, hvilket selskab blev købt af F1 ApS og i øvrigt ændrede navn til F1 ApS [..] Betalingen for selskabet blev modtaget fra N-Bank [..] som den 30/4 1993 pr. telefax anmodede os om at trække beløbet kr. 9.360.000,- i mellemregning til benefice for D. På basis af træk på kr. 9.360.000,- på Ds konto og kr. 806.656,- på F8 ApS konto, blev vi anmodet om at udstede en check, stor kr. 10.166.656,- o/ F1 ApS.

C anmodede om oprettelse af en konto i F1 ApS' navn, hvorpå checken blev indsat. Ønsket om kontooprettelse skal ses på baggrund af at C havde privat bopæl på Ø-vej lO4.

Yderligere har vi som led i vore fortsatte interne undersøgelser fremfundet oplysninger om seks selskabshandler som i maj-september 1992 blev foretaget over indlånskonti i en af vore afdelinger tilhørende F9 ApS [..] og F10 ApS [..]

Til samtlige hermed indberettede handler, lb.nr. 1-82, skal vi knytte følgende generelle bemærkninger:

Banken har i intet tilfælde ydet kredit eller afgivet garantier/indeståelser, bortset fra lb. nr. 25, hvor vi pr. telefax 14/9 1990 har bemyndiget U-bank, Rødkærsbro til at trække et beløb på kr. 15.864.909,- på os, betinget af at vi omvendt kunne trække kr. 18.025.176,- på U-bank.

Dette er så vidt vi kan konstatere det eneste tilfælde hvor vi ikke kan se bort fra, at der muligvis kan foreligge et tilfælde omfattet af anpartsselskabslovens § 84, stk.2, subs. aktieselskabslovens § 115, stk.2, og at der muligvis kan have foreligget en kreditrisiko, idet det dog bemærkes, at bankens medarbejdere ikke ved sagens ekspedition har haft anledning til at gøre sig sådanne overvejelser.

Bortset fra de tilfælde hvor de handlede selskaber indtil salget har været kunder i banken [..] har vi ikke haft kendskab til eller indblik i selskaberne, endsige til det aftalegrundlag som har dannet basis for handlerne.

Vore muligheder for at foretage en egentlig kontrol har derfor været meget begrænsede og har i alt væsentligst indskrænket sig til at kontrollere at den eller de personer som disponerede også var berettigede hertil. Dette er gennemgående dokumenteret i form af kopier af anmeldelser som var registreret modtaget i Erhvervs-og Selskabsstyrelsen

Banken har selvsagt ikke haft en forretningsgang som specielt tog sigte på at få mistanke om "selskabstømning" så meget mere som det var almindeligt bekendt at handel med overskudsselskaber florerede i 1990-93 på et helt legalt grundlag inden for gældende selskabs- og skatteretlige regler. Begrebet "selskabstømning" dukkede først op i dagspressen i løbet af 1993, hvor det blev kendt at selskabernes "skatteaktiv" i nogle tilfælde var udtaget uden iagttagelse af gældende regler."

16 af de nævnte 82 indberettede handler foregik via F1 ApS og i perioden fra den 30. april til den 19. maj 1993. I denne forbindelse modtog sagsøgte 2) i alt 55.593.122 kr. og udbetalte i alt 53.904.893 kr.

Ved den første af disse handler blev som nævnt F8 ApS af D den 30. april 1993 overdraget til F1 ApS. Det hedder i anpartsoverdragelsesaftalen:

"2. Købesummens fastsættelse:

2.1. Købesummen fastsættes i overensstemmelse med den udfærdigede balance efter følgende principper:

2.2. Forinden overtagelsesdagen overdrager selskabet samtlige aktiviteter. Købesummen herfor berigtiges kontant. Dette indebærer, at aktiverne i selskabet i den af revisor udfærdigede balance alene består af bankindeståender. På passivsiden afsættes udover egenkapitalen alle aktuelle og udskudte skatter. Beregnede skatter af løbende års overskud samt udskudte skatter afsættes med 38 %.

2.3. Beregnede skatter af det løbende års overskud forventes at blive afsat med kr. 1.431.852, og udskudte skatter forventes afsat med kr. 0.

2.4. Købesummen fastsættes herefter til selskabets indre værdi med tillæg af et beløb stort kr. 1.298.182, der er beregnet som 85 % af de i punkt 2.3 skønnede afsatte skattebeløb samt 12 % af selskabsskat med forfaldsdato 20/11 1993, kr. 675.900.

Købesummen kan herefter tilnærmelsesvis beregnes således:

Egenkapital (indre værdi) pr. overtagelsesdagen ca.	8.558.904
Tillæg	1.298.182
Ialt	9.857.086

2.5. Købesummen fastlægges endeligt indenfor 14 dage efter overtagelsesdagen, idet der reguleres for indvundne renter og eventuelt afholdte omkostninger. Købesummen reguleres yderligere for eventuelle afvigelser fra de i punkt 2.3 nævnte skatter, således at de i punkt 2.4 nævnte tillæg fortsat udgør 85 % af disse. Sælgers revisor forsyner balance og driftsregnskab med revisionspåtegning senest 14 dage efter overtagelsesdagen [..]

