Parter:

A A/S
(Landsretssagfører E)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten)

Afsagt af dommerne:

3 dommere

Denne sag, der er anlagt den 27. juni 1995, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, A A/S, skal beskattes af fortjeneste ved afståelse af ejendommen xx-vej x, xx-by, i skatteåret 1987/88. Sagen vedrører nærmere forståelsen af ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 1, i forbindelse med C G/S's omdannelse til aktieselskab i 1985.

Parternes påstande

Sagsøgeren, A A/S, har principalt påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for skatteåret 1987/88 nedsættes med 53.571.988 kr., subsidiært at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for skatteåret 1987/88 ansættes således, at der ved beregning af sagsøgerens fortjeneste ved salg af ejendommen xx-vej, matr.nr. yy yy af xx-by, ved fastsættelse af anskaffelsessummen tages udgangspunkt i ejendomsværdien pr. 1. april 1985, 138.200.000 kr., og således at sagen hjemvises til fornyet behandling af ligningsmyndighederne i overensstemmmelse hermed.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Landsskatterettens kendelse.

Landsskatteretten afsagde den 28. marts 1995 følgende kendelse:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter:

...

Skatteåret 1987/88
Skattepligtig indkomst
Avance ved salg af ejendomskomplekset
xx-vej	53.571.988 kr.

Sagen har været forhandlet på Landsskatterettens kontor med selskabets advokat, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig ved i retsmøde.

...

Det er oplyst, at selskabet blev stiftet i 1985 i forbindelse med det gensidige C G/S's overdragelse af en forsikringsvirksomhed til selskabet.

F bestod førhen af C GS og G GS. De gensidige forsikringsselskaber var foreninger og dermed ejet af medlemmerne (forsikringstagerne).

De to gensidige forsikringsselskaber indskød hver deres virksomhed i et aktieselskab, henholdsvis A A/S og H A/S, og modtog aktier svarende til egenkapitalen som vederlag herfor. Derefter forhøjede A A/S sin aktiekapital ved, at G GS indskød sine aktier i H A/S i A A/S og modtog aktier i A A/S som vederlag herfor.

De to gensidige forsikringsselskaber stiftede herefter moderselskabet D A/S ved at indskyde deres aktier i A A/S og modtage aktier i D A/S som vederlag herfor. Endelig udloddede de to gensidige forsikringsselskaber deres aktier i D A/S til medlemmerne, hvorefter foreningerne blev likvideret.

...

Avance ved salg af ejendomskomplekset xx-vej.

Det er oplyst, at ejendommen xx-vej ved omdannelsen den 1. januar 1985 var ejet af C GS. På den ordinære generalforsamling i det gensidige forsikringsselskab den 20. maj 1985 blev det bl.a. besluttet at lade selskabet træde i solvent likvidation.

Ved et skøde af 8. november 1985 blev ejendommen overdraget til det klagende selskab for en samlet overdragelsessum af 118.550.000 kr., der blev berigtiget i forbindelse med parternes aftale om købers overtagelse af samtlige sælgers aktiver og passiver.

Ved et skøde af 12. februar 1987 blev ejendommen overdraget til det koncernforbundne selskab, I A/S, for en samlet overdragelsessum af 200.000.000 kr., der blev berigtiget kontant.

Told- og Skattestyrelsen har fundet, at fortjenesten ved den sidste ejendomsoverdragelse skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6, da ejendomskomplekset på tidspunktet for ejendomsoverdragelsen havde tilhørt selskabet i under 3 år. Der er henvist til, at ejendomskomplekset blev overdraget til selskabet med virkning fra den 1. januar 1985 i forbindelse med likvidationen af de gensidige forsikringsselskaber og stiftelsen af aktieselskabet, og styrelsen har fundet, at det må følge heraf, at besiddelsestiden skal regnes fra overdragelsen til selskabet.

Told- og Skattestyrelsen har endvidere vedrørende advokatens subsidiære påstand gjort gældende, at anskaffelsessummen udgør 118.550.000 kr., idet det direkte af skødet fremgår, at overdragelsessummen er aftalt til dette beløb, og at beløbet er berigtiget som led i købers overtagelse af samtlige aktiver og passiver.

Selskabets advokat har principalt nedlagt påstand om, at ejendomserhvervelsen pr. 1. januar 1985 indgik som led i den succession fra C GS, som bl.a. fandt udtryk i, at Skattedepartementet erklærede sig enig i, at skødet var stempelfrit, jf. stempellovens § 53, stk. 5. Der er følgelig ikke grundlag for at beregne tidspunktet for selskabets erhvervelse så sent som i forbindelse med likvidationen i 1985. Der må tages udgangspunkt i det år, da C GS erhvervede ejendommen, 1974.

