Østre Landsrets dom
af 22. september 1999
8. afdeling, B-1369-98

Parter:

A ApS
(Advokat B)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten)

Afsagt af dommerne:

3 dommere

Parternes påstande

Under denne sag har sagsøgeren, A ApS, nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der af pantebrev, stort kr. 4.400.000 med pant i ejendommen matr.nr. x x xxxx, lyst den 27. august 1997, skal refunderes for meget erlagt stempelafgift med kr. 60.500 tillige med procesrente heraf fra sagens anlæg den 6. maj 1998 til refusion finder sted.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Den 27. august 1997 indleverede sagsøger pantebrev på 4.400.000 kr. med pant i ejendommen matr.nr. x x xxxx udstedt den 25. august 1997 af sagsøger til C A/S, til tinglysningskontoret ved retten i xx-by. Pantebrevet, der ikke var påført en "stempelkasse", var af sagsøgeren øverst på første side forsynet med en påtegning om, at stempel og retsafgift udgjorde 67.200 kr., hvilket beløb pantebrevet også blev stemplet med. Pantebrevet blev tinglyst med anmærkning om pantebrev D, Dkk. 4.049.000.

Den 16. juli 1997 bekræftede D over for sagsøgers advokat opsigelse af lån med hovedstol 4.049.000 kr. pr. 1. oktober 1997. Pantebrevet til D blev aflyst den 23. oktober 1997.

På sagsøgers vegne anmodede E ApS ved skrivelse af 2. december 1997 til yy-bys Statsamt om tilbagebetaling af for meget erlagt stempelafgift med 60.500 kr. Beløbet beregnedes således:

Nyt lån 4.400.000,00 kr.
- Indfrielse af lån i D 4.028.980,00 kr.
- Omkostninger ved nyt lån 5.400,00 kr.
Stempelpligtig beløb 365.620,00 kr.
hvoraf 1,5 % udgør 5.500,00 kr.
Betalt stempel til ejerskiftelånet 66.000,00 kr.
- 5.500,00 kr.
eller betalt for meget 60.500,00 kr.

Ved skrivelse af 21. januar 1998 afslog statsamtet ansøgningen om stempelrefusion med den begrundelse, at refusion iht. stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, er betinget af, at der senest ved dokumentets indlevering til tinglysning på dokumentets første side er påført en opgørelse af det stempelpligtige beløb, og at denne betingelse ikke var opfyldt. Afgørelsen blev påklaget til Skatteministeriet, der ved skrivelse af 14. april 1998 tiltrådte storamtets afgørelse. I Skatteministeriets skrivelse hedder det bl.a.:

"Det fremgår af sagen, at der i forbindelse med selskabets erhvervelse af ejendommen er indfriet et lån til D A/S oprindelig stort 4.049.000 kr. Der er til statsamtet indsendt kopi af indfrielsekvitiering og låneafregning samt pantebrevskopi.

De har gjort gældende, at betingelserne for stempelgodtgørelse efter stempellovens § 28, stk. 2, er til stede. De har henvist til, at bestemmelsen i § 62, stk. 7 er af formel art, og at forskriften er tillagt en mere vidtrækkende betydning, end der kan læses af bestemmelsens tekst og af dens formål.

De har endvidere henvist til VLD af 22. januar 1996, hvor stempelkassen manglede på pantebrevets forside, og hvor retten fandt betingelserne for stempelfrihed til stede.

De har herudover anført, at der klart er tale om en forglemmelse, som det ikke ved loven var tanken at ramme, og at forholdet derfor er anderledes, end hvis der forelå en fejlbehæftet stempelkasse.

Efter stempellovens § 62. stk. 1, nr. 3 er der stempelfrihed for dokumenter om lån i realkreditinstiutter, eller i pengeinstitutter for så vidt lånets løbetid er mindst 10 år og højst 30 år, og lånet har direkte pant i ejendommen indenfor 80 % af den på lånetidspunktet senest meddelte offentlige vurdering af ejendommen, når lånet optages til indfrielse af tilsvarende lån.

