Tidligere instans: ØLD af 13. december 1999, 5. afdeling, B-2161-97

Østre Landsrets dom
af 13. december 1999
5. afdeling, B-2161-97

Parter:

N
(advokat B)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten)

Afsagt af dommerne:

3 dommere

Parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 18. juli 1997, har sagsøgeren, N, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomster i Danmark for indkomstårene 1992-1994 hidrørende fra N K/S ansættes i overensstemmelse med de af sagsøger indgivne selvangivelser.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Den 21. april 1997 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende Ns skatteansættelse for indkomstårene 1992, 1993 og 1994. Landsskatterettens kendelse er sålydende:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Indkomstår 1992
Overskudsandel fra N K/S anset for yderligere lønindtægt fra N A/S	4.063.978	kr.
Indkomstår 1993
Overskudsandel fra N K/S anset for yderligere lønindtægt fra N A/S	11.829.282	kr.
Indkomstår 1994
Overskudsandel fra N K/S anset for yderligere lønindtægt fra N A/S	30.968.143	kr.
Tilbageførsel af selvangivet skattepligtig goodwill, idet goodwill anses for at tilhøre N A/S	-2.990.000	kr.

Sagen har været forhandlet med repræsentanter for klageren på Landsskatterettens kontor under deltagelse af repræsentanter fra Told- og Skatteregion X-by, ligesom repræsentanter for klageren har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Klageren, som indtil november 1991 var ansat som direktør i selskabet M Inc. og var leder af M i Danmark, har siden den 1. januar 1992 udadtil drevet konsulentvirksomhed i selskabsform under navnet N A/S (i det følgende benævnt aktieselskabet), men indadtil er konsulentvirksomheden anset for drevet af aktieselskabet på vegne af N K/S (i det følgende benævnt kommanditselskabet) som stille selskab med aktieselskabet som administrationsselskab. Om baggrunden for denne selskabskonstruktion, som ved de påklagede ansættelser ikke er godkendt i skattemæssig henseende, er det under sagens behandling for skattemyndighederne oplyst, at klageren af forretningsmæssige grunde ikke har ønsket at offentliggøre, hvor meget virksomheden tjener.

Vedrørende etableringen af den omhandlede selskabskonstruktion i relation til konsulentvirksomheden, som blev opstartet i 1992, foreligger vedtægter fra februar 1992 for såvel aktieselskabet som kommanditselskabet samt en overdragelsesoverenskomst af 7. februar 1992 vedrørende kommanditselskabets overtagelse pr. 1. januar 1992 af den af klager under navnet N drevne konsulentvirksomhed, beliggende y-vej xxx, 0000 Q-by. Af overdragelsesoverenskomsten fremgår, at da samtlige aftaler vedrørende virksomheden er indgået i aktieselskabets navn på vegne af kommanditselskabet foretages ingen særskilt berigtigelse vedrørende købers indtræden i virksomheden, kontraktsforhold, herunder erhvervelse af aktiver og overtagelse af passiver, jf. § 2, og at købesummen for overdragelsen er aftalt til 0 kr., jf. § 3.

Vedtægterne for kommanditselskabet er siden ændret, herunder i relation til de af sagen omhandlede år den 1. september 1992 (§ 8 om administration ændret med tilbagevirkende kraft fra selskabets etablering), den 1. oktober 1993 og den 30. juni 1994.

Aktieselskabet, hvis aktiekapital på nom. 500.000 kr. ejes af klageren, har som vedtægtsmæssigt formål direkte eller indirekte at yde rådgivning og anden form for bistand til erhvervslivet og dermed beslægtet virksomhed. Klageren er ansat som direktør i aktieselskabet og er anmeldt som sådan til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Kommanditselskabet, hvor klageren for årene 1992-1994 som kommanditist har haft en ejerandel på henholdsvis 98 %, 98 % og 78 %, og hvor aktieselskabet som komplementar har haft en ejerandel for de omhandlede år på 2 %, har ifølge vedtægterne en stamkapital på nom. 100.000 kr., som ejes af selskabsdeltagerne i forhold til deres andel af stamkapitalen. Som yderligere selskabsdeltagere er i 1994 indtrådt F og L som kommanditister med hver en ejerandel på 10 %. Det er under sagens behandling oplyst, at der i 1995 yderligere er indtrådt dels en ny kommanditist med en ejerandel på 10 %, hvorefter klagerens ejerandel udgjorde 68 %, og dels som yderligere komplementar DEF af 1.1.1995, som ikke blev ejer af nogen andel af stamkapitalen, samt at konsulentvirksomheden i 1997 er solgt til A A/S, jf. fremlagt ekstraktudskrift på 1 side af "Completion Statement".

Kommanditselskabets formål - som ifølge de oprindelige vedtægter var "at yde rådgivning og anden form for bistand til erhvervslivet og dermed beslægtet virksomhed med komplementaren som forretningsfører og udadtil i dennes navn" - har siden vedtægterne fra oktober 1993 været "at yde rådgivning og anden form for bistand til erhvervslivet,jf. § 2.

Komplementaren hæfter ubegrænset for alle selskabets forpligtelser, og kommanditistens hæftelse er begrænset til evt. henlagt overskud, da den fulde kommanditistandel er indbetalt, jf. § 5. Nettoresultatet af kommanditselskabets virksomhed fordeles ifølge § 4.2 i vedtægterne for de af sagen omhandlede år mellem selskabsdeltagerne i forhold til deres andel af stamkapitalen, idet der dog for tabs vedkommende er henvist til § 5. Den årlige generalforsamling afholdes hurtigst muligt efter årsregnskabets afslutning med henblik på at nettoresultatet af selskabets virksomhed udloddes til deltagerne, med mindre andet følger af indbyrdes aftale, jf. § 4.3 som gældende fra den 30. juni 1994. Det er oplyst, at § 4.3 har baggrund i, at man vil undgå at opspare overskud i kommanditselskabet af hensyn til evt. erstatningskrav mod dette. Kommanditselskabet repræsenteres i alle forhold udadtil af komplementaren, som ligeledes formelt tegner selskabet, og komplementaren kan meddele prokura, jf. § 9 i de dagældende vedtægter. Bestemmelsen om aktieselskabets administration er for de af sagen omhandlede år indeholdt i § 8, hvoraf i hovedtræk fremgår:

Aktieselskabet indgår på kommanditselskabets vegne alle aftaler og oppebærer alle indtægter (§ 8.1).

Af de oprindelige vedtægter fra februar 1992 fremgår, at en procentdel af virksomhedens omsætning eksl. moms (65 % af omsætning indtil 20 mio. kr. og 55 % af omsætning herudover) tilgår komplementaren som vederlag for, at administrationsselskabet til gengæld påtager sig at afholde alle udgifter, der knytter sig til oppebørslen af virksomhedens indtægter, herunder husleje, løn og andre driftsudgifter. På ekstraordinær generalforsamling den 1. september 1992, hvor det blev besluttet at ændre vedtægternes § 8 i sin helhed med tilbagevirkende kraft fra selskabets etablering, blev vederlaget for komplementarens administration af kommanditselskabet imidlertid omlagt til en fuld omkostningsrefusion med et procentillæg, idet det endvidere blev besluttet, at klageren oppebar gage i form af kommanditistoverskud i stedet for egentlig lønudbetaling.

I følge de herefter ændrede vedtægter påtager administrationsselskabet sig at forestå betaling af alle udgifter, der knytter sig til oppebærelsen af indtægter, og de således af komplementaren på vegne af kommanditselskabet afholdte omkostninger (sædvanlige omkostninger, der relaterer sig til driften i en konsulentvirksomhed, herunder regnskabsmæssige afskrivninger) dækkes fuldt ud, og disse omkostningsbeløb eksl. moms tillægges 12 %, idet dette tillæg dog ikke i et regnskabsår kan overstige 1 mio. kr., jf. § 8.1. Baggrunden for at omlægge vederlaget for komplementarens administration af kommanditselskabet er nærmere kommenteret i generalforsamlingsreferatet af 1. september 1992.

Arbejdsvederlag til medarbejdere, som tillige er kommanditister i kommanditselskabet, medtages ikke i de af § 8.1 omfattede omkostninger, jf. nærmere om aflønningen til disse §§ 8.2 og 8.4. Der er i tilslutning til disse bestemmelser den 30. juni 1994 med virkning fra den 1. januar 1994 indgået dels en direktørkontrakt vedrørende klageren og dels arbejdsvederlæggelsesaftaler vedrørende F og L. Ifølge direktørkontrakten, som er indgået mellem aktieselskabet og kommanditselskabet (kaldet Selskaberne) og klageren, er klageren forpligtet til at anvende sin fulde arbejdskraft på relevant måde i Selskabernes tjeneste, og han aflønnes med et fast årligt arbejdsvederlag, der pr. 1. januar 1994 andrager 6 mio. kr.

Kommanditselskabet fungerer over for omverdenen som et stille selskab, og ingen er berettiget til at offentliggøre selskabskonstruktionen og dermed kommanditselskabets resultat i sin helhed til tredjemand bortset fra relevante offentlige myndigheder og bankforbindelser, jf. § 8.5. Af denne bestemmelse fremgår ligeledes, at komplementaren medtager alle kommanditselskabets regnskabsmæssige balanceposter i sit eksterne årsregnskab, hvorved dette regnskab over for omverdenen vil tilkendegive, at hele kommanditselskabets virksomhed drives i komplementarselskabet.