Advokaten har endvidere nedlagt subsidiær påstand, hvorefter der ved beregning af anskaffelsessummen skal tages udgangspunkt i ejendomsværdien pr. 1. april 1985, 138.200.000 kr. Han har til støtte herfor bl.a. anført, at det er fast praksis ved beregning af værdi ved overdragelse af aktier og ejendomme at tage udgangspunkt i værdien pr. overdragelsesdatoen og ikke lægge vægt på den overtagelsesdato, der er anført i skødet eller aktieoverdragelsen. Skødet angiver overtagelsesdagen til den 1. januar 1985, selvom overdragelsen først fandt sted den 8. november 1985. Det savner efter advokatens opfattelse forklaring, at Told- og Skattestyrelsen i dette tilfælde har anset den af parterne valgte overtagelsesdato for afgørende.

Told- og Skattestyrelsen har under sagens behandling indstillet ansættelsen stadfæstet på det påklagede punkt. Styrelsen har til støtte herfor henholdt sig til afgørelsen anførte.

I afgørelsen har deltaget 4 retsmedlemmer.

Landsskatteretten finder, at der ikke er hjemmel til at antage, at selskabet har succederet i det gensidige forsikringsselskabs skattemæssige stilling for så vidt angår erhvervelsestidspunktet for ejendomskomplekset xx-vej. Retten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at antage, at det forhold, at skødet var stempelfrit, jf. stempellovens § 53, indebærer, at der er tale om fuldstændig succession også i skattemæssig henseende. Retten kan således ikke tiltræde advokatens principale påstand.

Retten finder endvidere i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsen, at der ved beregningen af ejendomsavancen skal tages udgangspunkt i en anskaffelsessum svarende til den overdragelsessum, der var aftalt i skødet af 8. november 1985. Der ses ikke at være grundlag for at ændre i denne aftale. Den påklagede ansættelse for skatteåret 1987/88 stadfæstes derfor.

..."

Supplerende sagsfremstilling

Statsskattedirektoratet udtalte i en skrivelse af 19. april 1985 blandt andet følgende om medlemmerne i de gensidige forsikringsselskabers skattemæssige stilling i forbindelse med omdannelsen:

"I fortsættelse af ligningsrådets vedtagelse den 16. april 1985, hvorefter rådet afviste at give bindende forhåndsbesked, jf. vedlagte skrivelse, skal Statsskattedirektoratet under henvisning til telefonisk drøftelse med direktør J, C G/S som sin opfattelse udtale følgende om den skattemæssige behandling af forsikringstagerne i F i forbindelse med omdannelse af C G/S og G G/S til aktieselskaber:

Statsskattedirektoratet kan ikke tilslutte sig selskabets opfattelse, hvorefter nettoformuen ved selskabernes likvidation kan udloddes til medlemmerne uden beskatning.

Det er direktoratets opfattelse, at den vederlagsfrie formueandel, som et medlem har erhvervet ved sin indtræden i forsikringsselskabet, må anses for en suspensivt betinget rettighed, der skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4 ved aktietildelingen i 1985.

..."

Om stempelpligt af skødet, hvorved ejendommen blev overdraget fra det gensidige forsikringsselskab til aktieselskabet, udtalte Skattedepartementet i skrivelse af 6. august 1985:

"...

Det fremgår, at forsikringstilsynet i overensstemmelse med de almindelige regler ved fusion mellem gensidige selskaber og et aktieselskab har krævet, at de ophørende selskaber opløses ved likvidation. I den anledning skal man meddele, at Skattedepartementet er enig i, at der foreligger en sammenslutning af selskaber, som er omfattet af stempellovens § 53, stk. 5, således at skøderne vedrørende følgende ejendomme er stempelfri: ... matr.nr. yy yy xx-by, xx-by, ..."

I bilag til selvangivelsen 1986/87 fra A A/S er anført følgende:

"Afskrivning på særlige installationer på hovedkontoret - xx-vej

a. opgørelse af det skattemæssige afskrivningsgrundlag pr. 1.1.1985

Selskabets hovedkontor -xx-vej x - er erhvervet pr. 1.1.1985 til bogført værdi pr. 31.12.1984 = ejendomsværdi pr. 1.4.1984 = kr. 118.550.000 (heraf grundværdi kr. 17.364.100.)