11. Købers forpligtelser:

11.1. Køber og direktør C indestår for, at selskabet erhverves med fortsat drift for øje i mindst 2 år fra købstidspunktet, samt at selskabets i aftalen særskilt specificerede forpligtelser vedrørende skat - skyldig eller udskudt skat - behørigt berigtiges, f.eks. ved at køber lægger en ny aktivitet ind i selskabet, således at den skattemæssige påvirkning heraf neutraliserer skatten for indeværende og de nærmest følgende indkomstår. [..]"

Det følgende drejer sig om forelagte oplysninger vedrørende overdragelsen af F2 ApS under navneændring fra Tandlægeselskabet F3 ApS, senere F1 ApS, til F1 ApS.

Aftalen herom af 18. maj 1993 er sålydende:

"Undertegnede

B [..]

F1 ApS [..]

har om købers overtagelse af den sælger tilhørende samlede nominelle indskudskapital stor kr. 80.000,00 i F2 ApS under navneændring fra Tandlægeselskabet F3 ApS [..] indgået neden- nævnte anpartsoverdragelsesaftale.

1. Overtagelse

1.1. Overtagelsen finder sted dags dato på grundlag af den af selskabets revisor ligeledes pr. dags dato udarbejdede balance.

1.2. Selskabets balance dags dato har følgende indhold:

Egenkapital	Kr.	1.809.270
Aktuel skat incl skat for skatteåret 1993/94	Kr.	403.180	[..]

2. Købesummens fastsættelse

2.1. Købesummen for indskudskapitalen i selskabet fastsættes til selskabets indre værdi (Egenkapitalen) i henhold til ovennævnte balance med tillæg af 60 % af den aktuelle skat for skatteåret 1994/95 og 10 % af den aktuelle skat for skatteåret 1993/94.

2.2. Købesummen for indskudskapitalen kan herefter opgøres som følger:

Egenkapital Kr. 1.809.270,00	kurs	100	Kr.	1.809.270,00
Skatteåret 93/94 Kr. 178.828,00	kurs	10	Kr.	17.883,00
Skatteåret 94/95 Kr. 224.352	Kurs	60	Kr.	134.611,00
Købesum i alt			Kr.	1.961.764,00

Som anført i købesummen for anparterne i selskabet betaler køber bl.a. for skatterne i selskabet også for regnskabsåret 1992.

Det er således sælger uvedkommende, om en forlængelse af regnskabsåret kan gennemføres. Hvilket betyder at der ikke sker reduktion i købssummen for anparterne såfremt dette - uanset af hvilken årsag - ikke kan gennemføres. [..]

4. Købesummens berigtigelse

4.1. Den opgjorte købesum, Kr. 1.961.764,00 berigtiges kontant d 18.05.1993 ved at købesummen erlægges ved en banknoteret check. Købesummens betaling sker betinget af, at der fra selskabets pengeinstitut sker overlevering af selskabets aktiver kr. 2.212.450,00 til køber, ligeledes på en banknoteret check udstedt til F2 ApS under navneændring fra Tandlægeselskabet F3 ApS [..]

5. Anpartshaverfortegnelse, protokoller, ekstraordinær generalforsamling m.v. [..]

5.4. Så snart køber har erlagt købesummen, afholdes ekstraordinær generalforsamling med følgende dagsorden:

[..]	2.	Nyvalg af direktion/bestyrelse
	3.	Nyvalg af generalforsamlingsvalgt revisor
	4.	Ændring af navn efter købers ønske
	5.	Ændring af hjemsted
	6.	Ændring af vedtægter

Kopi af protokollat fra den ekstraordinære generalforsamling, kopi af anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende de foretagne ændringer [..] fremsendes til sælger umiddelbart efter den ekstraordinære generalforsamling, hvilket skal være afsendt senest den 18.05.1993.

5.5. Køber forpligter sig til straks at anmelde de besluttede ændringer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt til at foretage den fornødne ændringsanmeldelse til skattevæsenet.

Når køber har modtaget ændringsanmeldelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremsendes kopi heraf straks til sælger. [..]

5.7. Køber er gjort bekendt med, at selskabets regnskabsår udløber den 30.04.93, således at køber udfærdiger årsregnskab og indgiver selvangivelse for regnskabsåret. For regnskabsåret 30.04.1992 medfølger godkendt regnskab samt bilag til selvangivelsen. [..]

7. Sælgers garanti [..]

7.7. Køber er i enhver henseende ansvarlig for dispositioner, der foretages efter overtagelsesdagen.

8. Salg betinget af købesummens betaling

8.1. Nærværende salg af anparter er betinget af den foreløbigt opgjorte købesums betaling således at ejendomsretten forbliver hos sælger indtil den foreløbige købersum er erlagt.

Det er yderligere et vilkår for overtagelsen af anparterne, at sælger i samme øjeblik som købesummen for anparterne erlægges betaler kontant for mellemregningskontoen og gældsbrev som anført i perioderegnskabet af 17. maj 1993, i alt 1.669.962,00 [..]

11. Købers indeståelse vedrørende selskabets skat

11.1. Køber indestår sælger for, at selskabet[s] i aftalen særskilt specificerede forpligtelser vedrørende skat - skyldig eller udskudt skat - behørigt berigtiges, f.eks. ved at køber lægger en ny aktivitet ind i selskabet, således at den skattemæssige påvirkning heraf neutraliserer skatten for indeværende og de nærmest følgende indkomstår. [..]"

