LL § 9 A, stk. 7 - 12Det fremgår af bestemmelsen i LL § 9 A, stk. 7, at rejseudgifter kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i LL § 9 A, stk. 2 og 3, eller med de faktiske udgifter. LL § 9 A, stk. 7, gælder for lønmodtagere, men bestemmelsen kan også anvendes af lønnede bestyrelsesmedlemmer og lignende, jf. LL § 9 A, stk. 9, 2. pkt. samt af forskere, som modtager tilskudsbevillinger, der er A-indkomst, jf. LL § 9 A, stk. 10.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan i stedet for fradrag med de faktiske rejseudgifter foretage fradrag med de standardsatser i LL § 9 A, stk. 2 og 3, der gælder for lønmodtagere i de pågældende erhverv.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan ikke foretage fradrag med standardsatsen i LL § 9 A, stk. 4 (25 pct.-fradraget), jf. LL § 9 A, stk. 8.

Reglerne i LL § 9 A, stk. 7 - 12, om standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter, dvs. udgifter til kost, småfornødenheder og logi på en rejse, er beskrevet i afsnit A.F.1.1.1.1, mens reglerne i LL § 9 A, stk. 7 - 12, om fradrag for dokumenterede, faktiske udgifter af samme art fremgår af afsnit A.F.1.1.1.2.

1. Tre fælles betingelser for fradrag:

a. erhvervs-
mæssig rejse
Det er en forudsætning for fradrag for rejseudgifter efter reglerne i LL § 9 A, stk. 7 - 12, hvad enten der er tale om fradrag for udokumenterede eller for dokumenterede udgifter, at der foreligger udgifter, der er afholdt i forbindelse med en erhvervsmæssig rejse. Se om betingelserne for at være på en erhvervsmæssig rejse (rejsebegrebet) og praksis på dette område i afsnit A.B.1.7.1.

Personer, som afholder udgifter til kost og småfornødenheder på erhvervsmæssige rejser, men som ikke opfylder betingelserne i LL § 9 A, stk. 1, f.eks. personer på såkaldte "éndagsrejser", kan ikke foretage fradrag efter reglerne i LL § 9 A, stk. 7 - 12. Såfremt de pågældende personer heller ikke opfylder betingelserne for fradrag efter andre specielle fradragsbestemmelser i skattelovgivningen, er de henvist til fradrag for deres dokumenterede, erhvervsmæssige merudgifter efter den generelle fradragsbestemmelse i SL § 6, litra a. Se herom i afsnit A.F.1.1.2.

b. ikke dækkede udgifterHverken udokumenterede eller dokumenterede udgifter til kost, småfornødenheder og logi på en rejse kan fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, udgifterne er dækket af en skattefri godtgørelse, jf. LL § 9 A, stk. 7, 4. pkt. For så vidt angår udokumenterede udgifter kan disse heller ikke fradrages i det omfang, de er dækket som udlæg efter regning eller ved fri kost og/eller frit logi. Se om udlæg efter regning i afsnit A.B.1.7.4.

I relation til selvstændigt erhvervsdrivende skal denne betingelse forstås således, at en selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan vælge at foretage fradrag for rejseudgifter med standardsatserne, jf. LL § 9 A, stk. 8, når disse udgifter samtidigt helt eller delvist er fratrukket som dokumenterede driftsudgifter i virksomheden.

For så vidt angår forskere, som modtager tilskudsbevillinger, der er A-indkomst, jf. LL § 9 A, stk. 10, skal betingelsen om ikke dækkede rejseudgifter forstås således, at der ikke vil kunne foretages fradrag i det omfang, at udgifterne efter reglerne i LL § 7 K er dækket af en skattefri del af tilskudsbevillingen, jf. bestemmelsen i LL 7, stk. 7.

