Dato for udgivelse
01 apr 2014 15:07
Til
virksomheder beskæftiget med Motorregistret
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
DMR projektet introducerer nye selvbetjeningsmuligheder for både borgere og virksomheder med den kommende release 2.7, som planlægges idriftsat den 11. juni 2014. Release 2.6 sættes i drift med virkning fra den 23. april 2014.
DMR projektet introducerer nye selvbetjeningsmuligheder for både borgere og virksomheder med den kommende release 2.7, som planlægges idriftsat den 11. juni 2014.
- For køretøjer med leasingaftale bliver det muligt at tilføje eller fjerne sekundære brugere, der ikke er en del af leasingaftalen.
- Det bliver muligt for ejere af et køretøj med en aktiv leasingaftale, at skifte primære og/eller sekundære brugere. Der må ikke foretages ændringer, som medfører ændring af leasingaftalen eller nyt pladesæt.
- Når en synshal opretter et køretøj, kan oprettelsen afbrydes med mulighed for at genoptage oprettelsen senere og afslutte synet. Færdiggørelse af oprettelsen kan også ske i en anden synshal. Det vil dog ikke være muligt, at ændre den anmelder, der er angivet ved initieringen af oprettelsen.
- Det bliver muligt for registrerede forhandlere, at registrere visse køretøjer med klausuler (valutabiler, busser, mandskabsvogne, arbejdsredskaber, køretøjer til statsinstitutioner mv.). Taxier, limousiner og sygetransportkøretøjer skal efter lovgivningen fortsat registreres hos SKAT.
- Ved indregistrering af importerede køretøjer, vil registreringsafgiften ikke længere fremgå af kvitteringen for indregistrering.
Releasen medfører ingen skemaændringer.
Release 2.6
Idriftsættelsen af release 2.6 var planlagt til den 9. april 2014. Bl.a. som følge af testforløbet, udsættes idriftsættelsen til den 23. april 2014.
Releasen betyder bl.a.
- Borgere og virksomheder (primære ejere) kan nu selv i Motorregistret erklære plader bortkomne, eksempelvis når alle nummerplader til et køretøj er blevet stjålet.
- Når et importeret køretøj oprettes i Motorregistret ved et syn, vil der automatisk ske en forespørgsel på om køretøjet er efterlyst i politiets systemer. Er køretøjet efterlyst, vil køretøjet efterfølgende ikke kunne indregistreres, før efterlysningen er ophævet.
- Når køretøjer skal afmeldes, skal både køretøjets registreringsnummer og de fire sidste cifre i stelnummeret nu indtastes i Motorregistret. Herved undgås i større grad fejlafmeldinger.
- For at sikre at kun borgere/virksomheder med retmæssig adgang til et køretøj, kan bede om eksportgodtgørelse, skal der også indtastes køretøjets RAK-koder eller kontroltal fra registreringsattesten. Dvs. køretøjet skal fremsøges som hidtil, herefter låses køretøjet op med RAK koder eller kontroltal, inden der kan anmodes om eksportgodtgørelse
Med venlig hilsen
DMR-projektet