Da selskabets åbningsbalance i henhold til Forsikringstilsynet skulle være identisk med den afsluttende balance for C gs, blev der ikke foretaget en særskilt vurdering af ejendommens værdi i handel og vandel.

Den skattemæssige anskaffelsessum for selskabets hovedkontor andrager således pr. 1.1.1985 i alt kr. 118.550.000 - heraf for bygninger kr. 101.185.900 (= forskelsværdi).

Bygningsdelens anskaffelsessum - kr. 101.185.900 - omfatter dels bygningsdelen (ej afskrivningsberettiget) og dels særlige installationer (afskrivningsberettiget). Da det ikke er muligt at foretage en eksakt fordeling af den samlede bygningsværdi - inkl. særlige installationer - pr. 1.1.1985, er der foretaget en tilnærmet fordeling.

Denne fordeling tager udgangspunkt i det oprindelige byggeregnskab fra 1974, reguleret med afholdte udgifter i perioden 1974 til 1984. Bygningsværdien ifølge åbningsbalancen pr. 1.1.1985 er herefter fordelt mellem bygningsværdi og særlige installationer på grundlag af det regulerede forhold mellem de oprindelige, faktiske udgifter.

Den foretagne fordeling/regulering kan specifiseres således:

..."

Den 2. april 1987 traf Skattedepartementet følgende afgørelse i relation til betaling af kapitaltilførselsafgift i forbindelse med omdannelsen:

"Ved breve af 18. april 1986 har De på vegne af D A/S og A A/S klaget over Statskattedirektoratets afgørelser af 24. marts 1986 vedrørende beregning af kapitaltilførselsafgift i forbindelse med stiftelsen af de to selskaber ...

I den anledning skal man meddele, at det er Skattedepartementets opfattelse, at den foretagne regulering for fremtidige bonustilskrivninger ikke skal medregnes ved opgørelsen af aktiernes værdi, da bonusbeløbet alene tilfalder de forsikrede. Man er således enig med Dem i, at dette beløb kan fragå ved værdiansættelsen.

..."

Ved skrivelse af 19. juni 1987 traf Skattedepartementet følgende afgørelse vedrørende realrenteafgift:

"I anledning af, at G G/S med virkning fra 1. januar 1985 har overdraget selskabets aktiver og passiver til H A/S, har Statsskattedirektoratet, Planlægningskontoret, i skrivelse af 12. november 1986 meddelt selskabet, at C G/S må betragtes som ophørt, og at der i henhold til realrenteafgiftslovens § 16 skal foretages en afsluttende opgørelse af afgiftsgrundlaget for C G/S pr. 31. december 1984.

Dette medfører, at C G/S's realisationssaldo indgår 100 pct. i afgiftsgrundlaget, og at værdipapirer anses for afstået til handelsværdien på ophørstidspunktet.

Statsskattedirektoratets afgørelse er baseret på en udtalelse fra Skattedepartementet af 30. juli 1986.

I skrivelse af 4. december 1986 og 11. marts 1987 har De derefter som advokat for H A/S anmodet Skattedepartementet om at tage afgørelsen af 30. juli 1986 op til fornyet overvejelse.

De gør i den forbindelse gældende, at der ikke ved C G/S's omdannelse til A A/S er tale om "ophør" i realrenteafgiftslovens forstand. Endvidere gør De gældende, at der ikke vil opstå noget afgiftstilsvar, selv om man anser C G/S for ophørt. De henviser til, at selskabets aktiver er overdraget til A A/S til den bogførte værdi pr. overdragelsesdagen, og at denne værdi er den maksimale værdi, som kunne godkendes af Forsikringstilsynet efter bestemmelserne i lov om forsikringsvirksomhed. Det gøres endvidere gældende, at omdannelsen af C G/S til A A/S reelt må betragtes som en fusion.

I den anledning skal man efter stedfunden brevveksling med Forsikringstilsynet meddele følgende:

Skattedepartementet må for sit vedkommende fastholde, at omdannelsen af G G/S til H A/S medfører, at C G/S må betragtes som ophørt i relation til realrenteafgiftsloven. Under hensyn til de konkret foreliggende omstændigheder i sagen samt til, at man er enig i, at selskabsomdannelsen reelt kan sidestilles med en fusion, kan man dog tiltræde, at de bogførte værdier lægges til grund ved den endelige opgørelse af afgiftsgrundlaget for C G/S efter realrenteafgiftslovens § 16, således at omdannelsen ikke udløser noget krav på realrenteafgift."