I tilslutning til administrationsbestemmelsen er der under sagens behandling fremlagt et notat af 26. oktober 1992 udarbejdet af Revisionsfirmaet P vedrørende den regnskabsmæssige behandling i relation til kommanditselskabet som stille selskab.

F og L indtrådte i 1994 som kommanditister i kommanditselskabet med hver en ejerandel på 10 %, som de ved enslydende aftaler af 30. juni 1994 med virkning fra den 1. januar 1994 købte af klageren for 3 mio. kr., heraf goodwill 2.990.000 kr. Betalingen på 3 mio. kr. for hver ejerandel på 10 % bestod ifølge aftalerne af en 10 % andel af kommanditselskabets bogførte egenkapital som angivet i status pr. 31. december 1993, og det overskydende beløb udgjorde betaling for goodwill.

Det er under sagens behandling oplyst, at købesummen for den kommanditist, som indtrådte i kommanditselskabet i 1995, udover goodwill har udgjort 10.000 kr. svarende til andelen af stamkapitalen som for de kommanditister, der indtrådte i 1994. For så vidt samtlige tre nyindtrådte 10 % partnere hver har betalt 10.000 kr. for stamkapital på 10.000 kr. med tillæg af goodwill, er det oplyst, at driftsresultatet frem til indtrædelsestidspunktet er fordelt mellem de tidligere ejere, hvorfor der ikke er betalt en andel af årets fordelte resultat, at dette i 1995 skete på grundlag af et internt perioderegnskab pr. 1. oktober 1995, og at der har været enighed mellem parterne om, at de øvrige aktiver og passiver i kommanditselskabet har kunnet værdiansættes til den bogførte værdi.

I forbindelse med Fs og Ls indtræden som partnere i kommanditselskabet er der den 30. juni 1994 med virkning fra den 1. januar 1994 indgået en kommanditistaftale. Endvidere er der s.d. udarbejdet et tillæg til kommanditistaftalen, jf. dennes § 3.6, hvorefter kommanditistaftalens bestemmelser om udtræden ændres, såfremt beskatningen i forbindelse med udtræden er en anden end forudsat af parterne.

Af kommanditistaftalen, hvori der er indeholdt reglerne om overgang af kommanditanparter, fremgår bl.a., at komplementaren helt eller delvist kan sælge virksomheden ud af kommanditselskabet til en uafhængig tredjemand (§ 2.4), at komplementaren og klageren kan optage yderligere partnere i kommanditselskabet ved salg af kommanditanparter (§ 2.5), at hver af kommanditisterne kan opsiges af komplementaren med minimum 12 måneders varsel og selv kan opsige deltagelse med minimum 9 måneders varsel, idet kommanditistens arbejdsforpligtelse ved opsigelse ophører med samme varsel (§ 3.1), og at kommanditisten er pligtig til samtidig med sin udtræden som kommanditist at overdrage sin anpart til komplementaren eller ordre efter dennes valg, i hvilken forbindelse andel af bogført egenkapital som angivet i kommanditselskabets status erlægges kontant (§ 3.2), idet der i øvrigt i § 3 er fastsat nærmere regler om den udtrædendes ret til en overskudsandel eller engangsydelse samt om den udtrædendes betaling af royalty.

I øvrigt fremgår, at uanset ophør af Fs og Ls arbejdsvederlæggelsesaftaler garanterer kommanditselskabet i de første 3 år efter disses indtræden som partnere hver en årlig minimumsoverskudsandel på 700.000 kr. (§ 3.5).

For aktieselskabet, som er hjemmehørende i Z-by Kommune, er der udarbejdet et internt og et eksternt årsregnskab, hvor kun det eksterne årsregnskab er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For kommanditselskabet er der udarbejdet et internt årsregnskab. I følge de interne årsregnskaber må disse kun udleveres til bankforbindelse og skattemyndigheder.

Aktieselskabet, som har vederlagt medarbejdere vedrørende konsulentvirksomheden, bortset fra kommanditister, har ifølge dets eksterne årsregnskaber beskæftiget gennemsnitligt henholdsvis 8, 13 og 22 medarbejdere.

Kommanditselskabets regnskabsmæssige resultat for indkomstårene 1992-1994, som er fordelt mellem dets deltagere efter ejerandele, udgjorde henholdsvis 4.530.287 kr. 7.609.757 kr. og 32.223.941 kr., der fremkommer således (i kr.)

		1992		1993		1994
Omsætning i konsulentvirk.		14.421.848		24.255.685		61.371.937
Komplementarens andel	-	9.884.737	-	11.935.433	-	20.913.229
Bruttoresultat		4.537.111		12.320.252		40.458.708
Kommanditisters arbejdsvederlag			-	4.800.000	-	8.180.000
Administrationsomkostninger	-	15.000	-	15.000	-	195.420
Afskrivninger		0		0		0
Renteindtægter		8.176		104.505		140.653
Årets resultat		4.530.287		7.609.757		32.223.941

Aktieselskabet har for årene 1992-1994 haft et regnskabsmæssigt resultat før skat på henholdsvis 527.969 kr., 188.620 kr. og 165.036 kr., der ifølge de eksterne årsregnskaber fremkommer således (i kr.):

		1992		1993		1994
Bruttofortj.		8.680.949		10.205.541		15.154.438
Omkostninger	-	7.288.720	-	9.898.659	-	15.174.545
Afskrivninger	-	332.860	-	274.882	-	448.893
Finansielle indtægter netto inkl. udbytte		227.970		156.620		634.036
Ekstraord. udgifter	-	750.370		0		0
Resultat før skat		527.969		188.620		165.036

Under finansielle indtægter indgår bl.a. aktieselskabets resultatandel som komplementar i kommanditselskabet (ejerandel 2 %). Bruttofortjenesten fremkommer ifølge de interne årsregnskaber for aktieselskabet som nettoomsætning reduceret med rejseudgifter og andre udlæg. Nettoomsætningen for årene 1992-1994 på henholdsvis 9.884.737 kr., 11.935.433 kr. og 20.913.229 kr., der er specificeret i note 1 i de interne årsregnskaber for aktieselskabet, fremkommer i hovedtræk således (i kr.):

	1992	1993	1994
Omkostninger før afskrivninger	8.551.877	10.660.551	19.415.926
Afskrivninger	332.860
	8.884.737	10.660.551	19.415.926
12 % heraf, max 1 mio. kr.	1.000.000	1.000.000	1.000.000
Afskrivninger		274.882	448.893
Tab ved salg af driftsmidler			48.410
Nettoomsætning	9.884.737	11.935.433	20.913.229

Regnskabsmæssige afskrivninger er således udgiftsført i kommanditselskabet på den måde, at afskrivningerne indgår i omkostningsrefusion til aktieselskabet benævnt "Komplementarens andel af omsætningen", medens der ikke er nogen nettoudgift i de interne og eksterne årsregnskaber for aktieselskabet, hvor afskrivningerne er indtægtsført (indeholdt i nettoomsætningen) og udgiftsført (som afskrivninger). Om baggrunden for, at der i det interne årsregnskab for aktieselskabet er sket frem- og tilbageførsel af regnskabsmæssige afskrivninger, er det anført, at såfremt afskrivningerne ikke var ført ind i det interne årsregnskab, ville aktieselskabets "nettoomsætning" have differeret mellem det interne og det eksterne årsregnskab, hvorved det er bemærket, at det eksterne årsregnskab omfatter aktiverne.

I balancen for kommanditselskabet indgår i årsregnskaberne for årene 1992-1994 egenkapital henholdsvis 350.685 kr., 100.000 kr. og 100.000 kr., som består af stamkapitalen på 100.000 kr. og for førstnævnte år tillige af kapitalkonto for aktieselskabet og klageren.

I kommanditselskabets balance for året 1994 indgår under aktiver materielle anlægsaktiver, igangværende arbejder og debitorer, som ifølge notatet af 26. oktober 1992 tilhører kommanditselskabet. I balancen for årene 1992-1993 står ikke opført aktiver, men anlægsaktiverne og de regnskabsmæssige afskrivninger er specificeret i note i årsregnskaberne for kommanditselskabet. I balancen for aktieselskabet indgår materielle anlægsaktiver, igangværende arbejder og debitorer som aktiver i de eksterne årsregnskaber, og posterne A-skat og ATP m.v., skyldig moms, skyldige feriepenge og feriepengehensættelse indgår som gæld i de interne årsregnskaber.

Af notatet af 26. oktober 1992 fremgår, at aktiverne inventar og driftsmidler, igangværende arbejder og debitorer ikke aktiveres i de interne årsregnskaber for aktieselskabet, fordi aktiverne ejes af kommanditselskabet, at de pågældende aktiver er aktiveret i de eksterne årsregnskaber på koncernbasis for at vise, hvilke aktiver selskabet som komplementar har risiko på, samt at skyldig A-skat, ATP og moms medtages i det interne årsregnskab for aktieselskabet, da administrationsselskabet på vegne kommanditselskabet administrerer forholdet til offentlige myndigheder.

