Østre Landsrets dom
af 22. september 1999
8.
afdeling, B-1369-98
Parter:
A ApS
(Advokat B)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten)
Afsagt af dommerne:
3 dommere
Parternes påstande
Under denne sag har sagsøgeren, A ApS, nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at
anerkende, at der af pantebrev, stort kr. 4.400.000 med pant i ejendommen matr.nr. x x xxxx, lyst
den 27. august 1997, skal refunderes for meget erlagt stempelafgift med kr. 60.500 tillige med
procesrente heraf fra sagens anlæg den 6. maj 1998 til refusion finder sted.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Den 27. august 1997 indleverede sagsøger pantebrev på 4.400.000 kr. med pant i ejendommen
matr.nr. x x xxxx udstedt den 25. august 1997 af sagsøger til C A/S, til tinglysningskontoret ved retten
i xx-by. Pantebrevet, der ikke var påført en "stempelkasse", var af sagsøgeren øverst på første side
forsynet med en påtegning om, at stempel og retsafgift udgjorde 67.200 kr., hvilket beløb
pantebrevet også blev stemplet med. Pantebrevet blev tinglyst med anmærkning om pantebrev D,
Dkk. 4.049.000.
Den 16. juli 1997 bekræftede D over for sagsøgers advokat opsigelse af lån med hovedstol
4.049.000 kr. pr. 1. oktober 1997. Pantebrevet til D blev aflyst den 23. oktober 1997.
På sagsøgers vegne anmodede E ApS ved skrivelse af 2. december 1997 til yy-bys Statsamt om
tilbagebetaling af for meget erlagt stempelafgift med 60.500 kr. Beløbet beregnedes således:
Nyt lån |
4.400.000,00 kr. |
- Indfrielse af lån i D |
4.028.980,00 kr. |
- Omkostninger ved nyt lån |
5.400,00 kr. |
Stempelpligtig beløb |
365.620,00 kr. |
hvoraf 1,5 % udgør |
5.500,00 kr. |
Betalt stempel til ejerskiftelånet |
66.000,00 kr. |
- |
5.500,00 kr. |
eller betalt for meget |
60.500,00 kr. |
Ved skrivelse af 21. januar 1998 afslog statsamtet ansøgningen om stempelrefusion med den
begrundelse, at refusion iht. stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, er betinget af, at der
senest ved dokumentets indlevering til tinglysning på dokumentets første side er påført en opgørelse
af det stempelpligtige beløb, og at denne betingelse ikke var opfyldt. Afgørelsen blev påklaget til
Skatteministeriet, der ved skrivelse af 14. april 1998 tiltrådte storamtets afgørelse. I
Skatteministeriets skrivelse hedder det bl.a.:
"Det fremgår af sagen, at der i forbindelse med selskabets erhvervelse af ejendommen
er indfriet et lån til D A/S oprindelig stort 4.049.000 kr. Der er til statsamtet indsendt kopi af
indfrielsekvitiering og låneafregning samt pantebrevskopi.
De har gjort gældende, at betingelserne for stempelgodtgørelse efter stempellovens § 28, stk. 2, er til stede. De har henvist
til, at bestemmelsen i § 62, stk. 7 er af
formel art, og at forskriften er tillagt en mere vidtrækkende betydning, end der kan læses af
bestemmelsens tekst og af dens formål.
De har endvidere henvist til VLD af 22. januar 1996, hvor stempelkassen manglede på
pantebrevets forside, og hvor retten fandt betingelserne for stempelfrihed til stede.
De har herudover anført, at der klart er tale om en forglemmelse, som det ikke ved loven var
tanken at ramme, og at forholdet derfor er anderledes, end hvis der forelå en fejlbehæftet
stempelkasse.
Efter stempellovens § 62. stk. 1, nr. 3 er der stempelfrihed for dokumenter om lån
i realkreditinstiutter, eller i pengeinstitutter for så vidt lånets løbetid er mindst 10 år og højst 30 år, og
lånet har direkte pant i ejendommen indenfor 80 % af den på lånetidspunktet senest meddelte
offentlige vurdering af ejendommen, når lånet optages til indfrielse af tilsvarende lån.