Den 20. december 1989 udtog Skatteministeriet stævning mod D A/S om betaling af børsstempelafgift i anledning af omdannelsen. I stævningen er blandt andet anført:

"... overdragelsen af C G/S's aktiver til A A/S indebar en overdragelse af såvel aktier som andre offentlige værdipapirer, og denne overdragelse anerkendes at kunne sidestilles med en fusion, jf. børsstempellovens § 4, litra e ..."

Der er ikke afgivet forklaringer for landsretten.

Parternes argumenter

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at ejendommen er erhvervet i 1974, og at fortjenesten efter § 6, stk. 2, 2. pkt., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom derfor ikke beskattes. Sagsøgeren har henvist til, at begrebet "erhvervet" i lovens § 6 efter ordlyden naturligt refererer til køb og i øvrigt er bredt og upræcist. Efter lovens § 2, stk. 2, sidestilles "gave eller arveforskud" med salg. I den foreliggende sag er der tale om en fusion, hvor det fortsættende selskab er indtrådt i det ophørende selskabs retsstilling - eller med andre ord succederet heri. Der må herefter foretages en formålsfortolkning af ejendomsavancebeskatningsloven for at afgøre, om denne situation er omfattet af erhvervelsesbegrebet. Formålet med ejendomsavancebeskatningsloven var at ramme kortsigtede værdistigninger (spekulanter), hvilket der ikke er tale om i den foreliggende situation. En formålsfortolkning af ejendomsavancebeskatningsloven fører således til, at sagsøger må anses for at have erhvervet ejendommen i 1974.

Landsskatteretten har i kendelsen anført, at der ikke er hjemmel til at antage, at selskabet er succederet i det gensidige forsikringsselskabs skattemæssige stilling for så vidt angår erhvervelsestidspunktet for ejendomskomplekset xx-vej. Succession kræver imidlertid ingen lovhjemmel, men kan ske ved en formålsfortolkning af den pågældende lovgivning. Dette synspunkt har Skatteministeriet da også selv anlagt vedrørende anden lovgivning i en sag, hvor Højesteret, jf. U 1999.777H, tiltrådte Skatteministeriets standpunkt. Der er ikke tale om, at sagsøger vil udlede generelle virkninger af succession, men sagsøger vil foretage en bedømmelse i relation til den særlige lov - ejendomsavancebeskatningsloven.

Skattedepartementet har i forhold til sagsøger da også anlagt samme synspunkt på andre afgiftsarter - nemlig at det er den konkrete lovgivning, som bedømmelsen må foretages i forhold til, og ikke det generelle successionsbegreb. Sagsøger har i denne forbindelse henvist til Skattedepartementets afgørelse af 6. august 1985 vedrørende stempelloven, og hvori departementet er enig i, at der foreligger en "sammenslutning af selskaber", som er omfattet af stempellovens § 53, stk. 5, således at bl.a. det foreliggende skøde er stempelfri. Sagsøger har videre henvist til Kammeradvokatens stævning af 20. december 1989 mod D A/S vedrørende den dagældende børsstempellov, og hvori kammeradvokaten anerkender, at overdragelsen kan sidestilles med en fusion, jf. denne lovs § 4, litra e. Sagsøger har endelig henvist til Skattedepartementets afgørelse af 19. juni 1987 vedrørende realrenteafgiftsloven, og hvori departementet giver udtryk for, at omdannelsen ikke udløser noget krav på realrenteafgift.

Skattedepartementet ophæver herved reelt bemærkningen om, at C G/S må betragtes som "ophørt" i relation til realrenteafgiftsloven. Også vedrørende feriepengeforpligtelsen og aktionærbeskatningen har myndighederne anerkendt kontinuiteten.

Sagsøger har endelig anført, at der i litteraturen er givet udtryk for et behov for, at der kan foretages skattefri fusioner, og at der har været en stigende lovgivningsmæssig erkendelse heraf.

Sagsøgeren har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at skødet at 8. november 1985 ikke er udtryk for en aftale, således som anført i Landsskatterettens kendelse, at omdannelsen skete den 20. maj 1985, og at dette også er det afgørende tidspunkt for apportindskuddet i form af ejendommen. Da formålet med ejendomsavancebeskatningsloven er at beskatte værdistigningen i ejertiden, må værdien på dette tidspunkt - ejendomsvurderingen på 138,2 mio. kr. - lægges til grund.