For årene 1992-1994 indgår i kommanditselskabets balance under passiver gæld vedrørende mellemregning med aktieselskabet henholdsvis 3.211.477 kr., 5.445.806 kr. og 3.789.164 kr., og samme beløb indgår i aktieselskabets balance i de interne årsregnskaber som tilgodehavende ifølge mellemregning med kommanditselskabet. I aktieselskabets balance i de eksterne årsregnskaber indgår "anden gæld" henholdsvis 892.743 kr., 6.712.340 kr. og 15.410.403 kr. Det fremgår af det interne årsregnskab for aktieselskabet, at ejerforholdet rapporteres korrekt i dette regnskab, herunder at selskabet har et tilgodehavende ifølge mellemregning med kommanditselskabet, samt at mellemregningen i det eksterne årsregnskab rapporteres som en del af "anden gæld" på en nærmere i det interne årsregnskab under "Anvendt regnskabspraksis" angiven måde. Af notatet af 26. oktober 1992 fremgår, at aktieselskabets mellemregningskonto i det eksterne årsregnskab opført i balancen med teksten "andre tilgodehavender" eller "anden gæld" vil afvige fra det interne årsregnskab, og at der skal foretages en nærmere i notatet angiven afstemning.

Til beskrivelsen at de valgte metoder til udarbejdelsen af det eksterne årsregnskab er der i øvrigt under sagens behandling fremlagt et af Revisionsfirmaet P den 5. juli 1996 udarbejdet bilag A vedrørende "Rapportering af ejerforhold til aktiver samt mellemregning K/S og A/S. Bilaget er nærmere kommenteret i en skrivelse fra revisionsfirmaet af s.d.

Fakturaer er udstedt af aktieselskabet, der også i årene 1992 og 1993 har afregnet merværdiafgift, mens merværdiafgift i året 1994 er afregnet af kommanditselskabet, som den 15. april 1992 anmeldes hos Told- og Skatteregion Z-by nr. 1 vedrørende momsloven.

Om den løbende bogføring er det oplyst, at man i starten anvendte et bogføringsbureau ude i byen, mens virksomheden fra 1. august 1992 selv overtog bogføringen. Indtil den 1. december 1992 blev fakturaerne alene bogført i aktieselskabet, men fra den 1. december blev bogføringsprocedurerne ændret, hvorefter fakturaerne fortsat blev bogført i aktieselskabet, men debitorerne blev over mellemregning bogført over i kommanditselskabet, og kommanditselskabets totale omsætning svarende til samtlige udstedte fakturaer i året samt omkostningsrefusionen til aktieselskabet blev efterposteret af revisor pr. 31. december 1992 henholdsvis 31. december 1993. Fra og med den 1. januar 1994 blev bogføringsprocedurerne ændret, hvorefter fakturaerne løbende bogføres i kommanditselskabet.

Om betalingen fra konsulentvirksomhedens kunder er det oplyst, at der indtil november 1992 er sket indbetaling på aktieselskabets bankkonto, hvorefter aktieselskabet har afregnet betalingen kvartalsvis til kommanditselskabet, og at der fra november 1992 er sket indbetaling på kommanditselskabets bankkonto, hvorefter pengeoverførsler til dækning af aktieselskabets udgifter siden er overført til aktieselskabet efter behov. Det er i øvrigt oplyst, at kommanditselskabets bankkonto er oprettet i X-bank i maj/juni 1992. Ifølge regionens edb-system er kontoen indberettet på aktieselskabets SE-nummer med henvisning til kommanditselskabets SE-nummer.

Klageren har for indkomstårene 1992-1994 som overskud vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed medregnet dels overskud vedrørende kommanditselskabet henholdsvis 4.063.978 kr., 11.829.282 kr. og 30.968.143 kr., hvori der udover klagerens andel af årets resultat med visse skattemæssige reguleringer er indeholdt gage fra kommanditselskabet henholdsvis 0 kr., 4,8 mio. kr. og 6 mio. kr., og dels for indkomståret 1994 medregnet skattepligtig goodwill 2.990.000 kr. ved salg af andel i kommanditselskabet. Beløbet fremkommer som salgssum 6 mio. kr. - solgt andel 20.000 kr., eller 5.980.000 kr., heraf skattepligtig 50 %, eller 2.990.000 kr., jf. ligningslovens § 16 E og § 8 i lov nr. 428 af 25. juni 1993.

Klageren har herudover for indkomstårene 1992-1994 som direktør i aktieselskabet selvangivet en A-indkomst herfra på henholdsvis 700.000 kr., 0 kr. og 968.000 kr.

Told- og Skatteregion X-by har ved indkomstansættelserne for indkomstårene 1992-1994 dels anset de selvangivne overskudsandele fra kommanditselskabet som yderligere lønindtægt hidrørende fra aktieselskabet, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og dels ved indkomstansættelsen for indkomståret 1994 tilbageført selvangivet skattepligtig goodwill, idet goodwill er anset at tilhøre aktieselskabet, således at goodwill ikke kan afhændes af klageren ved salg af kommanditandele.

Told- og skatteregionen har anført, at den udarbejdede overdragelsesoverenskomst mellem klageren og kommanditselskabet om overdragelse for 0 kr. ikke kan tillægges betydning for afgørelsen om rette indkomstmodtager. Det er i denne forbindelse anført, at det af klageren etablerede aftalekompleks, der ikke involverer uafhængige parter, må vurderes i sammenhæng med opstart af virksomhed primo 1992 og ikke som en overdragelse af en igangværende virksomhed.

Det er endvidere anført, at konstruktionen, hvorved aktieselskabet ved hjælp af vedtægter indadtil omdøbes til et administrationsselskab og indtægterne vedtægtsmæssigt overflyttes til et kommanditselskab, ikke kan tillægges skattemæssig virkning. Der er herved lagt vægt på, at alle kommanditister lægger deres arbejdskraft som konsulenter og ledere i aktieselskabet, at alle øvrige medarbejdere i konsulentvirksomheden er ansat i aktieselskabet, at levering af tjenesteydelser udelukkende sker fra aktieselskabet, at kundekredsen kun kender aktieselskabet som leverandør af tjenesteydelser, og at den skattepligtige indtægt skabes i aktieselskabet, hvorefter dette selskab må anses for rette indkomstmodtager, jf. statsskattelovens § 4. Det er herefter regionens opfattelse, at den oparbejdede goodwill tilhører aktieselskabet og derfor ikke kan afhændes af klageren personligt, og da goodwill er en del af den samlede virksomhed, anses konsulentvirksomheden for drevet i aktieselskabet.

Det er i denne forbindelse anført, at det efter det foreliggende blandt andet må lægges til grund, at formålet med oprettelsen af kommanditselskabet var at give kommanditisterne, herunder klageren, hvis arbejdsindsats indgår som en væsentlig del af den samlede indtjening i aktieselskabet, mulighed for skattemæssige besparelser, således at direktørlønnen er blevet anset for indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed under anvendelse af virksomhedsordningen. Der er henvist til Højesterets dom af 21. juni 1983 (BH-dommen) i UfR 1983.699 samt Østre Landsrets dom af 4. marts 1981 (HS-dommen) i UfR 1982.838).

Det er endeligt anført, at et stille selskab kendetegnes ved, at en person indskyder penge i en virksomhed, der drives af en anden person uden dette tilkendegives over for tredjemand, samt at man er af den opfattelse, at skattemyndighederne ikke ubetinget skal lægge dokumenter, som er indgået indadtil, til grund, når disse på afgørende vis afviger fra de faktiske forhold udadtil, samt at dette gælder specielt, når aftalerne er indgået mellem ikke uafhængige parter, som tilfældet har været fra starten af virksomheden.

Klagerens advokat har under sagens behandling oplyst, at man valgte at drive konsulentvirksomheden som et stille selskab med aktieselskabet som administrationsselskab, men således at virksomheden udadtil fremstod som drevet af aktieselskabet ud fra forretningsmæssige hensyn. Imod at drive virksomheden i et aktieselskab, hvor årsregnskaber offentliggøres, talte, at betydelig indtjening kunne forudses, hvilket ikke ønskedes offentliggjort for forretningsforbindelser, blandt andet fordi man i så fald kunne imødese skærpet forhandling om honorarstørrelse. Imod at drive virksomheden udadtil som personlig virksomhed talte imidlertid på den anden side, at det ikke kunne udelukkes, at der ved konsulentvirksomhed på samme måde som ved advokat- og revisorvirksomhed kunne blive tale om rådgivningsansvar. Valget af strukturen var ikke sket efter skattemæssige overvejelser, hvorved det er anført, at resultatet af at drive konsulentvirksomheden som enten aktieselskab eller som personlig virksomhed med anvendelse af virksomhedsskatteordningen i alt væsentligt skattemæssigt ville medføre samme resultat.

Det havde været overvejet, om aktieselskabet som komplementar i kommanditselskabet overhovedet skulle have en ejerandel, men resultatet var blevet, at aktieselskabet havde fået en mindre ejerandel på 2 %.

For så vidt konsulentvirksomheden i 1997 er solgt til A A/S, jf. det fremlagte ekstraktudskrift af "Completion Statement", er det oplyst, at A A/S i denne indgik flerårige ansættelseskontrakter med kommanditisterne, og at betalingen for goodwill kontantomregnet udgjorde ... kr., som fordeltes mellem de 4 kommanditister, herunder med 70 % til klageren, som videregav 2 % til aktieselskabet svarende til dets ejerandel i kommanditselskabet.

Klagerens advokat har nedlagt påstand om, at de påklagede reguleringer bortfalder, idet det er gjort gældende, at der intet holdepunkt er for at tilsidesætte den anvendte selskabskonstruktion i skattemæssig henseende.

