Klagen vedrører afslag på omlægning af regnskabsår.

Landsskatterettens afgørelse

Afgørelsen stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klagerens repræsentant har i brev af 31. maj 2005 anmodet om tilladelse til omlægning af klagerens regnskabsår fra 1. juni - 31. maj til 1. oktober - 30. september. For indkomståret 2005 ønskes indkomsten opgjort for en 16 måneders periode fra 1. juni 2004 til den 30. september 2005, således at de løbende indtægter og udgifter i klagerens landbrugsvirksomhed omregnes med 12/16 dele.

Klageren havde oprindelig ved brev af 11. august 1993 fået tilladelse til at anvende regnskabsåret 1. juni - 31. maj. Omlægningen skyldes, at klagerens ægtefælle havde købt ½ ideel anpart af landbrugsvirksomheden B, og at medinteressenten anvendte regnskabsåret 1. juni - 31. maj. Virksomhedens drift vedrørte kun planteavl.

Skattemyndigheden afslog den 28. juni 2005 at imødekomme anmodningen.

Skattemyndighedens afgørelse

Til støtte for ikke at imødekomme anmodningen har myndigheden anført, at tilladelse til ændring af regnskabsår fra en brudt periode til en anden brudt periode kræver, at der foreligger ekstraordinære forhold som nødvendiggør omlægningen. En omlægning af regnskabsåret må ikke stille den skattepligtige ringere eller bedre, end hvis omlægningen ikke havde fundet sted. Der gives derfor ikke tilladelse til omlægning i indkomstår, hvor der foreligger ekstraordinære forhold, herunder ekstraordinær sammensætning af indtægter og udgifter.

Klagerens nuværende regnskabsår med afslutning 31. maj anvendes af landbrug med den begrundelse, at der på det tidspunkt er et minimum af indhøstede beholdninger, og at man dermed lettere og mere korrekt kan opgøre det skattepligtige resultat. Da overskudandele fra slagteri først bliver endelig fastsat på generalforsamlingen efter regnskabsårets udløb, vil det ikke skattemæssigt indgå i samme indkomstår for klageren som for slagteriet. Udbetaling af EU-hektarstøtte starter først i november måned. Da beskatningen sker i udbetalingsåret vil beskatningen heraf først ske året efter høståret, hvis regnskabsåret slutter 30. september. Ved valg af regnskabsår er det rigtigt, at det er mest hensigtsmæssigt, at momsterminerne følges. Da det ikke er noget nyt, at klagerens momsangivelsesperioder ikke følger regnskabsperioden, anses dette for at være af mindre betydning. En regnskabs-omlægning til 1. oktober - 30. september kan give en mindre retvisende skatteopgørelse, end det nuværende 1. juni - 31. maj regnskabsår. Tilladelse til at ændre regnskabsår bør alene gives, når anmodningen er begrundet i forhold, der gør opgørelse af skatteregnskabet mere hensigtsmæssigt.

Ønsket om at udarbejde et driftsøkonomisk regnskab med et andet statustidspunkt anses ikke i sig selv for at være begrundelse for at ændre skattemæssigt regnskabsår. Klagerens ansøgning om omlægning af regnskabsår kan derfor ikke imødekommes. Der er henvist til kildeskatteloven § 22, stk. 2 samt sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Skattemyndigheden har efterfølgende i en udtalelse til klagen anført, at tilladelse til omlægning af indkomstår hovedsageligt støtter sig på praksis, idet kildeskatteloven samt Told- og Skattestyrelsens Ligningsvejledning ikke giver nogen nærmere retningslinier for, hvornår der skal gives tilladelse til at omlægge regnskabsåret. Ligningsvejledningen har tidligere henvist til "Helkett". Afgørelsen er truffet på grundlag af hidtil praksis på området, der blandt andet fremgår af Helkett 15. udgave, side 126. Skattemyndigheden mener ikke, at omlægningen kan begrundes af driftsmæssige hensyn, hvorfor en omlægning af regnskabsåret kun bør tillades, hvis det brudte regnskabsår ønskes ændret til kalenderårsregnskab med de fordele dette indebærer nu og for fremtiden.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren tillades at omlægge regnskabsåret således, at indkomståret 2005 dækker perioden fra 1. juni 2004 til den 30. september 2005. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at anmodningen både har en driftsøkonomisk og skattemæssig begrundelse. Klageren har en landbrugsproduktion med levering af ca. 37.000 slagtesvin, samt et markbrug på ca. 500 ha. Af driftsøkonomiske årsager ønskes et regnskab, der har afslutning umiddelbart efter høst, samt at regnskabet følger slagteriåret med status 30/9. Klageren ønsker således hurtigst muligt at få en årsrapport over resultatet for driftsåret, der naturligt går fra efteråret, hvor marken forberedes til næste års afgrøde er høstet. Klagerens høstudbytte bliver indvejet i forbindelse med høsten, således at han hurtigt kender høstresultatet. Når landbrugere tidligere havde sommerregnskab skyldes det primært, at høsten først blev vejet i forbindelse med salget, hvorfor man ønskede mindst mulige beholdninger ved regnskabsårets udløb for at sikre sig et korrekt og retvisende regnskab. Denne problemstilling eksisterer ikke i samme omfang i dag, da landbrugeren kender høstudbyttet nøje på høsttidspunktet.

