Afsagt af dommerne:

3 dommere

Parternes påstande

Sagsøgeren, vognmand A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende,

1.
at sagsøgeren ikke hæfter for den ikke indbetalte A-skat vedrørende D for perioden 1. juni til 30. november 1994, og
2.
at sagsøgeren ikke hæfter for den beregnede A-skat for samme for perioden 1. december 1995 til 31. januar 1996.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen angår

Sagsøgeren er selvstændig taxavognmand og har i en periode blandt andre haft D ansat som chauffør.

På baggrund af Københavns Skatteforvaltnings skrivelse af 29. oktober 1993 til sagsøgeren (en såkaldt fritagelseserklæring) undlod sagsøgeren at indeholde A-skat for D i perioden 1. oktober 1993 til 31. maj 1994. Af erklæringen fremgik.

"Navn: D

Adresse: ..., 261 43 Landskrona, Sverige.

Det meddeles herved, at der i perioden 01.10.93-31.05.94 ikke skal tilbageholdes A-skat hos ovennævnte.

Denne meddelelse har kun gyldighed over for den arbejdsgiver m.v., til hvem den er stilet, og kun for den anførte periode.

Meddelelsen skal efter indkomstmodtagerens eventuelle fratræden fortsat opbevares som dokumentation for, at der med rette ikke er tilbageholdt A-skat.

A-indkomst, der er fritaget for skattetræk, skal alligevel medtages på den årlige oplysningsseddel. Om bogføringen henvises til vejledningen "SKATTETRÆK".

Fritagelsen for skattetræk har kun gyldighed, sålænge ovennævnte person har bopæl i det land, som er anført på denne blanket. Direktoratet bedes underrettet om evt. flytning til et andet land."

Sagsøgeren havde endvidere i henhold til en fritagelseserklæring fra Frederiksberg Kommunes Skattedirektorat undladt at indeholde A-skat for en anden ansat.

Af Told og Skats vejledning til arbejdsgivere og andre, der skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, "Skattetræk 1994", som sagsøgeren havde modtaget, fremgik bl.a.:

"...

Særregler for grænsegængere mellem Sverige og Danmark.

Der er særlige regler for beskatning af såkaldte grænsegængere mellem Danmark og Sverige. Som grænsegængere betragtes personer, der regelmæssigt, (dvs. mindst én gang om ugen) opholder sig på deres bopæl i det ene land, men som normalt udfører arbejde i det andet land. Reglerne finder også anvendelse for personer, der på grund af sygdom, særlig tjeneste eller lignende er forhindret i at besøge hjemmet i en periode.

...

Lønindtægt, som en i Sverige bosat grænsegænger oppebærer i Danmark, skal normalt ikke beskattes her.

Arbejdsgiveren kan kun undlade at foretage skattetræk efter de sædvanlige regler, hvis den kommunale skatteforvaltning har udstedt en fritagelseserklæring for lønmodtageren. En sådan fritagelseserklæring gælder kun for ét kalenderår, og skal fornys hvert år.

...

Tvivlsspørgsmål om pligten til at foretage skattetræk

Tvivlsspørgsmål vedrørende pligten til at indeholde A-skat bør altid forelægges told- og skatteregionen.

Undlades skattetræk, hvor dette burde have været foretaget, kan arbejdsgiveren pålægges at indbetale den manglende A-skat, ligesom det kan medføre strafansvar.

..."

Da perioden i henhold til fritagelseserklæringen af 29. oktober 1993 var udløbet, rykkede sagsøgeren D for en ny erklæring. Sagsøgeren modtog herefter et "gränsgångarintyg" udstedt af Lokala Skattekontoret, Landskrona, den 27. juli 1994. Det fremgik af dette, at D var bosiddende i Landskrona, og at han var at anse som bosat og skatteskyldig efter reglerne for personer bosat i Sverige, Landskrona Kommune. Sagsøgeren var angivet som arbejdsgiver. Intyget var gældende fra den 1. juni til den 31. december 1994. Sagsøgeren undlod på denne baggrund fortsat at indeholde A-skat for D.

Ved begæring af 28. december 1994 anmodede Københavns Skatteforvaltning sagsøgeren om at foretage lønindeholdelse hos D for en skatterestance. D's adresse var på begæringen angivet som Sverige. Sagsøger foretog lønindeholdelse i overensstemmelse med begæringen.

For indkomståret 1995 modtog sagsøgeren af D et nyt "gränsgångarintyg", gældende fra den 1. januar til den 31. december 1995 og udstedt den 6. marts 1995 af Skatteforvältningen, Lokala Skattekontoret i Helsingborg. Sagsøgeren indeholdt herefter heller ikke A-skat for D for perioden efter den 1. januar 1995.