Det er til støtte herfor anført, at konstruktionen med et stille selskab er klart anerkendt i den juridiske teori og praksis, at anonymiteten er det stille selskabs kendemærke, at betegnelsen stille selskab derfor ikke kan fratage selskabskonstruktionen sin gyldighed, hverken i det ydre eller det indre forhold, og at det for stille selskaber er strukturen indadtil, der er det afgørende i skattemæssig henseende.

Der er henvist til, at det i Forfatters "Dansk Selskabsret" 1949 side 123-124 anføres, at et stille selskab foreligger, når en person (et selskab en stiftelse eller lignende), uden at det ved anmeldelse til Handelsregisteret, ved cirkulære eller på anden måde er tilkendegivet tredjemand, har gjort indskud i en af en enkeltmand eller et selskab (en stiftelse eller lignende) drevet virksomhed, og skal deltage i vinding og tab eller i hvert fald i vinding ifølge denne virksomhed, at den pågældende ikke kommer til at hæfte for selskabets forpligtelser, end ikke begrænset,

at den omstændighed, at indskyderen skal deltage i vinding og tab eller i hvert fald i vinding, vil medføre, at selskabsretlige regler må komme til anvendelse i parternes indbyrdes forhold, at i det hele vil de for kommanditselskaber gældende regler om retsforholdet mellem interessenterne finde tilsvarende anvendelse, og at det særligt fremhæves, at normalt ikke blot en stille deltager, men også komplementaren dvs. den enkeltmand eller det selskab (den stiftelse eller lignende), i hvis virksomhed indskuddet gøres, vil forpligte sig til at indskyde bestemte beløb eller til at lade bestemte beløb forblive indestående i virksomheden.

Endvidere er der henvist til, at det i afsnittet om stille selskaber i "Selskabsformerne" 1992 af Forfatter m.fl. bl.a. på side 36 er anført, at har forholdet en sådan karakter, at bidragyderen må betragtes som en egentlig selskabsdeltager, vil hans retsstilling nærmest være som en kommanditists, og at det er anonymiteten, der er det stille selskabs kendemærke. Endeligt er der henvist til, at det i Forfatter: Valg af selskabsform, Børsens Forlag 1977, kap. 8, side 66-72, anføres, at i et internt forhold mellem deltagerne er et stille selskab en gyldig selskabsretlig konstruktion, og at det endvidere på side 72 om de skattemæssige forhold for et stille selskab anføres, at den ansvarlige deltager i sin indkomstopgørelse må fratrække den del af overskud, som i henhold til selskabskontrakten eller de udfyldende regler tilkommer den stille deltager.

Advokaten har i denne forbindelse bemærket, at det i den foreliggende selskabskonstruktion netop er aftalt mellem aktieselskabet og kommanditselskabet, at kommanditselskabet bliver indehaver af rettigheder i henhold til de aftaler aktieselskabet udadtil indgår på kommanditselskabets vegne, herunder at kommanditselskabet oppebærer indtægterne.

Fra praksis er der henvist til en af Ligningsrådet afgiven bindende forhåndsbesked af 29. juni 1992, en af Landsskatteretten afsagt kendelse af 10. juni 1993 samt LSR 1995.44. Det er i øvrigt bemærket, at der ikke er noget til hinder for, at et kommanditselskab udelukkende består af en komplementar og en kommanditist, selvom komplementaren er et af kommanditisten 100 % ejet selskab, jf. herved Erhvervsankenævnets kendelse af 3. december 1996 omtalt i Advokaten 1997.3.

Der er herudover bl.a. henvist til fremlagt kopi af professor dr. jur. G Responsum af 19. januar 1996 med supplerende redegørelse af 29. oktober 1996 om den selskabs- og skatteretlige betydning af stiftelsen af det af sagen omhandlede kommanditselskab samt til fremlagt kopi af korrespondance med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I det foreliggende tilfælde har der fra starten foreligget et klart aftalegrundlag, de indgåede aftaler har svaret til sædvanlige standardkontrakter, og konsulentvirksomheden er blevet drevet i overensstemmelse med de interne aftaler, idet der kun har været problemer i de første måneder, indtil bogholderiet faldt på plads.

Aktieselskabets funktion som administrationsselskab er en naturlig konsekvens af kommanditselskabets karakter af stille selskab, og administrationsaftalen er udtryk for et almindeligt kommissionslignende forhold, hvor aktieselskabet på lignende måde som en kommissionær optræder i eget navn, men for en andens regning, og hvor aktieselskabet i overensstemmelse med almindelige regler om kommissionsforhold bliver forpligtet over for omverdenen, mens kommanditselskabet bliver indehaver af rettighederne i henhold til aftaler, herunder oppebærer indtægterne. En tilsidesættelse af selskabskonstruktionen har således som konsekvens, at et i mange år anerkendt mellemmandsforhold af kommissionslignende karakter tilsidesættes, og kommanditselskabet har da også været en realitet i det indbyrdes forhold mellem kommanditisterne og komplementaren.

Aktieselskabets ledelse af kommanditselskabet skal til enhver tid forstås som "i henhold til kommanditselskabets anvisninger", jf. kommanditselskabets vedtægter. Det er helt sædvanligt, at et aktieselskab kan virke som komplementar og administrator af et kommanditselskab, hvorved det er bemærket, at det endog ved lov nr. 377 af 22. maj 1996 er blevet præciseret i aktieselskabslovens § 173, stk. 8, at en komplementar skal have økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser, således som det stedse har været forudsat i kommanditselskabets vedtægter.

Vilkårene for kommanditisternes ind- og udtræden er helt sædvanlige, og den endelige udformning af bestemmelserne var resultatet af en afvejning af på den ene side klagerens store betydning for konsulentvirksomheden og på den anden side hensynet til de øvrige kommanditister.

For så vidt angår de udarbejdede regnskaber findes disse at give et retvisende billede af konsulentvirksomheden, jf. herved den fremlagte korrespondance med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvorved det dog er bemærket, at dette forhold er helt uden betydning i skattemæssig henseende.

Det er endeligt vedrørende told- og skatteregionens argumentation anført, at det standpunkt, at alle kommanditister lægger deres arbejdskraft som konsulenter og ledere i aktieselskabet, forudsætter, at kommanditselskabet tilsidesættes, hvilket klart er forkert, at det er uden juridisk relevans, om medarbejdere er ansat i aktieselskabet eller kommanditselskabet, og at der til udførelsen af opgaven som administrationsselskab naturligvis kræves medarbejdere, at det ligger i et stille selskabs natur, at ydelser leveres i aktieselskabets navn, men på kommanditselskabets vegne, at kundekredsen kun kender aktieselskabet som leverandør af tjenesteydelser netop er det karakteristiske for et stille selskab, at det særlige kendetegn for et stille selskab er anonymiteten og ikke, hvad der indskydes, at klageren i øvrigt har indskudt 98.000 kr. kontant til tilvejebringelse af stamkapitalen i kommanditselskabet,

og hæfter selskabsretligt for de i årets løb udbetalte arbejdsvederlag og a conto udbytter, at det afgørende er, at man er medejer af aktiver og deltager i forpligtelser, og at der vedrørende opfattelsen, at den skattepligtige indtægt skabes i aktieselskabet, hvorefter dette selskab må anses for rette indkomstmodtager, er tale om en cirkulær argumentation, da det forudsætter, at kommanditselskabet ikke anerkendes, hvilket er klart forkert, ligesom det er klart forkert, at formålet skulle være skattemæssige besparelser.

Det findes grotesk at anse virksomheden for drevet af aktieselskabet, som aldrig har erhvervet større rettigheder, end hvad der fremgår af de interne aftaler. Sagen findes ekstra klar og utvivlsom, fordi indtjeningen fra starten var knyttet til klageren, der var kendt af store erhvervsvirksomheder i ind- og udland.

Det er i øvrigt anført, at Z-bys selskabsbeskatning, hvorunder selskabsligningen af aktieselskabet henhører, ikke har fundet anledning til at tilsidesætte selskabskonstruktionen med den virkning, at overskud indtjent i kommanditselskabet anses for indtjent af aktieselskabet.

Landsskatteretten skal bemærke, at konsulentvirksomheden straks fra dens etablering i 1992 udadtil fremtræder som ejet og drevet af aktieselskabet, herunder at aktieselskabet indgår aftaler, leverer tjenesteydelser, udsteder fakturaer, beskæftiger medarbejdere og står som ejer af konsulentvirksomhedens aktiver.

Endvidere bemærkes, at aktieselskabet også internt kan udøve den faktiske og retlige råden vedrørende konsulentvirksomheden, herunder ifølge kommanditistaftalen helt eller delvis kan sælge konsulentvirksomheden ud af kommanditselskabet til en uafhængig tredjemand, kan optage yderligere partnere i kommanditselskabet ved salg af kommanditanparter, hvilket tilsvarende alene gælder for klageren, og kan opsige kommanditisterne, idet kommanditisten i øvrigt samtidig med sin udtræden er pligtig at overdrage sin anpart til aktieselskabet eller ordre efter dettes valg, ligesom det i øvrigt er aktieselskabet, der kan vælge, at overskudsandel i forbindelse med udtræden afløses af et engangsbeløb.