Af selskabets balance pr. 18. maj 1993 fremgår det, at dets eneste aktiv var likvid beholdning og tilgodehavender på i alt 2.212.622 kr. Selskabets egenkapital udgjorde 1.706.999 kr., og passiverne udgjordes af selskabsskatter på i alt 505.623 kr., heraf "Selskabsskat af perioderegnskabet" 84.235 kr.

Samme dag udstedte sagsøgte 2) mod et gebyr på 20 kr. en check på købesummen, 1.961.764 kr.

Ligeledes samme dag udstedte sagsøgte 1)'s bankforbindelse, A/S H-banken i N-BY, en check stilet til Tandlægeselskabet F3 ApS på 1.669.962 kr. svarende til den i aftalen nævnte indbetaling. Ligeledes samme dag udstedte A/S H-banken en check stilet til F1 ApS på 542.488 kr. svarende til forskellen mellem de i aftalen nævnte aktiver, 2.212.450 kr., og indbetalingen på 1.669.962 kr.

Ligeledes samme dag skete der i overensstemmelse med aftalen ændringer af selskabets vedtægter, hjemsted, valg af ny direktør og revisor, hvilket blev anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen påførte anmeldelsen stempel om modtagelse den 25. maj 1993.

Sagsøgte 2) har udfærdiget følgende redegørelse vedrørende sin konto med F1 ApS:

"Oversigt over transaktioner på konto 5214 ... i A-Banken A/S, S-by afdeling i dagene 17.-19. maj 1993

Kontohaver: F1 ApS (tegningsberettiget C)

Transaktionsrækkefølgen er opstillet på basis af de bogføringstidspunkter som kan aflæses af bankens bogføringsjournaler. For så vidt angår indbetalinger foretaget ved kassen, hvilket gælder alle de anførte checkindbetalinger, er der tale om realtid ( eller i hvert fald en tilnærmet realtid) som betyder at indbetalingerne rent faktisk er foretaget på de anførte tidspunkter, hvorfor det kan fastslås, at D (JM) fysisk har været i banken på de anførte tidspunkter.

Udbetalinger, her primært JM's køb af bankchecks, bogføres i såkaldte "baggrundsbatch" hvilket betyder at bogføringen normalt er sket på et senere tidspunkt end det faktiske tidspunkt hvor pågældende check er udstedt og udleveret til JM.

I lyset af senere fremkommet viden om formålet med de foretagne ind- og udbetalinger, er det lagt til grund at udbetalinger (checkudstedelser) til et givet selskabskøb altid er blevet foretaget før der er modtaget en indbetaling vedrørende pågældende selskab.

Oversigten er således nærmest at opfatte som et korrigeret og kommenteret kontoudtog som efter bedste overbevisning og efter foreliggende oplysninger viser den faktiske transaktionsrækkefølge.

Det bemærkes at der i oversigten er benyttet oplysninger som ikke forelå for banken i 1993, men er kommet til bankens kundskab fra 1994 og efterfølgende, bl.a. sammenhængen mellem udstedte og modtagne checks. [..]"

Redegørelsen indeholder derpå følgende opstilling. Kolonnerne "Saldo if. kontoudskrift (korrigeret)" og "Disponibelt beløb" svarer til, hvad der henholdsvis efter sagsøgerens og efter de sagsøgtes opfattelse reelt indestod på kontoen.