Skatteministeren kan efter stempellovens § 62, stk. 7, 1. pkt. fastsætte regler for
påtegning på dokumenter og anden dokumentation som betingelse for stempelfrihed efter lovens § 62, stk. 1, nr. 3.
Oplysningerne i en påtegning er ved dokumentets indlevering til tinglysning bindende for
parterne under en stempelprøvelse af dokumentet, jf. lovens § 62, stk. 7, 2. pkt.
I henhold til bekg. nr. 539 af 30. juni 1993, § 6, stk. 1, er stempelfrihed betinget af,
at der senest ved dokumentets indlevering til tinglysning på dokumentets første side er påført en
specificeret opgørelse af det stempelpligtige beløb.
Betingelserne kan endvidere anses opfyldt, hvis der med dokumentet ved fremsendelse til
tinglysning medfølger en separat opgørelse af det stempelpligtige beløb. Det fremgår af VLD at 22.
november 1996, TfS 1996.4.
Det er derimod ikke muligt at foretage opgørelsen efterfølgende eller berigtige oplysningerne
senere.
Da det omhandlede pantebrev ved indlevering til tinglysning ikke var påført en stempelkasse om
pålydende nyt lån, restgæld indfriet lån, omkostninger indfriet lån, forholdsmæssige omkostninger nyt
lån, og stempelpligtigt beløb, opfylder pantebrevet til C A/S ikke de betingelser for stempelfrihed, der
er fastsat i medfør af stempellovens § 62, stk. 7.
Bestemmelsen i § 62, stk. 7, 1. pkt. tjener kontrolmæssige og
administrationsmæssige hensyn. Bestemmelsens 2. pkt. er indsat ved lov nr. 272 af 6. maj
1993 og tilsigter at tilskynde parterne til at være omhyggelige med opgørelse af det stempelfri
beløb og undgå godtgørelsessager.
Det er således præciseret, at parterne er bundet af oplysningerne, og konsekvensen af den
manglende stempelkasse er, at dokumentet er stempelpligtigt af pålydendet.
Styrelsen er herefter enig i statsamtets afgørelse."
Parternes argumenter
Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøger i medfør af stempellovens § 62, stk.
1, nr. 3 er berettiget til stempelrefusion i overensstemmelse med den nedlagte påstand.
Hverken efter sin ordlyd eller efter sit formål, jf. bemærkningerne til lovforslaget, omfatter
stempellovens § 62, stk. 7, tilfælde som nærværende, hvor anmelderen på grund af
en forglemmelse ikke har påført pantebrevets forside en "stempelkasse". Det gøres gældende, bl.a.
med støtte i Vestre Landsrets dom af 22. november 1996, at bestemmelsen i stempellovens §
62, stk. 7, der er en undtagelse til hovedreglen i stempellovens § 62, stk. 1, nr.
3, alene omfatter tilfælde, hvor et pantebrev er påført en "stempelkasse", der er fejlbehæftet, og
således ikke omfatter tilfælde som nærværende, hvor pantebreve ikke er påført en "stempelkasse".
Sagsøgeren har yderligere henvist til, at realkreditinstitutter sædvanligvis påfører en "stempelkasse",
og at fejlen derfor er åbenbar. Tinglysningskontoret burde have været opmærksom herpå, jf. også
retsanmærkningen.
Sagsøgte har gjort gældende, at det af sagsøger udstedte pantebrev, der blev indleveret til
tinglysning den 27. august 1997, ikke opfylder betingelserne for stempelfrihed i stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3.
Ved § 6 i bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993, der har hjemmel i
stempellovens § 62, stk. 7, 1. pkt., har skatteministeren som betingelse for
stempelfrihed iht. stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, bestemt, at der senest ved det
stempelpligtige dokuments indlevering til tinglysning på dokumentets første side skal være enten en
opgørelse af det stempelpligtige beløb eller en henvisning til en allonge til dokumentet, hvoraf det
stempelpligtige beløb skal fremgå. Opgørelsen af det stempelpligtige beløb, der sædvanligvis
benævnes "stempelkasse", er ubestridt ikke påført det af sagsøger indleverede pantebrev, ligesom
der ubestridt hverken er henvisning til en allonge eller bilagt nogen allonge. Tværtimod betaltes
samme dag, som pantebrevet blev indleveret, stempel m.v. med kr. 67.200.