For så vidt konsulentvirksomheden ifølge de interne aftaler drives af aktieselskabet på vegne af kommanditselskabet bemærkes, at klageren ikke forinden etableringen af virksomheden drev personlig konsulentvirksomhed, men var ansat hos M, og at overdragelsesoverenskomsten af 7. februar 1992, der ikke vedrører overdragelse af en igangværende virksomhed med tilhørende aktiver og passiver mod erlæggelse af vederlag, ikke findes at kunne tillægges betydning i relation til, hvem der skattemæssigt må anses som rette indkomstmodtager af konsulentvirksomhedens overskud.

Endvidere bemærkes, at det er aktieselskabet, der udadtil står som det selskab, der ejer og driver konsulentvirksomheden, som hæfter overfor konsulentvirksomhedens kreditorer, og at deltagelsen som kommanditist sker uden nogen reel økonomisk risiko for såvel klageren som de øvrige kommanditister, hvorved det bemærkes, at hver af kommanditisterne F og L i de første 3 år efter deres indtræden er garanteret en årlig minimumsoverskudsandel på 700.000 kr., uanset ophør af deres arbejdsvederlæggelsesaftaler, jf. kommanditistaftalens § 3.5.

På det således foreliggende sammenholdt med sagens omstændigheder i øvrigt, herunder at klageren udover at være kommanditist i kommanditselskabet er eneaktionær i aktieselskabet, og at kommanditisternes deltagelse i kommanditselskabet i øvrigt er knyttet til deres beskæftigelse i konsulentvirksomheden, findes det ikke at kunne anses for godtgjort, at der er en sådan realitet i det internt aftalte arrangement - hvorefter konsulentvirksomheden drives på vegne af kommanditselskabet med aktieselskabet som administrationsselskab - at dette kan lægges til grund i skattemæssig henseende.

Klageren findes herefter ikke at kunne anses som rette indkomstmodtager af de for indkomstårene 1992-1994 selvangivne overskudsandele, således at disse ikke kan anses som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, men må anses som hidrørende fra aktieselskabet som rette indkomstmodtager.

Vedrørende den skattemæssige behandling af de selvangivne overskudsandele findes det for indkomståret 1992 i overensstemmelse med den påklagede indkomstansættelse at kunne tiltrædes, at den selvangivne overskudsandel på 4.063.978 kr. anses som yderligere løn fra aktieselskabet, jf. statsskattelovens § 4, således at den påklagede indkomstansættelse for dette år stadfæstes, mens de selvangivne overskudsandele for indkomstårene 1993 og 1994 på henholdsvis 11.829.282 kr. og 30.968.143 kr. alene for så vidt angår henholdsvis 4,8 mio. kr. og 6 mio. kr. findes at kunne anses som yderligere løn fra aktieselskabet, jf. statsskattelovens § 4, idet yderligere løn passende findes at kunne ansættes i overensstemmelse med udbetalt gage fra kommanditselskabet, således at de resterende overskudsandele henholdsvis 7.029.282 kr. og 24.968.143 kr. findes at måtte anses som maskeret udlodning fra aktieselskabet, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Dette er tiltrådt af Told- og Skatteregion X-by på vegne af Told- og Skattestyrelsen.

For så vidt klageren i forbindelse med salg af kommandantanparter i 1994 til F og L - udover betalingen fra hver på 10.000 kr. svarende til indbetalt stamkapital - har modtaget i alt 5.980.000 kr., som af parterne er benævnt vederlag for goodwill, findes betalingen at have tilknytning til konsulentvirksomheden, således at der også vedrørende dette beløb findes at være tale om maskeret udlodning fra aktieselskabet, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Dette er subsidiært tiltrådt af Told- og Skatteregion X-by på vegne af Told- og Skattestyrelsen, idet man principalt har indstillet, at beskatning sker som yderligere lønindtægt fra aktieselskabet, jf. statsskattelovens § 4.

..."

Supplerende sagsfremstilling.

Aktieselskabet, der var under omdannelse, underskrev den 21. januar 1992 lejekontrakt om lokaler i M-gade. Lejer skulle betale depositum på ca. 250.000 kr. Lejer var indtil 1. juni 1992 berettiget til at sætte en anden lejer i sit sted, forudsat at N eller selskaber tilhørende denne direkte eller indirekte, var indehaver af et bestemmende flertal af aktier eller anparter, og endvidere var direktør.

Ved aftale af 10. og 12. januar 1992 blev F ansat som virksomhedskonsulent med titel af direktør i N&C. Han skulle indgå i ledergruppen og havde reference direkte til N. Det er endvidere anført i aftalen, at den endelige virksomhedsform endnu ikke var fastlagt, hvorfor ansættelsen indtil videre skete i aktieselskabet, og at det var parternes intention i løbet af 1993 at fastlægge rammerne omkring medejerskab.

Den 3. februar 1992 udstedte N A/S tre fakturaer til virksomheder vedrørende konsulentbistand i perioden december 1991-januar 1992.

Af overdragelsesoverenskomsten af 7. februar 1992 mellem N og kommanditselskabet fremgår desuden af § 7, at sælger og køber havde forudsat, at deres skattemæssige stilling som følge af overdragelsen fulgte gældende beskatningsregler, og at overdragelsen kunne ske med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 1992. Det fremgik endvidere, at dersom skattemyndighederne helt eller delvist måtte tilsidesætte den skattemæssige struktur i det købende kommanditselskab var begge parter berettiget til at træde tilbage fra overdragelsesoverenskomsten.

Ifølge kommanditselskabets vedtægter § 4.3 var selskabsdeltagerne hvert kvartal berettiget til at forlange a conto udlodning, idet 35 % af kvartalets omsætning med fradrag af et nærmere udregnet beløb for særomkostninger i selskabet i så fald kunne udloddes efter bestemmelsen om fordeling i forhold til andelen af stamkapitalen.

Kommanditselskabets balance vedrørende aktiver for 1994 ses ikke at adskille sig opstillingsmæssigt fra 1992 og 1993, cf. Landsskatterettens kendelse.

§ 8 i Kommanditselskabets vedtægter af 3. februar 1992 var sålydende:

"8.1

Selskabet administreres af komplementaren N A/S, der i det hele forestår ledelsen af kommanditselskabet i henhold til kommanditselskabets anvisninger og beslutninger og derfor på kommanditselskabets vegne indgår alle aftaler og oppebærer alle indtægter. Af de oppebårne indtægter udreder kommanditselskabet til komplementaren 65 % af den del af omsætningen eksl. moms, der ikke overstiger 20 mio. kr. og for omsætning herudover 55 % som vederlag for, at administrationsselskabet til gengæld påtager sig at afholde alle udgifter, der knytter sig til oppebørslen af indtægter, herunder husleje, løn og andre driftsudgifter.

8.2

Komplementaren er efter begæring pligtig at indsætte overskydende likviditet på en konto lydende på kommanditselskabets navn, idet kommanditselskabet påtager sig at finansiere den løbende drift".

Ved vedtægtsændringen den 1. september 1992, der som nævnt skulle have virkning fra den 1. januar 1992, fik § 8 følgende ordlyd:

"8.1

Selskabet administreres af komplementaren N A/S, der i det hele forestår ledelsen af kommanditselskabet og derfor på kommanditselskabets vegne indgår alle aftaler og oppebærer alle indtægter. Kommanditselskabet modtager alle indtægter 100 %, men er pligtig straks efter modtagelsen af beløb at udbetale disse til administrationsselskabet, dog således at modregning af omkostningsdækning m.v., jf. nedenfor, er berettiget. Administrationsselskabet påtager sig at forestå betaling af alle udgifter, der knytter sig til oppebærelsen af indtægter. De således af komplementaren på vegne kommanditselskabet afholdte omkostninger, der defineres som alle sædvanlige omkostninger, der relaterer sig til driften i en konsulentvirksomhed, inklusive den komplementaren påhvilende andel af drifts- og anlægsaktiver, jf. § 3, stk. 1, herunder regnskabsmæssige afskrivninger, dækkes fuldt ud, og disse omkostningsbeløb ekskl. moms tillægges 12 %, idet dette tillæg dog ikke i et regnskabsår kan overstige kr. 1.000.000.

8.2

Direktør Ns løn medtages ikke i de af pkt. 8.1. omfattede omkostninger, ligesom der heller ikke sker refusion fra kommanditselskabet af komplementarens renteudgifter og betaling af selskabsskat.

8.3

Omkostningsdækningen med procenttillæg gøres endelig op en gang om året. Komplementaren er berettiget til at kræve omkostningerne med procenttillægget udlignet oftere, såfremt det findes hensigtsmæssigt og er berettiget til at kræve forudbetaling månedsvis, såfremt der foreligger et af parterne på forhånd godkendt månedsopdelt budget.

8.4

Direktør Ns vederlag for et år må ikke overstige kommanditselskabets driftsoverskud for den pågældende periode reguleret for evt. overført resultat fra tidligere regnskabsår.

8.5

Kommanditselskabet fungerer over for omverdenen som et stille selskab, og ingen er berettiget til at offentliggøre selskabskonstruktionen og dermed kommanditselskabets resultat i sin helhed til tredjemand bortset fra relevante offentlige myndigheder og kommanditselskabets bankforbindelser. Komplementaren medtager alle kommanditselskabets regnskabsmæssige balanceposter i sit eksterne årsregnskab, hvorved dette regnskab over for omverdenen vil tilkendegive, at hele kommanditselskabets virksomhed drives i komplementarselskabet. Revisor har udarbejdet vedhæftede notat om de regnskabsmæssige detaljer vedrørende denne opgørelsesmåde".