"Hændelse	Saldo if. kontoud- skrift (korrigeret)	Disponibelt beløb
Den 17. maj 1993 Saldo ved dagens begyndelse i kontohavers favør	325,48	325,48
Indbetalt af JM kr. 7.860.000,- 7.860.325,48 [..]	7.860.325,48
Udstedt bankchecks på JM's anmodning ved træk på kontoen:
kr.790.684,00 til E (Fotograf E ApS)	7.069.641,49	7.069.641,49
kr.522.271,00 til G (F11 ApS)	6.547.370,48	6.547.370,48
Checkene udleveret til JM uden betingelser af nogen art fra bankens side. JM har ikke oplyst formål. Den 18. maj 1993 Om morgenen kl. 8.51 modtager S-by afd. en telefax fra D-Bank, A-by afd. med kopi af en check på kr. 2.500.000,- som D-Bank har afsendt for regning F12 ApS til kredit for F1 ApS' konto i S-by afd. Beløbet har været medregnet i det beløb F1 kunne disponere over den 18/5, selv om checken fra D-Bank først er fysisk modtaget med posten den 19/5 og bogført denne dato (se 19/5)	6.547.370,48	9.047.370,48
Omkring kl. 11.00 kommer JM i S-by afd. medbringende to checks som indsættes på kontoen:
kr.909.128,00 udstedt af D-Bank, Æ-by til Fotograf E ApS	7.456.498,48	9.956.498,48
kr.608.163,00 udstedt af D-Bank, L-by til F11 ApS	8.064.661,48	10.564.661,48
Begge indsætninger er bogført kl. 11.07. JM foreviser dokumentation for at han er tegningsberettiget i de to selskaber checkene er udstedt til i form af anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Herefter anmoder JM om udstedelse af en bankcheck ved træk på kontoen: kr.8.995.338,00 (+ gebyr kr. 20,00) udstedt til F13. (F13 ApS)	- 930.696,52	1.569.303,48
Checken udleveres til JM ligesom anført under 17/5 Omkring kl. 12.45 kommer JM igen i S-by afd. medbringende en check som indsættes på kontoen:
kr.8.794.361,00 udstedt af J-Bank til F13 ApS c/o F1 ApS	7.863.664,48	10.363.664,48
Indsætningen er bogført kl. 12.48. JM foreviser dokumentation for tegningsberettigelse i lighed med det ovenfor anførte. Herefter anmoder JM om udstedelse af to bankchecks ved træk på kontoen:
kr.3.694.760,00 ( + gebyr kr.20,00) udstedt til F14 (Tandlægeselskabet F14 ApS)	4.168.884,48	6.668.884,48
kr.4.910.605,00 ( + gebyr kr. 20.00) udstedt til I (F15 A/S)	- 741.740,52	1.758.259,48
Checkene udleveres til JM ligesom anført under 17/5 Omkring kl. 14.00 kommer JM for 3. gang denne dag i banken medbringende to checks som indsættes på kontoen:
kr.3.944.386,00 udstedt af D-Bank til Tandlægeselskabet F14 ApS	3.202.645,48	5.702.645,48
kr.5.248.162,00 udstedt af D-Bank til F15 A/S	8.450.807,48	10.950.807,48
Indsætningerne er bogført kl. 14.05 JM foreviser dokumentation for tegningsberettigelse i begge selskaber i lighed med det ovenfor anførte. Herefter anmoder JM om udstedelse af tre bankchecks ved træk på kontoen:
kr. 1.961.764,00 (+ gebyr kr. 20,00) udstedt til F3 (Tandlægeselskabet F3 ApS)	6.489.023,48	8.989.023,48
kr. 1.312.063,00 (+ gebyr kr. 20,00) udstedt til F16 (Tandlægeselskabet F16 ApS)	5.176.940,48	7.676.940,48
kr. 4.439.351,00 udstedt til J (F17 ApS)	737.589,48	3.237.589,48
Checkene udleveres til JM ligesom anført under 17/5 [..] Den 19. maj 1993 Indbetalt i check kr. 2.500.00,00 udstedt af D-Bank på foranledning af F12 (modtaget med posten - se foran under 18. maj). Bogført kl. 9.45	4.713.606,48	4.713.606,48

[..]"

Den 19. maj 1993 posterede sagsøgte 2) begge de af A/S H-banken udstedte checks på sin konto med F1 ApS.

Efter at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde begæret selskabet tvangsopløst, afsagdes der den 15. marts 1994 konkursdekret over selskabet.

Af en redegørelse i henhold til konkurslovens § 116 fremgår det, at der ikke er registreret aktiver i sagsøgerens bo.

Parterne er enige om, at det under domsforhandling af en anden retssag, der var anlagt af F1 ApS under konkurs mod D og sagsøgte 2) i nærværende sag, den 4. oktober 2000 i Østre Landsret af D og dennes revisor blev forklaret, at anpartsoverdragelsesaftalen af 30. april 1993 om salget af F8 ApS til F1 ApS "blev oplæst på et møde i A-Banken den 30. april 1993", og at nedennævnte vidne, bankfuldmægtig hos sagsøgte 2) K, under samme retsmøde forklarede, at "hun ikke kunne huske, at aftalen blev oplæst på mødet, og hun forklarede, at hun ikke kunne huske at have set aftalen".

Sagsøgerens påstandsbeløb svarer til overskudsselskabets skyldige, ikke betalte selskabsskat for skatteårene 1993/94, 1994/95 og 1995/96 eksklusiv kontrollovstillæg og renter efter selskabsskatteloven og til de i selskabets regnskaber på overdragelsestidspunktet afsatte midler til betaling af selskabsskat.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgte 1) og vidneforklaring af bankfuldmægtig hos sagsøgte 2) K.

B har forklaret, at han har drevet tandlægevirksomhed siden 1964, i begyndelsen som firma og siden i selskabsform. I begyndelsen af 1980'erne likviderede han sit tandlægeselskab og solgte driftsaktiviterne til et nyt. Baggrunden var, at han ønskede at kapitalisere den oparbejdede goodwill. Man talte om, at goodwill burde kapitaliseres omtrent hvert syvende år. I 1993 havde han ejet sit seneste selskab i seks år, og han overvejede derfor at sælge det i løbet af et års tid. Omkring den 10. maj 1993 oplyste selskabets revisor imidlertid, at der forventedes en stramning af skattelovgivningen, og at det ville være hensigtsmæssigt at overstå salget af selskabet inden lovændringen. Sagsøgtes selskab var således ikke under likvidation på daværende tidspunkt. Revisor nævnte under en telefonsamtale, at han havde kontakt til købere, der var interesserede i selskabet, og at han allerede havde køber på hånden. Revisor sagde ikke noget om, hvad sagsøgte kunne forvente at tjene på handlen. Han var vant til at følge revisors råd. Der blev aftalt et møde den 18. maj 1993 kl. 15.30 i A/S H-banken i N-by.