Københavns Skatteforvaltning fremsendte den 1. november 1995 et skattekort for D for 1995 til sagsøgeren. Skatteforvaltningen anførte:

"Vedlagt er skattekort for D, der bedes anvendt ved udbetaling af løn. En eventuel fritagelse annulleres hermed."

Skattekortet var gyldigt fra 1. december 1995.

D afregnede fra den 1. december 1995 ikke den indkørte omsætning. Da sagsøgeren i starten af januar 1996 bad D afregne, udeblev han fra arbejdet uden at aflevere det indtjente.

Ved skrivelse af 10. december 1997 gjorde Told-og Skatteregion København 4 (Syd) hæftelse efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, gældende over for sagsøgeren vedrørende D's A-skat, idet regionen efter en gennemgang af virksomhedens lønningsregnskab havde konstateret, at D med bopæl i Sverige havde været ansat hos sagsøger fra den 1. januar 1994 til den 31. januar 1996.

På baggrund af fritagelseserklæringen af 25. oktober 1993, som sagsøgeren havde fremsendt til skattemyndighederne nedsatte Told- og Skatteregion, Hvidovre ved skrivelse af 19. marts 1998 kravet med den del, der vedrørte A-skat for perioden 1. januar til 31. maj 1994.

Denne afgørelse påklagede sagsøgeren til Told- og Skattestyrelsen, der ved afgørelse af 18. august 1998 indskrænkede hæftelsen efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, til alene at vedrøre perioden 1. juni til 30. november 1994. Endvidere traf styrelsen afgørelse om, at sagsøgeren hæftede i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 2, for betaling af indeholdt, men ikke afregnet A-skat for perioden 1. december 1995 til 31. januar 1996. Kravet for perioden 1. december 1994 til 30. november 1995 blev frafaldet. Af afgørelsen fremgik bl.a.:

"...

Da De således har været bekendt med de danske skattemyndigheders betingelser for at indeholdelse med rette kan undlades, er det styrelsens opfattelse, at De har handlet forsømmeligt, idet De i hvert fald må have været bragt så meget i tvivl om reglerne, at en henvendelse herom til skattemyndighederne burde have fundet sted.

At De har fået udleveret et grænsegængerbevis fra Lokal Skattekontoret, Landskrona, Sverige, gældende fra 1. juni 1994, og at det er Deres revisor, der har ført lønregnskabet, kan ikke medføre et andet resultat.

Da de danske skattemyndigheder imidlertid i december måned 1994 i forbindelse med iværksættelse af lønindeholdelse burde have undersøgt D's faktiske betalingsevne og dermed kunne have konstateret, at betingelserne for at undlade indeholdelse af A-skat ikke var opfyldt, er det styrelsens opfattelse, at det er mest rimeligt, at skattemyndighederne bærer risikoen for den manglende indeholdelse fra december 1994.

I den konkrete sag vil kildeskattelovens bestemmelser om hæftelse i henhold til § 69, stk. 1, derfor kun blive gjort gældende over for Dem for perioden 1. juni - 30. november 1994.

...

For så vidt angår indeholdt men ikke afregnet A-skat fremgår det af kildeskattelovens § 69, stk. 2, at den som har indeholdt skat, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Det fremgår af sagen, at De ikke har indbetalt den beregnede A-skat, da D for perioderne med indeholdelse ikke har afregnet indkørte beløb.

En sådan modregning er ikke forenelig med kildeskattelovens § 46, stk. 3, der fastsætter, at indeholdelse går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige.

De hæfter således for den indeholdte, men ikke afregnede A-skat for perioden 1. december 1995 - 31. januar 1996.

..."

Københavns Politi har i skrivelse af 1. september 1998 til sagsøgeren oplyst følgende:

"Det bekræftes hermed, at D, har erkendt, at han fratrådte sin stilling som taxachauffør i Deres firma en uges tid i januar måned 1996, hvor han ikke har afregnet med Dem for december 1995 og januar 1996.

Han erkender at være Dem skyldig kr. 19.421,-, som han tilbyder at afdrage kr. 2.000,- pr. måned."

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han har været selvstændig vognmand i 27 år. 1 1994-95 havde han ca. 35 ansatte chauffører. Chaufførernes løn udgør 50 % af det, de indkører. Nyansatte chauffører lægger hver dag hele det indkørte beløb i en boks. Når sagsøgeren får tillid til chaufførerne, får de lov til at afregne én gang pr. uge. Ofte tilbageholder chaufførerne selv deres løn. Han har instrueret dem om, at de maksimalt må tilbageholde 1/4 af de indkørte beløb, men de gør ofte, som det passer dem. En gang om måneden udregnes lønnen på computer ud fra oplysningerne på køresedlerne, som chaufførerne afleverer til ham. Lønsedlen bliver lavet den sidste søndag i hver måned og det viser sig så, om han skylder chaufførerne yderligere løn, eller om chaufførerne har tilbageholdt for meget.