Om baggrunden for denne vedtægtsændring fremgår af generalforsamlingsreferatet:

"Dirigenten orienterede om baggrunden for den nuværende administrationsbestemmelse, hvorefter en procentdel af virksomhedens omsætning tilgår komplementaren, der til gengæld afholder alle udgifter, der knytter sig til oppebørsel af virksomhedens indtægter. Formålet med bestemmelsen var, at komplementarselskabet skulle have dækket sine omkostninger og opnå et beskedent overskud til konsolidering. Det var ikke tanken, at der skulle ske overførsel af midler, som i betydelig grad oversteg de involverede omkostninger. Modsat var det heller ikke parternes hensigt ved etableringen af selskabet, at komplementarselskabet på noget tidspunkt skulle kunne lide driftsmæssigt tab.

Den atypiske etableringsfase, hvor kommanditselskabet nyder betydelig fordel af direktør Ns ekstraordinære indsats og de tidligere relationer til M. kan medføre et driftsresultat for komplementarselskabet, der i væsentlig grad afviger fra parternes oprindelige forudsætning. Hertil kommer, at omkostningerne til gager i komplementarselskabet er betydeligt reduceret, fordi man finder, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at direktør N oppebærer gage i form af kommanditistoverskud i stedet for egentlig lønudbetaling. Denne ændring medfører ligeledes en afvigelse i forhold til det oprindelig forudsatte.

For at udligne de ovennævnte utilsigtede regnskabsmæssige resultater for komplementarselskabet, er man enedes om med virkning fra 1. januar 1992 at omlægge vederlaget for komplementarens administration af selskabet til en fuld omkostningsrefusion med et procenttillæg, som det fremgår af ovennævnte forslag.

Da det ikke kan udelukkes, at skattevæsenet på et senere tidspunkt vil anfægte en sådan ændring i aftalen, gennemføres den mellem kommanditselskabet og komplementaren med følgende skattemæssige forbehold:

Parterne har forudsat,

ændringen kan ske med tilbagevirkende kraft fra selskabets etablering, og

parternes skattemæssige stilling som følge af ændringen ikke berøres.

Dersom skattemyndighederne helt eller delvist måtte kræve ændringer i forhold til parternes forudsatte skattemæssige stilling, f.eks. ved at påstå forholdet sammenlignet med overdragelse af ejerandele, bør den part, som påføres et tab, have ret til,

kræve overtagelsestidspunktet ændret til et af skattemyndighederne krævet tidspunkt, og/eller

kræve kompensation, således at parterne efter evt. skattemæssig virkning så vidt muligt stilles således som de har forudsat, dog maks. svarende til den økonomiske fordel, den anden part opnår, eller

annullere den gennemførte ændring, således at parternes aftalemæssige situation skal svare til den, der var gældende forud for denne generalforsamling.

Endvidere havde man fundet, at der var behov for mere præcist at beskrive selskabskonstruktionen og dens fremtræden over for omverdenen, herunder forud for 1. årsregnskabs aflæggelse at få fastlagt efter hvilke principper årsregnskaberne i fremtiden skal udarbejdes".

Ved vedtægtsændringen i oktober 1993 fik 2. pkt. i § 8.1 følgende ordlyd:

"8.1

... De således oppebårne indtægter udbetales af administrationsselskabet til Kommanditselskabet, dog således at modregning af omkostningsdækning m.v., jf. nedenfor, er berettiget.

..."

§ 8.4 fik samtidig følgende indhold:

"8.4

Der udfærdiges en direktørkontrakt mellem på den ene side N K/S og N A/S og på den anden side direktør N, hvorved Ns årlige løn nærmere fastsættes. Aflønningen af direktør N sker for N K/S's regning".

Af kommanditistaftalen af 30. juni 1994 fremgik følgende:

"2.1

Optagelse af yderligere kommanditister og overgang af anparter kræver som udgangspunkt enighed mellem selskabsdeltagerne, jf. dog nedenfor og § 4.

2.2

N er berettiget til helt eller delvist at afstå sine kommanditanparter og/eller aktierne i komplementarselskabet N A/S til en uafhængig tredjemand. Ved Ns afståelse af en kontrollerende indflydelse i Selskabet (dvs. afståelse af en andel i Selskabet på 50 % eller mere af stamkapitalen eller afståelse til en køber, der efter erhvervelsen bliver ejer af 50 % eller mere af stamkapitalen) til en uafhængig tredjemand er F og L berettiget og forpligtet til helt eller delvist at afhænde deres anparter til samme uafhængige tredjemand på identiske betingelser såvel hvad angår pris som vilkår.

Dersom F og L ved sådan afhændelse til en uafhængig tredjemand ikke indvilliger i at forpligte sig over for tredjemand på samme vilkår som N, herunder i relation til en eventuel personlig konkurrenceklausul og eventuel pligt til i et fastlagt åremål efter overdragelsen at forblive i virksomheden, er N dog forlods berettiget til 25 % af den samlede salgssum, hvorefter den resterende salgssum fordeles mellem selskabsdeltagerne i forhold til de af dem afståede anparter.

2.3

N er alene berettiget til at afstå aktier i komplementarselskabet i forbindelse med en samtidig afståelse af en kontrollerende indflydelse i Selskabet og under samtidig iagttagelse af den i § 2.2 fastsatte medsalgsret og -pligt for F og L. Ved afståelse af aktier i komplementarselskabet N A/S er N forpligtet til at opgøre afståelsessummen efter samme retningslinier som for salg af kommanditanparter. Dette indebærer, at den del af en købesum, der relateres til aktierne i komplementarselskabet, skal opgøres efter de i § 6 angivne principper.

2.4

Komplementaren er berettiget til helt eller delvist at sælge virksomheden ud af Selskabet til en uafhængig tredjemand. Efter gennemførelsen af et sådant salg kan enhver af kommanditisterne forlange likvidation af dette, jf. § 11 i Selskabets vedtægter. Dersom F og L ved sådan afhændelse af virksomheden til en uafhængig tredjemand ikke indvilliger i at forpligte sig over for tredjemand på samme vilkår som N, herunder i relation til en eventuel personlig konkurrenceklausul og eventuel pligt til i et fastlagt åremål efter overdragelsen at forblive i virksomheden, er N forlods berettiget til 25 % af den samlede salgssum, hvorefter den resterende salgssum fordeles mellem selskabsdeltagerne i forhold til deres andel af stamkapitalen. ...

2.5

Komplementaren og N er berettiget til at optage yderligere partnere i Selskabet ved salg af kommanditanparter, det være sig ved salg af anparter til eksisterende partnere eller tredjemand. Denne bestemmelse medfører ikke ret til forhøjelse af stamkapitalen. ...

§ 3

Udtræden af Selskabet.

3.1

Hver af kommanditisterne kan opsiges af komplementaren med minimum 12 måneders varsel til udgangen af en måned og kan selv opsige deltagelse med minimum 9 måneders varsel til udgangen af en måned. Ved opsigelse ophører samtidig kommanditisternes arbejdsforpligtelse i Selskabet med samme varsel.

3.2

En kommanditist er pligtig til samtidig med sin udtræden som kommanditist at overdrage sin anpart til komplementaren eller ordre efter dennes valg. Ved en sådan afhændelse, der skal have fundet sted senest pr. udtrædelsesdagen betales ikke goodwill. Den udtrædende kommanditists ret til overskudsandel efter forrentning af egenkapital ( ...) bevares fra udtrædelsesdagen og for de 5 efterfølgende kalenderår ... .

3.3

Efter komplementarens valg kan overskudsandelen efter § 3.2. til F og L afløses af et engangsbeløb udgørende det maksimale beløb efter § 3.2. ...

3.4.

...

3.5

... Uanset ophør af F og Ls arbejdsvederlæggelsesaftaler garanterer Selskabet dog i de første tre år efter disses indtræden som partnere i Selskabet F og L hver en årlig minimumsoverskudsandel på kr. 700.000, jf. arbejdsvederlæggelsesaftalernes § 5.6, selvom dette bevirker, at overskudsandelen kommer til at overstige maksimum i § 3.2. I så fald erstatter dette beløb tillige maksimumsbeløbet i § 3.3.

3.6

... For at få fastslået, at retsstillingen er som forudsat af parterne, er der enighed om at indsende ansøgning til Ligningsrådet om bindende forhåndsbesked. ...

3.7

...

3.8

...

§ 4

Sygdom og død.

4.1

Dersom en kommanditist inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder er fraværende i 120 dage som følge af sygdom eller ulykke, kan komplementaren opsige arbejdsvederlæggelsesaftalen/direktørkontrakten, dog med 3 måneders varsel afgivet senest 20 dage efter betingelsens opfyldelse. Såfremt N inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder er fraværende i 120 dage som følge af sygdom eller ulykke, kan de øvrige kommanditister afgive opsigelsen på komplementarens vegne.

4.2

...

..."

Samme dag - den 30. juni 1994 - underskrev parterne et tillæg til kommanditistaftalen. Af dette fremgår blandt andet følgende:

"§ 2.

F's og L's udtræden

2.1

Ved F's og L¨Ys udtræden som kommanditister af N K/S (herefter Selskabet), uanset årsagen hertil, er disse berettiget og forpligtet til at afstå anparterne til komplementaren eller ordre efter dennes valg. Dersom F's og L's udtræden finder sted inden en 1. januar 1997, udgør vederlaget en engangsudbetaling i form af goodwill svarende til 50 % af gennemsnittet af vægtet omsætning de seneste tre kalenderår forud for udtræden ...