I mødet deltog en bankprokurist, en repræsentant for revisor, sagsøgte og en kvinde, L, der viste sig at være gift med M. Aftalen om overdragelse af F2 ApS under navneændring fra Tandlægeselskabet F3 ApS til F1 ApS blev ikke læst op eller gennemgået under mødet. Vilkårene var aftalt i forvejen, og revisor havde gennemgået dem. Sagsøgte husker ikke, om han i forvejen havde modtaget udkast til aftalen. Prisen lå fast og blev ikke diskuteret. L medbragte en check og et færdigt dokument. Da aftalen var underskrevet, spurgte han som led i almindelig konversation, om køberen havde erhvervet mange selskaber. Det bekræftede L, og hun sagde, at køberen havde den fornødne finansielle baggrund. Det blev også sagt, at køberen havde aftagere, der ville igangsætte projekter, som involverede skattemæssige afskrivninger. Der blev imidlertid ikke gået i detaljer på dette punkt. Betalingerne blev ordnet med checks, hvilket han dengang ikke hæftede sig ved.

Det var vel L, der ved denne lejlighed instruerede A/S H-banken om udfærdigelse af checks, men han husker ikke, hvad der blev sagt. Han blev beskattet af avancen ved salget af F2 ApS under navneændring fra Tandlægeselskabet F3 ApS, men han erindrer ikke satsen. Den kan have været 25 % eller 30 %.

K har forklaret, at hun har været ansat hos sagsøgte 2) siden 1962. I 1988 blev hun bankbestyrer i sagsøgtes 2)'s Nørrebro afdeling, og fra omkring den 1. februar 1993 var hun bestyrer i S-by afdeling. Vidnet hørte først om F1 ApS og M i slutningen af april samme år. Vidnet kendte i forvejen D fra sin tid i Nørrebro afdeling. D likviderede dengang et selskab. Han var udelukkende indlånskunde, og hans indestående var stort, sikkert mere end 10 mio. kr. Hun havde ingen indsigt i hans forretninger. Den 30. april 1993 gav han hende instruks om at udfærdige en check til Centra Finans ApS, hvorpå afdelingen for D skulle modtage et beløb fra Aktieselskabet N-Bank. Instruksen blev givet under et møde denne dag, vist kl. 14, i S-by afdeling. Mødet var aftalt i forvejen. D, hans revisor, L og vidnet deltog i mødet. Vidnet vidste ikke helt konkret, hvad overførslerne af penge dækkede over. Det var vist noget med, at L, dvs. F1 ApS, købte F8 ApS af D. Hun så ikke anpartsoverdragelsesaftalen af 30. april 1993 om salget af selskabet.

Under mødet hørte hun ikke nogen gennemgå aftalen. Hun havde på forhånd fået at vide, hvilke pengemæssige transaktioner hun skulle foretage; hun hæftede sig ikke nærmere ved baggrunden for dem. Mødet varede vist 10 - 15 minutter. Hun husker ikke, hvad der passerede, fordi hun var optaget af at udfærdige check og modtage penge. Man var gået ind i vidnets kontor, et lukket lokale med mødebord. De andre sad ved bordet, men vist ikke vidnet, der gik til og fra. De andre talte sikkert sammen, men vidnet husker ikke, hvad der blev sagt. Når en bank trækker penge på en anden bank, sker det efter forudgående telefonisk aftale. Når trækket er godkendt af den anden bank, har man beløbet med det samme. Beløbet fra Aktieselskabet N-Bank blev straks sat ind på Ds konto. Checken til F1 ApS lød på 10.166.656 kr. Vidnet går ud fra, at hun sikrede sig, at der var dækning hos D, inden hun udfærdigede checken. Checken blev indsat på afdelingens konto med F1 ApS.

M var ikke kunde i afdelingen forud for den 30. april 1993, men han boede i nærheden og fandt det praktisk at oprette en konto. Han sagde ikke, hvad han ville bruge kontoen til. Vidnet husker ikke, om den blev oprettet i forbindelse med selve mødet den 30. april 1993. Senere kom det på tale at lave en udenlandsk bankoverførsel for M. Banken skal i et sådant tilfælde have oplysning om, hvad pengene skal bruges til. M fortalte da, at han handlede med cigaretter på Malta. Vidnet følte ingen anledning til at udspørge ham nærmere. I det hele taget snakkede de kun om vind og vejr, aldrig om selskabshandel. Der blev ikke givet skriftlige instrukser om selskabshandel i perioden fra den 30. april til den 18. maj 1993. Ms konto - dvs. konto 100... med F1 ApS - var uden ret til overtræk, og han overtrak den aldrig. Kontoens saldo fra den 13. til den 17. maj 1993 udviste ganske vist ifølge udskriften en debet på 790.358,52 kr., og saldoen den 17. maj 1993 var ligeledes en debet, nu på 1.312.629,52 kr.

Disse negative saldi er ikke relevante, idet bogføringen skete i "baggrundsbatch"; banken lå stedse inde med bilag, der ville udligne det tilsyneladende overtræk. Det er blot et spørgsmål om teknik. Kontoen var forsynet med betegnelsen "Folio Særaftale", hvilket nok indebar, at forrentningen var højere end den typisk lave foliosats. Af såkaldte aftalemidler kunne indskyderen dengang få op til 10 - 12 %. Der er rigtigt nok vedrørende F1 ApS i afdelingen foretaget en række ensartede transaktioner, som indebar udstedelse og modtagelse af store checks. Men vidnet forbandt ikke checkene med hinanden. Banken betingede sig aldrig, at der kom penge ind, før man udstedte checks. M indfandt sig i afdelingen og indsatte checks, men vidnet husker ikke, hvem disse checks var udstedt til.