Om betingelsen vedrørende ikke dækkede rejseudgifter i relation til lønmodtagere, se TfS 1997, 406, om en musiker, som havde haft en række enkeltstående arrangementer i Danmark og Tyskland, og som var blevet aflønnet af arbejdsgiverne på de enkelte spillesteder. Landsskatteretten fandt, at musikeren var berettiget til fradrag for udgift til fortæring og logi efter reglerne i det dagældende TSS-cirkulære 1992-3 i det omfang, arbejdsgiveren ikke havde sørget herfor. Se også SKM2001.116.VLR om en hovedanpartshaver, som var direktør i sit selskab. Han blev nægtet standardfradrag for rejseudgifter til kost og logi, da han ikke kunne dokumentere, at det var ham selv og ikke selskabet, der havde afholdt rejseudgifterne. Landsretten statuerede, at der måtte stilles særligt strenge dokumentationskrav i denne situation, hvor lønmodtageren reelt ejer arbejdsgiverselskabet. Højesteret stadfæstede landsrettens dom, se SKM2002.487.HR.

Se endvidere TfS 1998,117, hvor en ansat ved Storebæltsbyggeriet blev anset for berettiget til fradrag for logiudgifter med Ligningsrådets satser ved overnatning i egen campingvogn på arbejdsgivernes plads uden udgifter til pladsleje eller lignende.

c. Begrænsning af fradragFradrag for rejseudgifter kan ikke overstige et grundbeløb på 50.000 kr.(2010-niveau) i et indkomstår. For 2010 - 2013 reguleres dette grundbeløb ikke. Fradragsbegrænsningen gælder såvel for fradrag med standardsatserne som for fradrag med de dokumenterede, faktiske udgifter, jf. LL § 9 A, stk. 7, 4. pkt. En tilsvarende fradragsbegræsning gælder også for fradrag for dobbelt husførelse efter SL § 6, litra a, se afsnit A.F.1.2

2. Fradragsprincip for kostudgifterDer skal vælges samme fradragsprincip for alle kostudgifter m.v. på den enkelte rejse, jf. LL § 9 A, stk. 7, 3. pkt. sammenholdt med stk. 4.

Alle udgifterne til kost og småfornødenheder på rejsen kan enten fradrages med standardsatserne for kost m.v., jf. LL § 9 A, stk. 2, nr. 1 - 3, reduceret med værdien af fri kost, jf. LL § 9 A, stk. 3. Turistchauffører skal dog ikke reducere deres standardsatser med værdien af fri kost, jf. LL § 9 A, stk. 3, 2. pkt.

Eller også kan der i stedet foretages fradrag for alle kostudgifterne med de dokumenterede, faktiske udgifter samt et 25 pct.-fradrag, jf. LL § 9 A, stk. 7, 3. pkt. Turistchauffører og selvstændigt erhvervsdrivende kan dog ikke foretage 25 pct.-fradrag, jf. henholdsvis LL § 9 A, stk. 7, 3. pkt. sammenholdt med stk. 4, og LL § 9 A, stk. 8.

3. Fradragsprincip for logiudgifterDe enkelte rejsedøgns logiudgifter kan derimod fradrages enten med standardsatsen for logi eller med de dokumenterede, faktiske udgifter.

4. Persongrupper omfattet af LL § 9 A, stk. 7 - 10Reglerne i LL § 9 A, stk. 7 - 10, om fradrag for rejseudgifter gælder for følgende persongrupper:

  • Lønmodtagere, jf. LL § 9 A, stk. 7, sammenholdt med stk. 1.

    LL § 9 A, stk. 7, gælder dog ikke for de lønmodtagere, som ikke kan anvende rejsereglerne, jf. LL § 9 A, stk. 11, 1., 2. og 4. pkt., se afsnit A.B.1.7.1.

    De lønmodtagere, som ikke kan få skattefri logigodtgørelse, jf. LL § 9 A, stk. 2, nr. 4, kan heller ikke foretage fradrag med logisatsen, men de kan fradrage dokumenterede logiudgifter efter LL § 9 A, stk. 7. Se om denne persongruppe i afsnit A.F.1.1.1.1.2.