Efter udløbet af fritagelseserklæringen af 29. oktober 1993 bad han D om en ny erklæring. D sagde, at han stadig boede i Sverige og derfor ikke skulle betale skat.D afleverede senere erklæringen fra det svenske skattekontor. Da næste periode. var udløbet, måtte han igen bede D om en ny erklæring. D kom hver dag kørende i en bil med svenske nummerplader, så han var helt sikker på, at D stadig boede i Sverige. Han foretog den af Københavns Skatteforvaltning pålagte lønindeholdelse vedrørende D. Han modtog i november 1995 et skattekort vedrørende D og skulle derfor trække D i skat fra den 1. december 1995. D skulle formentlig afregne ugentlig, men sagsøgeren fandt ud af, at han ikke havde afregnet indkørte beløb fra den 1. december. Da han i starten af januar 1996 sagde til D, at han skyldte ham penge, blev D væk uden at afregne.

Sagsøgeren laver ikke selv lønregnskabet. Han har dog læst i "Skattetræk" og har forstået, at en fritagelseserklæring kun kan udstedes for et år ad gangen.

Parternes argumenter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender vedrørende påstandens første led (perioden 1. juni til 30. november 1994):

at
sagsøgeren ikke har udvist en sådan "forsømmelighed" som efter kildeskattelovens § 69 er en betingelse for hans ansvar for de ikke indeholdte skattebeløb,
at
sagsøgeren - støttet på de svenske gränsgångerintyg var i god tro med hensyn til D's bopælsforhold,
at
sagsøgeren bestyrkedes heri ved Københavns Kommunes skrivelse af 28. december 1994,
at
dette bestyrkes også af Københavns Skatteforvaltningskrivelse af 1. november 1995, og det dermed følgende skattekort med svensk adresse,
at
myndighedernes retningslinier som udtrykt i "Skattetræk" ikke præciserer hvilken kommune, der kan udstede en sådan fritagelseserklæring (arbejdsgiverens bopælskommune, arbejdsgiverens virksomhedskommune, arbejdstagerens tidligere bopælskommune i Danmark, eller arbejdstagerens nuværende bopælskommune i Sverige), hvilken usikkerhed må komme myndighederne til skade,
at
sagsøgerens ansvar over for myndighederne er subsidiært i forhold til den ansattes,
at
myndighederne burde have reageret kort efter den 30. juni 1994, da der fortsat ikke indbetales A-skat, uanset at den oprindelige fritagelseserklæring var udløbet, og
at
myndighederne burde have inddrevet beløbet hos D, men intet havde gjort herfor.

Vedrørende andet led ( perioden 1. december 1995 til 31. januar 1996) har sagsøger gjort gældende:

at
det følger af kildeskattelovens § 49 sml. § 73, stk. 6, og stk. 9, at arbejdsgiveren ikke er ansvarlig, når den pågældende lønmodtager omgående fratræder, og
at
det afgørende er, om lønmodtageren oppebærer indtjeningen fra tredjemand, men at det er uden praktisk forskel og uden betydning for hæftelsen, om lønmodtageren skal afregne bruttobeløbet til arbejdsgiveren og derefter få udbetalt sin nettoløn, eller om han kun har pligt til eller rent faktisk kun afregner nettobeløbet.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende til støtte for frifindelsespåstanden i relation til første led af sagsøgerens påstand (perioden 1. juni til 30. november 1994):