Hvis klageren tillades regnskabsomlægning vil der ske periodisering af efterbetaling fra slagteri samt hektartilskud, således at beløbene indtægtsføres og medtages som tilgodehavender. På den måde sikres, at alle relevante tal, der vedrører aktuel høst- og slagteriår medregnes i det driftsøkonomiske resultat. Den regnskabsmæssige hensigtsmæssighed i forhold til momsopgørelsen øges endvidere ved at regnskabsåret efter omlægning følger kvartalet.

Hensynet til revisorens arbejde kan i sig selv være en begrundelse for omlægning af regnskabsår, jf. punkt 2.2.5 i Tom Anchers artikel fra 1979 om forskudt regnskabsår. Tom Ancher var ansat i Statsskattedirektoratet. Ved regnskabsår 1/10 - 30/9 kan regnskabskontoret udarbejde regnskabet inden nytår, således at kontorets travleste periode i foråret undgås. Kalenderårsregnskab ønskes ikke af hensyn til dels revisorens arbejde, dels landmandens mulighed for at få regnskabet kort tid efter regnskabsårets udløb. Repræsentanten har oplyst, at der ikke har været nogen ekstraordinære forhold i perioden fra 1. juni 2004 til den 30. september 2005. Der er kun sket opførsel af en bygning. 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det lægges til grund, at der som oplyst ikke har været nogen ekstraordinære indkomstforhold i perioden fra 1. juni 2004 til den 30. september 2005, der kan medføre at en regnskabsomlægning bør udskydes til en senere periode.

I henhold til kildeskattelovens § 22, stk. 2, er indkomståret det kalenderår, der går forud for den endelige ligning. Består skattepligten kun i en del af et år, er indkomståret det nævnte tidsrum. Told- og skatteforvaltningen (før 1. november 2005 skatteministeren - delegeret til den kommunale skattemyndighed, jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning) kan tillade, at en skattepligtig, der fremsætter begæring herom, anvender et andet indkomstår end kalenderåret. Det således valgte indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse for godkendelse af et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en måned.

Klageren har tidligere i henhold til praksis vedrørende landbrugere fået tilladelse til at omlægge regnskabsåret til sommerregnskab, idet beholdningerne for virksomheder med markbrug er mindst om sommeren. Landbrugsvirksomheden havde tidligere udelukkende markbrug, men virksomheden har nu også produktion af ca. 37.000 slagtesvin. Virksomhedens høstudbytte indvejes tilmed i forbindelse med høsten, hvorfor der ikke længere er åbenbare fordele ved det nuværende regnskabsår. Klagerens nuværende sommerregnskabsår er ikke er sammenfaldende med nogen af momsopgørelserne, der udarbejdes for hvert kvartal.

Klagerens formål med den ønskede regnskabsomlægning kan lige så vel opfyldes ved et regnskabsår med status den 31. december som ved statustidspunkt den 30. september. Ved et kalenderårsregnskab sker der tilpasning til momsopgørelserne, og hensynet til at få efterbetaling af hektartilskud og slagterafregninger indpasset i årsregnskabet tilgodeses, idet afregningerne er modtaget inden den 31. december. Hensynet til landbrugsrådgivningens arbejdsbyrde efter kalenderårets udløb, samt klagerens mulighed for at få regnskabet kort tid efter regnskabsårets udløb, taler ikke i tilstrækkelig grad for fravigelse af udgangspunktet om kalenderårsregnskab, jf. kildeskattelovens § 22, stk. 2. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.