Skatteministeren kan efter stempellovens § 62, stk. 7, 1. pkt. fastsætte regler for påtegning på dokumenter og anden dokumentation som betingelse for stempelfrihed efter lovens § 62, stk. 1, nr. 3.

Oplysningerne i en påtegning er ved dokumentets indlevering til tinglysning bindende for parterne under en stempelprøvelse af dokumentet, jf. lovens § 62, stk. 7, 2. pkt.

I henhold til bekg. nr. 539 af 30. juni 1993, § 6, stk. 1, er stempelfrihed betinget af, at der senest ved dokumentets indlevering til tinglysning på dokumentets første side er påført en specificeret opgørelse af det stempelpligtige beløb.

Betingelserne kan endvidere anses opfyldt, hvis der med dokumentet ved fremsendelse til tinglysning medfølger en separat opgørelse af det stempelpligtige beløb. Det fremgår af VLD at 22. november 1996, TfS 1996.4.

Det er derimod ikke muligt at foretage opgørelsen efterfølgende eller berigtige oplysningerne senere.

Da det omhandlede pantebrev ved indlevering til tinglysning ikke var påført en stempelkasse om pålydende nyt lån, restgæld indfriet lån, omkostninger indfriet lån, forholdsmæssige omkostninger nyt lån, og stempelpligtigt beløb, opfylder pantebrevet til C A/S ikke de betingelser for stempelfrihed, der er fastsat i medfør af stempellovens § 62, stk. 7.

Bestemmelsen i § 62, stk. 7, 1. pkt. tjener kontrolmæssige og administrationsmæssige hensyn. Bestemmelsens 2. pkt. er indsat ved lov nr. 272 af 6. maj 1993 og tilsigter at tilskynde parterne til at være omhyggelige med opgørelse af det stempelfri beløb og undgå godtgørelsessager.

Det er således præciseret, at parterne er bundet af oplysningerne, og konsekvensen af den manglende stempelkasse er, at dokumentet er stempelpligtigt af pålydendet.

Styrelsen er herefter enig i statsamtets afgørelse."

Parternes argumenter

Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøger i medfør af stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3 er berettiget til stempelrefusion i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

Hverken efter sin ordlyd eller efter sit formål, jf. bemærkningerne til lovforslaget, omfatter stempellovens § 62, stk. 7, tilfælde som nærværende, hvor anmelderen på grund af en forglemmelse ikke har påført pantebrevets forside en "stempelkasse". Det gøres gældende, bl.a. med støtte i Vestre Landsrets dom af 22. november 1996, at bestemmelsen i stempellovens § 62, stk. 7, der er en undtagelse til hovedreglen i stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, alene omfatter tilfælde, hvor et pantebrev er påført en "stempelkasse", der er fejlbehæftet, og således ikke omfatter tilfælde som nærværende, hvor pantebreve ikke er påført en "stempelkasse". Sagsøgeren har yderligere henvist til, at realkreditinstitutter sædvanligvis påfører en "stempelkasse", og at fejlen derfor er åbenbar. Tinglysningskontoret burde have været opmærksom herpå, jf. også retsanmærkningen.

Sagsøgte har gjort gældende, at det af sagsøger udstedte pantebrev, der blev indleveret til tinglysning den 27. august 1997, ikke opfylder betingelserne for stempelfrihed i stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3.

Ved § 6 i bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993, der har hjemmel i stempellovens § 62, stk. 7, 1. pkt., har skatteministeren som betingelse for stempelfrihed iht. stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, bestemt, at der senest ved det stempelpligtige dokuments indlevering til tinglysning på dokumentets første side skal være enten en opgørelse af det stempelpligtige beløb eller en henvisning til en allonge til dokumentet, hvoraf det stempelpligtige beløb skal fremgå. Opgørelsen af det stempelpligtige beløb, der sædvanligvis benævnes "stempelkasse", er ubestridt ikke påført det af sagsøger indleverede pantebrev, ligesom der ubestridt hverken er henvisning til en allonge eller bilagt nogen allonge. Tværtimod betaltes samme dag, som pantebrevet blev indleveret, stempel m.v. med kr. 67.200.