At ejendommen indgik i A A/S' balance pr. 1. januar 1985 med 118,56 mio. kr., som udgjorde den dagældende vurdering, skyldtes Forsikringstilsynets krav, og var ikke udtryk for ejendommens værdi. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte den at skattemyndighederne selv fastsatte værdi pr. 1. april 1985 på 138,2 mio. kr. Den faktiske værdi erda også lagt til grund af myndighederne ved regulering af kapitaltilførselsafgiften og ved aktionærbeskatningen.

Subsidiært må vurderingen på det formelle overdragelsestidspunkt den 8. november 1985 lægges til grund, hvilket også fører til, at ejendomsvurderingen på 138,2 mio. kr. skal anvendes.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgerens avance ved salget af ejendommen xx-vej x, xx-by, den 12. februar 1987 er skattepligtig efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Sagsøgerens indsigelse om, at avancen er skattefri efter reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, 2. pkt. er uholdbar. Sagsøgerens ejertid overstiger ikke 7 år, men udgør tværtimod mindre end 3 år, og den opgjorte fortjeneste skal derfor medregnes fuldt ud ved indkomstopgørelsen, jf. § 6, stk. 1.

Sagsøgerens synspunkt om, at der skal anvendes et successionsprincip ved skatteansættelsen er ikke holdbart. Ved omdannelsen af C g/s til aktieselskab i 1985 var der ikke hjemmel til succession ved skatteansættelsen. Først ved ændringen af fusionsskatteloven ved lov nr. 362 af 6. juni 1991 blev der indført hjemmel til anvendelse af reglerne om succession ved skatteansættelsen. Den pågældende ejendom skal derfor anses for erhvervet af sagsøgeren ved den overdragelse fra C g/s til sagsøgeren, som fandt sted i 1985.

Uden hjemmel til successionen er det udelukket at anse sagsøgeren for at have erhvervet ejendommen før 1985, hvor sagsøgeren blev stiftet. Sagsøgeren eksisterede slet ikke i 1974, hvor C g/s erhvervede ejendommen.

Sagsøgeren har i øvrigt selv ved skatteansættelsen i det hele lagt afståelsesprincippet og ikke successionsprincippet til grund. Højesteretsdommen, som gengivet i U 1999.777, vedrører et område, hvor der var enighed om, at skatteyderen var succederet i sin fraskilte ægtefælles skatteretlige stilling for så vidt angår anskaffelsestidspunktet og anskaffelsespris.

Overfor sagsøgerens påberåbelse af 3 afgørelser, truffet af skattemyndighederne, har sagsøgte anført, at ingen af afgørelserne kan føre til det af sagsøgeren hævdede resultat.

Afgørelsen af 6. august 1985 om stempelfrihed, for så vidt angår skødet, hvorved ejendommen blev overdraget fra C g/s til sagsøgeren, beror på fortolkning af reglen i stempellovens § 53, stk. 5, og har intet med beskatning at gøre. Afgørelsen er ikke udtryk for anerkendelse af et successionsprincip.

Afgørelsen af 19. juni 1987 angår ikke sagsøgeren, men derimod G g/s og H A/S. Afgørelsen viser i øvrigt, at Skatteministeriet netop ikke fandt advokaternes argumenter om succession holdbare. Advokaternes synspunkt om, at der som følge af en successionsbetragning slet ikke var tale om en ophørssituation som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 16, stk. 2, blev således udtrykkeligt underkendt ved ministeriets afgørelse, jf. herved også Departementets meddelelse af 30. juli 1986 til Statsskattedirektoratet. At omdannelsen ikke udløste realrenteafgift var ifølge afgørelsen en følge af, at man kunne tiltræde, at de bogførte værdier svarede til handelsværdien på ophørstidspunktet.

Stævningen af 20. december 1989 i sagen om børsstempelafgift angår ikke beskatningen og er i øvrigt heller ikke udtryk for en anerkendelse at et successionsprincip.

Afgørelsen af 2. april 1987 angår alene beregningen af kapitaltilførselsafgift. Der er tale om en afgørelse i en klagesag, der blot angår spørgsmålet om værdiansættelsen af aktierne i H A/S. I øvrigt har afgørelsen intet med succession at gøre.

Overfor sagsøgerens subsidiære påstand har sagsøgte anført følgende hovedsynspunkter:

Ved opgørelsen af den skattepligtige avance, som sagsøgeren opnåede ved videresalget af den omhandlede ejendom, har skattemyndighederne været berettiget til at lægge den anskaffelsessum til grund, som parterne rent faktisk havde aftalt, således som det da også fremgår af skødet. Det er også den anskaffelsessum, som sagsøgeren rent faktisk har "betalt" gennem udstedelsen af aktier.