Den 18. maj 1993 var hun på arbejde i S-by afdeling. Hun talte ganske givet med M denne dag. Der var dækning for alt, hvad han foretog sig. Hun var ikke klar over, hvad transaktionerne dækkede over, og hun spurgte ikke. Man kan ikke uden videre krydsforhøre kunderne. Kl. 8.51 modtog man en telefax fra D-Bank med kopi af en check på 2,5 mio. kr., som den pågældende bank havde afsendt for regning F12 ApS til kredit for F1 ApS' konto med afdelingen. Ved at fremsende kopi på denne måde med telefax bekræftede D-Bank, at de pågældende penge var til rådighed. Vidnet kan ikke svare på, hvorfor sagsøgte 2) ikke blot trak beløbet, 2,5 mio. kr., på D-Bank. Det afgørende er imidlertid, at der ikke på noget tidspunkt var tale om overtræk på konto 100... med F1 ApS. Når banker indbyrdes har sagt god for et beløb, som det skete, kan kunden disponere.

Dagen i forvejen var der på Ms anmodning udstedt bankchecks henholdsvis til E på 790.684 kr. og til G på 522.271 kr. Hun hæftede sig ikke ved nogen særlig sammenhæng, da M den 18. maj 1993 omkring kl. 11 indfandt sig i afdelingen med to checks henholdsvis til Fotograf E ApS på 909.128 kr. og til F11 ApS på 608.163 kr. Hun så heller ingen sammenhæng mellem den check på 8.995.338 kr., der blev udstedt til F13 kl. 11.07, og den check på 8.794.361 kr. til F13 ApS c/o F1 ApS, som M afleverede til indsættelse omkring kl. 12.45. Det samme gjaldt den check på 3.694.760 kr., som blev udstedt kl. 12.48 til F14, og den check på 3.994.386 kr. til Tandlægeselskabet F14 ApS, som blev afleveret kl. 14. Selv om der i sidstnævnte tilfælde kun gik fem kvarter, "løb mine tanker ikke i de baner". Hun huskede ganske enkelt ikke på de checks, som hun så i løbet af dagen. Hun havde for øvrigt ikke dengang hørt ret meget om selskabshandel; handlen med F8 ApS var et enkeltstående tilfælde.

Hun opfattede Ms henvendelser som almindelige tilfælde, hvor en erhvervsdrivende indsætter checks i sin bank.

Vidnet husker ikke debetbilaget af 18. maj 1993 på 1.961.784 kr. vedrørende købesummens betaling. Der har ikke været forevist legitimation, da checken på 542.488 kr. blev indsat på afdelingens konto 100... med F1 ApS. Checken var jo stilet til dette selskab. Da checken på 1.669.962 kr. til Tandlægeselskabet F3 ApS blev indsat på samme konto, fik man ikke forevist anden dokumentation end anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette var tilstrækkelig legitimation, for det var jo angivet, at M var tegningsberettiget. Vidnet interesserede sig for den side i anmeldelsen, hvor det var anført, at M kunne tegne det selskab, hvis navn stod på checken. Hun hæftede sig ikke ved, hvad der i øvrigt stod i anmeldelsen. Hun har ikke modtaget oplysninger om sagsøgte 1), herunder hvad han skulle bruge pengene til. Vidnet har aldrig set aftaler i forbindelse med vedkommende selskabsoverdragelser, altså heller ikke aftalen om overdragelse af F2 ApS under navneændring fra Tandlægeselskabet F3 ApS til F1 ApS. Vidnet har ikke set selskabernes regnskaber.

Det var i det store og hele udelukkende hende, der betjente M i S-by afdeling. Han kan uden hendes vidende være gået direkte til kassen med checks. Hun fandt ikke før i sommeren 1993 ud af, hvad han foretog sig. TV satte hans navn i forbindelse med selskabstømning. På dette tidspunkt var hans kundeforhold med banken imidlertid ophørt. Kontoforholdet med F1 ApS ophørte på foranledning af kurator i dette selskabs konkursbo.

Parternes argumenter

Sagsøgeren har over for sagsøgte 1) gjort gældende, at salget af F2 ApS under navneændring fra Tandlægeselskabet F3 ApS den 18. maj 1993 til F1 ApS ikke havde karakter af en normal forretningsmæssig disposition. Sagsøgte 1) opnåede således ved salget en merpris i forhold til selskabets indre værdi på 152.494 kr., der i overdragelsesaftalen var beregnet som kurs 10 af skatten for skatteåret 1993/94 og kurs 60 af skatten for skatteåret 1994/95. Sagsøgte havde derfor ved salget en særlig anledning til at være opmærksom på skattevæsenets interesser. Købesummens betaling var betinget af, at der fra selskabets pengeinstitut samtidig skete overlevering af selskabets aktiver til køberen. Det fremstod derfor ved salget som en nærliggende mulighed, at selskabet blev erhvervet for selskabets egne midler, og at skattevæsenets tabsrisiko derfor var særlig stor. Da sagsøgte 1) ved salget ikke gjorde noget reelt for at afværge skattevæsenets tabsrisiko, er denne sagsøgte erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab.