Det følger af stempellovens § 62, stk. 7, 2. pkt., der blev indsat ved lov nr.
272 af 6. maj 1993, at de i "stempelkassen" givne oplysninger er bindende for parterne under
en stempelprøvelse af dokumentet. Bestemmelsen, der blev indsat for at lette administrationen af
stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, udelukker således stempelgodtgørelse iht.
stempellovens § 28 eller 29, jf. Folketingstidende 1992/93, Tillæg A, sp. 7556.
Under henvisning til bestemmelsens tilblivelse gøres det gældende, at § 6 i
bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993, der utvivlsomt finder anvendelse på forkerte oplysninger, så
meget desto mere finder anvendelse på manglende oplysninger.
Det bestrides, at stempellovens § 62, stk. 7 er en undtagelse til reglen i
stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, idet stempellovens § 62, stk. 7 med
tilhørende bekendtgørelse rettelig er en betingelse for stempelfrihed iht. stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3.
Dommen i TfS 1997.4 VLD er efter flertallets præmisser båret af en række konkrete
omstændigheder, der ikke foreligger i nærværende sag, hvorfor TfS 1997.4 VLD er uden
præjudikatsværdi for nærværende sag.
Begrundelse og konklusion
Stempellovens § 62, stk. 7, andet punktum, er indsat ved lov nr. 272 af 6/5
1993.
Lovforslaget var ledsaget af følgende bemærkninger:
"Efter stempellovens § 62, stk. 8, et skatteministeren bemyndiget til i
kontroløjemed og af administrative grunde at fastsætte regler om påtegning på lånedokumenter til
brug for bedømmelsen af dokumentets stempelfritagelse.
Ved den foreslåede bestemmelse præciseres, at parterne er bundet af de i en sådan påtegning
givne oplysninger, hvilket bl.a. kan have betydning, hvis parterne senere anmoder om
stempelgodtgørelse efter stempellovens § 28 eller § 29.
Præciseringen tilsigter at lette administrationen af stempelafgiftslovens § 62, stk.
1, nr. 3, ved at tilskynde parterne til at være omhyggelige med opgørelsen af den stempelpligtige del
af lånet. Situationer, hvor stempelpligtige beløb i påtegningen er opgjort foreløbigt, giver hyppigt
anledning til spørgsmål om stempelgodtgørelse ved statsamterne."
Efter bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993, § 6, er stempelfriheden
efter stempellovens § 62, stk, 1, nr. 3, betinget af, at der senest ved dokumentets
indlevering til tinglysning på dokumentets første side er en påtegning med opgørelse af det
stempelpligtige beløb eller en henvisning til en medfølgende allonge.
I det foreliggende tilfælde er der ikke foretaget en egentlig opgørelse af det stempelpligtige beløb
på pantebrevets første side, men pantebrevet er forsynet med en påtegning om, at stempel og
retsafgift udgør 67.200 kr. svarende til pantebrevets hovedstol. Hvis der i et sådant tilfælde gives
mulighed for stempelrefusion vil der være åbnet mulighed for opfyldelse af betingelserne for
stempelfrihed uden iagttagelse at forskrifterne i bekendtgørelsen, der har klar hjemmel i
stempellovens § 62, stk. 7, 1. pkt., idet en anmelder så altid blot kunne undlade at
foretage en opgørelse af det stempelpligtige beløb. Herved ville den i motiverne til stempellovens § 62, stk. 7, 2. pkt.,
tilsigtede administrative lettelse forspildes. Det kan ikke tillægges
betydning, at fejlen muligvis burde være opdaget af tinglysningskontoret, eller at det kan forekomme
mindre rimeligt at afskære sagsøgeren fra at opnå den delvise stempelfritagelse, som sagsøgeren
ellers ville have været berettiget til i henhold til stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren,A ApS, betaler inden 14 dage til sagsøgte 10.000 kr. i sagsomkostninger.