Det følger af stempellovens § 62, stk. 7, 2. pkt., der blev indsat ved lov nr. 272 af 6. maj 1993, at de i "stempelkassen" givne oplysninger er bindende for parterne under en stempelprøvelse af dokumentet. Bestemmelsen, der blev indsat for at lette administrationen af stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, udelukker således stempelgodtgørelse iht. stempellovens § 28 eller 29, jf. Folketingstidende 1992/93, Tillæg A, sp. 7556.

Under henvisning til bestemmelsens tilblivelse gøres det gældende, at § 6 i bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993, der utvivlsomt finder anvendelse på forkerte oplysninger, så meget desto mere finder anvendelse på manglende oplysninger.

Det bestrides, at stempellovens § 62, stk. 7 er en undtagelse til reglen i stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, idet stempellovens § 62, stk. 7 med tilhørende bekendtgørelse rettelig er en betingelse for stempelfrihed iht. stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3.

Dommen i TfS 1997.4 VLD er efter flertallets præmisser båret af en række konkrete omstændigheder, der ikke foreligger i nærværende sag, hvorfor TfS 1997.4 VLD er uden præjudikatsværdi for nærværende sag.

Begrundelse og konklusion

Stempellovens § 62, stk. 7, andet punktum, er indsat ved lov nr. 272 af 6/5 1993.

Lovforslaget var ledsaget af følgende bemærkninger:

"Efter stempellovens § 62, stk. 8, et skatteministeren bemyndiget til i kontroløjemed og af administrative grunde at fastsætte regler om påtegning på lånedokumenter til brug for bedømmelsen af dokumentets stempelfritagelse.

Ved den foreslåede bestemmelse præciseres, at parterne er bundet af de i en sådan påtegning givne oplysninger, hvilket bl.a. kan have betydning, hvis parterne senere anmoder om stempelgodtgørelse efter stempellovens § 28 eller § 29.

Præciseringen tilsigter at lette administrationen af stempelafgiftslovens § 62, stk. 1, nr. 3, ved at tilskynde parterne til at være omhyggelige med opgørelsen af den stempelpligtige del af lånet. Situationer, hvor stempelpligtige beløb i påtegningen er opgjort foreløbigt, giver hyppigt anledning til spørgsmål om stempelgodtgørelse ved statsamterne."

Efter bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993, § 6, er stempelfriheden efter stempellovens § 62, stk, 1, nr. 3, betinget af, at der senest ved dokumentets indlevering til tinglysning på dokumentets første side er en påtegning med opgørelse af det stempelpligtige beløb eller en henvisning til en medfølgende allonge.

I det foreliggende tilfælde er der ikke foretaget en egentlig opgørelse af det stempelpligtige beløb på pantebrevets første side, men pantebrevet er forsynet med en påtegning om, at stempel og retsafgift udgør 67.200 kr. svarende til pantebrevets hovedstol. Hvis der i et sådant tilfælde gives mulighed for stempelrefusion vil der være åbnet mulighed for opfyldelse af betingelserne for stempelfrihed uden iagttagelse at forskrifterne i bekendtgørelsen, der har klar hjemmel i stempellovens § 62, stk. 7, 1. pkt., idet en anmelder så altid blot kunne undlade at foretage en opgørelse af det stempelpligtige beløb. Herved ville den i motiverne til stempellovens § 62, stk. 7, 2. pkt., tilsigtede administrative lettelse forspildes. Det kan ikke tillægges betydning, at fejlen muligvis burde være opdaget af tinglysningskontoret, eller at det kan forekomme mindre rimeligt at afskære sagsøgeren fra at opnå den delvise stempelfritagelse, som sagsøgeren ellers ville have været berettiget til i henhold til stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren,A ApS, betaler inden 14 dage til sagsøgte 10.000 kr. i sagsomkostninger.