2.2

...

2.3

...

§ 3.

Opsigelse af direktørkontrakt.

3.1

Ved opsigelse af den mellem på den ene side N og på den anden side Selskabet og N A/S indgåede direktørkontrakt, uanset om opsigelse sker af N eller kommanditisterne, jf. kommanditistaftalens § 4.1, eller falder bort som følge af N's død, er N respektive boet eller arvingerne ikke samtidig forpligtet til at afhænde sin anpart til komplementaren eller ordre. I så fald er N respektive boet eller arvingerne, uanset kommanditistaftalens § 2.3, imidlertid berettiget og forpligtet til senest pr. fratrædelsesdagen, dog senest 3 måneder efter dødsdagen, at afhænde den samlede aktiekapital i N A/S til F og L til en pris, der opgøres til de bogførte værdier (handelsværdien).

..."

Ifølge direktørkontrakten af samme dato skulle Ns arbejdsvederlag udbetales af kommanditselskabet, "idet der i vedtægterne for N K/S er taget højde for, at udbetalingen af vederlaget belastes N K/S og ikke N A/S".

Forklaringer

N har bl.a. forklaret, at han er uddannet på Handelshøjskolen som lic.merc. I 1978 blev han ansat i M. Ansættelsen varede til ultimo november 1991, hvorefter han påbegyndte egen konsulentvirksomhed, som blev drevet fra hans private bopæl. I december 1991 - januar 1992 var det ham personligt, der startede og drev virksomheden i eget navn. Han har ikke haft personlig indkomst fra konsulentvirksomheden i december 1991 eller januar 1992. Medio januar 1992 overvejede han, hvilken struktur virksomheden skulle drives i. Han ville ikke drive virksomhed i personligt regi. Han henvendte sig til en advokat og en revisor og angav en række ønsker til den fremtidige struktur. Han ønskede navnlig begrænset hæftelse som følge af risikoen for rådgiveransvar. Han ønskede endvidere ikke, at selskabets resultat skulle være offentligt tilgængeligt, idet han forventede et godt resultat. Endelig skulle strukturen rumme mulighed for, at F og eventuelt andre skulle kunne indtræde som medejere. Det var advokaten, som anbefalede den valgte struktur med et aktieselskab som komplementar i et kommanditselskab.

Han fik oplyst, at strukturen var anvendt af andre konsulentvirksomheder. Det var kun afhørte, de optagne partnere, bankforbindelser og skattevæsenet, som kendte strukturen. Det var aktieselskabet, der skulle sikre den begrænsede hæftelse, men han fik at vide, at en kreditor hurtigt ville nå frem til at sagsøge kommanditselskabet og dermed få mulighed for at fyldestgøre sig i overskuddet. Der blev aflagt årsregnskab hvert år den 25. januar. Det var hæftelses- og risikoproblemstillingen, som var årsag til, at udlodning fra kommanditselskabet skulle ske umiddelbart efter regnskabsaflæggelsen. I 1992-1994 hidrørte mindst 90 % af omsætningen fra klienter, som han havde personlig tilknytning til. Da aktieselskabet fik tilbagevirkende kraft fra 1. januar 1992 blev honorarerne indbetalt til N A/S, som også udstedte fakturaerne og drev virksomheden. Det var den igangværende aktivitet, som han drev i eget navn i december 1991- januar 1992, som han overdrog til kommanditselskabet den 7. februar 1992. Direktørkontrakten med aktieselskabet og kommanditselskabet af 30. juni 1994 angiver udtømmende hans lønforhold i kommanditselskabet.

Herudover har han modtaget A-indkomst fra aktieselskabet. Han kan ikke sige, om aktieselskabet fakturerede kommanditselskabet for sine ydelser bestående i administration af kommanditselskabets aktiviteter. Virksomheden blev senere solgt med betydelig fortjeneste til det selskab, som han i dag er ansat i. Fortjenesten blev fordelt mellem parterne i forhold til deres andele.

J har bl.a. forklaret, at han, der er statsautoriseret revisor, primo 1992 blev revisor for N i forbindelse med dennes ønske om at finde den mest hensigtsmæssige selskabsopbygning for den konsulentvirksomhed, han netop havde påbegyndt i personligt regi. N ønskede dels hæftelsesbegrænsning, dels at hemmeligholde omsætningen i virksomheden, navnlig over for konkurrenter, og endelig muligheden for senere at optage partnere. Han og hans kollega anbefalede den senere valgte virksomhedsstruktur, som var brugt af beslægtede virksomheder. Konstruktionen var ikke begrundet i skattemæssige hensyn. Grunden til skatteforbeholdet var, at der var rejst en sag om et stille selskab. Der kom en positiv kendelse fra Landsskatteretten.

Notatet om den regnskabsmæssige behandling af selskaberne af 26. oktober 1992 er udarbejdet af ham og en medarbejder. Årsagen til ændringen af § 8 i kommanditselskabets vedtægter og udarbejdelsen af notatet var navnlig, at aktieselskabet viste sig at få en langt større indtægt end forventet. Aktieselskabet havde ikke betalt noget for sin andel af kommanditselskabet, og det skulle derfor kun have et ubetydeligt overskud.

Det er korrekt, at posteringen i aktieselskabets eksterne regnskab for 1992 vedrørende "nettoomsætning" ikke er identisk med den fakturerede omsætning. Han kan ikke huske, om der blev udstedt fakturaer fra aktieselskabet til kommanditselskabet, og om der skete momsberegning, men han mener ikke, at det var tilfældet.

Det senere salg af virksomheden blev forestået af N og hans partnere. Det er vidnets opfattelse, at de alle var enige om salget, og at de alle fik deres andel af salgssummen.

S har bl.a. forklaret, at han, der er advokat, i begyndelsen af 1992 blev kontaktet af N i anledning af etableringen af dennes konsulentvirksomhed. I samråd med revisor J forsøgte man at udarbejde en passende selskabsstruktur for Ns virksomhed, som netop var påbegyndt som personlig virksomhed. Han var ikke bekendt med faktureringsforholdene i virksomheden. N ønskede ikke offentlig indsigt i virksomhedens indtjening, som forventedes at blive betydelig. Herudover ønskede N at begrænse hæftelsen. Det forventede overskud skulle løbende tages ud af selskabet af hensyn til et muligt ansvar. N forespurgte i den forbindelse, om der kunne laves månedsregnskaber, så overskuddet kunne udloddes hver måned. De skattemæssige forhold i forbindelse med selskabsstiftelsen spillede ikke nogen særlig rolle. Det skulle sikres, at aktieselskabet, som også var komplementar, skulle kunne betale kreditorerne, og herudover have et beskedent tillæg.

Afregningsbestemmelserne ændredes i efteråret 1992, fordi indtjeningen i konsulentvirksomheden langt overgik forventningerne, hvilket bevirkede, at aktieselskabet blev tilført en alt for stor del af overskuddet. Den nye afregningsform gav efter hans erfaring et udmærket vederlag for administration. Han var ikke direkte involveret i optagelsen af de nye partnere i 1994, idet det advokatmæssige arbejde blev udført af en af hans medarbejdere. Han blev først kontaktet igen i forbindelse med salget af virksomheden i 1997. N deltog i forhandlingsmøderne, og de øvrige partnere blev holdt orienteret om forløbet. De nye partnere blev pålagt bindinger, og det gav anledning til diskussion.

F har bl.a. forklaret, at han kontaktede N i anledning af dennes fratræden fra M. Vidnet havde tidligere arbejdet sammen med ham hos M. og så nu en virkelig god mulighed for at etablere et stærkt dansk managementfirma på et højt niveau. De arbejdede sammen allerede fra julen 1991. Et medejerskab var en betingelse fra hans side, og det var årsagen til firmabetegnelsen N. Han ved faktisk ikke, hvad baggrunden var for, at han blev ansat i aktieselskabet. Han blev medejer i 1994, idet det først da stod helt klart, at virksomheden var en succes. Det var først på dette tidspunkt, han blev klar over selskabsopbygningen. Indtil da havde han blot anset sig som ansat i N uden at tænke nærmere over det selskabsmæssige forhold. Han havde ikke noget at gøre med faktureringen vedrørende sine kunder, idet dette varetoges af bogholderiet. I forbindelse med indgåelsen af kommanditistaftalen hæftede han sig ikke ved opsigelsesbestemmelsen i aftalens § 3. Det var praktisk at kunne bringe et samarbejde med en partner til ophør, hvis det ikke fungerede.

Det var den fremtidige indtjeningsevne, som han betalte de 3 mio. kr. for. Han oppebar indtægt i overensstemmelse med den indgåede aftale, og han deltog i alle normale partnerfunktioner i virksomheden. Hans vederlag var betinget af, at der var overskud i virksomheden. Det samme var tilfældet for L. Senere blev T optaget i virksomheden efter enighed mellem alle partnere. De enkelte partnere havde en form for vetoret. I forbindelse med salgsforhandlingerne i 1997 deltog han i alle de beslutninger, som skulle træffes, ligesom han var fuldt ud orienteret om forhandlingernes forløb. Han fik udbetalt sin andel af den opnåede salgssum.