Sagsøgeren har over for sagsøgte 2) gjort gældende, at denne sagsøgte ved salget på uforsvarlig måde medvirkede til den ulovlige selvfinansiering. Sagsøgte 2) var bekendt med, at banken medvirkede ved en selskabshandel, og at købesummens betaling fra køberens konto var betinget af, at selskabets midler samme dag blev indbetalt på køberens konto. Sagsøgte 2) var derfor bekendt med, at betalingerne af henholdsvis købesummen og selskabets midler var indbyrdes forbundne, og at de som helhed dannede grundlaget for køberens betaling for overskudsselskabet. Da sagsøgte 2) ved salget ikke gjorde noget for at afværge skattevæsenets tabsrisiko ved den ulovlige selvfinansiering, er sagsøgte 2) erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab.

Sagsøgte 1) har over for sagsøgeren til støtte for den principale påstand i første række gjort gældende, at han ikke har handlet culpøst ved overdragelsen af selskabet. Det bestrides således, at han i forbindelse med handlen har tilsidesat en ham muligt påhvilende omsorgspligt over for selskabets kreditorer, herunder skattevæsenet. Han har handlet sædvanligt, forretningsmæssigt i forbindelse med overdragelsen, når henses til, at der forelå kontanthandel. Ved de i overdragelsesaftalen stipulerede vilkår har han truffet alle normale forholdsregler til sikring af selskabskreditorernes interesser, herunder også skattevæsenets. Henset hertil bestrides det, at han kunne eller burde forudse, at der kunne være risiko for, at kreditorerne ville lide tab. Når dette alligevel skete, skyldes det ikke hans forhold, ligesom tabet ikke var påregneligt for ham. Det bestrides således, at der foreligger kausalitet og adækvans mellem hans handlemåde i forbindelse med overdragelsen og det senere konstaterede tab. Sagsøgeren har bevisbyrden for, at han er ansvarlig. Bevisbyrden ikke er løftet.

I anden række har sagsøgte 1) gjort gældende, at der ikke i nærværende sag kan anses at foreligge overtrædelse af selvfinansieringsforbuddet, jf. den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2. På køberens konto indestod tilstrækkelige midler til dækning af købesummen

I tredje række har sagsøgte 1) gjort gældende, at ansvar for tilsidesættelse af selvfinansieringsforbuddet påhviler sagsøgte 2) (i forening med køberen). Sagsøgte 2) har uberettiget indløst checken på selskabets midler, da sagsøgte 2) ikke har haft fornødent grundlag for at anse endossenten M som legitimeret for det købte selskab og navnlig ikke legitimeret til at udbetale/udlodde selskabets midler til det købende selskab, moderselskabet F1 ApS. Der kan således ikke pålægges sagsøgte 1) en art medvirkensansvar baseret på almindelige erstatningsregler med relation til overtrædelse af selvfinansieringsforbuddet, når denne ikke beror på dispositioner truffet af ham, men på lovstridige dispositioner truffet af sagsøgte 2). Det afgørende i så henseende bør være, at sagsøgte 1) ikke har tilsidesat sin omsorgspligt under de foreliggende omstændigheder. Konsekvensen heraf bør være enten, at sagsøgte 2) pålægges den i lovens § 84, stk. 5, omhandlede objektive hæftelse eller, at sagsøgte 2) gøres eneansvarlig for sagsøgerens tab.

I fjerde række har sagsøgte 1) gjort gældende, at overkursens størrelse i nærværende sag er så beskeden som 30 i forhold til de i selskabet afsatte skatter (152.494 kr./505.623 kr. = 30,2 %), hvorved overdragelsen og den i forbindelse hermed erlagte overkurs må anses som forretningsmæssig, når henses til køberens rentefordel af de afsatte skatter indtil disses forfald, og køberens sparede omkostninger til stiftelse af nyt selskab, respektivt køb af skuffeselskab. Der er ikke er ydet vederlag for den afsatte skat af perioderesultatet 84.235 kr. Sættes overkursen i relation til selskabets egenkapital, udgør den kun 8 % heraf.

Til støtte for sin subsidiære påstand over for sagsøgeren har sagsøgte 1) gjort gældende, at hans ansvar må bedømmes efter graden af den af ham udviste culpøse adfærd, der under de foreliggende omstændigheder må anses som beskeden.

Til støtte for friholdelses- og frifindelsespåstandene over for sagsøgte 2) har sagsøgte 1) gjort gældende, at sagsøgte 2) må anses som den, der reelt har overtrådt selvfinansieringsforbuddet ved i strid med hans forudsatte sikring herimod uberettiget at have indløst checken på selskabets midler og indsat hele checkbeløbet på køberens konto. Sagsøgte 2) har herved handlet i strid med checklovens § 38, stk. 3, da checken var krydset. Alene sagsøgte 2) har haft det fulde overblik over bevægelserne på køberens konto. Derfor har sagsøgte 2) eller burde sagsøgte 2) have indset, at den foreliggende og andre tilsvarende selskabshandler foretaget i løbet af den relativt kortvarige periode fra 30. april til 18. maj 1993 blev finansieret via selskabernes egne midler. Forevisning af anmeldelsesblanketten gav ikke sagsøgte 2) føje til at indløse checken på selskabets midler som sket. Checkens udformning burde have foranlediget sagsøgte 2) til at sikre, at checkbeløbet blev holdt adskilt fra det købende selskabs midler, indtil der forelå tilstrækkelig dokumentation for Ms tegningsberettigelse i form af tegningsudskrift, generalforsamlingsprotokollat eller lignende.