    Værnepligtige og lignende kan ikke foretage fradrag med standardsatserne for udgifter til kost m.v. og logi, jf. LL § 9 A, stk. 11, 3. pkt., men de kan fradrage dokumenterede rejseudgifter efter LL § 9 A, stk. 7.

    Turistchauffører kan tage fradrag for kostudgifter med kostsatserne i LL § 9 A, stk. 2, nr. 2 og 3, men de kan ikke fradrage småfornødenheder med 25 pct. af kostsatserne, jf. LL § 9 A, stk. 7, 3. pkt.

    Om de personer i denne persongruppe, som ikke kan foretage fradrag med logisatsen, jf. LL § 9 A, stk. 2, nr. 4, se afsnit A.F.1.1.1.1.2.

  • Medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som for dette hverv får et vederlag, der er A-indkomst, jf. LL § 9 A, stk. 9, 2. pkt. Se om denne persongruppe i afsnit A.B.1.7.1.

    Om de personer i denne persongruppe, som ikke kan foretage fradrag med logisatsen, jf. LL § 9 A, stk. 2, nr. 4, se afsnit A.F.1.1.1.1.2.

  • Selvstændigt erhvervsdrivende, dog kun for så vidt angår fradrag med standardsatserne i LL § 9 A, stk. 2 og 3, for udokumenterede rejseudgifter, jf. LL § 9 A, stk. 8. Fradraget kan kun foretages med de satser og på de betingelser, der gælder for lønmodtagere i de pågældende erhverv, jf. afsnit A.F.1.1.1.1.

  • Forskere, som modtager tilskudsbevillinger, der er A-indkomst, jf. LL § 9 A, stk. 10, jf. stk. 7. Det er en betingelse, at forskeren på grund af afstanden mellem bopæl og og det sted, hvor den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

5. Fradrag ved indkomst-
opgørelsen

a. Lønmodtagere,
aflønnede
bestyrelses-
medlemmer o.lign.
samt visse forskere.
Lønmodtagere og medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som for dette hverv får et vederlag, der er A-indkomst, kan foretage fradrag for deres rejseudgifter i den skattepligtige indkomst, jf. LL § 9 A, stk. 7 og 9, 2. pkt. Det samme gælder forskere, der modtager tilskudsbevillinger, der er A-indkomst, jf. LL § 9 A, stk. 10.

Disse tre personergruppers fradrag efter LL § 9 A er ikke begrænset af det i LL § 9, stk. 1, nævnte grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Dette grundbeløb er ikke reguleret i 2011 - 2013. For lønmodtagere fremgår dette direkte af LL § 9, stk. 2. For medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som for dette hverv får et vederlag, der er A-indkomst, samt for forskere, som modtagere tilskudsbevillinger til forskning, der er A-indkomst, fremgår dette af LL § 9, stk. 1, modsætningsvist, idet de to sidstnævnte persongrupper ikke er "lønmodtagere". Se vedrørende sidstnævnte to gruppers fradrag også cirkulære til PSL, nr. 129 af 4. juli 1994, pkt. 3.3.2.

Alle tre persongruppers fradrag for rejseudgifter efter LL § 9 A kan dog ikke overstige et grundbeløb på 50.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår, jf. LL § 9 A, stk. 7, 9 og 10. Grundbeløbet er ikke reguleret i 2011 - 2013.

b. Selvstændigt
erhvervs-
drivende
Selvstændigt erhvervsdrivende kan derimod fradrage deres rejseudgifter i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1. Hvis fradraget foretages med standardsatserne i LL § 9 A, stk. 2 og 3, kan fradraget for rejsudgifter ikke overstige et grundbeløb på 50.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår, jf. LL § 9 A, stk. 8. Grundbeløbet er ikke reguleret i 2011 - 2013.