at
sagsøgeren hæfter for den ikke-indeholdte A-skat i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1,
at
sagsøgeren ved den manglende indeholdelse af A-skat har udvist forsømmelighed, idet indeholdelse er undladt, selv om der ikke var udstedt en erklæring om fritagelse for indeholdelsespligten,
at
sagsøgeren ikke kan have været i god tro herom, idet indeholdelsespligten fremgår udtrykkeligt af den vejledning ("Skattetræk"), som sagsøgeren, ligesom alle andre indeholdelsespligtige, havde modtaget,
at
sagsøgerens anbringende om, at han var i god tro, ikke kan støttes på de erklæringer (gränsgångarintyg), der er udstedt af de svenske myndigheder, idet erklæringerne ikke er udstedt af de danske kommunale myndigheder, og da erklæringerne heller ikke efter deres indhold fritager sagsøgeren for indeholdelsespligten,
at
sagsøgeren i øvrigt var fuldt bekendt med den korrekte udformning af en fritagelseserklæring, idet han havde modtaget en sådan for perioden indtil den 31. maj 1994,
at
heller ikke skrivelserne af 28. december 1994 og 1. november 1995 fra Københavns Kommunes Skatteforvaltning kan have givet sagsøgeren en berettiget god tro med hensyn til, at han ikke var indeholdelsespligtig, hvorved i øvrigt bemærkes, at de omhandlede skrivelser under alle omstændigheder ikke var modtaget på det tidspunkt, hvor sagsøgeren i strid med kildeskattelovens § 69, stk. 1, undlod at indeholde A-skat,
at
der ikke er noget grundlag for at fastslå, at myndighederne burde have reageret kort efter den 30. juni 1994,
at
arbejdsgiverens hæftelse efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, ikke er subsidiær i forhold til arbejdstagerens hæftelse, samt
at
sagen alene vedrører spørgsmålet om sagsøgerens hæftelse for ikke-indeholdte A-skatter, og at det derfor er uden betydning for sagen, om beløbet burde være søgt inddrevet hos D.

Vedrørende andet led i sagsøgerens påstand (perioden 1. december 1995 til 31. januar 1996) har sagsøgte til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende:

at
sagsøgeren for de pågældende måneder har indeholdt A-skat i forbindelse med udbetaling af løn til D,
at
sagsøgeren derfor hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 2, samt
at
kildeskattelovens § 49, jf. § 73, stk. 6 og 9, ikke vedrører en situation som den, der foreligger i nærværende sag, idet de omhandlede bestemmelser tværtimod kun omhandler tilfælde, hvor den pågældende lønmodtager aflønnes derved, at lønmodtageren skal beholde beløb modtaget fra tredjemand.

Parterne har under proceduren uddybet disse anbringender. Sagsøgte har i forbindelse hermed oplyst, at D i de i sagen omhandlede perioder har været skattepligtig i Danmark af lønindtægten fra sagsøger.

Begrundelse og konklusion

Retten lægger til grund, at D i de i sagen omhandlede perioder har været skattepligtig i Danmark af sin lønindkomst fra sagsøgeren.

Sagsøgeren har derfor som udgangspunkt været forpligtiget til at beregne og indeholde D's foreløbige skat (A-skat) ved enhver udbetaling af løn, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Vedrørende perioden 1. juni - 30. november 1994.

Ved skrivelsen af 29. oktober 1993 fra Københavns Skatteforvaltning modtog sagsøgeren en tidsbegrænset fritagelseserklæring vedrørende indeholdelsespligten i forhold til D. I erklæringen var der henvist til vejledningen "Skattetræk", hvoraf bl.a. fremgår, at undladelse af at foretage skattetræk efter de sædvanlige regler i forbindelse med lønudbetaling forudsætter, at den kommunale skatteforvaltning har udstedt en fritagelseserklæring for lønmodtageren. Sagsøgeren havde endvidere tidligere modtaget en fritagelseserklæring for en anden ansat.

Efter udløbet af fritagelseserklæringen den 31. maj 1994 undlod sagsøgeren, uden at foretage nærmere undersøgelse eller tage kontakt til de danske skattemyndigheder, at indeholde A-skat af lønudbetalingerne, idet han alene støttede sig til de svenske skattemyndigheders "gränsgångarintyg".

Under disse omstændigheder findes sagsøgeren at have udvist forsømmelighed ved at udbetale D løn i perioden 1. juni til 30. november 1994 uden at indeholde A-skat, og han hæfter derfor umiddelbart over for skattemyndighederne for betaling af A-skatten, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, idet det af sagsøgeren i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat.

Vedrørende perioden 1. december 1995 til 31. januar 1996.

Det lægges efter sagsøgerens forklaring til grund, at der ikke var opstillet faste retningslinier for eller kontrol med D's afregning af indkørte beløb, samt at sagsøgeren accepterede, at de ansatte løbende tilbageholdt en vis procentdel af de indkørte penge som lønforskud. Uanset om sagsøgeren rent faktisk har udarbejdet lønseddel med indeholdelse af A-skat i den omhandlede periode, har han fra den 1. december 1995 været bekendt med sin pligt hertil og burde derfor have indrettet sit afregningssystem med de ansatte chauffører således, at der kunne sikres tilstrækkelige midler til den månedlige indeholdelse, som vil fremgå af lønsedlen.

Som følge heraf, og idet bestemmelsen i kildeskattelovens § 49 ikke kan finde anvendelse på forholdet, hæfter sagsøgeren for betaling af det indeholdte beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 2.

Sagsøgtes påstand om frifindelse tages herefter til følge.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, betaler i sagsomkostninger til sagsøgte inden 14 dage 11.000 kr.