Den 18. maj 1993 bar blanketten ikke stempel om modtagelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Sagsøgte 2) har over for sagsøgeren gjort gældende, at denne sagsøgte ikke har handlet ansvarspådragende. Sagsøgte 2) har alene optrådt som kontoførende pengeinstitut for F1 ApS og har i den forbindelse alene efterkommet sædvanlige anmodninger om udstedelse af bankcheck ved trækning på selskabets konto og indsættelse af checkbeløb på selskabets konto. F1 ApS havde på tidspunktet for købet af selskabet midler til, at der kunne udstedes bankcheck ved trækning på selskabets konto af den størrelsesorden, som faktisk skete. Der foreligger derfor ikke selvfinansiering, idet F1 ApS på dagen for købet rådede over fuldt tilstrækkelige midler til at finansiere købesummen. På transaktionstidspunkterne og i tiden derefter havde sagsøgte 2) intet kendskab til, hvad transaktionerne vedrørte. Sagsøgte 2) havde endnu mindre kendskab til grundlaget for gennemførelse af den selskabshandel, som har fundet sted. Sagsøgte 2) modtog således ikke kopi af anpartsoverdragelsesaftalen eller af andre dokumenter af betydning for selskabshandlen. Sagsøgte deltog på intet tidspunkt i eventuelle drøftelser mellem sagsøgte 1) og dennes rådgivere og køberen.

Sagsøgte 2) har over for sagsøgeren subsidiært gjort gældende, at sagsøgte 2) hverken havde anledning til eller mulighed for at konstatere en overtrædelse af selskabslovgivningens selvfinansieringsforbud. Sagsøgte 2) havde ikke kendskab til og burde ej heller have haft kendskab til, at det var et overskudsselskab, der blev handlet. At sagsøgte 2) forud for sagsøgte 1)'s salg af selskabet foretog transaktioner i forbindelse med, hvad der har vist sig at være selskabshandler, er uden betydning for sagsøgte 2)'s ansvar.

Til støtte for friholdelses- og frifindelsespåstandene over for sagsøgte 1) har sagsøgte 2) gjort gældende, at sagsøgte 1) er ansvarlig over for sagsøgeren. Sagsøgte 2) har på ingen måde handlet i strid med checklovgivningen. Ved fordeling af erstatningsbyrden efter erstatningsansvarslovens § 25 er sagsøgte 1) nærmest til at bære tabet og skal bære det fuldt ud. Ved opgørelse af regresmellemværendet skal sagsøgte 1) forlods fralægge sig den berigelse, som han har opnået. Der skal endvidere tages højde for, at sagsøgte 1) har haft en betydelig skattebesparelse ved at sælge anparterne den 18. maj 1993, idet der blev vedtaget en væsentlig skærpelse af reglerne for beskatning af hovedaktionærer med virkning fra den 19. maj 1993.

Begrundelse og konklusion

Salget af overskudsselskabet var ikke en normal forretningsmæssig disposition. Sagsøgte 1) opnåede en betydelig merpris på 152.494 kr., der i overdragelsesaftalen var beregnet som kurs 10 af skatten for skatteåret 1993/94 og kurs 60 af skatten for skatteåret 1994/95. Merprisen modsvaredes ikke af mulige udsigter til omkostningsbesparelse og kapitalanbringelse uden elimineret eller udskudt skattebyrde. Sagsøgte 1) havde en særlig omsorgspligt over for skattevæsenet som tvangskreditor. Det var nærliggende, at selskabet blev erhvervet for egne midler, fordi købesummens betaling var betinget af, at der fra selskabets pengeinstitut samtidig skete overlevering af selskabets aktiver til køberen. Skattevæsenets tabsrisiko fremstod som særlig stor. Sagsøgte 1) gjorde intet reelt for at afværge risikoen og er derfor erstatningsansvarlig for tabet. Herefter tages sagsøgerens påstand over for denne sagsøgte til følge.

Vidneforklaringen lægges til grund. Uanset at sagsøgte 2) før overdragelsen havde et vist almindeligt kendskab til handlen med overskudsselskaber og i perioden fra den 30. april til den 19. maj 1993 i 16 tilfælde ekspederede transaktioner i forbindelse med de opkøb, som F1 ApS foretog, kan det ikke fastslås, at banken på grundlag af foreliggende oplysninger havde eller burde have kendskab til, hvad formidlingen af betalinger i forbindelse med denne sag dækkede over. Det er ikke godtgjort, at sagsøgte 2) har udvist ansvarspådragende forhold, ej heller i forbindelse med erhvervelsen af checks. Herefter tages denne parts frifindelsespåstande til følge.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte 1), B, skal til sagsøgeren, F1 ApS under konkurs ved kurator, advokat A1, betale 505.623 kr. med procesrente fra den 22. oktober 1997 samt 40.000 kr. i sagsomkostninger.

Sagsøgte 2), A-Banken A/S, frifindes. Sagsøgeren og sagsøgte 1) skal hver især til sagsøgte 2) betale 20.000 kr. i sagsomkostninger.

Det idømte skal betales inden 14 dage.