Sagsøgerens synspunkter om ejendommens reelle værdi på overdragelsestidspunktet i 1985 er udokumenterede - og i øvrigt også uden betydning. Det afgørende er den pris, som parterne har aftalt, og som er "betalt", i den foreliggende situation, hvor skattemyndighederne ikke har tilsidesat denne ved skatteansættelsen i forhold til nogen af parterne. I øvrigt ville skattemyndighederne under alle omstændigheder være afskåret fra at foretage en tilsidesættelse i det foreliggende tilfælde, hvor der er tale om en aftale, der er indgået i 1985, og hvor den aftalte købesum ligger inden for den i Ligningsvejledningen anførte ramme på +/- 15 % af den seneste bekendtgjorte kontantejendomsværdi.

Begrundelse og konklusion

Efter den dagældende § 6, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven, sammenholdt med § 2, nr. 13, og § 13 i lov om særlig indkomst, medregnes fortjeneste ved afståelse af fast ejendom fuldt ud ved opgørelsen af et selskabs skattepligtige almindelige indkomst, når ejendommen er erhvervet på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år forud for afståelsen. Fortjeneste ved afståelse i det ottende år efter ejendommens erhvervelse eller senere beskattes derimod ikke, jf. lovens § 6, stk. 2, 2. pkt.

Ejendommen xx-vej x blev i 1985 som led i omdannelsen af forsikringsvirksomheden F overdraget fra C G/S til A A/S. Efter skattemyndighedernes faste praksis, som blandt andet gengivet i cirkulære nr. 216 af 17. december 1982 pkt. 21 om ejendomsavancebeskatningsloven, ansås ejendomsovergang ved fusion af aktieselskaber for henholdsvis afståelse og erhvervelse. Undtagelse herfra forekom kun i det omfang, der blev indført mulighed for skattefri fusion, og et selskab havde benyttet denne mulighed ved omdannelsen.

På tidspunktet for omdannelsen i 1985 var der ikke hjemmel til såkaldt skattefri fusion ved gensidige forsikringsselskabers omdannelse til aktieselskaber, idet en sådan mulighed først blev indført i 1991. A A/S kunne således ikke i 1985 vælge at succedere i C G/S's skatteretlige stilling, f.eks. med hensyn til ejendommens anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum. En sådan succession er da heller ikke lagt til grund af A A/S for så vidt angår anskaffelsesprisen, idet selskabet har lagt anskaffelsesprisen i 1985 til grund ved beregningen af de skattemæssige afskrivninger på ejendommens særlige installationer.

Landsretten finder, at der heller ikke ud fra ejendomsavancebeskatningslovens formål eller efter forarbejderne til loven er grundlag for at antage, at A A/S er succederet i tidspunktet for C G/S's erhvervelse af ejendommen i 1974.

Landsretten finder herefter, at det efter en sproglig forståelse af udtrykket "erhvervelse" og i overensstemmelse med fast administrativ praksis må lægges til grund, at ejendommen blev erhvervet af A A/S i 1985.

Det forhold, at skattemyndighederne med hjemmel i stempellovens § 53, stk. 5, har anset skødet for stempelfrit, kan ikke føre til et andet resultat. Det samme gælder skattemyndighedernes afgørelse om beregningen af realrenteafgift i medfør af realrenteafgiftsloven og skattemyndighedernes anerkendelse af, at overdragelsen af C G/S's aktiver til A A/S kan sidestilles med en fusion i medfør af den dagældende børsstempelafgiftslov § 4, litra e. Ingen af disse afgørelser eller tilkendegivelser indebærer en anerkendelse af, at omdannelsen fra det gensidige forsikringsselskab til et aktieselskab er sket med udgangspunkt i et skatteretligt successionsprincip.

Sagsøgerens principale påstand kan herefter ikke tages til følge.

Fortjenesten ved afståelsen af ejendommen opgøres efter lovens § 4 med udgangspunkt i anskaffelsessummen, der i skødet og de øvrige aftaler om overdragelsen er fastsat til 118.550.000 kr. Denne pris er ikke anfægtet af skattemyndighederne eller civilretligt af parterne. Den aftalte anskaffelsessum må således lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige fortjeneste.

Sagsøgerens subsidiære påstand kan herefter ikke tages til følge, hvorfor sagsøgte frifindes.

Thi kendes for ret

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A A/S, betaler inden 14 dage, 800.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.