L har bl.a. forklaret, at han efter en kort periode blev partner i virksomheden i 1994. Han havde forinden været partner i et andet konsulentfirma og ville ikke skifte, hvis han ikke samtidig blev partner. Han havde flere tilbud, men valgte Ns firma som følge af dennes store og anerkendte dygtighed. Han og F havde egen advokat som rådgiver i forbindelse med optagelsen som partnere. Den etablerede selskabskonstruktion var ikke til diskussion i forbindelse med optagelsen, og købesummen var ikke særlig "forhandlingsbar". Han hæftede sig ikke ved selskabskonstruktionen og heller ikke ved, hvorledes faktureringen foregik. Han hæftede sig endvidere ikke ved pkt. 2.4 i kommanditistaftalen om komplementarens adgang til at sælge virksomheden eller ved pkt. 3.1 om komplementarens opsigelsesadgang. Partnerskabet blev udøvet i fællesskab og ikke efter ejerandele i virksomheden. Parterne fik ikke løn som sådan, men fik løbende udbetalt a contobeløb af deres forventede overskudsandel. Af overskuddet skulle F og han have et forlodsbeløb i forhold til N. Denne ordning blev dog aldrig aktuel.

Han er aldrig blevet spurgt af kunder om, hvem de kontraherede med. Parterne var enige om at optage T som partner i 1995 og om at sælge virksomheden i 1997.

T har bl.a. forklaret, at han pr. 1. januar 1995 blev seniormedarbejder i N med henblik på hurtigst muligt at blive partner, hvilket han blev ca. 1/2 år senere. Han betalte et større beløb i goodwill ved optagelsen, beregnet ud fra firmaets indre værdi. N var nøglepersonen i firmaet. Som partner modtog han løbende a conto udlodninger af overskuddet fra virksomheden. Indtil da havde han været lønmodtager. Alle anliggender af større betydning, herunder salget af virksomheden i 1997, blev afgjort i enighed. Der var tale om et normalt partnerskab mellem 4 medejere. Ejerandelene havde ingen betydning i forbindelse hermed. Han fik sin andel af salgssummen.

Parternes argumenter

Parterne har i det væsentlige gjort de samme anbringender gældende som for Landsskatteretten.

Sagsøgeren har for landsretten nærmere gjort gældende, at virksomheden blev drevet af kommanditselskabet. Sagsøgerens formål med selskabskonstruktionen var at opnå en ansvarsbegrænsning og at holde virksomhedens omsætning og indtjening skjult. Desuden havde konstruktionen den fordel, at partnerne kunne investere selvstændigt. Med konstruktionen blev der etableret et stille selskab, hvor hele grundlaget - kommanditisternes indsats - blev indskudt af kommanditisterne. Konstruktionen skal selskabsretligt og skattemæssigt anerkendes. Der var tale om en forpligtende konstruktion, og der kunne ikke vilkårligt overføres midler. Der lå ikke skattemæssige overvejelser bag konstruktionen, hvilket i øvrigt også ville være uden betydning. Aktieselskabet var nødvendigt for at skjule kommanditselskabet. Det er en konsekvens af selskabsdannelsen, at det var aktieselskabet, der kontraherede med kunderne og indgik andre aftaler. Som i kommissionsforhold skal der ikke lægges vægt på det ydre forhold. Det var partnerforsamlingen, der i enighed traf alle beslutninger, vedrørende selskabernes interne forhold.

Konsekvensen af at underkende konstruktionen er, at kommanditisterne har betalt store beløb i form af goodwill for at blive ansat. En tilsidesættelse af konstruktionen vil have betydelige skattemæssige konsekvenser.

Sagsøgte har for landsretten nærmere gjort gældende, at det var aktieselskabet og ikke kommanditselskabet, der drev konsulentvirksomheden. Det var aktieselskabet, der var berettiget og forpligtet i forhold til alle virksomhedens medkontrahenter, herunder kunder, forretningsforbindelser, medarbejdere, udlejer af virksomhedens lokaler, udleasere af driftsmidler, offentlige myndigheder og andre. Det var således aktieselskabet, der i eget navn ubestridt indgik alle aftaler om levering af konsulentydelser, udstedte alle fakturaer til kunder og derved genererede al omsætningen i virksomheden, indgik alle nødvendige aftaler vedrørende driften, og det var aktieselskabet, der var berettiget til alle indtægter. Aktieselskabet hæftede alene over for kreditorer og eventuelle erstatningssøgende medkontrahenter, ligesom det var aktieselskabet, der hæftede for tabsgivende drift. I det indbyrdes forhold var det også aktieselskabet, der havde handlemulighederne, idet aktieselskabet kunne sælge virksomheden og kunne opsige kommanditisterne. Kommanditselskabet erhvervede ikke nogen virksomhed fra sagsøgeren den 7. februar 1992, idet sagsøgeren ikke havde nogen personlig drevet virksomhed.

Aktieselskabet kan hverken anses for at have været administrator eller i en kommissionærlignende stilling. Herefter er aktieselskabet rette indkomstmodtager af vederlag i konsulentvirksomheden. Sagsøgeren kunne ikke benytte virksomhedsskatteordningen, idet han ikke drev konsulentvirksomhed som selvstændig virksomhed, men i aktieselskabsform. Sagsøgerens synspunkter om stille selskabsdannelse er uden relevans for bedømmelsen af, hvem der er rette indkomstmodtager. Heller ikke den dobbelte regnskabsaflæggelse i aktieselskabet og kommanditselskabet med et sæt skjulte interne regnskaber kan føre til et andet skatteretligt resultat. Goodwill tilhørte aktieselskabet som den, der drev virksomheden.

Begrundelse og konklusion

Efter ophøret hos M i slutningen af november 1991 startede N konsulentvirksomhed. Han omdannede den 3. februar 1992 et anpartsselskab til et aktieselskab, hvori han selv ejede alle aktier. Omdannelsen fik tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 1992. Aktieselskabet udstedte den 3. februar 1992 fakturaer for konsulentvirksomhed udøvet i december 1991 og januar 1992. Det kan efter Ns forklaring lægges til grund, at der ikke var indtægter af virksomheden udover det, der blev faktureret af aktieselskaber. Aktieselskabet havde forinden i januar 1992 indgået lejekontrakt vedrørende de lokaler, hvorfra konsulentvirksomheden skulle drives, og F var ligeledes pr. 1. februar 1992 ansat i selskabet. Det kan på denne baggrund ikke anses for godtgjort, at N drev konsulentvirksomhed i personlig form, da han den 7. februar 1992 vederlagsfrit overdrog konsulentvirksomheden til det kommanditselskab, som han stiftede den 3. februar 1992.

Aktieselskabet fortsatte med at indgå kontrakter om konsulentopgaver, havde virksomhedens personale - herunder N som direktør - ansat, opkrævede vederlag og optrådte i øvrigt udadtil i enhver henseende som det selskab, der drev virksomheden. Efter optagelsen af F og L som kommanditister i 1994 og kommanditistaftalen i forbindelse hermed var aktieselskabet berettiget til helt eller delvis at sælge virksomheden, ligesom aktieselskabet kunne opsige hver af kommanditisterne. Aktieselskabet hæftede både for gælden i aktieselskabet og i kraft af sin stilling som komplementar for kommanditselskabets gæld. Kommanditselskabet har ikke indgået aftaler med kunder om mod vederlag at udføre konsulentopgaver, har ikke udstedt fakturaer, lejet lokaler eller ejet aktiver m.v. til brug for udførelse af konsulentopgaver. Kommanditselskabet og kommanditisterne hæftede ikke for gælden i konsulentvirksomheden, og for kommanditselskabets eventuelle forpligtelser hæftede kommanditisterne alene med den indbetalte stamkapital og endnu ikke udloddet overskud.

Konsulentvirksomheden blev således formelt udadtil og reelt drevet af aktieselskabet, der var den berettigede og forpligtede i forhold til konsulentvirksomhedens debitorer og kreditorer. Ns arbejdskraft må herefter anses for at have været stillet til rådighed for aktieselskabet til brug for dettes drift af konsulentvirksomheden. Omsætningen og dermed overskuddet fra aktieselskabet har således ikke ved den interne aftale mellem aktieselskabet og kommanditselskabet om, at aktieselskabet udførte sin virksomhed på vegne kommanditselskabet, kunnet overføres til beskatning hos kommanditselskabet med den virkning, at Ns indtægter må anses at hidrøre fra kommanditselskabet, jf. herved statsskattelovens § 4 og selskabsskattelovens § 8, stk. 1.

Selv om overskuddet i aktieselskabet var regnskabsført hos kommanditselskabet, må de beløb, som N modtog fra kommanditselskabet, således anses som vederlag for arbejde for aktieselskabet og maskeret udlodning fra dette selskab, ligesom betalingerne for goodwill må anses for maskeret udlodning.

Da aktieselskabet således var rette modtager af konsulentvirksomhedens indtægter, kan aftalen mellem N og kommanditselskabet om overdragelse af konsulentvirksomheden fra ham til kommanditselskabet ikke medføre et andet resultat. Det samme gælder den omstændighed, at N i henhold til aftalen med aktieselskabet og kommanditselskabet lod sig vederlægge af kommanditselskabet og ikke af aktieselskabet.

Landsretten tiltræder herefter landsskatterettens indkomstopgørelse for N for årene 1992, 1993 og 1994.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger betaler sagsøgeren, N, inden 14 dage efter denne doms afsigelse 200.000 kr. til sagsøgte.